Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 29. januar 2012

Wauw... Længe siden!

Jeg har været længe væk. Lavet intet Været til samtale på neurologisk ambulatorium og snakket epilepsi, fået en henvisning til EEG - Yay, det har jeg kun ventet 7-8 år på. Jeg er startet på nye piller, og jeg har fået blødninger. Om det er gennembrudsblødninger/pletblødninger, ved jeg ikke, men det er ret voldsomt. Jeg er nødt til at kontakte min læge og neurolog i morgen. Eller i hvert fald én af dem.

Jeg skal har haft en del psykotiske gennembrud, og skal derfor til en samtale med en fra Fjorden i Køge. KBJ siger, at han vil ringe til Susanne, som jeg gik hos inden jeg kom til KBJ. Det bliver spændende hvad udfaldet bliver.

Jeg har lige været nede i Kiwi og handle, det har været rigtig hyggeligt. René var med, og det er som regel rart at være i Kiwi med René. Sjovt, egentlig, når man tænker på, at det stort set altid er katastrofalt i Kvickly. Haha. Jeg vil gerne have lov at lovprise Kiwi i Boholte, Køge, for det er den bedste butik, jeg endnu har været inde i. Ej, hvor jeg elsker den butik, og dem, der arbejder der, er ALTID søde og venlige. Jeg håber at den kommer til at ligge der i mange år fremover.

Aftensmad til mig. Hehe. lækkert nok!

fredag den 13. januar 2012

Spændt!

Snegle. Jeg har bagt snegle uden sukker, men med sødemiddel. Jeg er SPÆNDT på at smage en. De er ret tørre, synes jeg... Jeg bruger 5 dl mælk, 50 g gær, 1 dl solsikkeolie, rigtig meget sødemiddel og mel, og så selvfølgelig lidt salt. Så tog jeg kanel, 1 spiseske brun farin og oliemargarine og blandede sammen og smurte på den udrullede dej.Så rullede jeg dejen sammen, op på bagepladen og i ovnen, varmluft 200grader, indtil de så færdige ud. Yeah. Tørre snegle, som ikke har den helt store, ophidsende smag, men som smager OK.

Jeg har taget en lur. Jeg var simpelthen så træt! Vi skal finde på noget at spise, så vi går nok i Kiwi og køber ind til pasta med kødsauce. Ej, jeg har bare lavet den største brøler. Jeg har rent faktisk flyttet sange fra min harddisk til min telefon, fremfor at kopiere dem... Pinligt. Men efter 45 forsøg, kaldte jeg på René, der fik mig ind i telefonens hukommelse og så kunne jeg kopiere sangene tilbage på harddisken. Så jeg lagde dem i en mappe på skrivebordet og sorterede dem. Det virkede så ikke, og jeg måtte i stedet bare kopiere dem over i mappen "Musik" - alt det unødige crap bare fordi jeg er en klovn til computere... René var min redningsmand igen! I sidste uge kom jeg til at slette en vigtig mappe i min rod. Han kom bare og trykkede på et eller andet, og så var mappen tilbage! I dag kom han hjem med et kilo appelsiner til mig, for han "vidste jo, at jeg godt kunne lide dem" - lækkert. Han har også købt ekstra flasker til Sodastreameren. Så kan vi have nogen liggende i køleren.

Jeg har en million boner, jeg skal have indtastet, men jeg har simpelthen ikke fået det gjort endnu. Måske jeg skulle ordne det i aften, når vi har spist aftensmad. Muligvis bliver det sent. Men jeg har godt nok ondt i ryggen. Det er helt utroligt. Måske jeg skulle lægge mig ind, men jeg falder stensikkert i søvn.  Det går ikke.

mandag den 9. januar 2012

Smerter i mange former

Kender I ikke det, når man bruger 5 minutter på at komme ud af sengen, og 3 på at få bukserne på, og så have et behov for at være fresh og det hele, og man bare den med crappy dag ever? Jeg har ondt allevegne, og jeg i dårligt humør. Jeg skal i bad i dag. Det hænger mig langt ud ad halsen. Jeg kunne godt gå i bad nu. Men hovedpinen har ikke brug for varm. Kender I ikke det?  At når man har meget ondt i hovedet, får man mere ondt at det varme vand og dampen.

EJ, hvor er jeg dog TRÆT! Jeg skal i gang med alt der ringeri om 3 kvarter. Bagefter går jeg fand'me i seng.  Og så skal jeg have nogle hovedpinepiller. Jeg er så træt at jeg konstant slår 25 af det samme bogstav, glemmer mellemrum, sletter hele sætninger, selvom jeg kun skal rette ét ord... Den er led. Min mor sagde til mig i går at jeg skulle tage et fodbad i supervarmt vand. Men så var det, René ville presse betændelsen ud, og nu ser  det højst mærkværdigt ud. Og man må sige, at det ser meget slemt ud, faktisk. Men det synes alle vel om deres skavank. Om 5 minutters tid ringere mit vækkeur. Så skal jeg vågne. Psh! Og så skal jeg ringe.

søndag den 8. januar 2012

Jeg har ingen titel

Hvorfor kommer den bekræftelse ikke?! Jeg vil vide, om jeg har fået en tid hos sygeplejersken hos min læge den 11/1 klokken 9:45, som jeg har bestilt! Hvis jeg ikke har fået den, er det jo komplet ligegyldigt. Så sletter jeg Renés tid den 11/1 klokken 9:30 - for så skal vi ikke til lægen den dag, så nøjes vi med blodprøverne.

Jeg skal afsted til en fodterapeut lige så snart jeg kan få en tid. Jeg har betændelse i den ene storetå, det er faktisk megairriterende. Det gør ondt at have sko på. Jeg har gået med det længe. Det er også for dumt. Men jeg ringer til min læge og får en henvisning i morgen tidlig, og så ringer jeg til en fodklinik, der ligger lige ovre på den anden side af gaden. Det er utroligt så mange ting, der ligger lige ovre på den anden side af gaden. Gynækologen gjorde jo også. Det er rart. Nå, men jeg håber at jeg kan få en hurtig tid. Så må jeg sgu få den tå renset. Og få noget penicillin eller noget. Jeg ved ikke, om de er autoriserede til at udskrive penicillin.

Jeg har lige vasket op. Jeg sidder her i stilhed, kun med Renés tv-lyd kørende lavt i baggrunden. Mit hoved dunker, især i højre side. Det føles som om der er overtryk, men det kan der jo ikke være. Sikke noget sur røv. Heldigvis er det snart tid til at gå i seng, så kan jeg også få sovet ud. Haha. Jeg har sovet hele dagen. Hele freaking dagen. Jeg ved godt, at for meget søvn avler træthed, men det var også lidt for hyggens skyld. Jeg elsker at ligge under dynen og bare putte.

Hamid skrev til mig tidligere på ugen, at han var helt vild med sin Nintendo Wii, som han netop har købt, og at spillene var vildt sjove, han havde købt 9 spil og havde det vildt sjovt. Så skriver han til mig i fredags, at hans familie skulle komme dagen efter (i går) og at de skulle indvie Nintendo Wii'en sammen. Så kommer det frem, at det superfede monstrum, han har købt samt alle spillene er tjekket på Youtube - hehe. Han er dejlig, men hold kæft hvor er han mærkelig! Men det er man vel, når man er skizofren. Jeg er sikkert også vildt mærkelig. Jeg ved det bare ikke selv.

Jeg håber, at jeg kan bestille Renés medicin i morgen tidlig. Ellers skal han selv have røven ud af sengen og gøre det. Det er jo Metadon, og jeg tror ikke, at vores læge er vild efter at udskrive det til andre end René. Jeg skal i hvert fald have Renés sygesikringskort samt en fuldmagt med, plus mit eget sygesikringskort, hvis jeg skal hente det på apoteket. De tager store forbehold, og det er jo sådan set godt, selvom det er lidt irriterende at skulle ordne alt det. Men det er det værd, synes jeg. Jeg har en liste med det, han skal have, men det er ikke sikkert at han får lov at købe det hele her i starten af måneden, som vi helst gerne vil. Så må vi lægge penge til side, så vi kan købe det senere på måneden.

Jeg tror seriøst at jeg er ved at dø. Mit hoved dunker som om der er vand, der presser hjernen sammen. Jeg kan ikke tåle hverken lys eller lyd. Men jeg lider ikke af migræne, så det er almindelig hovedpine, som bliver min død. Ej, okay, drama. Men det gør fandeme ondt, og der går ikke længe før jeg går i seng. Jeps, der kom det første tegn på et epileptisk anfald. Jeg er smuttet

lørdag den 7. januar 2012

Fake your beauty

Sweet like candy - yeah I can be
Fake your beauty
Smiling sweetly, yours completely

Jeps. Jeg sidder og tænker over, hvor meget vi kvinder egentlig spartler os selv op, når vi skal noget. Der er både foundation og pudder, øjenskygge og mascara, rouge og lipgloss. Det er alligevel en del, der skal ordnes for at vi ser smukke ud. Nu vil jeg bruge mig selv som eksempel.




Det er en rimelig stor forskel. Det er direkte snyd. Nu er jeg jo så gift med verdens mest attraktive mand, så jeg skal ikke ud og score. Men hvis jeg skulle, ville jeg ikke få en fyr på krogen, hvis jeg ikke havde spartlet mig selv ud. Og hvor pinligt er det ikke? Det er alligevel utroligt så voldsom forskellen er, men man kan jo så sige, at jeg er forholdsvis godt til at skjule monsteransigtet.

Jeg har det ellers godt med at se godt ud, især når det ikke er for at imponere nogen. Det er bare for mig selv, så jeg får mere selvtillid. Lækkert. For det gør jeg. Jeg ser brandgodt ud når jeg har makeup på. Og det er sagt: Kæft, hvor er jeg sulten!


Shake me with your tambourine!

You got me love shot, honey, right in the head
Love shot, honey, I'm a living dead!

Jeg er bare helt vild med min mand i dag, han er simpelthen så sød og dejlig, og hvordan kan man lade være med at elske Hr. Rikke Aagren Poulsen? Han er jo lige så fantastisk, som han selv siger: Guds gave til kvinderne. Han er bare... Jamen, wauw! Jeg burde gå ind og kysse på ham, men jeg er i en periode, hvor jeg ikke har lyst til sex - og René har det på samme måde lige i øjeblikket.  Øv. Men sådan er det med al den medicin.

Vi skal ned og købe ind i dag, og heldigvis behøver vi ikke at gå i Kvickly - for Kiwi er der jo, og så endda helt til klokken 20. Det er sgu fair nok i min verden! Mine fingre er iskolde, men jeg synes da ikke, at mine læber er blå. En lille smule blålige, måske. Men her er også koldt. Jeg skal klart have fundet min Marilyn Manson hue frem! René har lidt problemer med at følges med mig, når jeg har den på fordi den er barnlig fordi der står Marilyn Manson. Jeg købte den hue i 1998. Den er sgu stadig cool. Ha! Better learn sons og bitches. Som der kun er en af. Og hvis mor bestemt ikke er en bitch.

Anyways. Jeg burde tage mig sammen til at skrive de to noveller, jeg har gang i, færdig. Ellers kommer der aldrig nogle nye noveller.

onsdag den 4. januar 2012

23:17

Mange på blog.dk skriver om, at de er den stille pige. Det vil jeg også skrive om. Men ikke derinde, for der skriver alle om det.


Jeg har altid siddet bagerst, så langt tilbage, jeg kunne komme, for at undgå opmærksomhed. I folkeskolen sad jeg på bagerste række og passede mig selv. Jeg fulgte ikke med i undervisningen, for jeg kunne alligevel ikke samle nok koncentration til at følge med i en hel lektion. Jeg sad i min egen verden. Alle i klassen vidste hvem jeg var. For hvis jeg havde noget cool, som jeg havde købt eller fået, og en eller anden trunte eller stodder kom hen og spurgte om de måtte få det, sagde jeg ja og gav det væk, selvom jeg ikke ville. Hvorfor? Fordi jeg ikke turde at være uvenner med nogen. Jeg turde ikke at stå i en situation hvor andre end lige mine veninder snakkede til mig. Hvis en eller anden talte til mig, en, som jeg aldrig snakkede med, fik jeg svedige håndflader, min stemme rystede og jeg blev rød i hele hovedet. Jeg blev bange for at sige noget forkert og virke dum. Men jeg gik ikke. Jeg blev bare stående og så pinlig ud indtil personen gik.

Det var ikke fedt. Men sådan var det nu altså. Og så er det sådan, heldigvis, at jeg ikke er sådan længere. Jeg er ikke underdanig for nogen, for René har hjulpet mig med at bygge et godt selvværd op. Jeg tager måske lidt for meget hensyn til folk, måske endda uberettiget hensyn, men ærligt talt, så kan jeg bedst lide når folk har det godt. Jeg er dog ikke bange for at sige min mening, så længe den ikke sårer andre. Altså, medmindre den er sagt netop for at såre nogen. Det sker dog meget sjældent.

Nå.... Det var vist det, jeg kunne finde på at sige om "jeg er en stille pige" - det er jeg, slut færdig. Øv, egentlig, jeg troede at jeg havde en masse at sige om den slags. Guess I was wrong.

Så vil jeg da i stedet gå i seng eller noget, klokken er 23:17 - man kunne godt gå i seng nu.

Træthed og snøvleri

Jeg har SÅ mange smerter efter jeg shoppede med min mor i går - og det var faktisk rigtig hyggeligt. Vi snakkede, grinte og havde det rart. Men da jeg var nået halvvejs hjem, kunne min labre krop ikke mere. Jeg brød helt sammen og måtte støtte mig til alt - for det hjalp bestemt ikke at stå. Det var hofterne, jeg havde ondt i, og venstre akillessene. Da jeg nåede op i lejligheden, begyndte jeg at græde. Men hey - det var i går!

I dag ser jeg godt nok noget hærget ud, men jeg tror at det er det, folk mener når de siger at jeg ser træt/skæv ud. Jeg kan ikke sådan helt lige lave en lydprøve på mit snøvleri, som alle påtaler. Men sådan her ser en ikk-hærget Rikke ud, når hun får for meget medicin:

Jeg har optaget en video med min stemme, det er temmelig dårlig kvalitet, men jeg kunne ikke finde et mere lyst sted, hvis jeg ikke skulle vække René.
Jeg må nok indrømme, at jeg snøvler lidt - men så slemt er det da heller ikke? Det er voldsomt nok til at alle kommenterer det. Men... for mig at høre, er det meget normalt. 

Hold kæft, mand, her er koldt! Det var nok ikke den smarteste idé at lukke for varmen. Godt tiltag, skat! Haha. Ej, jeg kan selv tænde dem. Der er kun 4 radiatorer i lejligheden - mon ikke? Ellers er jeg sgu bare for let påklædt eller er træt. Jeg tror på det første. Så nu har jeg fået en cardigan og et par sutsko på. Og det har allerede hjulpet - efter kun 2 minutter! Yay! Det andet er sgu for koldt.

Mit hår er så smukt i dag. Det kan man se på billedet. Det skinner og er smukt. TRESemmé er faktisk meget godt. Jeg har ikke prøvet deres styling, men deres shampoo og balsam er bare toppen! Jeg skulle have været i bad her til morgen, men jeg hoppede (haha) i bad i går aftes. Ja, nat, var det for klokken var over midnat. Jeg havde vist fået lavet nogle temmelig voldsomme bremsespor i trusserne, og der var en dunst af bæ. Så jeg smed klunset og gik i bad. Og det er faktisk meget rart, at jeg ikke skal i bad her nu alligevel. Det varme vand ville hjælpe, men gulvet er iskoldt, og især fordi vinduet har stået åbent hele natten. Jeg sov da jeg kom hjem fra shoppingturen med moar, og så gik jeg i seng omkring 1-1:30. Jeg købte en dejlig parfume fra Biotherm - jeg ville gerne have noget syrligt. Det har jeg fået. Det er den gule, hvis nogen skulle være i tvivl. Den er altså skøn! Så købte jeg en af de dér håndstøvsugere, fordi jeg synes det er lidt pinligt, at René støvsuger sine kerner op klokken 2 om natten, når her er så lydt, som her er. Så han ar fået sådan en.

Jeg skal have lavet en mappe med papirer fra DAB, så jeg bedre kan finde rundt i det. Jeg har også en hulens masse papirer, der skal ind i 2011 mappen - og nu skal jeg jo lave en ny, nu hvor vi er gået ind i 2012. Hvis jeg ikke har fået skrevet det, så godt nytår til alle, her den 4. januar. Hav en fantastisk dag!

mandag den 2. januar 2012

Den første 2012 blog - Yaaay!

Yeah. Jeg har ikke skrevet noget i lang tid. Det er fordi jeg har haft travlt med at være doven. Det kræver en del arbejde. Menøh... vi havde en hyggelig nytårsaften, jeg tog mig en lur og gik i seng klokken 24. Haha. Men maden var simpelthen bare et hit. Mørbradbøfferne var overdrevne møre, altså kniven gled igennem som var det smør. Fantastisk. Vi så fjernsyn hele aftenen, det var simpelthen så hyggeligt. 1. nytårsdag var vi hos Kim og Majbrit om aftenen. Det var ganske hyggeligt. Jeg havde en ond, ond hovedpine. Heldigvis havde René taget Iprener med.Vi var der kun til klokken 21 - det var mest for deres egen skyld. De skulle jo op og på arbejde i dag.


Ellers skal Rikke & mor på shopping i morgen. Tror aldrig at jeg har shoppet med min mor før... Til gengæld har vi altid været gode veninder. Mange siger, at mødre ikke burde have et venindeforhold til deres døtre. Jeg tror, at det min mor har gjort, har været godt. Vi har været uvenner mange gange, men sådan er det bare. Jeg er stolt af at min mor har kunne neddæmpe sit alkoholforbrug på egen hånd. Hun drikker 3-4 glas rødvin når hun kommer hjem fra arbejde. Og hun bliver ikke fuld. Dengang hun var sygemeldt, startede hun med at drikke ved 9-10 tiden om formiddagen, og så ellers resten af dagen og aftenen med. Hun var plørefuld, når hun skulle i seng. Så lavede jeg en aftale med hende om, at hun skulle vente til efter 12. På hendes fridage nu, kan hun godt være en anelse fuld om aftenen. Men det er sjældent. Meget sjældent. Jeg er SÅ stolt af hende. Det er sgu alligevel godt klaret helt på egen hånd. Til mit bryllup i 2007 så hun sådan her ud, fordi hun var fuld da de kom:
Sådan her. Det var første gang min svigerfamilie så hende. Hun siger selv at det er fordi hun blinkede da billedet blev taget.

Jeg synes at det er flot, at hun er kommet så langt på blot 4 år. Ja, længere, for hun har prøvet i flere år. Men det var først efter brylluppet hun ligesom ville tage imod hjælp. Den sølle hjælp jeg og min far kunne give hende. Hun har mere eller mindre været på egen hånd. Hun har for nogle måneder siden fået konstateret rygerlunger i mellemsvær grad. Hun forsøger at stoppe med at ryge. Min far stoppede i foråret. Men sør'me om han ikke er begyndt at være festryger. Det er så usselt, at hun skal stoppe med at ryge, at han så modarbejder hende? Hun har røget hvad der svarer til 22 smøger om dagen i 47 år. Han skal ikke begynde igen, han skal stoppe og hjælpe hende med at gøre det samme.

Pyha, jeg har lige spist en deep pan pizza og jeg er totalt parat til at tage en lur, min mave er megaproppet og jeg kan ikke engang drikke.... Shit, man, der går lang tid før jeg spiser en deep pan igen! Vi har også kun bestilt pizza fordi Anders er her. Vi skulle have været i Kiwi, men det kan jeg sgu ikke, og han må gå derned alene i morgen, mens jeg er "i byen" med min moar. Det har vi også aftalt. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig! Nu skal jeg på toilettet big time, men Anders og René står derude og snakker. Hvorfor gør de det? Jeg må mase mig igennem.

Hav en rar aften og tak fordi du læste med.