God eftermiddag folkens! Jeg har været vågen i et døgns tid, og det er først nu, jeg begynder at føle en smule træthed. Men jeg har viiiirkelig ikke lyst til at gå i seng, for foran min venter papir = studier af livets oprindelse og alt muligt spændende! Jeg glæder mig sådan til at komme i gang, jeg har ikke kunne starte fordi jeg har været i papirkrise, virkelig bare panik, fordi jeg ikke har haft noget papir. Men jeg ved at det kommer i dag, og åh, hvor jeg dog glæder mig! Jeg glæder mig sindssygt meget. Det er faktisk også temmelig sindssygt at mit liv er gået i stå fordi jeg har noget papir. Jeg mener... Hvad sker der?! Og nu er klokken 10 i tolv, hvorfor har den skide pakkepost ikke været her endnu? Det kan bare ikke passe, at det - af alle dage - er i dag pakkeposten bliver omdelt med aftenposten, som kan komme helt frem til... er det 21 eller 22? Jeg håber at det kun er 20. Men jeg kan ikke klare det længere, jeg er ved at gå psykisk ned, altså. Og så er jeg i øvrigt sulten. Nå... Det er også lidt over 12 timer siden jeg spiste sidst.
Det er også en dårlig strategi at være vågen om natten. Det er ikke noget, der fortsætter. Sådan er dét. Det er sgu nok fordi jeg ikke fik mine Seroquel Prolong'er i går aftes. De er jo sløvende. Men hvor er det rart, at jeg ikke behøver at sidde og hænge ind over mit keyboard og sove! Lige nu, i hvert fald. Hehe. Det kommer nok.
Jeg synes faktisk, at her er lige lovligt koldt herinde. Men det er her sikkert ikke. 27,3 grader. Jeg vil i hvert fald gå ud og smække morgenmad i ovnen - til René - og krydderboller på toasteren til mig. Det har jeg lyst til i dag. Mmm.... Det er i øvrigt også på tide at René kommer op.
Nå. Så blev klokken 13:05. Stadig ingen pakke. HULK. Jeg hader PostDanmark lige nu. Det burde komme til mig klokken 5:30 - i hvert fald når jeg er vågen på det tidspunkt - haha. Ej. Jeg har masser af kopipapir. Det er bare ikke godt nok. Det dur bare ikke! Jeg kan ikke lide at skrive på det. Slut. Jeg har hele to breve, som jeg skal have sendt i dag. Jeg overvejer at skrive brevet til min farmor færdigt - men den første side er på linieret papir, så dur det jo ikke, at 2. side er kopipapir! Det virker åndssvagt. Men ok - det kan blive en nødvendighed.
Jeg føler mig ikke træt, men nu begynder jeg at gabe. Det er ufedt, når jeg har planlagt en masse studier i eftermiddag og aften! Men hvis jeg går i seng nu, kan jeg måske sove til pakken kommer, stå op og være uden kramper, og så kan jeg jo gå i gang med det samme! - Medmindre det er aftensmadstid. Det er det jo indimellem. Jeg kan godt bruge en omgang spaghetti med parmesanost i dag, faktisk. Uh, eller minipizzaer med kødsovs! Jeg må se på det, når jeg skal lave aftensmad.
Men fuck, jeg føler mig ikke træt, men tænker at det er bedst at gå i seng nu, i henhold til pakken. Jeg kan fortælle jer, at klokken er 13:15, og at jeg stadig ikke har hørt vores dørklokke. Og at jeg har besluttet at jeg nu går i seng. Jeg håber at René er enig. Ellers vender jeg jo bare tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar