Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 2. februar 2014

Tanker før jeg begynder at tælle får, eller... Zzzz

Jeg har haft en hyggelig dag, men jeg blev lige fanget af noget i Mattæus evangeliet, mens Jonna og René sad og lavede noget på iPad'en. Jeg vil undersøge det nærmere. Jeg regner med at gøre det i morgen. Ja, altså, det er så søndag, for jeg kører stadig på lørdag. Jeg har bestilt dagligvarer til levering mellem 9-10 i morgen formiddag, så jeg skal op klokken 8 - og det er ganske essentielt, at jeg ikke har kramper. Og at René kommer op, samtidig med mig, så han i det mindste kan tage imod varerne, hvis jeg ikke kan. Jeg har bestilt mange varer denne gang, for næsten 1.500 kroner, og jeg regner stærkt med, at René går ned og køber nogle af tingene, jeg ikke kunne få, ind i morgen, ellers mandag. Så vil jeg lave de retter, som jeg kan, og stille til opvarmning i køleskabet. Så kan vi bare tage dem frem og smide dem i ovnen eller mikroovnen, når de skal spises - for det sker alt, alt for ofte, at jeg ikke har overskud til at lave mad, og nærmest tuder mens jeg rører rundt i gryderne derude. Det går jo ikke. René har ikke mulighed for at overtage pga. hans smerter, så at lave flere retter på én gang, er en god løsning, tror jeg, men næste uge er kun en test. Hvis det fungerer, vil vi benytte os af det fremover. Det tror jeg i hvert fald. Jeg har bestilt nogle plasticbokse, og jeg håber at de kan holde på maden i køleskabet. Dem, vi allerede har, slutter nemlig ikke helt tæt. Der kan selvfølgelig smides en frostpose omkring, som bliver lukket med en poseklips - det skal jo fjernes, når retten skal varmes. Jeg håber at det er en god idé.

I morgen, når jeg sådan er "kommet til mig selv", efter eventuelle kramper og morgentræthed er væk, vil jeg læse det kapitel i Mattæus evangeliet, som fangede min interesse. Kapitel 25. Jeg bliver muligvis nødt til at læse 24 og 26 også, men indtil videre kun 25. Jeg vil skrive mine specifikke spørgsmål ned og sende dem til Jonna, der kan komme med et svar.

Og nu, nu går jeg i seng. Sov godt, alle jer, der også er på vej i seng :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar