Somewhat intense! - Hehe

Mmm... Thebirkes... Sådan et par stykker kunne jeg dæl'me godt spise!

Jeg havde kramper i morges. Jeg faldt heldigvis ikke. Jeg var klog - for en gangs skyld. Satte mig ned, frem for at skynde mig hen til min computer - jeg stod helt ude i køkkenet. Det var en forskel på ca. 1 meter fra da jeg faldt og brækkede benet. Dumbass bitch.

Jeg hader mig selv i dag. Jeg er træt af mig selv i dag. Jeg er en nederen person, som egentlig bare... What the hell. Just beam me up. Jeg har skrevet til Sarah. Savner hende egentlig. Jeg læser ikke hendes indlæg ret ofte, men jeg ser, at hun skriver. Så er hun i live. Det er fint. Hun har store problemer. Hun besøgte mig, for mange år siden. Før denne blog, så vidt jeg husker. Jeg tror at det var i 2008. Hun bor i Jylland. Det gjorde hun også dengang. Hun tog med toget herover, og jeg hentede hende på Københavns hovedbanegård, og så tog vi til Herfølge. Det var en hyggelig dag - og aften. Jeg husker ikke, om jeg fulgte hende helt ind til KBH igen, eller om jeg bare "satte hende" på toget i Køge, da hun skulle hjem. Men jeg tror faktisk, at vi aftalte, at jeg bare skulle følge hende til Køge, fordi hun havde en ven i København, hun skulle mødes med, som ville tage sig af hende dér. Det er altså ikke fordi hun er mærkelig eller noget - hun er blind.

Jeg har fået så fedtet hår, at det ligner dreads, og jeg har ikke mulighed for at komme i bad - yay! Der er ikke noget varmt vand. Ingen vagt, vi kan ringe til, så hvis vi vil have varmt vand her i weekenden, skal vi selv hoste op med pengene. Men jeg tror, at hvis der ikke er gjort noget ved det i morgen, ringer jeg til ejendomsmesteren personligt. Det er ikke velset hos mig, sikkert heller ikke hos ham, men jeg kan ikke leve uden varmt vand, og jeg har ikke penge til en VVS installatør, og jeg har faktisk heller ikke pligt til det, når jeg bor i en lejebolig.

Køkkenet er blevet ordnet her for lidt siden; jeg har skyllet af efter madlavningen og spisningen, og jeg er så færdig, fuldstændig kaput, og jeg magter ikke at være oppe længere, selvom jeg ikke magter at gå i seng kvart i elleve om aftenen. Men jeg finder nydelse i, at jeg ikke skal gøre det i morgen. Det er virkelig rart. Jeg har brug for at slappe af nu, og jeg overvejer at læse. Men... Jeg vil gerne læse noget af betydning, noget, som jeg kan bruge til noget, så jeg er lidt interesseret i, hvilket emne jeg mon skal kaste mig ud i. Jeg tror faktisk, at jeg vil fortsætte lidt med kristendommen, for der er faktisk meget godt, og mange spørgsmål, som jeg ønsker svar på. Det kunne jeg jo passende læse om.

Jeg lytter til Type O Negative nu, det føles skønt. Som om intet er hændt. Men det ligger konstant i mit baghoved. "Pete er død". Jeg hader den tanke. Jeg prøver at forkaste den. Er eller andet sted er det også godt. For det får mig til at "leve mig ind i" musikken på en anderledes og mere intens måde end før. Ikke fordi den er anderledes. Den har altid været der, sort på hvidt. Men nu er det som om der er langt mere liv i det, det er ikke længere blot sort på hvidt. Farver er kommet til, og de er intense, flammende, erotiske, melankolske, romantiske, smukke, skræmmende...  Jeg så ikke alt det i deres musik før, selvom jeg troede at jeg forstod den til fulde. Det gjorde jeg på sin vis også. Den har bare fået et spark op af stigen til kærlighed til musikken. Jeg så den til fulde før, men jeg så ikke bag den, jeg så ikke skyggerne, jeg så kun det, der var lige til. Mærkeligt, egentligt, min tid som lytter taget i betragtning.

Det viser sig faktisk, at lytningen til Type O Negative har løftet mit humør og gjort at jeg ikke længere sidder her og hader mig selv. Jeg er sgu for stolt til at sidde og ynke mig selv. Det burde jeg i hvert fald være. Haha.

Sov godt!