Hej mussepige
Så er det endt her igen og så kan man jo spørge sig selv om hvorfor ?
Men når man bliver gammel har man ikke det samme overskud som tidligere
og din mor som altid, mere end nogen anden har båret dig i hjertet,
har ihverfald ikke fortjent det her én gang til.
Vi har i lang tid "levet" på din dømmekraft, men nu er vores lille familie
ødelagt tilstrækkeligt. Lad os allesammen være i fred og meddel din
storsindede ægtemand at han har sejret utilmativt og så er det det.
Mor ved ikke at jeg skriver dette og hvis du en dag skulle komme i tanke
om at du har brug for hende - så vælg for Guds skyld en dag hvor jeg ikke
er hjemme, for jeg er nok efterhånden lidt utilregnelig hvad jer to angår.
Det er helt slut Rikkepige jeg kan ikke ta´det mere.
Far
Så er det endt her igen og så kan man jo spørge sig selv om hvorfor ?
Men når man bliver gammel har man ikke det samme overskud som tidligere
og din mor som altid, mere end nogen anden har båret dig i hjertet,
har ihverfald ikke fortjent det her én gang til.
Vi har i lang tid "levet" på din dømmekraft, men nu er vores lille familie
ødelagt tilstrækkeligt. Lad os allesammen være i fred og meddel din
storsindede ægtemand at han har sejret utilmativt og så er det det.
Mor ved ikke at jeg skriver dette og hvis du en dag skulle komme i tanke
om at du har brug for hende - så vælg for Guds skyld en dag hvor jeg ikke
er hjemme, for jeg er nok efterhånden lidt utilregnelig hvad jer to angår.
Det er helt slut Rikkepige jeg kan ikke ta´det mere.
Far
-----
Denne e-mail modtog jeg i går. Jeg ringede til min mor for at fortælle hende om krampeanfaldet, og det udviklede sig til et skænderi. Pludselig får jeg en opringning hvor jeg bliver bedt om at vælge, og smækker nærmest røret på. Og så gik der ca. ½ time, så tikkede denne e-mail ind.
Jeg kommer mig aldrig over denne sætning: "Meddel din storsindede ægtemand at han har sejret ultimativt" - what the fuck? Jeg mener... Er det en kamp om at vinde mig? En kamp om magt? René føler ikke, at han har vundet, dels fordi der ikke ER noget at vinde, dels fordi han ikke mener at det er en sejr at hans hustru ikke har en familie.
Jeg tænker sådan lidt... Jeg HAR en familie, en anden familie. Jeg har min svigermor og svigerfar. Dem må jeg jo så anse som værende min eneste familie, når min egen ikke vil kendes ved mig. Jeg er ikke overrasket, for det bar i den retning, men jeg havde ikke set det komme i går. Jeg var ekstremt vred - virkelig vred, og jeg forstod simpelthen ikke, hvor det kom fra. Men egentlig - så er det jo deres egen skyld. Det er det, de ligesom ikke forstår. De forstår ikke, at det ikke er Renés skyld, men at DE er blevet sure på René. Jeg var der også. Jeg har altid været der. Jeg har set, hvordan de har behandlet ham. Han har intet gjort galt.
Såøh... Det er fint nok for mig. Jeg klarer den. De vil ikke se mig længere, så kommer de heller ikke til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar