Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 10. juni 2013

Medlidenhed?

Jeg har været til tandlægen i dag, og det gik supergodt. Jeg har ingen huller, som jeg havde frygtet. Og så har jeg en god mundhygiejne - der kan man bare se :)

Jeg har overvejet, men endnu ikke talt med René om det, om vi skal invitere Anna (nabo) og Grethe (nabos veninde) ind til middag 1-2 gange om ugen. De er tudsegamle begge to, men altså... Anna er simpelthen så fattig lige pt., og jeg vil gerne gøre noget godt for hende, uden at virke som om jeg har medlidenhed hende. Jeg vil gerne vise hende, at vi kan lide hende og holder af hende - for det gør vi. Men jeg kan ikke beslutte mig for, om det er passende, eller om det er sådan lidt...  Ja. Om det ikke er velanset i opgangen, eller om hun måske vil føle det som medlidenhed, selvom det ikke skal opfattes sådan, og det er jo heller  ikke kun derfor.

Men jeg ved ikke helt, hvad jeg synes. Jeg skal i hvert fald have drøftet det med René først.

Jeg skriver ikke så meget længere. Jeg har faktisk ikke noget at sige. jeg sidder og tænker "hvad skal jeg skrive" - og når man tænker sådan, skal man ikke skrive. Måske er jeg bare ikke den helt store skribent lige pt. :) Jeg skriver jo stadig herinde, og jeg vender jo stærkt tilbage på et tidspunkt. Lige nu er jeg bare lidt tomhjernet ;)

3 kommentarer:

  1. Dine blogs overrasker mig engang i mellem. Nogle gange virker det som om du er helt vildt sky overfor andre mennesker og så får du alligevel idéer som denne her eller, for den sags skyld, besøg af hende Jonna(?). Måske handler det om at man selv skal vælge sine mennesker, måske er du slet ikke så sky, som jeg tror (Jeg kender jo kun det du skriver). MEN. Jeg synes det er lækkert hvis man aktivt opsøger andre mennesker, og jeg synes middagsmaden er en helt vildt god idé, hvis du kan overskue det på længere sigt (Det ville jeg ikke selv kunne, men jeg er også en slem, magelig egoist. Nej seriøst, det er jeg..) I hvert fald synes jeg det er en god idé, og hvad enten det bliver til noget eller ej, VED jeg at det er en virkelig fin gestus.
    Mvh Eva

    SvarSlet
  2. Jeg synes faktisk ikke, at Rikke virker sky overfor mennesker. Men måske er det bare fordi jeg har oplevet hende anderledes! Men godt at du fik gået til tandlægen - nu ved jeg hvordan du har det med tænder. Håber du nyder sommeren, Rikke.

    SvarSlet
  3. Jeg ved godt nok ikke helt lige, hvad jeg skal svare... Derfor vil jeg lade være :) Men tak for jeres søde ord - og jeg håber at også du, Tilde, nyder sommeren :) - også god sommer til dig, Eva :)

    SvarSlet