They don't fit

Yeah. Der er gået pænt lang tid siden mine sidste skriblerier. Hvad har jeg lavet... Takin' a breather. Det skal der vel også være plads til.

Jeg er startet op på Deprakine, som jeg har nævnt (er jeg ret sikker på), og jeg er gået fra 300mg i døgnet til 1800mg, overnight. Det skete den 11. december. I går satte bivirkningerne ind for alvor. Det har den konsekvens, at jeg er sulten. Hele tiden. I går spiste jeg aftensmad 3 gange; klokken 15, klokken 22 og klokken 02:30. Jeg vågnede her til formiddag, René havde sat rundstykker i ovnen, og det var fint, for jeg var sulten, og jeg spiste 2 rundstykker. Men 10 minutter efter jeg havde spist dem, var jeg sulten igen. Nu er klokken lidt over halv tolv om formiddagen, og jeg er bare SÅ sulten. Det er ca. 1 time siden morgenmaden. Sygt, ikke? Jeg må lige i tænkeboks.

Den første sne i denne vinter faldt i går. Den ligger der stadig, nu, et døgn senere. Her er i øvrigt pissekoldt, og jeg har overvejet at gå i seng igen. Men min mor og far kigger lige forbi klokken noget, jeg ikke ved hvad er, for at droppe julegaverne fra ungerne. De bliver her ikke til kaffe, det er jeg klar over, men det kunne være meget rart lige at være lidt frisk i hovedet. På den anden side er jeg temmelig groggy af træthed lige nu.

Min højre fod svier som en sindssyg fordi der er kommet vand i igen, mens jeg var på hospitalet. Men ikke særlig meget i forhold til smerten. Intet i forhold til smerten. Størrelsen og smerten passer ikke sammen. Men jeg går ind og ser om jeg kan massere det lidt, for jeg kan ikke holde det ud længere.