Hold da op... Jeg har godt nok været fraværende! Det er sådan engang imellem, at man godt kan lide at sove... Hehe... Eller noget.
Men der er sket det, at jeg pludselig, da jeg havde besluttet at jeg ville købe film for 400 kroner, kom i tanke om filmen "Mad Love" fra 1995 med Drew Barrymore og Chris O'Donnell, og jeg jeg kunne huske, at jeg syntes at den var skidegod, da jeg så den dér i slut-90'erne på Canal Digital. Men jeg kunne ikke få den hos den butik, jeg havde købt de andre øvrige 4. Jeg handlede på nettet, hos Laserdisken.dk, men jeg opdagede så lige at de havde fået "Donnie Darko", som jeg har ledt efter i flere år. Så den bestilte jeg i stedet for. Nå, men jeg fandt "Mad Love" på Youtube, og vi så den. Kæft, hvor ... havde jeg bare husket forkert. Den var godt nok dårlig! "Kedelig" er måske et bedre ord, men den varer lidt over 1 time og 58 minutter, og vi var nødt til stoppe halvvejs og holde en pause for at sove. Ja, så kedelig var den. Godt, jeg ikke fik købt den! Nu er jeg blevet lidt i tvivl med Donnie Darko. Jeg husker også den som god, nemlig, og det er også en film, jeg har set på Canal Digital på et tidspunkt for mange år siden. Jeg har vist den til René, han syntes at den var røvdårlig. Men det kan være, at han vil give den chance mere? Ellers må jeg se den alene. Det kan jeg godt.
Jeg er i sidste øjeblik blevet velsignet med en idé til en gave til René. Den skal afleveres 1. november, men jeg kan først lægge afsluttende hånd på den den 31. oktober, så det er er med at holde tungen lige i munden. Eller hvordan det nu er, talemåden lyder. Vi tilbringer ikke så meget tid sammen pt., fordi han ser "Castle" konstant. Det er da også en meget god serie, indrømmer jeg, men jeg blev lidt udelukket til at starte med, selvom han efter relativ kort tid nærmest forsøgte at tvinge mig til at følge med, sammen med ham. Jeg ved faktisk ikke helt, om jeg bør hoppe på den nu, men det virker som om det er lidt for sent. Men jeg savner ham. Ham, min dejlige mand.
Jeg er blevet meget sikker i min sag, hvad angår mine følelser omkring vores ægteskab. Jeg ved godt at René er en sur stodder, men - efter min veninde er gået fra sin mand af samme årsag, har det slået mig, at det bare ikke er en grund, jeg vil benytte. Jeg elsker René, og selvom jeg hader hans surheder, så kan jeg ikke undvære ham. Lige nu, hvor det er ca. 57 minutter siden jeg sidst så ham, savner jeg ham som en gal, jeg kan mærke savnet rive og flå i min sjæl, og jeg ønsker at gå ind til ham, men han laver jo noget andet lige nu. Ak ja. Følelser er en svær en. Men selv hvis min veninde havde valgt at blive hos sin mand, var jeg kommet frem til samme svar. En skilsmisse i Renés og mit tilfælde er ikke en god løsning. Vi har brug for hinanden, vi er en del af en hinanden. Det er det der med at "gro fast på hinanden", alle ser det som noget dårligt, men ikke jeg. Og heller ikke René. Det er som det her, det skal holde. Og der er modgang, jo der er. Men det er okay. Det sang Thomas Helmig jo også engang. "Vi er i modvind, babe. Det' okay, ja det er". Eller noget i den stil. Sangen hedder i hvert fald "Modvind", så kan I selv lytte efter. Den er fra "Løvens Hjerte", så det er en gammel sag.
Jeg vil spise noget .... jeg ved ikke... A38 med müsli på, og så vil jeg gå i seng. Jeg håber at min dag i morgen bliver lidt nemmere, idet Elif kommer allerede klokken 9:00, og jeg i dag først stod op klokken 13:00, selvom jeg havde vækkeuret til først klokken 9, og så 11. Men jeg gik også¨først i seng klokken 5 om morgenen. Det var nok ikke det smarteste, set i bakspejlet. Men i dag går jeg i seng før 23, så kommer jeg måske op klokken 7, som jeg skal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar