Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 7. februar 2012

Hmm....

Jeg har fundet den allerfedeste titel til den her blog, men jeg synes at jeg skifter navn  lidt for tit. Men cool - det er den! Faktisk ville jeg nok bruge den som undertitel -  der, hvor jeg nu har "Babe it must be art". Jaja. fuld af gode ideer, er jeg!

I går ville jeg vise René at det er vigtigt at elske naturen, så jeg krammede træer. S, da der ikke var flere træer, dansede jeg lidt - vi var på vej ned til Kvickly. Jeg mødte den dummeste medarbejder i 2012. Jeg sagde:
"Undskyld, men har I flere af de her refleksbånd på lageret, for der er ikke flere dernede." Han svarer:
"Hvis der ikke er flere dernede, har vi ikke flere, men jeg går lige ned og kigger" - og så gik han ned og kiggede på refleksbånd. Hold da kæft.

Jeg har fået René med på Lady Gaga. Hun er Simpelthen så fantastisk! Jeg elsker hendes musik, især "Heavy Metal Lover" og "You & I" - Jeg ville gerne skifte sangene på min liste ud med noget andet - og det må jeg nok hellere gøre. Jeg skal også have fundet nogle nye citater. Jeg har 3 sider med citater, men jeg har glemt hvem der har sunget dem - i hvert fald en del af dem. Så jeg er på lytteren. Det er også cool nok - så får jeg hørt en masse nyt musik.

Mystisk nok dur min e-mail ikke for alle. Tilde, f.eks., kan ikke komme igennem, og Maria, som jeg er blevet gode venner med igen Jeg har jeg har totalt glemt hvordan man staver hendes navn. Commerou tror jeg. Nu er der så kommet et Jepsen bagved, for hun er blevet gift. Hun er den sidste i 3 kløveret. Først mig og René, så Katja og Holst, og nu Maria og Sune. Jeg havde sgu aldrig i min vildeste fantasi troet at jeg ville blive den første. Jeg troede faktisk ikke, at jeg nogensinde ville blive gift.

Ih, jeg fælder sådan... Er det normalt for årstiden, eller er det medicinen? Fælder I supermeget? Jeg synes at det er mystisk. Jeg står med en håndfuld hår når jeg vasker det. Når jeg reder det ud bagefter, står jeg med en halv håndfuld. Hår falder af konstant. Det er sgu da for irriterende. Der er hår allevegne. Det er rigtigt, altså, det er ikke en underdrivelse. Jeg er nødt til at lave alle mulige fiksfakserier for at få håret væk fra maden, for det er blevet for langt. Jeg må have 10-15cm af, så jeg jeg kan styre det igen. Jeg fik taget 10 cm af sidst, og nøj hvor var det rart! Håret blev meget smukkere. Så 10-15cm af og etager. Så er jeg glad! René siger at vi har penge til det til marts. Yay! Vi har betalt 2.500 kroner af  på vores lån til svigerforældrene i denne måned, så det vrimler ikke med penge. Men i marts er det en mindre afbetaling, plus tandlægeregningerne - men det bliver ikke så meget, håber jeg. Svigerfar har fødselsdag bagefter, så derfor går vi lige derhen og hilser på.

Jeg er superglad for, at jeg har fået ryddet op, nu mangler jeg bare mit bord. Men det bliver megafedt når jeg lige har fået ordnet det. Lige nu er jeg bare udmattet og trænger til at slappe af. Jeg har sovet i 1½ time, så ringede René, og så måtte jeg vågne op og være på. Men det var dejligt at få ham hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar