Når man lever det søde liv med gæster og slikaftener, selv er gæst og har en tendens til at elske pizza - ja, så er det ikke altid gode resultater, man får ud af det. Derfor har jeg taget 2 cm på, i stedet for at tabe mig. Det er, hvad der sker. Man kan kan ikke have heldet med sig hver gang.
Jeg har ligget forkert i nat, så min arm er halvdød. Men jeg skal fandeme i bad. Det er mit seneste påfund. At have en god hygiejne. Ikke noget med at gå i bad en gang om ugen eller børste tænder, når man bliver flov over at smile. Bumser har jeg ikke. Jo, én, men jeg er også begyndt at rense huden ordentligt hver aften. Det er rart. Jeg ville nu gerne have et aftenbad... men der er problemet med lys/varme kontra de små 8-benede, som bestemt ikke er velkommen.
René har lige tabt en skål popcorn. Stive græker. Men sådan er det vel, når ens morgenmad er popcorn. Haha. Han kommer alt for sent i dag, ude på BOMI. Det er fordi han skulle hjælpe en gammel dame med at få hendes rollator fra kælderen og op til 1. sal. Hans ryg var ikke glad, men han gik alligevel, for de skal jo kunne vurdere hans ryg, og det kan de ikke, hvis han ikke er der - og han var der ikke i går.
Jeg nyder Marilyn Mansons "Personal Jesus", som oprindeligt var et Depeche Mode nummer. Har I i øvrigt lagt mærke til, hvor mange der siger "Depetsje Mode" i stedet for "Depesje Mode", som det jo rigtigt hedder. Jeg kan huske dengang den kom frem. Wauw. Det var bare HITTET for for. Jeg elskede, når de spillede den på MTV. Er der overhovedet musik MTV længere? Har VH1 ikke overtaget? Når jeg ser musiktv (en gang om året) ser Voice. Men nu har jeg downloaded en gadget, så jeg har alle DRs forskellige netkanaler, og den har jeg bare lagt på skrivebordet, og den står fast på Boogie radio, selvom jeg ikke lytter til radio særlig tit. Jeg er mere til tdc play, og så overraske mig selv. Bare downloade noget, der ser interessant ud.
Damn, jeg sidder og hælder så meget til højre, at jeg får ondt. Det er superirriterende. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det. Måske jeg alligevel skulle have beholdt tiden i dag. Men hvad kan de gøre ved det? De siger jo alle sammen at det er fordi jeg er for fed. Kvaksalvere. Så er det sagt. Jeg VED godt at jeg er fed, men fedme får ikke en til at hælde til højre konstant. Det er jo to tosset at påstå det. Min mor har sagt, at hun vil tale med min neurolog d. 19/3, når vi skal ind til snakken. Det minder mig om, at jeg lige skal ringe til KBJs sekretær.
Netop som jeg havde regnet ud, at vi havde penge til det budget, jeg har lagt, kommer René med ekstraregninger på 4.600 kroner. What the fuck?! Nu har vi ikke råd til mad til resten af måneden. Pis. For jeg skal på storindkøb med Katja i aften. Jeg må lave hele indkøbssedlen om. Men OK - det gør vel heller ikke så meget... Men jeg skal have ryddet op på spisebordet, da mange af varerne kommer til at stå der. Og i køkkenet, så der skal også være klart. Og jeg skal have fundet ud af, hvor meget der er plads til i fryseren. Det gør jeg, når jeg, når René kommer hjem fra BOMI. Katja og jeg kører først lidt over 19. Hun skal lige have fri fra arbejde.
Jeg har lige skrevet til lægen og spurgt hvad der er at gøre med min kærlighed, ud over at tabe mig, fordi alle tilsyneladende mener at det er min størrelse, der gør det.Jeg håber at få svar allerede i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar