Jeg græder

Så. Nu er den her. Den tid på året, hvor jeg er allermest smålig. Hvor jeg er allerdårligst til at glæde mig på andres vegne. Jeg kan slet ikke overskue det dér med alle de heldige studenter. De fik deres studentereksamen. De fik papir på, at de kunne noget. Mig?  Jeg sidder her og er smålig. How about that. Den ene studentervogn efter den anden kører forbi min bopæl, og jeg græder hver gang jeg ser en af dem. Jeg græder hver gang jeg ser en dreng/pige med studenterhuen på. Jeg er skideligeglad med den hue. Jeg vil bare gerne have den eksamen. Jeg vil gerne kunne sige "Dét kunne jeg i hvert fald" - jeg er en taber.