Sårskorpe på den flækkede læbe

Jeg tror, at det mere eller mindre kun er 2 døgn og én time siden jeg flækkede min læbe. Den er sådan ud nu:

Der er en kæmpestor sårskorpe-agtig bule på læben, det gør sygeligt ondt, hvis noget rammer, men det er da i hvert fald ved at hele. I lørdag omkring klokken 14:00, og såret var helt nyt, bortset fra, at jeg havde sovet i nogle timer inden jeg tog billedet.

Så der er jo i hvert fald sårskorpe på nu. Det er jo cool. Så må jeg lade være med at pille ved den konstant. Dårlig vane.

Jeg har været inde og vække René, fordi servicemedarbejderen kommer for at støvsuge og vaske gulv mellem 10:30 og 11:00, og er klokken 10:45 - men jeg kan høre, at han sover derinde igen.  Jeg må jo kaste tøj hen til ham, når det ringer på døren.

Jeg får også leveret varer i dag, mellem 18-19. Det bliver rigtig, rigtig rart, for mange af tingene er i underskud. Mozzarellaost, f.eks.  Jeg kunne godt finde på at lave minipizzaer i dag. Men Jeg synes ikke, det er pokkers lang tid siden, vi fik det sidst. Vi snakker om dage, der kan tælles på én hånd.

Men jeg har bestilt andre ting. Jeg ved ikke om jeg har bestilt noget, som helt lige går til en ret, men jeg tror faktisk, at retten står på gormeh sabszi i dag. Hvis René vil spise det. Men det er det, JEG har lyst til både at lave og spise. Og jeg har jo sådan set også alle ingredienser hjemme. Yeah.

Pia ringer også i denne uge. Jeg har ikke snakket med hende i lang tid, så der er jo også noget at prale med der. Alt går faktisk godt med benet. Jeg halter stadig, fordi jeg har dårlige dage. men...Jeg har ikke brug for fysioterapi længere. Det er jeg rigtig glad for.

På rundtur i min reol

Ah yeah. Jeg har fået min kasse fra Luxo Living herind! Jeg elsker den, jeg er glad for, at jeg valgte at sætte den herind, fremfor i arbejdsværelset (som ikke er lavet endnu).

Den er selvfølgelig til mine elastikmapper. Men jeg har fået sorteret mine bøger i dag. Fordi jeg er så mega-nederen, vil jeg vise jer, hvilke fantastiske bøger, jeg har købt og fået!

Det første billede er fra min skønlitterære samling. Jeg havde engang rigtig mange bøger, men jeg gav dem væk pga. pladsmangel. Jeg er måske lidt ærgret over det nu - fordi der er mange titler imellem, man ikke kan få længere.

Den anden halvdel er jo bare et lille stykke, som ikke kunne komme med på det første billede. Hehe. Men der er faktisk mange gode imellem!

Den næstsidste bog, "Odd Thomas", er en, jeg netop forleden fik af Cecilie! Supersødt af hende. Tænk engang at være så heldig at have en veninde som hende :)

Det næste billede forestiller min religiøse samling. Som man kan se, er jeg indehaver af en tegneserie om Jesus' korsfæstelse, som jeg fik af en præst i Solrød Strandkirke, da jeg på tidspunkt opsøgte ham for information. På den anden side af genfortællingen af Bibelen står min børnebibel fra Jehovas Vidner, og lidt længere henne en børnebog om ateisme, som rent faktisk bifalder at man ikke "bare sådan lige" tror på Gud, for nu at bruge mine egne ord.

Som man ser, er der på næste billede af min religiøse samling bøger af forskellig art. Her er der "Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter" som er Jehova Vidners Bibel. Der er nogle bøger, der har nogle sammensværgelsesteorier - "Hellig Blod, Hellig Gral" (nummer 3 fra venstre) er f.eks. den bog, som Dan Brown byggede "Da Vinci Mysteriet" på. Jeg har også "Paradise Lost", som alle religion-interesserede bør læse, og jeg har den lutheranske bibel fra 1931 (mener), som jeg har fået af min farmor. Hun fik den i konfirmationsgave som 14-årig i 1940. Jeg har Det Nye Testamente, en bog om Hara Krisnah og "The Satanic Bible".

Men jeg har også bøger om psykiatri, fordi religion ikke er min eneste interesse. Jeg har lidt af hver, og jeg har ikke læst det hele. Men jeg har læst det, jeg har haft brug for, i forbindelse med de foredrag, jeg har holdt, og jeg har også brugt dem bare for at opnå større viden omkring det.

Der er nogle meget interessante bøger imellem,og det er spændende at sidde og læse dem. Jeg har især haft glæde af "Psykiatri - en grundbog" (sort ryg, hvid skrift), samt anden bog fra venstre,som er grå og bare hedder "Psykiatri" - det var den første "rigtige" bog om psykisk sygdom, jeg læste, og hvor jeg begyndte at forstå, at nok var mig, der blev skrevet om.
Sidste "klynge" bøger er mine ordbøger og sådan lidt andet. Der er f.eks. Renérs bog om, hvordan man lærer at tegne manga-tegninger.  Den kostede næsten 800 kroner. Det ved jeg, for det var mig, der købte den. Allerede før, vi blev kærester. Det var en "bare fordi" gave. Tja. Men han kunne ikke lære det, selvom han havde snakket om det i lang tid, så han droppede det ret hurtigt. Ærgerligt. Men bogen har han stadig, og den fremstår selvfølgelig som helt ny :)

Jeg fandt "Manga Mania" frem, og jeg sidder lige og bladrer i den... Hehe. Det ér svært. Men det er en flot bog. Der er stadig byttemærke på. Den skal byttes inden 20. marts 2003. Haha. Det betyder, at den er købt d. 6. marts 2003. Jeg lærte René at kende omkring 11. februar 2001. Det er måske liiige tidligt nok at give sine venner så dyre gaver? René sagde, at hvis han havde vidst, hvad den kostede, ville han slet ikke havde taget imod den. Hehe. Godt jeg ikke sagde det før mange år senere. 

HUSK at hvis I vil se nogle at billederne lidt tættere på, kan i klikke på dem, så kommer de frem i et nyt vindue i en større størrelse :)

Flækket læbe og pizza fra Taste i Køge

 

Sådan ser jeg ud nu, efter 7 timer. Jeg faldt i morges. Havde myoklonier, og skvattede - lige ved siden af sengen, naturligvis. Hvor ellers? Det er mit faste sted. Blod overalt - jeg havde flækket underlæben - uden på såvel som indvendigt. Men udvendigt er det bare en lille rift; 1mm tyk og ½ cm lang. Så det er slet ikke noget særligt. Der skete heller ikke andet.

Jeg har faktisk slet ikke lyst til at blogge lige nu. Øv. Men så må I jo vente i spænding. Eller noget. Jeg skal jo også lave mad. Noget non-krydret, tror jeg.Jeg tror ikke, at min læbe gider det andet. At blive fyldt med en masse stærke krydderier. Jeg vil have pizza. Jeg spørger René, om vi ikke skal spise pizza i dag. 

Pizza fra Taste i Køge. Det er dem, der har de allerbedste pizzaer i Køge - for det meste. De smager simpelthen så lækkert. Jeg synes at det er skøn mad. Jeg kunne godt tænke mig mad derfra. Og i stedet for den pizza med hakket oksekød og chili, jeg normalt bestiller, vil jeg have en salatpizza med shawarma på. Mmm... Hvad mon jeg skal lave, hvis han ikke har lyst?

Jeg græder

Så. Nu er den her. Den tid på året, hvor jeg er allermest smålig. Hvor jeg er allerdårligst til at glæde mig på andres vegne. Jeg kan slet ikke overskue det dér med alle de heldige studenter. De fik deres studentereksamen. De fik papir på, at de kunne noget. Mig?  Jeg sidder her og er smålig. How about that. Den ene studentervogn efter den anden kører forbi min bopæl, og jeg græder hver gang jeg ser en af dem. Jeg græder hver gang jeg ser en dreng/pige med studenterhuen på. Jeg er skideligeglad med den hue. Jeg vil bare gerne have den eksamen. Jeg vil gerne kunne sige "Dét kunne jeg i hvert fald" - jeg er en taber.

Jeg er lidt for sløv med skrivningen, ikke?

Min mor har fødselsdag d. 6. juli, og jeg vil lave noget blomsterhejs til hende. Desværre kan jeg ikke tegne. Så jeg - once again - måtte kigge på tegninger af blomster på google. Jeg har fundet nogle okay tegninger, som jeg har tegnet af fra skærmen. Hvis DU er en af dem, der har lagt en af de blomster op, jeg har forsøgt at gengive, vil jeg gerne takke dig for at have smidt den på nettet, og samtidig undskylde for at ødelægge den...

 

 Dette er den første tegning, jeg lavede, den fylder et helt A4 ark. 

De næste enkeltvise blomster, er tegnet på det samme ark, og indtil videre er der kun de 6.

- husk at man kan klikke på billederne og få dem i en større størrelse :)

Svigerforældrene kommer på fredag. Hygge. Jonna på lørdag. Hygge. Muligvis rengøring torsdag. Emma bliver 9 år på lørdag. Renés veninde, Nadia, som vi ved et tilfælde fandt ud af var Jonnas niece, har fødselsdag, også på torsdag, og det er jo bare herligt, det hele :) Bortset fra, at jeg er 90% på, nu, at det altså er mit ur med siliconeremmen, der gør at jeg får det dér eksem - det kan godt være at René mener at det er slidmærker, men det er det ikke.

Jeg har også fået lavet helt nye skemaer til Emma. Jeg regner med at bruge denne uge, eller noget af den, på at udvikle nye skemaer til René og mig. Dem, vi har, er okay, men jeg vil have perfekte skemaer. Yeah.

Og så har jeg fundet Emmas numero uno "vodfoder": Sheba hvidfisk med gulerødder paté. Damn... Det er fandeme væk på igen tid! Jeg er helt overrasket, for maden plejer at stå der et stykke tid. Men i morges fik hun en halv portionsbakke klokken halv ti (jeg kom for sent op), og da klokken var omkring 14, var skålen fuldstændig slikket. Da hun fik mad 18:30, gik der ca. 1½ time, før alt var væk. Vildt. Det er næsten synd, at hun ikke skal have mere af det i dag. Men næste måltid er om 1 time, og det er altså 10g Perfect Fit In-Home.

Jeg er ellers i gang med at ordne Renés fødder, han er i store vanskeligheder med en ligtorn, men jeg tror ikke, at jeg kan fjerne den. Jeg har siddet forkert derinde, for min ankel, som hans ben har hvilet på, er fuldstændig ubrugelig nu. Dammit. Og opvaskemaskinen! Godt jeg kom i tanke om den! Den skulle have været tømt for 3 timer siden... Jeg bliver nødt til at gøre det nu, så. Jeg havde ellers planlagt at tegne. Alt det, jeg har tegnet, er 1. forsøg, så bær over med mig :)

Død farfar og utidig kat

Jeg har jævnligt gæster på mit keyboard. Irriterer mig en del, for hun har hele lejligheden - hvorfor skal det være mit keyboard? Jaja. I know. Opmærksomhed. Jeg er så dårlig til det. Hver gang, hun er i nærheden, og jeg ser på hende, kommer hun hen til mig - og det er altid på en skidedårligt tidspunkt. Så jeg giver hende stort set ingen opmærksomhed, fordi jeg er bange for at se på hende. Man kan også godt se, at hun er "fars lille smukhedsprinsesse" - hun hænger på ham konstant, er altid i nærheden, hvis det er muligt... Det er mig, som giver mad og skifter kattebakken. Det er det forhold, jeg har til Emma - ellers er det Renés kat. Det er vel også okay, jeg elsker at  have Emma her, hun er dejlig og jeg kan slet ikke forestille mig et liv hun hende, selvom hun har været siden midten af februar. Det var faktisk vores 4 måneders dag i går - haha. Men uanset hvor meget jeg elsker Emma, uanset hvor meget jeg elsker hendes tilstedeværelse - så kan jeg ikke abstrahere fra, at jeg ikke kan få lov til at sidde i fred. Det er virkelig ego, det ved jeg godt, men jeg har brug for at være alene, og Emma er ikke en, jeg anser som værende et møbel eller noget.

I nat drømte jeg om min farfar for første gang siden han døde for 10 år siden. Drømmen er sådan... Ja, jeg har svært ved at ryste den af mig. Jeg skulle med min mor til en eller anden undersøgelse på et hospital, men undervejs blev vi uvenner, og jeg tog hjem, Da jeg kom hjem, gik jeg ud i køkkenet for at lave en kop varm kakao. Pludselig er der en dør, der lukker ude i entreen, og jeg går derud og kigger. Det er min afdøde farfar, som siger er, at han bare lige skal se, hvordan jeg bor, og at jeg ikke skal tage mig af, at han er der. Lidt efter kommer min mor hjem, for hun kunne ikke klare undersøgelsen uden jeg var med, så hun var skredet derfra. Der sluttede drømmen.

Jeg skal ud at gå i dag, en lang tur, så jeg satser på at det bliver ved at blæse en halv orkan, så jeg ikke kommer til at svede som en der sveder rigtig meget. Gråvejr og blæst. Mmm... Jeg ville gerne have været i bad i dag, men som tingene ser ud nu, kommer jeg ikke i bad i dag. Jeg skal vække René om 35 minutter. Så har jeg omkring 1 time til bade, og det er vel i og for sig også nok - men når det er på tid, så presset, er der mental shutdown, og så kan jeg ikke overkomme det.

Jeg vil i stedet forsøge at lægge en pæn, neutral makeup. Og være efter katten, fordi hun er blevet meget utidig her den sidste times tid.

Denne ret er en udmærket idé!

Jeg elsker at lave mad, og i nat lavede jeg denne ret. Min mor har lært mig at lave den, og kalder den "kylling marenco" - men det hedder den ikke. Det er der en anden ret, der hedder. Jeg vil dele den med jer! Første skridt er at sikre sig, at man har ris, hakkede tomater, løg, hvidløg, salt og peber. Hvis man ikke har noget af det andet, kan det nemlig sagtens gå alene. Men der hører også tomatpasta, bacon, kylling og paprika til, eventuelt noget chili. Kyllingen kan sagtens undværes, eller erstattes af kalkun eller Quorn Bitar.

Jeg plejer at måle ca. 1½ krus ris af til 2 mennesker, og ca. 2 hele krus vand og en smule olie og salt.

Jeg brugte til denne portion 3 store løg, 2 pakker bacon og 2 dåser hakket tomater.

Det var meningen jeg ville have brugt ½ hvidløg, men jeg havde kun 1/4. Så jeg kunne kun få 4 fed i retten.  Derudover brugte  paprika,, salt og peber.

Den stegte bacon blandes op i tomatsovsen, og eventuelt  kan man tilføje en dåse tomatpasta, hvis sovsen er for tynd.

I min skål har jeg bare klasket det ned, og glemt at tørre siden af, så det ser lidt slasket ud. Men det er ligegyldigt - det smager supergodt!

Prøv den - den er lækker

Cirkusset med min far var i Bellahøj

Jeg er fuldstændig i kaos. Jeg kan ikke magte noget som helst. Det føles som om alt er en byrde. En kæmpe belastning, som jeg dårligt kan bære. Jeg ved ikke hvorfor.Det kom i går. Det har bare vokset sig større og større. I går var jeg plaget af mavesmerter og havde ingen energi tilbage i min krop. Hvad jeg havde brugt den på, ved jeg ikke. I dag har jeg ikke ondt i maven. Jeg kan ikke rigtig spise noget, men jeg har kastet mig over mine kiks. De mætter ikke, men de gør, at jeg får stillet min sult. Giver det mening? Jeg er er så tynget af at sidde her og ikke engang kunne magte dét, at det er lige før jeg føler at jeg ikke engang kan magte at leve. Jeg har tænkt tanken.  Følelsen er der endnu ikke. Mon jeg overhovedet orker at føle det? Jeg er fuldstændig færdig, René må supplere mig med de ting, jeg løber tør for undervejs. Også selvom jeg elsker lige at få strakt benene. Er det i denne uge, jeg skal hælde medicin op? Hvad dag er det i det hele taget. Nå, den 15. juni. Det er vist en... tjekker kalenderen... søndag.

Kan man godt gå i seng, sådan for real, og sove til i morgen, nu? 19:45? For jeg kan ikke overskue mere "dag". Jeg ved godt, at jeg lyder virkelig ynkelig - men det er jeg også. Så, nu kører Cirkus Arena forbi ude på vejen. Hvorfor græder jeg over det? Jeg får pludselig sådan et gigantisk savn - til min far?!?!?! De spinkede og sparede, og min far tog mig med i Cirkusbygningen i København for at se cirkus. Jeg husker det i hvert fald sådan. Det var sådan en pragtfuld tur. Og nu græder jeg. Komplet vanvittigt. Altså. Virkeligt. Jeg ringer til min far.

Min fars svar var: "Det kan jeg da også godt huske, skat. Og jeg elsker også dig. Det ved du."

Og ja. Det gør jeg. Elsker min far. Det var derfor, jeg ringede til ham for at sige til ham, at jeg elsker ham. Han er en dejlig far. Vi har i mange, mange år ikke været på samme bølgelængde. Men det er vi blevet. Han er blevet den dejligste mand. Da jeg var barn, tog han mig med i Palads for at se film, og i Zoologisk Have i København for at se på dyrene, og han læste op for mig, hvad der stod på skiltene ved de forskellige dyr. Vi kom der så tit, at han til sidst ikke behøvede at læse op, hvad der stod, og alligevel var det en helt ny oplevelse hver gang. Han tog mig med i Søndre Marken og kælkede, og vi byggede smukke ting af Lego. Vi hørte musik sammen, og vi dansede til "Køb Bananer". Han tog mig med ud at løbe om morgenen, og han kom og hentede mig hos min farmor og farfar, som jeg boede hos hver 2. uge pr. min mors deltidsarbejde som nattevagt og min fars skæve arbejdstider, stort set samme minut, han havde fri. Jeg kom med i garagen for at aflevere bilen (han kørte taxa) og hans vognmand, Vagn, gav mig altid en citronvand. Der  var selvfølgelig flere ting, men der var min mor med. Dette var kun min far. Jeg vil skrive alt dette i et brev til min far. Ikke en e-mail, men et brev. Et smukt skrevet brev. Det kunne være cool. Det gør jeg om lidt. René vil have aftensmad,og sidder bare og tænker "Nooooo" - for jeg er stadig ved afsnit 1 i dette indlæg. Dammit. Men jeg må jo tage mig sammen. "Hvis du ikke kan, skal du sige det, så laver jeg det selv" - jaaa.... men det er synd for dig, min elskede. Selvfølgelig laver jeg maden til dig. Bare fordi jeg ikke skal have noget...

Jeg er elendig til at poste til tiden

Jeg er ... den mest kedelige hustru ever. Jeg er så kedelig. Jeg bliver nødt til  at finde på små kærlighedssedler til at vedlægge min mands måltider for at "spice" hans humør lidt op. Jesus Christ. Jeg bliver nødt til at komme på flere ideer. Jeg må hellere stoppe her. Ja, allerede, men der var faktisk en laaang blog, som jeg slettede fordi jeg skrev den i formiddags, og nu er det over midnat, så det er ikke engang den samme dag... Typisk mig. Sker oftere og oftere... Psh

Lidt om lidt

Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget for René. Bare snuppe ham. Tage ham i mine arme og holde om ham. Det kunne han godt bruge, tror jeg. Jeg tror, at han er lidt "in need" lige nu. Kommer ikke ind på, hvorfor, men det har noget med lægebesøget i dag at gøre. Jeg ville egentlig have hygget omkring ham i dag, men jeg har selv haft så dårligt, at jeg ikke har haft overskud. Og jeg vil da gerne være den første til at indrømme, at jeg har svigtet ham i dag. Jeg har ikke været der for ham, og det er faktisk ganske pinligt. Klokken er nu 22, og jeg burde gå ud og ordne køkkenet, som jeg ved at han elsker, og så smutte ind og hygge bagefter, hvis det ikke er for sent.

***

Klokken er nu 08:50, og det blev for sent. Men jeg holdt omkring ham mens vi faldt i søvn. Jeg ved ikke hvor lang tid efter, fordi jeg selvsagt sov. Men det var rart.

 I dag skal jeg til fysio, og det glæder jeg mig til. Men jeg venter på en pakke, som skulle komme i dag. Det går mig på. Hvis den ikke er kommet inden jeg går, smækker jeg en seddel på døren og giver Anna en fuldmagt. Vi er jo ikke væk superlænge.Ca. 1½ time. Hvis vi er heldige, rammer posten os ikke dér :) 

Jeg har bestilt nogle bøger hos Saxo, nemlig, sidst i maj. Og de har ladet vente på sig. Men nu er de på vej, kan jeg se på Post Danmarks hjemmeside. Det falder altid sammen med uheldige ting, ikke? Som at moster Edel skal begraves den 18. juni, fordi hendes mand, John, blev begravet det sted og den dato. Min bror skulle have været med til begravelsen, men come on. 12 dage. Han har et hårdt arbejde, og han skal ud at rejse - han er i USA ved begravelsen og kommer først hjem 19. juni.

Nå. Men manden min skriger på mad. Rikke - hereby signing off (for now)

Nu er hun sovet ind

Yeah. Tænk engang.Jeg tror altså, at den er helt gal inde i min mund. Fuldstændig. Det er som om tandkødet har løsnet sig fra den bagerste kindtand i overmunden - men kun på indersiden. Jeg tror faktisk, at jeg har fået paradentose. Men den sygdom har en ganske særlig lugt. René ville da have sagt til mig, hvis jeg lugtede af paradentose? Min tidligere tandlæge fortalte mig, at jeg havde fået alle 4 visdomstænder.

Jeg vil sende brevet til min farmor i dag eller i morgen, så hun har det på mandag eller tirsdag. Jeg skal også finde ud af det med bårebuketten. Skal der stå navn på, eller kan man skrive hvad man vil, bare, det ikke er for langt? Altså, sådan 3-4 ord?  Inkl. R&R, som der kommer til at stå. Så vidt jeg ved, var moster Edel troende. Jeg kunne godt tænke mig, at der stod "God rejse kærligst,  R&R" Hun døde i går, klokken 06:10. Jeg vil ikke skrive det ind i min kalender, for jeg vil ikke huske på dagen. Nej. Det er en dårlig dag at huske på. Jeg vil også vide, om hun havde nogle yndlingsblomster. Så jeg skal have fat i min farmor. Jeg er glad for, at vi fik snakket det igennem i går. Jeg er ikke så ked af det i dag.

Nå, jeg har lige været inde og tjekke, og jeg har... var det 231 ord? Så jeg har besluttet mig for, at der skal stå: "God rejse. Du bliver den smukkeste engel af dem alle. Kærligst, R&R" Det kan der sagtens stå. Måske skal jeg slette "God rejse". Hmm... Jeg snakker med René om det. Og min farmor.

bedre - yes indeed

Virkelig lortestart på dagen; moster Edel er død, kramper, piller spredt for alle vinde, ekstrem hovedpine og ondt i  kæben. Så bliver det sgu ikke værre.

Men så kan det til gengæld kun blive bedre!

Jeg glemmer konstant hjemmesiden!

Når jeg tænker på, at jeg for lidt siden erklærede at jeg glædede mig til at rydde op (på en anden side) var det bestemt ikke med de smerter, jeg har nu! Jeg er træt af menstruation. Og overgangsalderen er garanteret heller ikke bare all good. Er der ikke bare ét eneste tidspunkt i en kvindes liv, hvor hun kan læne sig tilbage og ikke skulle tænke på menstruation, gennemblødninger, prævention, aborter, børn, overgangsalder... Jeg ved godt, at der er mange barnløse kvinder i verden, der gerne ville kunne få børn - jeg ved ikke om jeg selv kan - og det er altså ikke fordi jeg vil tvære det ud i deres ansigter. Det er fordi det her er mit liv, og det er det her jeg kæmper med. Jeg har godt nok ikke kæmpet med aborter, børn og overgangsalder. Men jeg engang taget en fortrydelsespille. Der gik hul på et kondom. Jeg har det ikke dårligt med det, men jeg har ikke glemt det.

Men lige nu har jeg ikke brug for voldsomme menstruationssmerter - jeg har voldsomme hofte- og rygsmerter, og jeg har ondt i min fod og ankel, plus at jeg har fået ondt i mit venstre øre. Jeg er en omvandrende sygdom. Jeg hader det faktisk ekstremt meget. You know? Men jeg samler sammen, for jeg render ikke til lægen 40 gange. Så nemt er det heller ikke!!!

Der har været som en ørken her i dag. Jeg har været nødt til at finde SloMo frem og flytte. Jeg kunne ikke sidder her, lejligheden var som en ovn, jeg var ved at blive kogt levende!!! Det er altså ikke en underdrivelse. Jeg skulle forklare det til René,og jeg begyndte (seriøst) at græde. Jeg ved godt, at jeg er meget sensitiv, men det er varmt, når jeg begynder at græde.

Fars dag i morgen. Min far er der intet til, for jeg glemte mors dag, og det skal være lige, synes jeg. Der er heller ikke sådan rigtig en tradition i min familie. Ikke længere. I Renés er der. Hans far får to Køge Vin og en eller anden fancy kaffe, og det er også fint nok. Han har fået Køge Vin siden 1985, bortset fra 1 år, hvor den ikke kunne leveres pga. tørke.

Men de har vist lovet regn her i Køge-omegnen i morgen. Ellers var det i weekenden. Jeg kan ikke huske det. Men det skal da nok blive rart med god, silende regn, der kan få skyllet al fugten og det dér klamme ud af luften. Den er lige tung nok, efterhånden.

Jeg er for sløv til det dér med at få lavet opdateringen af min hjemmeside færdig. Jeg vil dedikere torsdag den 5. juni for "hjemmeside-dag". Der har jeg ikke tid til andet end at sidde og ordne alle de latterligt dårlige stave- og slåfejl, som jeg nemlig ikke kun har her, men også i ting, der ligger på min hjemmeside, som jeg ikke har rettet! Det er pinligt. Det bliver jeg nødt til at gøre bedre fremover. Jeg kan faktisk godt lide at sidde og kunne se ud på trafikken, men det er nok på tide at rulle gardinet ned, Renés påklædning taget i betragtning. Det er sgu da også irriterende at manden aldrig har tøj på. Ih!

Nå, men selvom det først er torsdag den 5. juni i morgen, vil jeg starte med at rette flere stavefejl nu - så jeg stopper for nu! Hav en fantastisk aften, jer alle!

137,5 - I wonder why...

Jeg sidder og venter på opkaldet. Hvornår er Moster Edel sovet ind? Min farmor har lovet at give mig besked. Det er trods alt hendes søster.

It's not all bad. Yeah man, Emma har det fint, og jeg har indset, at jeg aldrig får den fod i orden igen. Så det er da ikke kun dårligt - hehe.

Jeg har gjort noget, jeg ALDRIG troede, jeg ville gøre. Altså, jeg mener vitterligt ALDRIG. Jeg har gemt den historie, jeg skrev på i folkeskolen, som jeg brugte til at slippe væk fra lorten hver dag. Håndskrevet, kun det ene eksemplar. Det skal med mig i graven. Men nej. Det skal det ikke. For jeg har freaking GIVET det væk!!! Den eneste ene historie om min store forelskelse da jeg var 15 år - som jeg har anset som værende så dybt privat at kun jeg har læst den - har jeg simpelthen GIVET til et andet menneske. 19 år gammel, håndskrevet, en smule plettet papir - givet væk. Bare sådan. The long kiss godbye (jeg ved godt at filmen hedder noget andet, men det er jo ikke den, jeg snakker om her).

Jeg er bare så utrolig... Jeg føler mig så utrolig nøgen, faktisk, og det bliver bare værre og værre... Jeg kan umuligt blive mere blotlagt, end jeg er nu. Alt er åbent, min krop, min sjæl - alt er lige il at se igennem. There is no going back. Var det nu også en god idé? Var det nu en lige så god idé, som jeg selv tænkte? Jeg er i tvivl! Jeg er dybt ambivalent hvad det her angår. "Det er den fedeste idé ever, den viser hvor meget du stoler på hende og hvor stor din hengivenhed er!" og samtidig "Din idiot! Det er den dummeste idé nogensinde, altså, hun viser den sikkert til alle, og jeg bliver til grin alle de steder, der er at gøre grin med mig" - men jeg ved godt, at den sidste tanke er min paranoia. Jeg stoler jo på hende. Jeg har fortalt hende ting, jeg ikke har fortalt andre. Det ville jeg jo ikke gøre, hvis jeg ikke stolede på hende. Psh.

Otherwise... Der sker vist ikke så meget her... Jonna kommer i morgen. Cool. Glæder mig. Kunne det egentlig ikke være lidt interessant at vide, hvor meget jeg måler om livet, nu, efter jeg har siddet på min flade røv (næsten) siden 4:50? Hmm.... Jeg har været oppe i ca. 19 timer, spist, drukket, været på toilettet 2 gange og jeg målet ca. 137,5 om livet. Eh. Det er det samme som sidst. Men det var en morgen, hvor jeg var fastende, netop for det formål, og så har jeg jo ... faktisk tabt mig en smule? Eller hvad? Arh... Who cares. Jeg kom til at tænke på det, fordi René skulle snuppe en spider i loftet og skulle stå på en stige til maks vægt 130kg, så jeg var pissebange og stod og knugede stigen, så  den ikke brast. Lidt efter skulle jeg rense Emmas vandfontæne, og jeg stod og kiggede ned ad mig selv. Og? Jeg kunne ikke se maven for brysterne. Så jeg går ud fra, at jeg har tabt mig en smule. Hvordan - det er mig den største gåde.

Nå. Jeg skal lige smøre noget mad til René. Han har taget en sovepille, vi skal i seng om lidt. Jeg har lyst til at hoppe i seng nu, men han skal have noget at spise først,og den lortepille skal virke og BLA BLA BLA. Alle de skide undskyldninger. Jeg har freaking ikke sovet i 19 timer! Og så forventes det, at jeg skal ordne madder NU? Oh well. Jeg har selv vænnet ham til al den forkælelse. Jeg kan kun bebrejde mig selv. Jeg skal altså lige have tjekket foden - og have rene strømper på - inden jeg går i seng :)

I må sove godt, alle jer kære læsere. Det kan jo være at I kigger forbi igen en anden gang! Så læses vi ved.

Den første mandag i juni '14

Hey. Emma skal til dyrlægen her til formiddag. Hun kom ikke afsted i går. Der var ingen af os, der kunne klare turen. Men i dag kommer Basse og hjælper René med at få hende transporteret hende derned. Hvis jeg  overhovedet haft mulighed for det, ville jeg have taget hende under armen og haltet ned til dyrlægen med Emma. Men René er overbevist om, at det ikke er noget at være nervøs over, og han ville ikke lade mig gå. Det er bare... det var en rædselsfuld aften i går. Nu har jeg en gigantisk hovedpine, og vil bare gerne sove. Men Renés vækkeur ringer om 9 minutter, og så skal jeg lave morgenmad, det er fandeme for dumt, så. Måske kan jeg få tiden at gå med at tømme kattebakken? Det skal jo ordnes.

Hun spiste næsten ikke noget i går. Hun fik ikke sin mandags-ration, og der lå stadig lidt "krymmel" tilbage fra søndag, da jeg stod op 4:50 her til morgen. Vildt.

Emma.

Breder sig fuldstændig ud over alt, selvom René forsøger at spille.

Opmærksomhed er en dejlig ting!

En ganske særlig mand

Jeg havde faktisk en ret forfærdelig drøm i går, da jeg sov om eftermiddagen. Type O Negative havde jubilæum for noget, jeg ikke kan huske hvad var. Peter havde selv sammensat et show for fansene, og det blev megagodt - syntes han. Men hans sorte, bizarre, morbide humor nåede ikke ud til resten af verden, og inden for få timer, hadede hele verden ham. Undtagen mig. Jeg forsøgte at være hans ven, at være der for ham, selvom de ting, han havde gjort, var virkelig dumme. Han sad som en stenstøtte, og jeg holdt om ham, men der var ingen hjemme. Da jeg tog derfra, frygtede jeg det værste, og senere kontaktede jeg pladeselskabet for at få hans telefonnummer, og så vågnede jeg.

Sikke en forfærdelig følelse. At være den mest hadede person i verden. Og at være ven til den mest hadede person i verden. Jeg er glad for, at det på ingen måde er sandt. At han var den mest hadede person i verden. At han skulle dø med det på sig. Han var jo højt elsket af mange. Heldigvis. Det var, hvad han fortjente. Masser og masser af kærlighed og hengivenhed. Han var en ganske særlig mand.

Kontakt - igen,igen

Tænk engang... Jeg spiser Rådne Fisk. Hehe. Det er godt, at de gode, gamle er kommet tilbage!

Emma er gået amok med en sort kugle af noget gavekrølbånd af en art, jeg lavede til hende, da hun kom her. Hun elsker det lort. Haha. Hun har en knude på låret. Jeg opdagede den i lørdags. Jeg kunne mærke den. Men hendes pels er så tyk, at man ikke kan se ned til huden. Jeg har det rigtig skidt med det, for hun kan jo være rigtig syg. Hun var jo hos dyrlægen i forrige uge, og hun sagde ikke noget om den dér knude. De åbner om kort tid, så må vi jo lige ringe derned og spørge, hvad det er for noget. Det kan også være en tæge eller sådan noget (en hudfarvet tæge),  men hvordan skulle hun have fået den heroppe i lejligheden?

Vi bliver sådan nogle kattemennesker, som konstant render hos dyrlægen. "Hvad?! Har hun haft afføring 2 gange i dag?! Nej, det bestemt ikke være sundt. Vi må straks kontakte dyrlægen" - sådan nogle "øv-kind-of-people"