Ellers skal Rikke & mor på shopping i morgen. Tror aldrig at jeg har shoppet med min mor før... Til gengæld har vi altid været gode veninder. Mange siger, at mødre ikke burde have et venindeforhold til deres døtre. Jeg tror, at det min mor har gjort, har været godt. Vi har været uvenner mange gange, men sådan er det bare. Jeg er stolt af at min mor har kunne neddæmpe sit alkoholforbrug på egen hånd. Hun drikker 3-4 glas rødvin når hun kommer hjem fra arbejde. Og hun bliver ikke fuld. Dengang hun var sygemeldt, startede hun med at drikke ved 9-10 tiden om formiddagen, og så ellers resten af dagen og aftenen med. Hun var plørefuld, når hun skulle i seng. Så lavede jeg en aftale med hende om, at hun skulle vente til efter 12. På hendes fridage nu, kan hun godt være en anelse fuld om aftenen. Men det er sjældent. Meget sjældent. Jeg er SÅ stolt af hende. Det er sgu alligevel godt klaret helt på egen hånd. Til mit bryllup i 2007 så hun sådan her ud, fordi hun var fuld da de kom:
Sådan her. Det var første gang min svigerfamilie så hende. Hun siger selv at det er fordi hun blinkede da billedet blev taget.
Jeg synes at det er flot, at hun er kommet så langt på blot 4 år. Ja, længere, for hun har prøvet i flere år. Men det var først efter brylluppet hun ligesom ville tage imod hjælp. Den sølle hjælp jeg og min far kunne give hende. Hun har mere eller mindre været på egen hånd. Hun har for nogle måneder siden fået konstateret rygerlunger i mellemsvær grad. Hun forsøger at stoppe med at ryge. Min far stoppede i foråret. Men sør'me om han ikke er begyndt at være festryger. Det er så usselt, at hun skal stoppe med at ryge, at han så modarbejder hende? Hun har røget hvad der svarer til 22 smøger om dagen i 47 år. Han skal ikke begynde igen, han skal stoppe og hjælpe hende med at gøre det samme.
Pyha, jeg har lige spist en deep pan pizza og jeg er totalt parat til at tage en lur, min mave er megaproppet og jeg kan ikke engang drikke.... Shit, man, der går lang tid før jeg spiser en deep pan igen! Vi har også kun bestilt pizza fordi Anders er her. Vi skulle have været i Kiwi, men det kan jeg sgu ikke, og han må gå derned alene i morgen, mens jeg er "i byen" med min moar. Det har vi også aftalt. Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig! Nu skal jeg på toilettet big time, men Anders og René står derude og snakker. Hvorfor gør de det? Jeg må mase mig igennem.
Hav en rar aften og tak fordi du læste med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar