Yeah. Der er gået pænt lang tid siden mine sidste skriblerier. Hvad har jeg lavet... Takin' a breather. Det skal der vel også være plads til.
Jeg er startet op på Deprakine, som jeg har nævnt (er jeg ret sikker på), og jeg er gået fra 300mg i døgnet til 1800mg, overnight. Det skete den 11. december. I går satte bivirkningerne ind for alvor. Det har den konsekvens, at jeg er sulten. Hele tiden. I går spiste jeg aftensmad 3 gange; klokken 15, klokken 22 og klokken 02:30. Jeg vågnede her til formiddag, René havde sat rundstykker i ovnen, og det var fint, for jeg var sulten, og jeg spiste 2 rundstykker. Men 10 minutter efter jeg havde spist dem, var jeg sulten igen. Nu er klokken lidt over halv tolv om formiddagen, og jeg er bare SÅ sulten. Det er ca. 1 time siden morgenmaden. Sygt, ikke? Jeg må lige i tænkeboks.
Den første sne i denne vinter faldt i går. Den ligger der stadig, nu, et døgn senere. Her er i øvrigt pissekoldt, og jeg har overvejet at gå i seng igen. Men min mor og far kigger lige forbi klokken noget, jeg ikke ved hvad er, for at droppe julegaverne fra ungerne. De bliver her ikke til kaffe, det er jeg klar over, men det kunne være meget rart lige at være lidt frisk i hovedet. På den anden side er jeg temmelig groggy af træthed lige nu.
Min højre fod svier som en sindssyg fordi der er kommet vand i igen, mens jeg var på hospitalet. Men ikke særlig meget i forhold til smerten. Intet i forhold til smerten. Størrelsen og smerten passer ikke sammen. Men jeg går ind og ser om jeg kan massere det lidt, for jeg kan ikke holde det ud længere.
fredag den 26. december 2014
søndag den 14. december 2014
No Sir, not this year
Tænk... Det er længe siden jeg sidst har været hjemme, hm? Men nu er jeg her. Lige midt i rapoulsens blogspot. Der er ikke så julet, jeg overvejer at pynte lidt op til jul, meeen... Jul interesserer mig ikke så meget. I må undvære julepynt og nøjes med mine juleskriblerier. Jeg kunne have lavet en julekalender. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke havde overvejet det. Men sådan bliver det ikke. Ikke i år.
Jeg blev indlagt på neurologisk ambulatorium onsdag formiddag. Det foregik med ambulance, og jeg havde faktisk også et tonisk krampeanfald i ambulancen. Så et herhjemme, et i ambulancen og et på afdelingen. De havde faktisk udskrevet mig med, der onsdag eftermiddag, men jeg sagde til dem, at der var mere på vej. Der kom jo så også et anfald mere, som de så heldigvis kunne se. Grunden til, at jeg skulle derind, var jo for at få smække hårbunden fuld af elektroder og 24-timers "live" fotostreaming af mig ind til sygeplejerskernes kontor.
Jeg skulle først have været hjemme mandag. Men tårernes magt vandt, og jeg fik tudet mig lov til at komme hjem før. Yup. Tudefjæs. Derfor kom jeg hjem allerede fredag eftermiddag. Awesome. Det er den slags, jeg godt kan lide! Uh, og, og, nu slipper jeg for de lede piller, lamotriginerne, som jeg altid får i et forkert fabrikat, så jeg slet ikke engang kan have dem inde i munden. INGEN PERVERSITETER HER. Just saying. Jeg har ofte haft det sådan, at jeg er stået op om morgenen og har siddet og grædt fordi jeg ikke har kunnet håndtere de dér lamotriginer. Men nu er de væk! Gone with the wind - forever and ever! Arh yeah! Til gengæld har jeg fået skudt 5 Deprakine oven på. Men de er ikke slemme. Jeg er ikke stødt ind i et mærke, jeg ikke kunne klare. 1800mg Deprakine er fandeme meget Deprakrine! Jeg skal på skrump allerede nu :/ Jeg hader det altså. Men Deprakine er noget af det, man tager på af en med en næsten 85% risiko. Jeg kan lige så godt gå i slanke-"mode" med det samme. Jeg mener ikke "slanketøj", jeg mener "slankeindstilling".
Jeg er glad for, at jeg har har René. Jeg vil bare gerne lige sige det. Bare sådan "shout it out loud", for han sidder og snakker til Emma nu, og jeg elsker lyden af hans stemme, den gør mig tryg, rolig og afslappet, og jeg synes at det er så utrolig vigtigt fordi jeg ikke behøver at være "på vagt" eller "oppe på dupperne".
Jeg kom hjem i går eftermiddags, fredag, men vi gik faktisk først i seng ved 5-tiden om lørdag morgen. Og nu er den så lidt over halv to lørdag nat. Er det ikke det, man kalder det nu? 01:34? Lørdag nat? Det vil jeg næsten tro. Det er bedst, hvis jeg får min røv i seng hurtigst muligt. Jeg er ret sløv til det dér med at komme i seng, men jeg bliver nødt til at gå i seng om lidt. Jeg havde Last Call på julehilsnerne den 8. december, men har faktisk kun fået sendt 2. Resten kommer til at foregå pr. e-mail. Den beslutning tog jeg tidligere i processen.
Jeg må hellere se at komme i gang med at forberede Renés natmad. Jeg har sagt til ham, at jeg gerne ville smøre nogle madder til ham, mens han venter på at hans sovepille virker. Fair enough. Jeg må hellere gøre det med det samme.
Ciao babes (det lyder ret awesome, ikke? Nå, ikke? Øv. Et øjeblik troede jeg lige at jeg var cool)
Jeg blev indlagt på neurologisk ambulatorium onsdag formiddag. Det foregik med ambulance, og jeg havde faktisk også et tonisk krampeanfald i ambulancen. Så et herhjemme, et i ambulancen og et på afdelingen. De havde faktisk udskrevet mig med, der onsdag eftermiddag, men jeg sagde til dem, at der var mere på vej. Der kom jo så også et anfald mere, som de så heldigvis kunne se. Grunden til, at jeg skulle derind, var jo for at få smække hårbunden fuld af elektroder og 24-timers "live" fotostreaming af mig ind til sygeplejerskernes kontor.
Jeg skulle først have været hjemme mandag. Men tårernes magt vandt, og jeg fik tudet mig lov til at komme hjem før. Yup. Tudefjæs. Derfor kom jeg hjem allerede fredag eftermiddag. Awesome. Det er den slags, jeg godt kan lide! Uh, og, og, nu slipper jeg for de lede piller, lamotriginerne, som jeg altid får i et forkert fabrikat, så jeg slet ikke engang kan have dem inde i munden. INGEN PERVERSITETER HER. Just saying. Jeg har ofte haft det sådan, at jeg er stået op om morgenen og har siddet og grædt fordi jeg ikke har kunnet håndtere de dér lamotriginer. Men nu er de væk! Gone with the wind - forever and ever! Arh yeah! Til gengæld har jeg fået skudt 5 Deprakine oven på. Men de er ikke slemme. Jeg er ikke stødt ind i et mærke, jeg ikke kunne klare. 1800mg Deprakine er fandeme meget Deprakrine! Jeg skal på skrump allerede nu :/ Jeg hader det altså. Men Deprakine er noget af det, man tager på af en med en næsten 85% risiko. Jeg kan lige så godt gå i slanke-"mode" med det samme. Jeg mener ikke "slanketøj", jeg mener "slankeindstilling".
Jeg er glad for, at jeg har har René. Jeg vil bare gerne lige sige det. Bare sådan "shout it out loud", for han sidder og snakker til Emma nu, og jeg elsker lyden af hans stemme, den gør mig tryg, rolig og afslappet, og jeg synes at det er så utrolig vigtigt fordi jeg ikke behøver at være "på vagt" eller "oppe på dupperne".
Jeg kom hjem i går eftermiddags, fredag, men vi gik faktisk først i seng ved 5-tiden om lørdag morgen. Og nu er den så lidt over halv to lørdag nat. Er det ikke det, man kalder det nu? 01:34? Lørdag nat? Det vil jeg næsten tro. Det er bedst, hvis jeg får min røv i seng hurtigst muligt. Jeg er ret sløv til det dér med at komme i seng, men jeg bliver nødt til at gå i seng om lidt. Jeg havde Last Call på julehilsnerne den 8. december, men har faktisk kun fået sendt 2. Resten kommer til at foregå pr. e-mail. Den beslutning tog jeg tidligere i processen.
Jeg må hellere se at komme i gang med at forberede Renés natmad. Jeg har sagt til ham, at jeg gerne ville smøre nogle madder til ham, mens han venter på at hans sovepille virker. Fair enough. Jeg må hellere gøre det med det samme.
Ciao babes (det lyder ret awesome, ikke? Nå, ikke? Øv. Et øjeblik troede jeg lige at jeg var cool)
fredag den 5. december 2014
Hamid... Har han det godt?
Hamid... Jeg føler at han har brug for en ven lige nu. Men... Jeg er ikke en god ven. Har han andre? Jeg har ikke snakket med ham i 2 måneder. Jeg tror, at han er syg. At han måske er indlagt. Jeg ved det ikke, jeg tror det bare. Jeg føler at der er noget galt med ham. Jeg har valgt at køre "hvis han vil snakke med mig igen, skriver han nok til mig"-linjen. Men... var det nu også det rigtige at gøre? Skulle jeg ikke have støttet mere op om ham? Været der mere for ham? Jeg skriver til ham nu. "Need a friend?" Det har jeg sendt i en sms. Så kan han svare på den, eller lade være. Han skal bare være klar over, synes jeg, at jeg tænker på ham. Jeg tænkt meget på ham, her i den senere tid. Jeg ved ikke hvorfor, jeg tror at det er fordi den der følelse af, at han har brug for en ven er dukket op.
Jeg ved ikke, om det var en god idé at skrive til ham. Måske skulle jeg have holdt mig væk. Jeg er ikke den bedste ven, man kan forestille sig - i hvert fald ikke overfor Hamid. Jeg tror, at hvis han skriver tilbage, og skriver at han ønsker mit venskab, vil jeg forbedre mig på alle områder. Prøve, i hvert fald.
Måske har han skiftet telefonnummer, og i så fald får han jo aldrig sms'en. Men det er der jo så ikke noget at gøre ved. Jeg har hans mailadresse, men den kan han også have ændret. Jeg er bare så bekymret, efterhånden. Det er lang tid jeg har gået og spekuleret på, om han er okay, eller om han er indlagt. Jeg kan eventuelt godt ringe til hans far eller mor og spørge dem, hvordan han har det, bare lige for at sikre mig, at han ikke har det skidt. Men... Det vil være at gå bag hans ryg. Det er ikke rart, for nogen af os. Jeg er altså bare meget bekymret for ham.
Er jeg pylret? Bør jeg være ligeglad? Hvad ville andre mennesker gøre?
Jeg ved ikke, om det var en god idé at skrive til ham. Måske skulle jeg have holdt mig væk. Jeg er ikke den bedste ven, man kan forestille sig - i hvert fald ikke overfor Hamid. Jeg tror, at hvis han skriver tilbage, og skriver at han ønsker mit venskab, vil jeg forbedre mig på alle områder. Prøve, i hvert fald.
Måske har han skiftet telefonnummer, og i så fald får han jo aldrig sms'en. Men det er der jo så ikke noget at gøre ved. Jeg har hans mailadresse, men den kan han også have ændret. Jeg er bare så bekymret, efterhånden. Det er lang tid jeg har gået og spekuleret på, om han er okay, eller om han er indlagt. Jeg kan eventuelt godt ringe til hans far eller mor og spørge dem, hvordan han har det, bare lige for at sikre mig, at han ikke har det skidt. Men... Det vil være at gå bag hans ryg. Det er ikke rart, for nogen af os. Jeg er altså bare meget bekymret for ham.
Er jeg pylret? Bør jeg være ligeglad? Hvad ville andre mennesker gøre?
torsdag den 4. december 2014
Bedste julegave til få penge!
I kender godt der med, at man en dag tænker "nå ja, det kan man da også prøve", og så bliver virkelig totalt hooked på det? Det oplever jeg nu. Det er vildt. Jeg mener, sådan rigtig vildt. Jeg kan slet ikke styre det, og jeg har tilbragt min dag på wc'et, men det er det hele værd. I går spiste jeg det MENS jeg lavede aftensmad, fordi jeg bare ikke kunne lade være! Jeg har siden i går spist lidt over ½kg havregryn, spist næsten 1L mælk med et ukendt mængde sukker på. Jeg kan ikke lade være. Jeg kan simpelthen ikke lade være! Jeg har lige færdiggjort en portion, og jeg er SÅ tæt på at gå ud og lave en til, selvom det er det sidste mælk, vi har, og det faktisk skal bruges til noget andet. Jeg vil så gerne gemme det, men det er bare som de der havregryn bare flår i mig og tvinger mig til at æde dem. Pis. Jeg bliver nødt til at finde en måde at stoppe på. Det her går ikke.
Jeg har valgt, at droppe min Marilyn Manson tour igennem hans sange, og i stedet lave noget mere konstruktivt. Jeg har klippet 7 stykker karton ud, lige store, samme form, samme farve. På den ene side har jeg skrevet en ting, jeg skal studere. Jeg har bare grebet emner ud i luften, og reglen er, at jeg skal undersøge emnet på minimum 7 hjemmesider. De ting, jeg har skrevet, er som følger:
Jeg har lagt dem med bagsiden op, i en lige linje, og jeg vender ét kort ad gangen. I går vendte jeg det første kort, som var Elvis. Så nu er jeg i gang med at studere Elvis. Se, det er da en konstruktiv måde at spendere sin tid på, når man sidder og glor på sin skærm dag ud dag ind. Apropos det - jeg kunne viiirkelig godt bruge en lur. Men jeg sov til 12:45, og klokken er 15:30. Jeg tror ikke, at det sådan rigtig er en lur, jeg har brug for lige nu. Eller; jo, det er det, men jeg burde måske bare komme i gang med at lave noget. Jeg vil selvfølgelig skrive en novelle, tror jeg. Ikke en til mig selv. En til en, jeg kender. Om den person. Og så vil jeg skrive på min kærlighedshistorie. Tja. Måske skulle det bare være det? Jeg synes aldrig, at jeg har tid til den. Jeg har altid noget, der skal laves, altså, det er faktisk irriterende. Jeg vil gerne have tid, men der er skemaer, madlavning - og når jeg har foretaget mig de pligter, jeg har herhjemme, har jeg brug for at koble af, og den historie, jeg skriver nu, er på en eller anden måde IKKE afkobling. Jeg synes at den er svær. Den er nok mere fyldestgørende end dem, jeg ellers har skrevet - you know?
Her er bare så superkoldt. Jeg har lige købt et par vanter hos H&M, og ved et uheld er jeg kommet til at bestille 2 pakker - så nu har jeg rent faktisk 4 par vanter. Og jeg har betalt 40 kroner pr. pakke, så temmelig meget 20 kroner pr. sæt. Det, der er genialt ved de her vanter, er deres udformning!
De her vanter kan jeg rent faktisk have på, selvom jeg bruger min computer! Jeg kan bruge tasterne uden problemer. Det er sgu da noget, man kan kalde held i uheld! Så nu har jeg 3 par "udendørs-vanter" og et par computervanter. De er meget tynde, så det er nok meget rart at have et par stykker til udendørs brug, så man kan skifte imellem dem - det vil være det bedste, tror jeg :)
Jeg bliver nødt til at komme i gang med at lave noget, og jeg skal vel egentlig også snart lave aftensmad? Nårh ja... Klokken er kun 16. Der er lidt tid endnu. Jeg gider simpelthen ikke at lave mad nu, så det er jo bare helt fint! Vi har mange, mange flasker, som vi skal have afleveret, og jeg vil have afleveret dem inden jul. Efter jul er der seriøs kø foran flaskeautomaterne. Det vil være langt nemmere, hvis det bliver ordnet før.
Det minder mig om, at jeg lige skal have ringet til min farmor. Så vidt jeg husker var det ikke i dag, hun skulle til julefrokost. Det gør jeg lige med det samme, så er det ordnet :) Selvom jeg hellere ville ringe til hende senere. Men jeg støder altid ind i enten fjernsynsprogrammer eller aftensmaden, så jeg tænker, at hvis jeg prøver at ringe nu, vil det måske være muligt at få en god snak :)
Jeg har valgt, at droppe min Marilyn Manson tour igennem hans sange, og i stedet lave noget mere konstruktivt. Jeg har klippet 7 stykker karton ud, lige store, samme form, samme farve. På den ene side har jeg skrevet en ting, jeg skal studere. Jeg har bare grebet emner ud i luften, og reglen er, at jeg skal undersøge emnet på minimum 7 hjemmesider. De ting, jeg har skrevet, er som følger:
- The King
- Koreakrigen
- IKEA
- Rengøringsprodukter/parfumeallergi
- Musicals
- Kunstmalere i 1500-tallet
- Fænomenet "World of Warcraft"
Jeg har lagt dem med bagsiden op, i en lige linje, og jeg vender ét kort ad gangen. I går vendte jeg det første kort, som var Elvis. Så nu er jeg i gang med at studere Elvis. Se, det er da en konstruktiv måde at spendere sin tid på, når man sidder og glor på sin skærm dag ud dag ind. Apropos det - jeg kunne viiirkelig godt bruge en lur. Men jeg sov til 12:45, og klokken er 15:30. Jeg tror ikke, at det sådan rigtig er en lur, jeg har brug for lige nu. Eller; jo, det er det, men jeg burde måske bare komme i gang med at lave noget. Jeg vil selvfølgelig skrive en novelle, tror jeg. Ikke en til mig selv. En til en, jeg kender. Om den person. Og så vil jeg skrive på min kærlighedshistorie. Tja. Måske skulle det bare være det? Jeg synes aldrig, at jeg har tid til den. Jeg har altid noget, der skal laves, altså, det er faktisk irriterende. Jeg vil gerne have tid, men der er skemaer, madlavning - og når jeg har foretaget mig de pligter, jeg har herhjemme, har jeg brug for at koble af, og den historie, jeg skriver nu, er på en eller anden måde IKKE afkobling. Jeg synes at den er svær. Den er nok mere fyldestgørende end dem, jeg ellers har skrevet - you know?
Her er bare så superkoldt. Jeg har lige købt et par vanter hos H&M, og ved et uheld er jeg kommet til at bestille 2 pakker - så nu har jeg rent faktisk 4 par vanter. Og jeg har betalt 40 kroner pr. pakke, så temmelig meget 20 kroner pr. sæt. Det, der er genialt ved de her vanter, er deres udformning!
Jeg bliver nødt til at komme i gang med at lave noget, og jeg skal vel egentlig også snart lave aftensmad? Nårh ja... Klokken er kun 16. Der er lidt tid endnu. Jeg gider simpelthen ikke at lave mad nu, så det er jo bare helt fint! Vi har mange, mange flasker, som vi skal have afleveret, og jeg vil have afleveret dem inden jul. Efter jul er der seriøs kø foran flaskeautomaterne. Det vil være langt nemmere, hvis det bliver ordnet før.
Det minder mig om, at jeg lige skal have ringet til min farmor. Så vidt jeg husker var det ikke i dag, hun skulle til julefrokost. Det gør jeg lige med det samme, så er det ordnet :) Selvom jeg hellere ville ringe til hende senere. Men jeg støder altid ind i enten fjernsynsprogrammer eller aftensmaden, så jeg tænker, at hvis jeg prøver at ringe nu, vil det måske være muligt at få en god snak :)
tirsdag den 2. december 2014
Hurtigt!
Jaeh... Jeg vil have René med ned at handle NU. Men han skal se det færdigt, han ser nu, selvom det er en serie på en dvd. Come on! Jeg er irriteret over det. Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at droppe sit fjernsynskiggeri til fordel for mig og min interesse i at havne hos Hjertebageren, som lukker klokken 18:00. Klokken er 17:05, og jeg går langsomt. Det tager René omkring 20 minutter at gå derned, så nok 30-35 med mig, fordi jeg har min skodrollator med. Så når vi når derned, har de fjernet alt fra deres montre og jeg kan ikke få det, jeg gerne vil ha'. Så jeg er irriteret. Måske går det bedre, hvis jeg går derned uden rollatoren? Det kunne jeg måske foreslå? For hvis René er færdig med afsnittet 17:15, som han siger, og vi så skal have tøj på og få rollatoren ned, er der bare ikke tid nok. Det er for dumt.
Men nu er den 17:12, og jeg kan høre at han lukker ned derinde, så jeg vil da se, om jeg kan få det til at fungere.
Men nu er den 17:12, og jeg kan høre at han lukker ned derinde, så jeg vil da se, om jeg kan få det til at fungere.
Jeg er for doven til det med titler i dag
Jeg har skrevet 8 julekort. Det betyder at jeg mangler 4. for at færdiggøre listen. Der var oprindeligt kun 11, men jeg har smidt en ekstra på. Min praktiserende læge skal også have et, selvom ingen dernede ved, hvem jeg (vi) er, medmindre vi skriver personnummer på. Og sådan fungerer det ikke. Det er bare en hilsen. Men... Nu har jeg - igen - mistet lysten. Hvorfor gør jeg det her mod mig selv hvert år? Jeg tror, at jeg holder fast i nogle af de få, der står på den liste. De får. Resten må altså undvære. Få en opringning eller en email. Jeg er ikke så ung, som jeg var engang. Men jeg har modtaget Katjas kort for i år. Det er et godt, lille digt, hun har skrevet. I år er det sgu gået godt. Ofte er det noget værre hø, men denne gang er det virkelig godt. Jeg må huske at sige det til hende.
Men det er december nu. Lige nu, her for 17. minutter siden, gik vi ind i 2. december. Det er jo fair. Renés "nummer 2 gave" er kommet i dag. Jeg har pakket den ind. Jeg har aldrig pakket en kvadratisk pakke ind før. Den er blevet pæn. Papiret og mit klisterbånd går ikke, så der er meget klisterbånd på. Men gaven er kvadratisk, og den er ens fra alle sider - det er skideligegyldigt hvor "toppen" sidder. Så jeg har valgt at sætte sløjfen på et sted, hvor der er mindst klisterbånd. Det er fint for mig. Jeg ved ikke, om han også skal pakke den ud herhjemme, eller om jeg tager den med hjem til jul, i hvert fald får han den store julegave om morgenen den 24. Eller skal jeg vente til når vi kommer hjem? Det kunne være skæggest, ikke? Men jeg kan ikke vente. You know me. 1 minut over midnat sidder han med gaven i favnen. Det er pinligt. Jeg er fanatisk gavegiver. Jeg tror, at jeg på onsdag får en levering fra både H&M og CDON. Jeg kan jo sådan set ikke forlade mit hjem, før de pakker er kommet. Jeg vil tage imod dem - jeg har betalt 30 - TREDIVE - kroner ekstra for at få lortet hertil og ikke ned i et pakkecenter. CDON er ligegyldigt, tror jeg, det er vist direkte i pakkeboksen eller hvad helvede det hedder dernede. Men det er ikke noget særligt, og vi skal alligevel have købt en boblekuvert i Kvickly, som jo ligger ved siden af. Jo... Min adresse står på som modtager. Jeg venter på de to gavekort til Rødovre Centrum, som er gaver til min niece og nevø. De er bestilt hertil, så sender jeg dem til dem, når vi når tættere på jul. Jeg kan også satse på, at min far og mor tager dem med, når de er her den 20. december. De skal jo ind til Mark og holde jul.
Åh... Blodprøver... Jeg bliver nødt til snart at få dem taget... Jeg kan ikke blive ved med at trække det ud. Det er ikke lægen. Det er mig. Jeg har ikke fået taget blodprøver i lang tid - jeg har ikke fået tjekket mine kaliumtal i over et år. Og i betragtning af, at jeg tager, synes jeg måske det burde overvåges oftere. Jeg tager 750mg x9. 3 tabletter 3 gange om dagen. Lige nu er jeg SELV gået ned til 8 tabletter, så jeg kun får 2 om eftermiddagen.
I indlægssedlen står der:
Voksne. Sædvanligvis 1-2 depottabletter (0,750-1,5 g) 2-3 gange i døgnet.
Det betyder stadig, at jeg får 6000mg kalium hver eneste dag. Det vil sige 6 gram. Hvis man tager det anviste, og siger 1,5g 3 gange i døgnet, kommer man op på 4,5 gram. Jeg har taget kalium i cirka 2 år, på denne dosis stort set hele vejen igennem. Forestil jer det, og så forestil jer, at I selv skal ringe ned til lægen og bede ham om at sende en blodprøveseddel til hospitalet, så man kan få taget en blodprøve... Fandens, altså.
00:43. Skal jeg skifte Emhættes kattebakke og gå i seng? Jeg er jo sådan set ikke "træt", men mere "jeg skal sove i crispy sengetøj i nat"-træt. Måske er jeg også lidt irriteret over at jeg ikke helt sådan lige har overskud til at hive det helt store julekortskyts frem. Pis. Men det er jo sengetid, såøh... Jeg gør vel ikke noget forkert i at gå i seng? Eller...? Jeg har ikke sagt det til René. Det må jeg hellere gøre.
Hold kæft, altså! Hvor meget kan man skrabe i en kattebakke! Den er næsten halvt fyldt med grus, og hun har skrabet i 5 minutter! Måske har hun tynd mave... Jeg må hellere skifte den så snart hun er færdig. Det er sikkert også meget rart for hende at gå en ren nat i møde, den dejlige Prinsesse :)
Men det er december nu. Lige nu, her for 17. minutter siden, gik vi ind i 2. december. Det er jo fair. Renés "nummer 2 gave" er kommet i dag. Jeg har pakket den ind. Jeg har aldrig pakket en kvadratisk pakke ind før. Den er blevet pæn. Papiret og mit klisterbånd går ikke, så der er meget klisterbånd på. Men gaven er kvadratisk, og den er ens fra alle sider - det er skideligegyldigt hvor "toppen" sidder. Så jeg har valgt at sætte sløjfen på et sted, hvor der er mindst klisterbånd. Det er fint for mig. Jeg ved ikke, om han også skal pakke den ud herhjemme, eller om jeg tager den med hjem til jul, i hvert fald får han den store julegave om morgenen den 24. Eller skal jeg vente til når vi kommer hjem? Det kunne være skæggest, ikke? Men jeg kan ikke vente. You know me. 1 minut over midnat sidder han med gaven i favnen. Det er pinligt. Jeg er fanatisk gavegiver. Jeg tror, at jeg på onsdag får en levering fra både H&M og CDON. Jeg kan jo sådan set ikke forlade mit hjem, før de pakker er kommet. Jeg vil tage imod dem - jeg har betalt 30 - TREDIVE - kroner ekstra for at få lortet hertil og ikke ned i et pakkecenter. CDON er ligegyldigt, tror jeg, det er vist direkte i pakkeboksen eller hvad helvede det hedder dernede. Men det er ikke noget særligt, og vi skal alligevel have købt en boblekuvert i Kvickly, som jo ligger ved siden af. Jo... Min adresse står på som modtager. Jeg venter på de to gavekort til Rødovre Centrum, som er gaver til min niece og nevø. De er bestilt hertil, så sender jeg dem til dem, når vi når tættere på jul. Jeg kan også satse på, at min far og mor tager dem med, når de er her den 20. december. De skal jo ind til Mark og holde jul.
Åh... Blodprøver... Jeg bliver nødt til snart at få dem taget... Jeg kan ikke blive ved med at trække det ud. Det er ikke lægen. Det er mig. Jeg har ikke fået taget blodprøver i lang tid - jeg har ikke fået tjekket mine kaliumtal i over et år. Og i betragtning af, at jeg tager, synes jeg måske det burde overvåges oftere. Jeg tager 750mg x9. 3 tabletter 3 gange om dagen. Lige nu er jeg SELV gået ned til 8 tabletter, så jeg kun får 2 om eftermiddagen.
I indlægssedlen står der:
Voksne. Sædvanligvis 1-2 depottabletter (0,750-1,5 g) 2-3 gange i døgnet.
Det betyder stadig, at jeg får 6000mg kalium hver eneste dag. Det vil sige 6 gram. Hvis man tager det anviste, og siger 1,5g 3 gange i døgnet, kommer man op på 4,5 gram. Jeg har taget kalium i cirka 2 år, på denne dosis stort set hele vejen igennem. Forestil jer det, og så forestil jer, at I selv skal ringe ned til lægen og bede ham om at sende en blodprøveseddel til hospitalet, så man kan få taget en blodprøve... Fandens, altså.
00:43. Skal jeg skifte Emhættes kattebakke og gå i seng? Jeg er jo sådan set ikke "træt", men mere "jeg skal sove i crispy sengetøj i nat"-træt. Måske er jeg også lidt irriteret over at jeg ikke helt sådan lige har overskud til at hive det helt store julekortskyts frem. Pis. Men det er jo sengetid, såøh... Jeg gør vel ikke noget forkert i at gå i seng? Eller...? Jeg har ikke sagt det til René. Det må jeg hellere gøre.
Hold kæft, altså! Hvor meget kan man skrabe i en kattebakke! Den er næsten halvt fyldt med grus, og hun har skrabet i 5 minutter! Måske har hun tynd mave... Jeg må hellere skifte den så snart hun er færdig. Det er sikkert også meget rart for hende at gå en ren nat i møde, den dejlige Prinsesse :)
Abonner på:
Opslag (Atom)