Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 3. januar 2016

Vor tids psykiske masselidelse

Denne artikel har jeg netop læst inde på netdoktors hjemmeside. "Selvskade er blevet en smitsom epidemi blandt unge", hedder den, og den er dukket op fra Kristeligt Dagblad.
Teaseren her siger: "Selvskadende adfærd i form af unge, der skærer i sig selv, sker nu så ofte, at vi må anskue det som en epidemi, lyder advarslen fra psykologer. Fænomenet er særligt udbredt blandt unge piger." - Han må sikkert føle sig godt tilpas med sådan en fantastisk intro, den dreng, der er på det tilhørende billede. De burde havde gået efter noget mere stereotype-agtigt, men okay; i selve artiklen er der en ung ... en lidt ældre teenager. 


Artiklen påpeger, at vi smitter hinanden igennem internettet, fordi selvskadende adfærd er en viralt smittende epidemi. Jeg synes at det er helt korrekt, men deres advarsler om at det er en helt ny tendens er det rene nonsens. Vi har smittet hinanden i årevis, det er ikke et nyt fænomen. Det er rigtigt, at der er sket en stigning efter man har større mulighed for at se andres "resultater", og det skaber selvfølgelig en form for "konkurrence", hvis  man kan sige det sådan, eller måske "inspiration". Jeg fik tilsendt en sang fra bandet Pumb, ikke af dem, men deres sang "Cut", fordi jeg blev stillet til opgave at oversætte fra engelsk til dansk. Så jeg gik naturligvis på Youtube som det første. Burde bare have søgt efter teksten på google, men det gjorde jeg så ikke. På Youtube fandt jeg en fanmade video som indeholdt et slideshow af det ene billede af kropsdele, der var skåret, revet eller klippet i, det ene billede mere blodigt end det næste. Det var så vildt og voldsomt, at jeg slet ikke kunne klare det, men sad igennem det, fordi følelsen, jeg fik ud af det, var den jeg havde haft, dengang jeg selv skar i mig selv, når det var overstået. En bittersød fornemmelse. Et af billederne viste en arm, en underarm, og på indersiden var der skåret "DADDY FUCKED ME AND I LIKED IT" ind i huden. Det er derfra, jeg fik ideen til den novelle, jeg har skrevet, der hedder det samme. Tanken om at have den slags følelser gør mig så ked af det på et barns vegne...

Nå. Men jeg synes at det er godt at der er kommet søgelys på emnet - det er bare flere år for sent, så de skal fandeme se at få fingeren ud, hvis de skal nå at redde unge i et antal, der rent faktisk kan måles i en statistik.


("Daddy Fucked Me" ligger som nr. 2 fra oven i venstre kolonne)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar