Goodmorning sunshine! Bortset fra, at det er gråvejr, så er det alligevel "goodmorning sunshine" for mit sind er fyldt med solskin. Jeg ved ikke hvorfor - har en fornemmelse af at jeg går mørke tider i møde. Kan jeg mon være hos min mor og far en hel eftermiddag uden at blive uvenner med nogen? Don't know. Men det får jeg jo at se... Ville ønske at det altid bare var ren fornøjelse at besøge dem. Men det er vel som med alle andre mennesker; man er bare ikke lige heldig hver gang.
Jeg er på vej i bad nu. Jeg har så meget, jeg skal nå inden klokken bliver 12. Jeg skal bade, rydde op, smøre madpakker til René og skrælle og skære kartofler i tern, hvorefter de skal koges og nedkøles... Suk. Men sådan er det jo bare - har selv bedt om det. Jeg skulle have kogt kartoflerne i går - men jeg glemte det, fordi jeg snakkede med Helene over MSN - det var vildt hyggeligt, i øvrigt.
Men jeg er i hvert fald spændt på, hvad dagen bringer. Hvad jeg kan forvente. Jeg er supertræt, og jeg håber at et bad kan friske mig op! Det trænger jeg til. Både badet og at blive frisket op. Haha. Men jeg skal også have fundet ud af, hvilken rækkefølge, jeg skal gøre tingene i. Det er jo også ret vigtigt. F.eks. er kartoffelkogning og afkøling ret vigtigt, men badet kommer først, fordi jeg skal ned i Fakta eller Brugsen - nok Brugsen - og købe A38 og forårsløg. Så jeg tror, at det først bliver bad, så kartoflerne, så en butik og så laver jeg Renés madder. Han har for ondt i ryggen til at smøre dem selv, og det forstår jeg fandeme godt - han fik et ordentlig vrid i den, da han skvattede over noget hønsenet-halløj på et mørkt fortov. Det er synd for ham. Den stakkel. Så jeg smører gerne madder til ham. Hell yeah.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar