Min ikke så alvorlige nytårstale

Min tale til folket 

Nytårsversion

2015

Året har budt på mange op- og nedture, men som altid er det de gode ting, vi bør huske, og ikke dvæle ved de dårlige. Selvfølgelig skal vi ikke bare glemme alt dårligt, som er sket, men vi skal ikke lade det påvirke os i al for stor grad. Positiv tænkning er vejen frem!

Det er nu tid til at træde ind i det nye år, 2016, som har været undervejs i et års tid.  Det er i dag nytårsaftensdag, og mange er i gang med forberedelser til fest. Nogen skal holde fest, andre skal til fest, og nogen skal bare være hjemme - det skal jeg for eksempel. Man har måske sørget for at have købt en virkelig fancy kjole, som man har kæmpet med vægten hele december om, for rettighederne til at kunne skrue sig ned i med et godt resultat. Menuen er planlagt og invitationerne er sendt ud, folk har svaret, og man venter spændt på at skulle i gang. For nogen er det mere et spørgsmål om druk.

Husk på, at jo fuldere man bliver, jo mere appellerende bliver fyrværkeri. Jo sjovere ser det ud - og jo sværere bliver det at håndtere. Men man lægger ikke mærke til det, fordi man er stangvissen. Hvis du har planer om at fyre fyrværkeri af, så husk beskyttelsesbrillerne, og pas på fingrene. Gå aldrig tilbage til en fuser - og ja, det gælder også, når man sidder til en fest, hvor ens ekskæreste også er tilstede, og man efter tilstrækkelig mange øl, tænker "Okay, men for en enkelt gang mere er han vel okay". Nej. Gå aldrig tilbage til en fuser. Husk også på, at dyr som f.eks. hunde og katte (bare for at nævne 2 arter) kan være virkelig bange for fyrværkeri, så tag lidt hensyn, og hvis du selv ejer et dyr, der er bange for fyrværkeri, så pas lidt ekstra på hende/ham - måske har du fået udskrevet nogle beroligende piller hos dyrlægen,  men du er stadig nødt til at passe lidt på de stakkels små kræ.

Den genbo, man synes er ret lækker, skal man lade være med at knalde med på altanen, hvis man allerede godt ved, at man vil fortryde det, enten fordi han/hun har en kæreste, eller fordi man selv har. Det er vigtigt at tage hensyn til dem, man skal til fest hos - ikke noget med at ødelægge inventaret eller tabe tændte smøger på gulvet, så der kommer brandmærker i gulvtæppet. Pas på med rødvinen - den kan også efterlade pletter, men hvis det er på din egen kjole eller skjorte, gør det ikke helt lige så meget. Selvfølgelig er det ærgerligt, men så har du ikke gjort en anden ked af det. Husk en værtsgave, og hvis du skal spise det sted, du skal hen, så husk at sige "Tak for mad" og komplimentere den bagefter. Husk at efterlade plads til kransekage. Hvis du mener, at du skal hoppe ind i det nye år, fra f.eks. en stol, så husk på 3 ting; Tag dine stiletter af, de ødelægger stolen, du står på. De ødelægger også dine ben/ankler, når du lander. Underboen bliver pænt irriteret, hvis 25 mennesker hopper ned fra stole med sko på når klokken slår midnat.

Sidst, men ikke mindst: Dronningens nytårstale SKAL ikke ses. Det er valgfrit. Og i øvrigt bliver den genudsendt i morgen. Så vidt jeg ved, i hvert fald. Man SKAL heller ikke se "90-års Fødselsdagen". Den er blevet vist 89 gange for meget. Det er også valgfrit, om man vil se den :)

Jeg håber at alle får en dejlig aften med masser af hygge og fest og dejlighed. Pas på jer selv, og lad være med at forsøge at køre bilen hjem selv, fordi I kun har fået 3 glas rødvin - for når alt kommer til alt, er det sikkert mere. Ingen døde, tak :) Pas også på med at fyre af omkring huse med stråtag.

Det var det, jeg ville sige. I HAVE SPOKEN.

At sove hvor det trækker

Why ON EARTH blev jeg siddende lige de ekstra 2 minutter, når jeg skulle tisse, og jeg vidste at vi havde en date med pizzeriaet? Lige som jeg skulle til at rejse mig op og gå på toilettet, ringede det op døren, og jeg skal tisse! Vores toilet er lige bag hoveddøren. Oh well. Jeg må jo holde mig. René skal også ind med forårsruller til naboen.

Nu er klokken lidt i 16, hvilket betyder, at tiden for aflevering af varer fra OSUMA sætter ind. De kan komme et sted mellem 16 og 20 i dag. Det bliver spændende at se, hvor meget de har fucket op i det i dag. Sidste gang var der vist ingen problemer. Utroligt nok :)

Jeg har fået mine varer fra Imerco i dag, og det er fint. Så skal jeg bare have René sendt ned i Arnold Bucsk. Men det haster ikke så meget. Jeg skal bare have et bredere udvalg af farveblyanter :) Jeg elsker den malebog, jeg fik i julegave.

Min bror ringede i øvrigt i går. Min svigerindes mor er død. Hun havde kræft og har kæmpet længe for at overleve, men hun kunne ikke længere. Efter at have snakket det igennem med René, blev vi enige om at kontakte min farmor og tilbyde hende at deles om en bårebuket, og så smide 300 kroner i. Problemet opstår, hvis hendes søn også vil deles om en bårebuket, men jeg har sagt til min farmor, at hvis min far eller min mor kontakter hende og spørger, skal hun bare sige ja, og så ringe til os bagefter - så finder vi bare selv ud af noget. Jeg har mødt Susanne, mener jeg hun hed, ellers var det Susan, men jeg er ret sikker på, at det var det første, et antal gange, der kan tælles på én hånd. René har mødt hende én gang. Det er ikke det, der skal betyde det helt store, men det betyder alligevel lidt i forhold til beløbet, der bliver lagt i buketten, for hvis det havde været en, som var tættere på os personligt, ville vi nok være mere gavmilde med pengene. Men januar er underligt nok altid dyr... Min farmor fylder også 90 på lørdag og skal have 1.000 kroner, lagt i et gavekort til Rødovre Centrum. Tja. Men hvis vi frigører os fra min farmors bårebuket, lægger vi nok lidt ekstra i. For så kommer der jo fragt oven i. Medmindre min farmor kan tage den med for os, det vil jo være væsentlig nemmere.

Jeg sover forkert om natten, jeg trækker min venstre skulder hen over min krop, når jeg ligger på siden. Man skulle tro, at jeg så ville få ondt et sted på kravebenet eller noget. Men mit skulderblad gør skideondt. Og at vi forrige år (mener jeg) fik indsat disse "fantastiske" åbne spjæld, hjælper ikke. Alt efter, hvor man sidder i lejligheden, kan man mærke gennemtrækket. Jeg kan endda se Renés hår på hans hoved bevæge sig, når det stormer rigtig meget uden for. Og der, hvor min seng står, og netop i den side, hvor jeg ligger, farer trækket lige igennem og blæser på mig en hel nat igennem. Det, jeg burde gøre, var at lægge mig ind i sengen lige nu, på ryggen, med vores varmepude placeret lige præcis på mit venstre skulderblad. Jeg synes at det bliver værre og værre, det har varet i nogle dage nu, og jeg skal nok ikke bare lade det stå til. Der skal nok noget handling til. Men først skal jeg lige have de varer. Jeg skal have sat dem på plads, og jeg skal have ordnet det først. Så kan jeg lægge mig bagefter. På den anden side må man kun ligge med en varmepude i 20 minutter ad gangen, og der er kun gået 15 minutter ind i deres ankomst-tid, og de har ikke skrevet endnu... Jeg kunne muligvis godt lige stjæle 20 minutter på ryggen :)

Jeg elsker dette!

Oh my gosh... Haha... I love this... The Amazing Atheist er så genial, at man nærmest ikke kan lade være med at holde af ham. Han er så ... humoristisk at det er virkelig svært at lade være med at sidde med et smil på læben efter en video som denne:

Efter videoen her, er der naturligvis kommet endnu en video, hvor The Amazing Atheist fortsætter. Den er ikke lige så sjov, men den er kraftedeme så ... jeg ved ikke, hvilket ord, jeg skal sætte på. Hun er fuldstændig på afveje, hende, som er årsagen til disse videoer, som The Amazing Atheist har navngivet "The Offended  Idiot". Hehe. 

Igen - Oh my gosh...

Manden med det afbidte ansigt

Tah-da!

Jeg blev færdig med den omkring klokken 01:45 i nat. Så jeg startede klokken ca. 22-23 d. 25. december, og afsluttede det klokken ca. 2 d. 27. december. Udover at spise og sove, og se en smule fjernsyn, har jeg faktisk ikke lavet ret meget andet. Det er virkelig afhængighedsskabende. Den grønne/sorte er en hyldest til mig, fordi det er mine yndlingsfarver, og den lilla/sorte er til René, fordi det er hans yndlings :)

I går var en virkelig dårlig dag. Også natten til i går. Jeg havde voldsomme mareridt. Jeg husker kun brudstykker af det første, men det er så hjemsøgende, at jeg virkelig bare stadig ser det for mine øjne konstant. Jeg kommer gående på sådan en gang, som ellers lidt kunne ligne noget i Star Trek, men som er noget helt almindeligt, jordisk noget. Et slags bofællesskab. Jeg har ingen hund, men der er mange hunde.  i haven sidder en mand med 3 hunde, som er vanvittig bidske, og han sender dem på alle. Pludselig kommer der en mand ind ad have døren. Han går som en zombie, og det gør hans 3 hunde også, som han har i snor. De er totalt skambidt alle 3, og manden, som ligner en menneskeversion af Otto fra The Simpsons, har fået bidt sit ansigt af. Det er som om han ikke ænser det... Det var så uhyggeligt. Da jeg skulle sove i nat, da klokken var lidt over 2, måtte jeg have Renés arme omkring mig, fordi jeg simpelthen ikke turde at lægge mig til at sove. Hver gang jeg lukkede øjnene, så jeg den der mand med de tre hunde for mig... Men jeg må jo være faldet i søvn til sidst, for den var næsten 9:30 da jeg vågnede, og det var fordi jeg skulle tisse.


Jeg har i øvrigt shoppet lidt i dag. Ain't that great? Nul penge på kontoen, og alligevel vælger jeg at shoppe? Haha. Ej, vi havde sådan set lidt penge på kontoen. Jeg tror, at jeg har fået overtrukket med 30 kroner, eller sådan noget, fordi jeg ikke har medregnet fragten. Den er bare så dyr hos Imerco.Men deres 10% rabatkode udløber i dag, så det var med at få den brugt. Jeg skulle bruge et nyt piskeris, fordi det jeg havde før, spontant knækkede på midten i onsdags. Så har jeg købt nogle andre småting. Der er 1-3 dages leveringstid.

Alt på mig er iskoldt. Jeg bliver nødt til at gå ind og lægge mig under dynen, med et tæppe over. Hvordan kan det være muligt at fryse så meget? Jeg har ikke feber, så der er ikke noget i den retning. Det er sært, ikke? Men jeg bliver nok nødt til det....

Spændende, ikke?

Hej. Det kunne være superawesome, hvis jeg havde noget spændende at fortælle, ikke? Well I do! Jeg har fået en tripod af René, til min mobiltelefon, og jeg vil optage min første film af: René! Jeg vil simpelthen lave en dokumentarfilm, som handler om René. Den kommer til at handle om hans liv, så jeg vil jeg interviewe hans søster, mor og far, tror jeg. Det bliver awesome. Jeg synes det er en skidegod idé. Det kunne samtidig være en god anledning til at afprøve tripod'en :) Jeg har også fået sådan et LED-lyspanel. Superawesome.

Jeg forstår slet ikke, at her skal være så koldt i denne forbandede lejlighed, altså, alle vores radiatorer står på 4. Er det virkelig takken for at bo oven på en kælder og under nogen, som ikke varmer op? Dammit! Jeg hader at bo her!

Jeg har faktisk lyst til at gå i seng nu, men klokken er like 21, og jeg har allerede taget 2 lure i dag. Haha. Totalt åndssvagt. Jeg er virkelig bare træt! Det kunne være, at jeg skulle tage den første side i min nye malebog, som jeg har fået af Iben og Mads.

Denne tegning er den første, jeg skal udfylde! Jeg skal nok vise et eksemplar af den færdige tegning, når jeg når så langt! 

Farvel til Arne og glædelig jul til alle

Jeg vil ikke gå i detaljer med det. Det har jeg gjort andetsteds. Men jeg vil dog sige, at min far er et DÅRLIGT menneske, som jeg ikke ønsker kontakt til længere. Til alt held behøver jeg ikke sådan rigtig at have et "vaklende fundament" at tage stilling til, for han ønsker heller ikke kontakt til mig længere.

Jeg har derfor ikke længere nogen far. Teknisk set har jeg jo. Men han er ikke min far længere, han er bare en figur i min fortid, som jeg ikke vil bruge mere tid på. Min svigerfamilie har været utrolig søde og hjælpsomme, og min svigermor gav sig tid til at lytte til mit brok, og derefter læse en lang mail om det samme, på trods af at hun er svært ordblind. Jeg holder meget af hende.

Jeg troede at jeg ville kunne klare at komme igennem resten af mit liv med et bare nogenlunde velfungerende familieliv, men inderst inde vidste jeg godt, at jeg bare forsøgte at narre mig selv. For hver gang, jeg skulle være sammen med dem, frygtede jeg, at noget ville ske, der skulle gøre det hele dårligt igen. Og det skulle vise sig, at min frygt var ganske velberettiget.

Nok om det. Arne er et overstået kapitel i mit liv. Min bror flytter til Schweiz i februar, og hans familie følger efter i løbet af sommerferien. Jeg kunne godt tænke mig, at de kom og besøgte os inden de tog afsted, men jeg kan godt se, at tiden er presset. I hvert fald for Mark. Min farmor fylder 90 år den 2. januar, og hun holder en stor fest hos Mark og Anja. René og jeg deltager ikke, og på trods af dagens dato og min farmors fødselsdato, har vi endnu ikke besluttet os for, hvad vi skal give hende i gave.

Et eller andet sted er det 90. Halvfems år. Det er ikke en 300-kroners fødselsdag. Men det er jo sådan set heller ikke en "rund" fødselsdag. Eller hvad? Det er jo ikke 50 eller 100. Det er 90. Men hendes storesøster, som blev 91, holdt en kæmpe fest da hun blev 90. Så måske er det en rund fødselsdag. Lidt a la 75. Ikke rund-rund, men lidt ekstra-fejrings-værdig. Vi har snakket om at give hende et gavekort til Rødovre Centrum. Men igen - på hvilket beløb? Nå, vi har ikke sådan helt lige pengene lige nu. Eller; jo vi har, men det er ikke på kontoen, så vi kan ikke bare bestille det på nettet. Så skal vi først lige ned og sætte pengene ind i banken. Ikke fordi vi har flere millioner eller noget.

Eller jo. Det har vi faktisk. I virkeligheden, som jeg vil afsløre for et få antal læsere nu, er René og jeg slet ikke førtidspensionister. Vi er russiske mafiagangstere - René er faktisk bossen, men er er sådan meget tys-tys, så I må ikke sige noget til nogen. Vi har flere milliarder på vores konti i Liechtenstein. Men vi lever her i Danmark på den danske stats regning fordi vi ikke gider at lave noget, men hellere bare vil gøre hvad vi har lyst til, for alle, som har haft mere en én måned fri fra noget som helst, ved nemlig, at det er som at komme i himlen. At man bare kan stå op og kede sig fra morgen til aften, det er virkelig noget, man skal værdsætte - og det gør vi så, her i Danmark. Det er også derfor, der så ofte er stavefejl i mine indlæg. Det er ikke fordi jeg ikke gider at læse dem igennem inden jeg poster dem. Det er fordi jeg i virkeligheden er russer. Jaj kan ik' den danske sprog. That's it. So now you know.

Det var meget racistisk, ikke? Jeg er ikke racist, faktisk. Men jeg kan godt hælde lidt til det engang imellem. Af og til sker der ting, der gør, at jeg tænker racistiske tanker. Min mor arbejdede engang som nattevagt på et plejehjem på Nørrebro, eller derinde omkring, i hvert fald. En aften var hun på vej på arbejde. Hun sad alene i en togkupe - dengang var der kupeer, man kunne ikke gå igennem hele toget, som man kan nu - og der kom en gruppe på 4 unge indvandrerdrenge ind. De spyttede hende i ansigtet og kaldte hende en luder. Min mor var skidebange, og sagde ikke noget, hun fjernede deres spyt, og da hun stod af, sagde hun "Og så undrer I jer over at der er racister i Danmark?" Det er nok derfra, jeg har det. René har en bekendt, der er lidt oppe i årene. Han er i sine 60'ere nu. Han var i Køge for at besøge sin datter. På vej hjem blev han gelejdet ind til siden af nogle unge indvandrerdrenge, de hev ham ud af bilen og kropsvisiterede ham, for at være sikker på, at han ikke havde våben på sig - han var på vej ind i deres territorium. Der var slagsmål mellem Banditos og Black Cobras på det tidspunkt. Af og til kommer der lidt racisme op i mig. Men jeg skammer mig sådan over det, og forsøger at fortrænge det, for racisme er ikke okay. Det er gammeldags og latterligt. Det er for DUMME mennesker. Og jeg er ikke dum. Det tror jeg i hvert fald ikke, for René bliver ved med at sige, at han ikke ville have giftet sig med mig, hvis jeg havde været dum, fordi han ikke kan holde dumme mennesker ud.  Det er jo sådan set et rart kompliment at få :)

Nå, jeg må hellere komme i seng!

Glædelig jul, allesammen! Jeg håber at dem af jer, som skal fejre jul, får en hygsom aften, og at dem af jer, som ikke skal, hygger jer akkurat lige så meget :)

Jeg håber at Luke Wilson godkender dette indlæg!

Jeg er helt færdig. Jeg synes at jeg er stået alt for tidligt op. Men 9:15 er vel egentlig ikke for tidligt, hvis man gik i seng 01:25? Det er da meget passende? Jeg vågnede af "naturlige årsager", selvom Renés vækkeur ringede 1 minut efter eller sådan noget - han havde vist glemt at slå det fra.

Det er den 20. december i dag. Det betyder, at jeg nok får menstruation i dag eller i morgen, hvilket er lidt ubelejligt, da jeg skal noget i morgen, der kræver dyb involvering fra min side. Jeg er ikke i stand til at håndtere børn, det er akavet og sært, og jeg føler mig mærkelig og dummere end dem. Engang var jeg i praktik i en børnehave, og der var en dreng, som hed Anders, der var så sød, at han skabte nogle følelser i mig, som jeg på det tidspunkt fik mig overbevist om at jeg var pædofil, på trods af, at mine tanker og følelser ikke indeholdt noget erotisk omkring ham eller andre børn. Det ved jeg nu, fordi jeg har de samme følelser overfor Emma, og jeg vil skyde på at det er en form for "moderinstinkt", på en syg, "twisted" måde. Jeg kan jo dybest set ikke lide børn, men de rører alligevel noget i mig, som jeg ellers ikke altid har haft. Jeg græder ofte når jeg ser mødre med deres børn. Selvom jeg ikke i min vildeste fantasi kan se mig selv med et barn. Fordi jeg ikke ser mig selv som en der står og skifter ble, får gylp ned ad ryggen, skal op flere gange om natten fordi jeg har en unge der skriger af kolik... Jeg ser bare det helt store mareridt for mig. Emma er som en datter for mig. Også selvom jeg har en mistanke om, at hun nok ikke lever lige så lang tid som jeg gør, når nu hun allerede er 10 år...

Julen står for døren. Jeg skal transporteres hjem til de gamle i morgen, for at møde min niece og nevø for første gang i 3-4 år, min farmor er der også, og så, her til aften, sker der noget, som jeg havde havde forventet ville ske i går: Jeg har fået menstruation. De første 2 dage er altid de værste. Jeg kan risikere at skulle sidde dernede med store smerter. Jeg må huske at pakke masser af smertestillende. Bare for en sikkerheds skyld. Det er jo ikke sikkert at jeg får ondt, eller meget ondt. Måske er det til at holde ud uden brug af piller. Det kunne jeg godt tænke mig :)

Jeg har set "Legally Blonde" her til eftermiddag. Jeg elsker den film. Reese Witherspoon klarer bare den rolle til perfektion! Jeg har aldrig set 2'eren. Tror ikke, at jeg kommer til det, selvom jeg ellers er lidt skudt i Luke Wilson.

Billedet her er fra 2003, fra filmen "Old School", og han ser selvfølgelig ældre ud nu. Men jeg kan stadig godt lide ham. Han har generelt en god type  roller, han er sådan set mere eller mindre altid "The Good Guy", og hvem husker ikke den geniale film "Idiocracy" fra 2006, hvor Maya Rudolph spiller hans "opposite", så at sige. Jeg synes, at den film er så genial. Virkelig en god film. Jeg elsker den! Men jeg kan godt lide "Legally Blonde" fordi Reese Witherspoons karakter, Elle Woods, er fuldstændig 100% skøn. Der er ikke et ondt hår på hendes hoved. Alt ved hende er godt. Hun er god helt ind i det allerdybeste sted i hjertet (for lige at blive lidt sentimental), og den måde, hun bare tværer ham skodadvokaten ud på, elsker jeg SÅ meget. Eller da hun skal købe kjolen til hendes "special night" og hende salgsekspedienten forsøger at snyde en "dumb blonde with daddy's credit card". For Elle Woods er fandeme ikke dum, selvom hun er blondine. Selvom den film går helt tilbage til 2001, så holder den stadig. Selvom jeg ikke har set Reese Witherspoon ret meget i de seneste år... Hvad mon hun har lavet? Hm. Ret meget, tilsyneladende. Jeg har bare ikke set noget af det.

For helvede, altså, klokken er tyve minutter i 19, ikke, og vi skal supertidligt op i morgen fordi  René skal på hospitalet, men jeg føler det som om klokken er noget nær 01-02 stykker, og jeg har bare så meget brug for søvn lige nu... Dammit.  Det kunne være at jeg skulle tage en powernap, så jeg kan sove i nat, og stadig komme op i morgen tidlig, dér ved 6-tiden, når uret ringer. Jeg kan jo teknisk set godt sove lidt, mens han er på hospitalet. Jeg skal jo bare være klar til at tage til jul, når min far henter mig... Shit mand, det virker lige pludselig så uoverskueligt....

Når man bliver ældre

Jeg kan med glæde meddele jer, at jeres yndlingsblogger (mig) ser usandsynligt godt ud i dag. Det sker måske 1 eller 2 gange om året. Men I får ingen fotodokumentation denne gang. Der må være bare lidt privatliv.

Åh, nu blinker den der igen. Jeg har for lidt plads på min computer, og Firefox skal lukkes, fordi jeg har for mange faner åbne. Det er i hvert fald det, der står. Jeg må hellere gennemgå, hvad jeg kan undvære. Okay. Der røg i hvert fald 10 sider. Nu har jeg ikke så  mange åbne længere.

Jeg har besluttet mig for at bruge min dag på at skrive. På den der bog, som jeg skriver ud fra Renés idé, og som jeg vil give ham i fødselsdagsgave, hvis jeg kan nå at blive færdig. Jeg krydser fingre! Jeg må arbejde mere målrettet. Sætte nogle faste mål, som f.eks. hvor mange sider jeg skal skrive om ugen. Jeg tænker f.eks. i retning af 5 sider. Det er ikke at sætte målet for højt, og det er heller ikke for lavt. Der er 17 uger, så  når vi når frem til hans fødselsdag, skal jeg kunne præsentere en bog på minimum 85 sider, og det er ærligt talt ikke ret meget. Hvis det er hele A4 sider. Det kan jeg sagtens overgå. Hvis jeg skal sætte et realistisk bud på, hvor lang jeg vil have min roman, skal den være ca. 200 sider. Så skal jeg skrive lidt over 11 sider om ugen. Det bliver et hårdt stykke arbejde. Men det er på den anden side også hans 40 års fødselsdag, så det er lidt mere specielt. Hvis jeg er heldig - det er jeg muligvis - at kunne nå mit mål før tid, vil jeg eventuelt prøve at sende den ind til et forlag, for det kunne være sjovt at præsentere ham for et "Ja, vi vil gerne udgive Deres bog"-brev til hans fødselsdag. Jeg glæder mig så meget, at jeg vil gå i gang lige nu. Jeg vil tilsidesætte alle andre projekter, som jeg har gang i og har planlagt, til fordel for dette.

Udover det, kommer der om ca. 15 minutter, besøg fra kommunen. Derfor må jeg hellere se at få René i noget kluns, så han ser præsentabel ud  Det er ham, der får "gæster", så det er for hans egen skyld. Når de to udsendte mennesker fra kommunen er gået, kaster jeg mig over skrivningen, og håber at det bliver en god start.

Adios Amigos! (for i dag, i hvert fald)

Hell-spawn

Jeg er glad i dag. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Måske fordi jeg har verdens dejligste mand :) Haha. Han er så sød. Jeg elsker ham supermeget.

Jeg fik pakket alle gaver ind i går, men jeg mangler jo selvfølgelig de to, der ikke er kommet endnu. Det irriterer mig grusomt, at de ikke er kommet endnu. Matas er ikke kommet endnu, selvom jeg indgav min ordre 4. december, de har ikke engang afsendt den. Men okay; der står på deres hjemmeside at deres webshop er lidt bagud. Den anden anden gave, fra coop, den halvdel der bliver leveret fra et andet fragtfirma, leverer til kantstenen, og fordi jeg ikke ved hvad "til kantstenen" indebærer, er jeg lidt nervøs over at den ikke er kommet i dag, fordi de har trukket pengene. Jeg ringer til coop i morgen. Den er blevet sat til levering i dag eller i morgen, og i morgen formiddag, når jeg vågner, ringer jeg til coop og spørger, om jeg kan få en forklaring på hvad "til kantstenen" betyder.

Nu er der så gået alverdens timer, og jeg er blevet træt. Træt af "verdens dejligste mand", som nok måske snarere er "verdens sureste mand". Ej. Jeg må give ham lidt kredit. Han har sgu ondt. Når man har ondt, er man ikke jublende lykkelig og bare en happy dude, det ved jeg godt. Men jeg kunne godt tænke mig en lille smule mere "venlighed" eller hvad man kalder den slags. Han er ikke nærig med kys - men når alt, hvad der kommer fra den mund er kys og skæld ud, så er det begrænset hvad man gider, sådan set. Og jeg snakker ikke om sex nu.

Nå. Jeg vil ikke snakke mere om René nu, for jeg ved godt, at han måske er lidt for påvirket af de der smerter. Det er også noget lort at han ikke har mere medicin.

Jeg overvejer at gå tidligt i seng i dag. Faktisk om lidt. Det kunne jeg godt finde på. Jeg føler mig ikke oplagt til mere onsdag, og der er jo rengøring i morgen. Jeg burde lægge al vasketøjet fra sidst på plads, men... Jeg synes lidt at det er noget, jeg ikke kan overkomme netop nu. Jeg har dog tænkt mig lige at fikse køkkenet og hvis jeg kan, tager jeg også bakken.  Så må det vel være det for i dag.

Hm. Kender I det, når man bliver overvældet af tanker, som man bare føler man må have ud? Jeg gik ind til René for at snakke ud om al dette, alle hans sure opstød og hans dårlige humør. Han har været sur siden i mandags. Men af grunde, jeg ikke kender til, andet end smerte. Da jeg vågnede, lod det bare til, at dagen i dag (som så var onsdag) ville forme sig anderledes. Men det gjorde den ikke. Vi fik en god snak. Jeg er glad igen, nu, og der er sgu gået 4 timer siden jeg sagde at jeg ville gå i seng. Jeg  har set Simpsons med René, ordnet køkkenet, kattebakken, fodret Emma for sidste gang i dag inden sengetid, og jeg har lagt rent vasketøj på plads og pakket det beskidte ned. Sådan. Så en god, lang snak 3 afsnit Simpsons og alt det, der så fulgte efter, og nu denne afslutning af dette indlæg. Jeg har fået en forespørgsel fra Jonna, som gerne vil komme på lørdag, og jeg skal have lidt mere gang i mit kattestudie, som jeg vil genoptage efter dette indlægs upload. Jeg har afsluttet hendes pakkekalender fra hendes farmor, fordi hun simpelthen fik dårlig mave af den. Hvis jeg stod i et supermarked og skulle købe en katte-pakkekalender, er jeg ikke helt sikker på, at jeg ville vælge en, der havde dette billede på toppen:

Det skriger sådan lidt "Hell-spawn", det inviterer ligefrem til at give dårlig mave! Haha. Men pupillerne er da hjerter, så den er da ikke helt "hell-ish" :P

Being the bigger one

Well, well. How about that. Et forholdsvist stort skænderi har gjort, at jeg slet ikke er i humør til at lave de svinemørbradbøffer, jeg ellers havde købt ind til, i dag. "Om hvad?" King Nothing i mit hjem besluttede sig for, at den forespørgsel, jeg gav ham i morges om hjælp til at ordne mine fødder, skulle være i dag, og lige så langsomt opbyggede han et raseri og smed om sig med ord som "medtaget" over at skulle arbejde med fødder der lugtede SÅ meget af lakrids. For jeg har altid mine fødder pakket tæt ind ind i strømper. Og det er han sur over, ja, det ved jeg godt. Jeg har altid haft strømper på. Jeg tager kun strømperne af, når jeg går i bad. Men nu er tingene tilfældigvis ændret, fordi jeg har støttestrømper, som jeg skal have på. Nogen om dagen, andre om natten. Det er ikke samme slags. Men at de nye, jeg har fået, producerer mere lakrids, forstår han ikke. Så vi er uvenner lige nu. Jeg gider ikke at være "den voksne" en gang til. Jo, altså, men ikke i dag. Jeg har allerede været det én gang i dag, da vi spiste morgenmad. Der blev vi også uvenner over et eller andet. Jeg bliver fandeme bare så irriteret på ham, når han opfører sig som en teenager. Jeg kan ikke snuppe det!

Nå, men jeg har jo så fået leveret mine varer, og jeg venter på pakkeposten, så jeg kan få Mads' gave. Den er sendt fra BR, sådan en af de der fjernstyrede biler, og jeg har, med dagens varelevering, fået købt batterier til controlleren også. Det lort bruger sgu 6 AA-batterier! Så jeg har købt 20. 2 pakker med 10 i hver. Så har han noget at lege med når vi ses.

Typisk. Jeg kunne ikke lade være med at være "den voksne". Jeg gider simpelthen ikke det der med at være uvenner. Det er så dumt. Tænk hvis en af os pludselig dør? Uden af vi er blevet gode venner? Så vil vores sidste samtale have været et skænderi - og denne gang om lakrids mellem mine tæer. Det ville være så dumt. Så må man sgu bare "suck it up" og gå ind og sige "Skal du ha' en is eller en pakke Tuc nu hvor jeg alligevel er ude i køkkenet?" og så får man et svar som "Nej... Hvad har vi ellers?" og så kan man svare "Vi har nogle bananer" og så svarer ens mand, som råbte og skreg og følte sig "medtaget" kort forinden, måske "Nej, det har jeg ikke lyst til - men tak fordi du spurgte" og så slutter man skænderiet af med et "Det var så lidt". Så enkelt kan det gøres - og jeg burde have gjort det med det samme. Men der gik altså 20 minutter. Dog ikke noget, der voldte større skade. Heldigvis.

Hold kæft, altså, hvor jeg dog trænger til en lur! Men klokken er 14, det er et dårligt tidspunkt at sove på. Klokken nærmer sig at jeg skal lave aftensmad, og selvom vi kan få leveret pakkepost frem til klokken 22, så kan det ringe på døren når som helst, og jeg ved ikke om mine forældre kigger forbi med en af de ting, jeg har købt til René. Dammit. Måske er det alligevel bedst at få en lur, en hurtig lur, overstået nu, og så være vågen senere? Men det er på den anden siden også meget ret at være vågen om dagen, for en gangs skyld, det er jeg sjældent - og sjældent med oprullede gardiner. De er heller ikke rullet op nu - kun ca. 35 cm. Men det er fordi klokken er det, den er. Lyset rammer lige ind på mit maskineri, der bliver overophedet. Plus at min sodavand bliver varm og mine piller ikke kan tåle lys.

Nej. Jeg tager fandeme den lur, mens der er de bedste vilkår for det, for jo længere jeg venter, jo værre bliver de. Jeg har sikkert en masse, jeg skal have lavet i aften alligevel :)

Are they freaking kidding me?!

Jeg har fundet en interessant Youtuber, The Amazing Atheist, som leverer en masse gode pointer med en god portion sarkasme. Jeg elsker den dude. I går skulle jeg bare lige søge efter en video med Madonna, og faldt over "I'm Racist?", som jeg bare måtte se. Hvilket ledte mig videre til en masse andre videoer, og før jeg vidste af det, var der gået næsten 3 timer. Han er utrolig særpræget, men virkelig morsom. Han minder mig nok lidt om René, hvilket nok er årsagen til, at jeg virkelig godt kan lide ham. Allerede efter de første 3-4 videoer klikkede jeg på "subscribe". Jeg har ikke så mange på min liste. Good Mythical Morning, Rhett & Link, Grav3yardgirl, Matthew Santoro, Julian Smith og Marcus Butler. Og nu The Amazing Atheist. Jeg har overvejet at springe på The Lonely Island. Jeg har bare ikke været derinde i lang tid. Måske burde jeg.

Oh My Freaking God! Are ýou kidding me? Synes Post Danmark at det er realistisk at de får flere kunder ved deres nye pris-system? Der er kun 3 priser på privatbreve, A post. 19 kroner for 50g og 100g, 38 kr for 250g og 500g og 62 kroner for 1000g og 2000g. Det er sygt mange penge at betale for at sende et almindeligt brev! Man kan skrive næsten 8-9 ganske almindelige A4 sider og sende dem for under 50g, og nu skal jeg betale 19 kroner for det lort? No fucking way! Da jeg startede min brevskrivnings-karriere kostede et frimærke 3,25 kroner. Og det var i 1993 eller sådan noget. Nu skal jeg betale 19 kroner for det samme? Ha! POST DANMARK KAN RENDE MIG I RØVEN!

Og "Nothing Else Matters" kan ikke laves om til en operette, eller hvad fanden det er, Tarja har gang i til det der bryllup. Hun synger skidegodt, men ikke i den sang. FAIL!

Jeg har besluttet mig for at genoptage modelbygning. Af materialer vil jeg bruge pap, karton, papir, stof, cellofan, stålråd, vat, farver (fra tuscher og farveblyanter, eventuelt senere hen maling) og andre materialer som det, samt selvfølgelig en masse lim og tape og hæfteklammer. Jeg vil starte på det i morgen, da jeg ikke skal noget i morgen. Andet end at vågne. Jeg ser, at det er blevet søndag nu. Det er utroligt at jeg har så svært ved at komme i seng. Der går nok yderligere 2 timer. Jeg har et køkken og en kattebakke, der skal ordnes, plus at jeg gerne lige vil have lidt tid til at "falde ned" efter det.

Men jeg må hellere tå i gang nu, så. Jeg får jo så åbenbart travlt i morgen :) Ih, jeg glæder mig så meget, at jeg slet ikke gider at gå i seng :) Kender I ikke det? Men jeg bliver nødt til at gå i seng, og derfor bliver jeg nødt til at komme i gang med de ting.

19 kroner... psh....

Hjælp! I'm sending you an S.O.S.!

Psykiatrien stinker! Jeg forstår ikke, at det kan være så svært at opfinde et stof, der ikke har en million bivirkninger, som ALLE sammen er så skadelige, at kroppen nærmest går i forrådnelse så snart man tænker på navnet på præparatet.

Ej.

Jeg forstår det godt. Der er jo mange andre sygdomme, der har det lige så slemt. Nu er det bare lige psykiatrien jeg har set mig sur på. Hvordan kan det være at et præparat som Zyprexa stadig eksisterer? Det er sådan noget giftigt lort! Det er skylden til halvdelen af den overvægt jeg startede med at tage på mens jeg var på ung.psyk tilbage i '98. Jeg tog 40kg på i løbet af 2-3 måneder, og det var Zyprexa, og det Deprakine. Deprakine slås jeg med nu - jeg har taget 30kg på siden sidste december, da de øgede min dosis fra 300mg til 1800mg overnight efter en 3-døgns indlæggelse på neurologisk afdeling til kontinuerlig videomonitorering. Eller hvad det nu er, de kalder det. Jeg sagde til neurologen, at jeg ikke kan tåle det præparat, og at jeg ville tage på, men jeg skulle have det. Og jeg har taget 30kg på. Great.

Hamid, som faktisk havde tabt en masse kg fordi han fik konstateret type 2 diabetes, blev tvangsindlagt hele 2 gange i løbet af det seneste år, og han har været tvangsindlagt til at få en injektion med Zyprexa hver 2. uge. Han fik også Zyprexa, da jeg mødte ham. Han skiftede til Risperdal. Han har har også været, samtidig med mig, på en Risperdal/Abilify-kombinationskur, men hans psykiater er ikke kompetent. Han udskrev 45mg Abilfy til Hamid - dagligt. For det første er maksdosis 30mg, for det andet fortsatte han, selvom det kom frem at man helst skulle holde sig under 10mg, hvis man overhovedet var nødt til at bruge Abilify. Og han tog en kæmpe mængde Risperdal ved siden af. Det var helt sindssygt. Han skulle have ét andet præparat, og det skulle ikke være Zyprexa. Jeg tror 100% på, at monoterapi er bedst for Hamid.

Jeg fortalte det til min mor. Hun var bare sådan totalt nærmest glad for at han får Zyprexa. Men okay; hun har aldrig, på noget tidspunkt what so ever, brudt sig om Hamid. Aldrig nogensinde. Hamids forældre kan godt lide mig, og de kan også lide René. Jeg kan godt se lidt, hvorfor hun ikke har de helt store, varme følelser overfor Hamid, men hun virker nærmest hadefuld, og det har han ikke fortjent. Måske er det bare mig, der har dannet en overilet konklusion, ud fra min nyfundne omsorg for ham.

Men jeg synes stadig at det er for dårligt at der ikke bliver gjort mere! Jeg sidder her, på min flade, førtidspensionerede røv, og tigger jer om at studere, så I kan opfinde noget medicin som kan få Hamid til at få det bedre. Og alle andre som har det skidt.

At larme alt for meget midt om natten

Jeg har netop oplevet noget, jeg aldrig har oplevet før! René skældte mig ud fordi jeg roder overalt (det oplever jeg hver dag), men pludselig blev der banket i gulvet fra dem over os! Haha! Hende vampyren har godt nok også klaget over Renés larm lige siden vi flyttede ind. Og lige nu er den 20 i midnat. Men han råbte ikke særlig højt. Han råbte faktisk ikke, han talte bare med hævet stemme. Nok mest fordi jeg sad 3-4 meter fra hvor han stod. Han hader hende som pesten, nok måske lige så meget som jeg gør, og det var dejligt at han endelig kom ud med noget af sit raseri - overfor hende. Ikke til hendes ansigt. For klokken er ikke til, at man går op og banker på folks døre. Men han sagde, at hvis hun igen, på et andet tidspunkt, dukker op hernede "in person" for at klage over støj, skal jeg straks hente ham, så skal han nok tage sig af det. Fordi jeg jo er lige en tand for konfliktsky til at tage mig af det der.

Snorker Emma lige nu, eller hvad fanden foregår der? Jeg kan se på hendes "krop" eller hvordan jeg nu skal forklare det, at lyden kommer sammen med hendes vejrtrækning. Når maven bliver "pustet op", kommer der en ekstremt svag lyd. Den er så svag, så jeg skal koncentrere mig hårdt for at høre den. Hele aftenen i går havde hun "dårlig mave". Ikke som i myldrebæ, men mere som i luft i maven. Og det lugtede ikke godt! Når man tog hende op og kom til at trykke hende på maven, kom der sådan en "pssss....." lyd, og Emma så enormt skamfuld ud og forsøgte at komme væk. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bare forestiller mig. Nå, det hører jo ikke til på denne blog, men på hendes egen. Jeg skriver dog ikke noget om det i dag :P