Jeg har forsøgt at skrive dette indlæg siden i fredags, men bliver hele tiden afbrudt af et eller andet, der gør det umuligt. Det, jeg oprindeligt ville sige, gælder ikke engang længere.
I fredags var jeg hos KBJ, og da vi skulle hjem, kørte chaufføren en mindre omvej, og jeg opdagede dermed, at der lå en Søstrene Grene i Køge, lige nede på Torvet! Det er flere årtier siden jeg sidst har været inde i sådan en, og jeg savner det SÅ meget, jeg har siddet og tænkt over det mange, mange gange. Da jeg så den, blev jeg SÅ ekstremt og inderligt glad, og blev derefter dolket i hjertet: jeg kan ikke selv komme derned, fordi jeg simpelthen har for mange smerter i ryggen. Det er uretfærdigt! Jeg har ventet i 20 år på at komme ind i sådan en butik igen, og så har jeg ødelagt min ryg! NOT FAIR!
I morgen skal jeg ned til Louis Nielsen og have lavet en synstest. Jeg skal højst sandsynligt have nye briller. Spørgsmålet er bare, om jeg køber dem på egen regning, hvis jeg ikke kan få hjælp til dem. Det kommer virkelig an på, hvilket stel jeg falder for. Jeg har været inde på deres side og kigge, og jeg har da fundet nogle, jeg foretrækker frem for andre. Af uvisse årsager, er jeg helt vild med de der briller, der sådan lidt ligner katteøjne, men som egentlig mere minder en om sin mormor eller sådan noget. Jeg kan godt lide briller med farve. Jeg kan ikke lide briller, man ikke kan se. Men måske er det netop det, jeg skal have, før at kan gå med dem? En af grundene til, at jeg ikke har briller på så tit er jo, at man ikke kan se den makeup, jeg har brugt tid på at lægge. Så... Jeg ved det ikke. I morgen starter jeg med synstesten, og jeg skal vælge en prisklasse, og så skal vi lige hente papirerne på rådhuset, og så hjem. Det er ikke René, som er med, men derimod Elif. Jeg er lidt utryg ved det. Jeg stoler ikke 100% på Elif. Jeg stoler 50% på Elif.
Jeg bliver nødt til at gå ind og lægge mig ned på min seng med en varmepude på maven. Jeps, menstruation igen. Det er fandens at det lort kommer hver måned. Jeg gider ikke at lade indlægget været åbent, for jeg får alligevel ikke skrevet det færdigt.
Ciao babies!
Hvor er det synd for dig at du har så mange smerter i ryggen at du ikke kan komme i Søstrene Grene. Det forstår jeg godt at du er ked af når du nu har savnet den så længe. Har du fået undersøgt din ryg hos lægen? Jeg tænker på scanninger osv. For så kunne man måske finde ud af hvorfor du har så ondt i ryggen og evt. gøre noget ved det så du fik det bedre?
SvarSletJeg har en Scheuermann sådan midt på rygsøjlen, ca, og scoliose omkring lænden, samt slidgigt, og så er jeg overvægtig. Det gik i lang tid, men så fik jeg det dér famøse "myokloniske anfald" der gjorde at jeg brækkede anklen og gjorde at jeg ikke sådan rigtig kom ud, og det kom i forlængelse af en forholdsvis lang periode med agorafobi på forskellige stadier alt efter hvordan min depression så ud. Lige i øjeblikket er jeg svært depressiv, men jeg kan ikke tåle de antidepressive piller på grund at JME,så jeg må tage den virkning jeg kan få af Deprakine. Det er bare ikke nok, så jeg føler at mit liv er lort og jeg har lyst til at dø og forsøger at sove det hele væk. Jeg tilbringer nok ca. 18 timer i sengen i døgnet, sovende. Jeg kan mærke nu, at jeg skal stoppe det NU og gøre en ekstrem stor indsats for at vende det, for ellers kommer jeg aldrig til at gå igen. Når jeg har stået oprejst/gået i mere end ca. 3-5 minutter, føles det som om hele min rygsøjle skvatter ned i lænden.
SvarSletMen når jeg er så deprimeret, som jeg er, og når jeg har en mand, som er deprimeret samtidig, er det pokkers svært at hive sig op. Vi kæmper med hinanden, altså, ved siden af hinanden, for at få hinanden op, og det er da også bedre end hvis han slet ikke var der. Hold da op, det tør jeg slet ikke på. Men jeg bør nok spørge min læge om jeg kan få en henvisning til noget fysioterapi, fordi det er ikke muligt for mig, tror jeg, på egen hånd at træne det her væk.
Det er en god ide at spørge din læge om en henvisning til noget fysioterapi. Jeg er ked af på dine/jeres vegne at I er deprimerede osv. Men synes det er godt at I kæmper for at få det bedre, bliv endelig ved med det :)
Slet