Well, well. How about that. Et forholdsvist stort skænderi har gjort, at jeg slet ikke er i humør til at lave de svinemørbradbøffer, jeg ellers havde købt ind til, i dag. "Om hvad?" King Nothing i mit hjem besluttede sig for, at den forespørgsel, jeg gav ham i morges om hjælp til at ordne mine fødder, skulle være i dag, og lige så langsomt opbyggede han et raseri og smed om sig med ord som "medtaget" over at skulle arbejde med fødder der lugtede SÅ meget af lakrids. For jeg har altid mine fødder pakket tæt ind ind i strømper. Og det er han sur over, ja, det ved jeg godt. Jeg har altid haft strømper på. Jeg tager kun strømperne af, når jeg går i bad. Men nu er tingene tilfældigvis ændret, fordi jeg har støttestrømper, som jeg skal have på. Nogen om dagen, andre om natten. Det er ikke samme slags. Men at de nye, jeg har fået, producerer mere lakrids, forstår han ikke. Så vi er uvenner lige nu. Jeg gider ikke at være "den voksne" en gang til. Jo, altså, men ikke i dag. Jeg har allerede været det én gang i dag, da vi spiste morgenmad. Der blev vi også uvenner over et eller andet. Jeg bliver fandeme bare så irriteret på ham, når han opfører sig som en teenager. Jeg kan ikke snuppe det!
Nå, men jeg har jo så fået leveret mine varer, og jeg venter på pakkeposten, så jeg kan få Mads' gave. Den er sendt fra BR, sådan en af de der fjernstyrede biler, og jeg har, med dagens varelevering, fået købt batterier til controlleren også. Det lort bruger sgu 6 AA-batterier! Så jeg har købt 20. 2 pakker med 10 i hver. Så har han noget at lege med når vi ses.
Typisk. Jeg kunne ikke lade være med at være "den voksne". Jeg gider simpelthen ikke det der med at være uvenner. Det er så dumt. Tænk hvis en af os pludselig dør? Uden af vi er blevet gode venner? Så vil vores sidste samtale have været et skænderi - og denne gang om lakrids mellem mine tæer. Det ville være så dumt. Så må man sgu bare "suck it up" og gå ind og sige "Skal du ha' en is eller en pakke Tuc nu hvor jeg alligevel er ude i køkkenet?" og så får man et svar som "Nej... Hvad har vi ellers?" og så kan man svare "Vi har nogle bananer" og så svarer ens mand, som råbte og skreg og følte sig "medtaget" kort forinden, måske "Nej, det har jeg ikke lyst til - men tak fordi du spurgte" og så slutter man skænderiet af med et "Det var så lidt". Så enkelt kan det gøres - og jeg burde have gjort det med det samme. Men der gik altså 20 minutter. Dog ikke noget, der voldte større skade. Heldigvis.
Hold kæft, altså, hvor jeg dog trænger til en lur! Men klokken er 14, det er et dårligt tidspunkt at sove på. Klokken nærmer sig at jeg skal lave aftensmad, og selvom vi kan få leveret pakkepost frem til klokken 22, så kan det ringe på døren når som helst, og jeg ved ikke om mine forældre kigger forbi med en af de ting, jeg har købt til René. Dammit. Måske er det alligevel bedst at få en lur, en hurtig lur, overstået nu, og så være vågen senere? Men det er på den anden siden også meget ret at være vågen om dagen, for en gangs skyld, det er jeg sjældent - og sjældent med oprullede gardiner. De er heller ikke rullet op nu - kun ca. 35 cm. Men det er fordi klokken er det, den er. Lyset rammer lige ind på mit maskineri, der bliver overophedet. Plus at min sodavand bliver varm og mine piller ikke kan tåle lys.
Nej. Jeg tager fandeme den lur, mens der er de bedste vilkår for det, for jo længere jeg venter, jo værre bliver de. Jeg har sikkert en masse, jeg skal have lavet i aften alligevel :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar