Jeg lukkede op for dette indlæg mandag morgen. Min mor havde fødselsdag den 6. juli, nemlig, og jeg ville skrive en hyldest. Men ordene kom ligesom bare ikke til mig. Så indlægget stod åbent hele dagen, og det har det også gjort i dag. Det er tirsdag den 7. lige nu, men klokken er snart 23:50, og så er det for sent at omtale det som "i går".
Det var ikke meningen, at min mor skulle holde fødselsdag. Men hun og min far var blevet enige om, at hun bare skulle invitere min farmor på boller og lagkage. Jeg ringede til hende for at sige tillykke mandag formiddag, og så fik vi en invitation til selvsamme fødselsdag. Jeg tilbød at bage boller, fordi jeg faktisk troede at jeg havde gær. Det havde jeg også - men det udløb den 22. juni - det havde jeg ikke lige set. Så René måtte ned at købe ind. Til gengæld blev han hjemme fra fødselsdagen, og gudskelov for det. Ellers havde der været en ny familiefejde. Min far og min farmor var meget, meget tæt på at blive uvenner, fordi hun er den af os, der har det mest sociale liv, og alligevel klager over at være ensom, og min far kan bare ikke forstå det, og de diskuterede det og min farmor kæmpede og kæmpede for ikke at græde. Jeg kunne høre på hendes stemme, at hun nok måske græd, men jeg sad for langt væk til at kunne se det på hende. Min far - og mor - havde ret i det meste af det de sagde, men jeg ville ikke "snakke med" så min farmor ville komme til at føle det som et angreb. Jeg bliver nok også nødt til at ringe til hende i morgen, lige og høre hvordan hun har det. Der var ingen tvivl om, at hun ikke nød den fødselsdag lige så meget som hun ellers plejer at nyde dem. Jeg havde bare ondt. I røven. Jeg har åbenbart haft hård mave og har presset for meget,og ja, jeg kan godt huske det, for det gjorde latterligt ondt, og René skulle også på WC, og vi har jo kun ét. Så jeg var nødt til at presse. Jeg har været på smertestillende på grund af de i 2 dage nu. Men det er ved at stilne af. Det er også holdt op med at bløde, og det er jo et plus, kan man sige :)
Renés pakke er ikke dukket op endnu, og sidste sted, jeg har kunnet spore den til, hvilket var den 6. klokken 16:25 i Köln. Jeg håber, at det betyder, at den er ankommet til Danmark, og at den er på vej hertil og kan ankomme i morgen - for så kan vi, René og jeg, smutte til blodprøvetagning på fredag. Det vil jeg MEGET gerne have ordnet i denne uge, nemlig. Biokemisk laboratorium har sagt til mig, at de har mest travlt mandag og tirsdag, og jeg vil da nok også skyde på, at fredag er den bedste dag at komme på. Måske torsdag - der har de jo åbent helt til klokken 18 eller sådan noget. Det er noget vi kan tjekke. Vi skal bare huske 2 timers reglen. :) Nå ja, og så at man ikke kan bestille en bil mellem klokken 20:00-08:00, som skal køre inden for det samme tidspunkt. Men hvis pakken kommer i morgen, kan vi jo bestille en bil igennem Præhospitalet til på fredag. Det må vi se på.
Her er simpelthen så dejligt, hvor jeg sidder lige nu. Foran min blæser, foran min computer. Det bedste mangler: musikken. Jeg er lidt gået i sugababes-mode for tiden, men det er visse sange, det er ikke bare uhæmmet og uden grænser. Jeg bryder mig ikke om deres nuværende lineup. Det var lidt uheldigt at Mutya skred, men da Keshia også skred, og der kun var Heidi, og så Amelle, der havde erstattet Mutya, og den nye Jade, som skulle erstatte Keshia, så tabte jeg lidt gejsten. Den plade, de indspilllede som deres første, som jeg pinligt nok har glemt hvad hedder, er virkelig øv, men jeg kan faktisk godt lide "Wear My Kiss" - den er rigtig catchy. Men "mine" sange er "Freak Like Me", "Round Round", "Hole In The Head", "Virgin Sexy", "Switch", "Supernatural", "Caught In A Moment", "Stronger", "Follow Me Home", "Easy", "My Love Is Pink" og "Red Dress". Det er de sange, jeg lytter til. Stort set kun dem. Og jeg tjekket - "pladen" er "Sweet 7" - så har jeg hermed husket det alligevel, bare ved at åbne min musikmappe. Jeg har jo lortet downloadet fra TDC, så jeg kan lige så godt beholde det - måske synes jeg en dag at det er godt alligevel :)
Men samtidig med, at jeg er gået i suga-mode, har den gode, gamle heavy metal sgu rejst sig fra asken her hos mig. Jeg har fået fornyet lyst til både Judas Priest, Ozzy Osbourne, Iron Maiden, Megadeth, Metallica, Manowar, Alice Cooper, Marilyn Manson, Limp Bizkit, Nightwish, Within Temptation, Pain, Paradise Lost, Fear Factory, Monster Magnet, sgu da også Pantera, for fa'en...Jeg har ikke hørt noget af det i årevis, andet har jeg hørt meget, og noget for ganske nyligt. Allerede i januar erklærede jeg, at "The Pale Emperor" kommer til at være årets plade. Marilyn Manson gjorde mig så lykkelig med den plade, at jeg begyndte at græde. Den er så fantastisk, at jeg slet ikke kan få de andre til at sammenligne. Den er perfekt. Der er ikke en eneste dårlig sang på. Der er nogle gode sange,og så bygger den bare på med ekstrem "fedme". Jeg ved det er en sær formulering, men den plade er så fed, at jeg gerne vil stå inde for det. Alle de bands, jeg har nævnt, er ikke heavy metal. Nogle af dem har andre genre.
Kender du den app der hedder Playtube? Den kan hentes gratis i app store... der kan man hører lige den sang, man vil og samtidig se videoerne til hvis man vil... den bruger jeg altid selv når jeg kører i bus - hører musik på min telefon med høretelefoner i ørene... det elsker jeg... Ville bare skrive det fordi jeg kan se du også elsker at høre musik :)
SvarSletTak skal du have :) Jeg har faktisk både TDC Play og Spotify til min mobiltelefon, men jeg bruger dem ikke sådan rigtig. Jeg er sjældent ude alene, og når jeg er, lytter jeg sjældent til musik, men bruger tiden på at ringe til folk, der skal ringes til. Medmindre jeg befinder mig i offentlige transportmidler, men da jeg er bange for dette, gør jeg sjældent det.
SvarSletMen det er meget cool, det med videoerne, så jeg vil da lige skrive mig den bag øret. Eller hvad det er, man siger :) Tak skal du have, igen :)