Jeg er helt skudt i "Don't You Forget About Me" - det er en af de sange, der bare popper op hos mig engang imellem. En af dem, jeg bare går amok i, sådan periodevis. Og det er så nu. Den er fandeme så cool! Virkelig genial. Den var oprindelig skrevet til Billy Idol, og jeg har da også ham synge den - der er bare ikke den samme magi what so ever. Om det er fordi det ikke er originalen, eller fordi han bare ikke kan klare det, ved jeg ikke.
Men jeg er ret sikker på det sidste. Hehe.
Her, ved siden af mig, ligger en kat, som er desperat efter godbidder. Jeg forsøger at holde hende væk fra mit keyboard. Det er til tider svært. Hun ved, at jeg godbidder herinde, så hun kan godt ligge og kigger på mig i halve og hele timer, før hun giver op. Men af og til rejser hun sig op for at gå hen over mit keyboard. Når jeg holder hånden oppe for at vise hende "hertil og ikke længere", forsøger hun at charmere sig ind med kys. Det betyder, at jeg får hovedet. Så er det meningen, at jeg skal kysse hende mellem ørerne. Det er noget, René har lært hende. "Må far få et kys?" Så vender hun hovedet til så han kan give hende et kys. Af og til flere. Hos mig for jeg flere tusinde "nusninger", dvs. hun nusser sit hovedet imod mit ansigt, så jeg kan gøre det samme mod hende, eller kysse hende - det bestemmer man selv. Men når hun har fået godbidderne, skrider hun. Men hun skal ikke have godbidder hver gang hun kommer hen til mig - så selvom hun kommer herhen 10 gange om dagen, er det kun den ene gang, det måske bærer frugt. Det er skide irriterende, at hun invaderer mit keyboard, når jeg sidder og skriver, men åh, hvor er hun dog dejlig!
I morges stod jeg op til dette. Jeg blev ret bange, faktisk, på grund af de to røde bidmærker, som er markeret. Men alle forsikrer mig om, at det er helt normalt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar