Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 14. december 2014

No Sir, not this year

Tænk... Det er længe siden jeg sidst har været hjemme, hm? Men nu er jeg her. Lige midt i rapoulsens blogspot. Der er ikke så julet, jeg overvejer at pynte lidt op til jul, meeen... Jul interesserer mig ikke så meget. I må undvære julepynt og nøjes med mine juleskriblerier. Jeg kunne have lavet en julekalender. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke havde overvejet det.  Men sådan bliver det ikke. Ikke i år.

Jeg blev indlagt på neurologisk ambulatorium onsdag formiddag. Det foregik med ambulance, og jeg havde faktisk også et tonisk krampeanfald i ambulancen. Så et herhjemme, et i ambulancen og et på afdelingen. De havde faktisk udskrevet mig med, der onsdag eftermiddag, men jeg sagde til dem, at der var mere på vej. Der kom jo så også et anfald mere, som de så heldigvis kunne se. Grunden til, at jeg skulle derind, var jo for at få smække hårbunden fuld af elektroder og 24-timers "live" fotostreaming af mig ind til sygeplejerskernes kontor.

Jeg skulle først have været hjemme mandag. Men tårernes magt vandt, og jeg fik tudet mig lov til at komme hjem før. Yup. Tudefjæs. Derfor kom jeg hjem allerede fredag eftermiddag. Awesome. Det er den slags, jeg godt kan lide! Uh, og, og, nu slipper jeg for de lede piller, lamotriginerne, som jeg altid får i et forkert fabrikat, så jeg slet ikke engang kan have dem inde i munden. INGEN PERVERSITETER HER. Just saying. Jeg har ofte haft det sådan, at jeg er stået op om morgenen og har siddet og grædt fordi jeg ikke har kunnet håndtere de dér lamotriginer. Men nu er de væk! Gone with the wind - forever and ever! Arh yeah! Til gengæld har jeg fået skudt 5 Deprakine oven på. Men de er ikke slemme. Jeg er ikke stødt ind i et mærke, jeg ikke kunne klare. 1800mg Deprakine er fandeme meget Deprakrine! Jeg skal på skrump allerede nu :/ Jeg hader det altså. Men Deprakine er noget af det, man tager på af en med en næsten 85% risiko. Jeg kan lige så godt gå i slanke-"mode" med det samme. Jeg mener ikke "slanketøj", jeg mener "slankeindstilling".

Jeg er glad for, at jeg har har René. Jeg vil bare gerne lige sige det. Bare sådan "shout it out loud", for han sidder og snakker til Emma nu, og jeg elsker lyden af hans stemme, den gør mig tryg, rolig og afslappet, og jeg synes at det er så utrolig vigtigt fordi jeg ikke behøver at være "på vagt" eller "oppe på dupperne".

Jeg kom hjem i går eftermiddags, fredag, men vi gik faktisk først i seng ved 5-tiden om lørdag morgen. Og nu er den så lidt over halv to lørdag nat. Er det ikke det, man kalder det nu? 01:34? Lørdag nat? Det vil jeg næsten tro. Det er bedst, hvis jeg får min røv i seng hurtigst muligt. Jeg er ret sløv til det dér med at komme i seng, men jeg bliver nødt til at gå i seng om lidt. Jeg havde Last Call på julehilsnerne den 8. december, men har faktisk kun fået sendt 2. Resten kommer til at foregå pr. e-mail. Den beslutning tog jeg tidligere i processen.

Jeg må hellere se at komme i gang med at forberede Renés natmad. Jeg har sagt til ham, at jeg gerne ville smøre nogle madder til ham, mens han venter på at hans sovepille virker. Fair enough. Jeg må hellere gøre det med det samme.

Ciao babes (det lyder ret awesome, ikke? Nå, ikke? Øv. Et øjeblik troede jeg lige at jeg var cool)

4 kommentarer:

  1. Hej

    Har du fået resultatet af undersøgelsen på neurologisk afdeling?

    SvarSlet
  2. Umiddelbart har jeg bare fået at vide, at "det ER epilepsi". Men jeg forventer ringe til neu.amb. i morgen og bede dem om at sende dem et konkret stykke papir med resultatet af undersøgelsen til min adresse. Jeg skal nok fortælle dig, hvad den viser, når den ankommer.

    SvarSlet
  3. Jeg kan først få svar den 12., men så skal jeg nok skrive det herinde.

    SvarSlet