Status - før lægen

Lige nu er der ikke så lang tid til at jeg skal være hos lægen. Jeg kan ikke få kontakt til mit lift. Det går mig lidt på.


Jeg skal til lægen, fordi det har René vurderet. Jeg har haft tiltagende brystsmerter igennem ca. 1 måned, måske lidt mere, og det har muligvis sat sig på lungerne, hvis det ikke er der, det sidder til at starte med. Så jeg har fået en akut tid hos lægen. Jeg føler mig lidt som en snylter. Akut tid hos min læge plejer at betyde, at man bliver presset ind, så at andre skal sidde i venteværelset ENDNU længere end de allerede skulle i forvejen. Træls at være den person, der er skyld i det. Eller en af dem, i hvert fald.

Jeg er "lidt" nervøs for, at der rent faktisk er noget galt. At det ikke er fordi jeg er monsterfed. At det ikke er noget, der kan kureres med enten en seriøst, hardcore slankekur og livstilsomlæggelse eller penicillin, men at jeg har fået misbrugt min krop i så lang tid, at den har taget så meget skade, at det er uopretteligt. Det er selvfølgelig min egen skyld, men det er stadig tragisk.

Jeg snakkede med min svigerinde i går, og hun sagde, at hun er bekymret for min mor, at hun er syg igen, og at jeg skal snakke med hende, og tvinge hende til at gå til lægen. Jeg fik det dårligt. Jeg snakker jo ikke med hende, min mor, og sidst jeg så hende var hun bare... et kæmpe vrag. Underernæret og syg. Hun er i gang med at dø, og hun vil ikke gå til lægen. Jeg tror, at hun måske ved noget, og undlader at fortælle os andre det, fordi hun gerne bare vil have fred. Som i "dø". Men det er ikke acceptabelt. På den anden side kan jeg vel være ligeglad, når nu hun har valgt at jeg ikke skal være i hendes liv længere.