Jeg har en masse e-mails, jeg skal have svaret på, men... det dér med overskuddet halter en smule, og jeg er faktisk så langt ude, at jeg har taget mig en 3 timer lang lur. Det skal der alligevel noget til. jeg skal i øvrigt huske min aftenmedicin. Jeg har ikke købt Seroquel i dag. Det betyder en dag uden. Det går nok lige. Det har været langt værre. Men jeg skal se at få presset det indenbords, jeg magter virkelig ikke at gå ud og hente det. Det skal jo også først lige pakkes. Meget irriterende.
Man skal være i et behandlingsforløb på et sygehus for at kunne få at vide, hvilke årsager der kan være til kaliummangel. Derfor skal vi nu overveje, om jeg skal tage helt til Roskilde for det. Måske Køge. Jeg ved det ikke. Det er irriterende at lægerne bare sender mig rundt i systemet. Det, der løber igennem mig lige nu, er dårlige levertal. Det kommer af medicinen. Men det kan også skyldes kaliummangel, for der er faktisk ingen der ved, hvor længe, jeg har haft det. Normalt har der været ½-1 år mellem mine blodprøver. Siden februar i år har jeg næsten været til blodprøvetagning hver 2. uge. Lægen sidder bare og siger at jeg skal have taget prøverne, men det er ikke ham, der skal fragtes frem og tilbage. Angst, smerter, fare for kramper... Det er virkelig bare ikke optimalt! Hvad med om de lettede røven og fik et bedre system? Men ja. Jeg er selv skyld i det. Min læge ligger fandens langt væk. Faktisk der, hvor jeg kommer fra. Eller; jeg er et Vesterbro-barn, men jeg er vokset op i Solrød Strand. Og jeg har valgt at have læge dér. Og det har jeg stadig, på trods af, at jeg bor i Køge. Til jer, der ikke aner en skid om det; det er ikke langt, men det er langt når man er handicappet. Det tager omkring 30 minutter at gå ned til stationen, 10 minutter med toget og 10 minutter fra toget og hen til lægen - i sneglefart. På rejseplanen er det regnet smukkere ud: 15 minutter til stationen, 10 minutter i toget og 3 minutter fra toget til lægen. Fuck det. Jeg skal til lægen. Og så må han altså få at vide, at det ikke går. Hvis jeg tør at sige det, vel at mærke.
Mine strømper er kommet af her til aften, og jeg lover jer for... Jamen... Nej. Det kan ikke beskrives. Forestil jeg hævede fødder, ankler og ben. Og så læg det dobbelt. Så har I mit scenarie. Jeg tog dem faktisk af, fordi de var blevet våde; vablen væsker stadig. Rart at tænke på, at man har så meget vand i benene, at det bare spontant løber ud... Jesus Christ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar