DONE!

SÅ! Nu har jeg sgu fået lavet den musikblog, jeg har snakket om i flere dage og tænkt på endnu længere. Jeg er gået i en helt anden retning, end jeg havde forventet og lavet et orange look. Orange er ellers ikke min farve. Men logoet, jeg havde designet, var jo orange, så det blev bare så godt, syntes jeg. Jeg når jeg kigger på den i dag, synes jeg stadig at den ser godt ud. Jeg har ikke anmeldt nogen plader endnu, fordi det kommer til at foregå på ugebasis. Og eftersom jeg først har haft mulighed for at gå i gang i dag, er det om torsdagen, der kommer nyt op. Derfor er det første indlæg bare en velkomst til bloggen. Men jeg synes at den er blevet meget pæn, sådan, alt i alt.

Hvis DU har lyst til at kigge forbi siden og tjekke den ud, se, om det er noget for dig, eller måske kender en, der vil kunne lide den, så er adressen her, og jeg vil fremover have den liggende på listen over links der er cool :)

www.listen-youmightbesurprised.blogspot.dk

Ud over det, har jeg snakket med min læge, og jeg er clearet - jeg er ikke syg længere. Hverken blodprøverne eller røntgenbillederne viste tegn på infektion, så jeg har ikke kold lungebetændelse længere. Jeg snakkede med ham i morges, og pludselig lød det på ham som om det hele faktisk var meget værre end jeg selv havde antaget.  Som om jeg havde været døden nær. Men sådan var det jo ikke. Det føltes i hvert fald ikke sådan.  Det må jeg sige, altså, udover lidt opkast til slut i antibiotikakuren, var den eneste ting, jeg døjede med, sådan set træthed. Ja, og så den der rallen, men den generede ikke supermeget. 

KBJ, som jeg var hos i dag, vil søge et legat til mig. Det er på 3.500 kroner, mener jeg at han sagde. Han gav mig også en henvisning til en psykolog, som han plejer at henvise sine patienter til. Han udskrev en kopi af hendes hjemmeside til mig, så jeg lige kunne læse lidt om hende, og se, hvad det drejede sig om, og han sagde, at vi hører fra ham eller min læge en af dagene, ang. en henvisning, og når det sker, kan jeg kontakte hende og ringe ang. en tid. Hendes praksis er i Solrød Strand. 

Min veninde kommer måske med Renés gave i dag. Det håber jeg. Jeg glæder mig til at skulle pakke den ind! Haha. Han får en rigtig tøsepakke, for jeg har besluttet mig for, at den skal være fra Emma. Han får en "hjemmestrikket" gave af mig :)

 Jeg er glad i dag, godt tilfreds, bortset fra at jeg ikke har fået min nye seng endnu, jeg har makeup på, oven i købet, så ja, jeg er godt kørende! Jeg har det sgu fantastisk i dag, det er en perfekt dag! Jeg var lige ved at blive scammet af en mand nede ved Kvickly, men yours truly var smart i sidste øjeblik. En mand kom hen til mig (jeg sad på en bænk og ventede på René, som var i Kvickly) med sådan en mappe, og han stak den i hovedet på mig og lavede nogle tegn til mig. Jeg kiggede på det der papir og læste at det var en underskriftindsamling til et eller andet med døvstumme. Jeg skrev "Rikke" men stoppede så og læste hvad der ellers stod. Der var 2, udover mig, som havde skrevet under, og deres håndskrift var ens. Derudover skulle man donere penge. Den ene havde doneret 300 kroner, den anden 200 kroner. Jeg forsøgte at kommunikere til ham, at jeg ikke havde nogen penge. Han viste mig med ret tydelige fagter, at jeg skulle tage mit visakort og putte det ind i en hæveautomat. Jeg forsøgte at fortælle ham, at jeg ikke havde nogen penge på mig. Og at jeg ikke havde mit visakort på mig. Det havde jeg faktisk heller ikke. Men jeg vidste at René ville komme ud lidt efter, jeg kunne jo have bedt ham om at vente. Altså, ham scammeren. Men da jeg fortalte René at jeg havde valgt at "vifte scammeren væk" med en "I'm sorry" gestus, fortalte han, at han var blevet passet op af den samme mand henne ved Kvickly, og at han var vendt om og gået, da René havde sagt at han ikke havde nogen penge. Så helt døv var han ikke. Men han fik da at vide, at jeg hedder Rikke. Det er der mange, der gør. Heldigvis for det :) Tænk hvis jeg hed noget virkelig sært. I gamle dage gav man pigebørn navne efter deres fædre, ligesom med drengebørnene. Derfor var der navne som Hansine, Andersine og Rasmine. 

 

Johnny Depp - og lidt ekstra

Oh My Freaking God...! Jeg kan ikke tro, at der er sket det, at jeg har haft en dvdfilm liggende uåbnet i næsten 10 år, uden at gide at se den, fordi den bygger på en film, der virkelig sutter røv i min filmverden, men at René så sætter sig til at se den, og det så viser sig at være en af Johnny Depps fineste præstationer! Jeg taler naturligvis om "Charlie and The Chocolate Factory" fra 2005. Jeg blev nærmest helt forelsket i ham, i den rolle, lige som i stort set alle andre roller, han spiller. Han har noget magisk over sig, noget... troværdigt, altså, jeg ved ikke hvad det er. Det er ikke fordi han er en pæn mand. Det er han. Han er da noget så dejlig at se på, det skal jeg da ikke være sen til at indrømme.

Man kan ikke undgå at synes at manden er smuk. Jeg har endda hørt Marilyn Manson sige det. Hehe. De er venner. Måske er det derfor. Måske synes han virkelig bare, at Mr. Depp er lækker. Men i den film, jeg lige har set, hvor han jo ser helt, helt anderledes ud, end han gør på disse to billeder:

Jeg elsker nu denne film. Jeg burde have vidst det, eller i det mindste have givet den en chance, for det er en Tim Burton film, og selvom hun ikke er ret meget med, er Helena Bonham-Carter også med, og de 3 plejer at skabe magi. Men et frækt smil, det kan Mr. Depp i hvert fald godt levere. Han er min yndlingsskuespiller, og det har han været i mange, mange år. Hvorfor? Fordi han kan spille en rolle som Gilbert Grape, en rolle som Willy Wonka, en rolle som Jack Sparrow, en rolle som Ichabod Crane, en rolle som Edward Scissorhands, en rolle som Cry-Baby og en rolle som Dean Corso, alle helt forskellige roller, uden besvær overhovedet. Film nævnt: "Hva' så, Gilbert Grape?", "Charlie and The Chocolate Factory", alle de forskellige "Pirates of The Caribbeans", "Sleepy Hollow", "Edward Scissorhands", "Cry-Baby" og "The Ninth Gate". Muligvis minder "The Ninth Gate" og "Sleepy Hollow" lidt om hinanden... men så alligevel ikke. Men yeah.

Når det er sagt, så venter jeg spændt på svar fra lægen, jeg regner med besked i morgen. Min intuition siger mig, at jeg modtager en email med info i morgen, hvor jeg får at vide om jeg fejler noget. Jeps. Det er det, jeg regner med. Jeg var derude i dag, jo, og kom til ret hurtigt. Vi kom igennem blodprøve-tagningen superhurtigt, fordi René fik charmeret sig til en "hasteprøve" - jeg elsker den mand. Så jeg kom ind og fik taget mine blodprøver og så gik vi ned og ventede på hjemtransporten. Vi havde været oppe på røntgenafdelingen først. Jeg fik ikke sagt til hende sekretæren (jeg kan ikke huske, hvordan jeg staver hendes navn, så hun hedder "sekretæren") havde det smukkeste grønne tørklæde på (hun er muslim). Grøn er min yndlingsfarve. Jeg nåede ikke at få det sagt. Men hun kan huske mit navn. Hehe. Pinligt. Jeg var der også mange gange med benet, ikke, men jeg tror nu, at det var da jeg blev afsluttet på ortopædisk ambulatorium, hvor vi sendte en buket blomster til hende, der på hospitalet, inde på røntgenafdelingen. Vi sendte også nogle til de to sekretærer, der sidder (eller i hvert fald dem der sad der på daværende tidspunkt) ved skranken i ortopædkirurgisk ambulatorium i forbindelse med at jeg skulle stoppe dernede, da knoglen var helet.

Jeg har i dag udarbejdet et medicinskema til en af Renés venner. Faktisk er det også en af mine venner nu. Det er sådan en "ven der har hustruen med, når han besøger René, så er det meget hyggeligt når hun også er her" - og ja, det er det faktisk. Så jeg er glad for at dem på vores venneliste. Også selvom de er 30 år ældre end os. René kender René igennem World of Warcraft, men han spiller ikke selv længere. Han blev sur og depressiv af det. Jeg bad ham om at stoppe. Nu spiller han ikke så meget online spil længere. Men han har været ven med (den anden) René i mange år, og dennes hustru er ganske flink. På et tidspunkt tvivlede jeg på, om hun nu også kunne lide mig, men det tror jeg godt, at hun kan. Hun vælger i hvert fald selv at tage med, når René & René skal aflevere flasker. Så sidder Kirsten & jeg sludrer imens, og bagefter spiser vi som regel smørrebrød. Jeg troede, at den 5. april ville blive en stille og rolig dag, som jeg skulle bruge på at fejre René i ro og mag. Først blev der smidt en rengøring på. Så kommer hans forældre til morgenkaffe. De kommer før rengøringen 9:30, så hvad? Klokken 8, eller sådan noget? Så er der fuld fart på med rengøring, og sør'me om René og Kirsten så ikke ringede og spurgte om de må komme, henover frokost, til noget smørrebrød. WOW. Jeg skal sove heeele mandagen for at være godt udhvilet til tirsdagen, kan jeg ligesom fornemme. Hehe. 

Jeg glæder mig dog alligevel! Det er awesome! Jeg elsker fødselsdage. Og jeg elsker især, at jeg bare spontant vågnede den anden aften og havde fundet på en alternativ lyrik til omkvædet til en af Madonnas sange, som kan bruges til en fødselsdagssang for René - så er han den eneste, der har den sang. Jeg er overbevist om, at INGEN andre i verden har fået sunget den sang for sig. For det var kun de to første linjer, jeg havde, og jeg måtte "kæmpe lidt" for at finde på de sidste to, jeg manglede. But I managed. Jeg lægger den op efter den 5., så han ikke får nys om den for tidligt! Han kender godt til den, men han ved ikke hvilken sang det er, ej heller hvilken kunstner. Så - jeg er godt kørende! Ih, det er så spændende, med alt det fødselsdag. Love it!

Nu vil jeg bestille en bil til ned til KBJ, og så vil jeg svare på den mail, jeg lige har fået fra min bonuslillesøster. 

Musikken!

Jeg overvejer at oprette en ny blog. Denne gang en anmelderblog, som den anden blog, jeg har - bare om musik. En musikblog. Jeg hører musik hver dag. Det kunne være spændende at dele mine erfaringer med andre - og jeg ville med oprettelsen af en musikblog, også være nødt til at udforske musikken mere, end jeg ellers gør. Dermed lære flere bands og kunstnere at kende. Det kan i sig selv være en fordel.

Jeg er gået i gang med at designe et "logo". Normalt har jeg et billede siddende, lige i øjeblikket er det Peter Steele her til højre, stående med en plasticske, han har tegnet på, men på den nye blog vil jeg nok også have et sådan billede, bare et tegnet logo. Et, der ikke umiddelbart viser hvilken type musik jeg foretrækker.

Jeg har en plan om, at jeg anmelder én gang om ugen. Så har jeg tid til at lytte og skabe mig en mening om pladen, jeg har downloaded. Det kunne f.eks. være, at jeg skulle anmelde hver søndag. Bare for at tage et eksempel.  Men lægge en fast ugedag, hvor der kommer en anmeldelse op.

Jeg er ikke gået i kast med at finde på en titel til bloggen. Jeg ser for mig, at det bliver supersvært at finde en blogtitel omhandlende musik, som ikke allerede er snuppet. Så... Måske skal jeg gå efter noget helt andet? Det skal helst ikke være noget, der indikerer min musiksmag. Jeg må lægge hovedet i blød. Jeg har jo ikke noget, jeg behøver at skynde mig for.

Men jeg vil arbejde videre på mit logo nu. Hav en god aften, til alle jer, som har aften nu :)

Top 10 movies of all times

You. Have. Got. To. Be Kidding. Me.

En hel nats tuderi for mig selv over savnet af min mor, som jeg har valgt at udelukke fra mit liv, fordi hun har overtrådt mine personlige grænser, efterfulgt af en mindre times søvn, efterfulgt af en times skriblerier ved skrivebordet i skæret fra lommelygten, for at lyset fra lampen eller computerskærmen ikke skulle vække René, mens jeg sad og fandt på 40 geniale årsager til at han er noget så dejlig, efterfulgt at lidt ekstra timers søvn, efterfulgt af morgenmad, piller, opkast, papirsortering, en times telefonsnak med min svigermor, en halv times snak med min farmor, tid brugt på at lave Knorr Indian Rice Dinner Kit, og efter at have spist til et det sidste afsnit i første sæson af "CSI"  - ja, den originale serie fra Las Vegas - fik jeg sådan en voldsom trang til regnbueis at det næsten var ubærligt. Eneste åbne butik her på Langfredag, var Kiwi. Men der er bare waaaaaaaaaaaay too much bande-stuff going on down there, så jeg måtte sætte mig til tåls med 2 forskellige smagsvarianter af Carte D'Or og en Ben & Jerry's "Cookie Dough". Da René kom hjem med det, kunne jeg næsten ikke spise noget af isen, og jeg føler mig så skyldig. Men han har fået noget ud af det selv, for han købte nogle franske hotdogs, så er hans sliksult væk i nogle dage :)


Så mens René spiste sine franske hotdogs, og jeg spiste is, så vi "The Revenant" - Did anyone shout out "AWESOME" - for det er, hvad den er. Men jeg havde set den, det er en "klassiker" på dvdhylden :) I går så vi "Jeg, Mig & Irene". Jeg ville faktisk have set "Fun With Dick & Jane", men valgte at gå med på Irene, fordi rollen som Charlies "split personality", Hank, bare er den sjoveste mand ever. Jeg må dog sige, sådan, hands off, at selvom jeg har nydt film af Jim Carrey siden "Ace Ventura, Pet Detective", og har "Ace Ventura - When Nature Calls", "The Mask", "Dumb & Dumber", "The Cable Guy", "Batman Forever" (selvom det ikke sådan rigtig tæller som en Jimn Carrey film), "Liar Liar", "The Truman Show", "Bruce The Almighty" og "Yes Man" på yndlingslisten over film, så er "The Number 23" helt stensikkert inden for de 10 fedeste film, jeg nogensinde har set. Den er jo ikke sjov what so ever, og det er ikke meningen, at den skal være det. Den er fed på en helt anden, dyster og bizar måde, som jeg virkelig bare elsker ud over alle begreber.

Skal jeg sammensætte en top 10 over de 10 bedste film nogensinde lavet, ville min liste se nogenlunde således ud:

Rikkes Top 10 Movies of All Times:

10:  

"Alle for to"

9: 

"Dodgeball"

8: 

"The Watch"

7: 

"Run Fat Boy Run"

6: 

"Queen of the Damned"

5: 

"The Crow"

4: 

"Sprængfarlig bombe"

3: 

"Step Brothers"

2: 

"The Number 23"

1: 

"Salt"

***

Øv, mand, jeg er begyndt at få ondt i balderne af at sidde på min computerstol. Jeg sidder her ikke engang særlig ofte. Det må være det, der gør det, måske? At fordi jeg lige pt. ligger meget i sengen pga. sygdom og smerter, er min lille fine popo blevet vænnet til finere forhold? Crappy ass. Jeg æder noget mere is, og så tager jeg mine piller og går i seng. Ha! Screw this chair, man!

I øvrigt har jeg købt The Vampire Chronicles (skrevet af Anne Rice, men læst op af 5 forskellige oplæsere - en for hvert bind), og min plan er at lytte til dem sammen med that husband of mine.  

Sleep tight, all you beautiful people. Yeah, all us ugly ones will sleep just as well, I guess. I hope! All is said. 

Feeling lucky?

Jeg har tilbragt meget af min nat med at ligge vågen og spekulere på, om jeg skal ringe og snakke med min mor. Jeg savner hende i mit liv, og jeg græd meget, der i nat. Men jeg ville ikke vække René. Jeg tænkte tingene igennem. Forsøgte at se det fra alle vinkler. Pludselig slog det mig: Min far har to børn. Det er jo det, de kører på, ikke? Lige pludselig er min bror og jeg blev halvsøskende, på trods af, at vi aldrig har omtalt det som sådan, andet end for at forklare hvorfor vi ikke er vokset op i samme husstand. Min bror deler jeg far med. Men ikke mor. Min mor er MIN mor. Hun har kun ét barn - mig. Og alligevel. Alligevel vælger hun at tage min fars standpunkt i denne sag? Hvad sker der?

Læser I dette, mor og far? Truer du hende med noget, far? Eller er du virkelig så kold i røven, mor? Jeg faldt i søvn til sidst, men jeg er ikke kommet tættere på et svar. Jeg vil ikke have nogen af jer i mit liv længere, men jeg har brug for at I fortæller mig, hvad det er, jeg har gjort jer, som er så slemt, at I ikke kan elske mig længere.

Hvad gør, at man bare opgiver sit barn på den måde? Jeg ved godt, at jeg er voksen, men jeg er stadig hendes eneste barn. Jeg må snakke med René om det, måske ved han, hvordan jeg kan tackle det. For jeg kan godt fornemme, at dette er noget, der ikke "bare" forsvinder. Spørgsmålet er, om jeg overhovedet kan finde ro, før jeg har talt med min mor?

Jeg har ikke tænkt mig at ringe. Det er udfaldet. Jeg fik snakket med René om det, og mens jeg sad og fortalte om mine følelser, stod det mig klart, at det bare ikke er det, jeg ønsker.

Så mor og far - you wanted it. You got it. Feeling lucky?

Hallelujah Motherfucker!

WOW! Jeg sad i går aftes og småkedede mig, og jeg faldt over WatchMojo på Youtube, det er noget, jeg ser så tit, og der var top10 på bedste heavy metal bands, bedste heavy rock bands, bedste frontmen i heavy rock og metal og det samme for kvinder. Jeg faldt over en masse interessant, men kom lige pludselig i tanke om, at jeg vist nok skulle have hentet de der Electric Six sange, jeg har tænkt så meget på - for jeg har lyttet meget til dem, inde på Youtube.

Da jeg så titlerne på deres sange, blev jeg superinspireret, der var så mange gode ideer, som jeg kan sige allerede nu, inden jeg har lyttet til sangene! Men det er vildt! Naturligvis hentede jeg "Bitch, Don't Let Me Die" på Spotify, og den er vildt fed! Hele vejen igennem!

Jeg elsker også Holes "Nobody's Daughter". Både pladen og sangen. Jeg ved godt at det er sådan lidt "øv" at synes at Courtney Love er cool, men det synes jeg, at hun er. Det har jeg altid syntes. Jeg har stor respekt for hendes evner. Og jeg synes også at hun er smuk, og hendes stemme er jo ganske enkelt genial.

For at bevæge mig væk fra musikken et øjeblik, mener jeg ikke, at jeg drak mere, end jeg ellers gør i går. At jeg var oppe at tisse 3 gange i løbet af natten var i sig selv ret voldsomt, for jeg tissede af inden jeg gik i seng. Men - alle 3 gange tissede jeg i trusserne og skulle rode med rene trusser og nye bleer. Hold kæft hvor er jeg træt af det her! Jeg tør slet ikke at tænke på, hvordan det ville være, hvis jeg tog de vanddrivende!

Tilbage til musikken igen, har jeg fundet nye bands, som virker interessante. Epica, Halestorm og In This Moment.  Utroligt at jeg ikke har lagt mere vægt på den slags musik. Jeg kan virkelig godt lide den. Jeg sidder lige nu og har gennemlyttet "The Blood Legion" af In This Moment, og jeg må sige, at jeg uden at blinke kan sige, at jeg ubetinget elsker Maria Brinks stemme. Det er vist det, sangerinden hedder. Hvis det ikke er det, hun hedder, elsker jeg hendes stemme alligevel. Jeg har været så vant til stemmer som Sharon den Adel og Tarja Turunen, at jeg faktisk ikke har stoppet op og tænkt, at der var andre slags stemmer. Jeg har haft "Celebrity Skin" og "Nobody's Daughter" af Hole liggende, men man lytter jo ikke til de samme plader i årevis, når der hele tiden kommer nyt til. Og måske er det fordi jeg ikke har vidst, hvor jeg skulle søge henne, måske har jeg vitterligt bare ikke tænkt over det. Tidligere, da jeg var ung, syntes jeg, at Tairrie B var den smukkeste kvinde i verden, og at hun sang vidunderligt i Tura Satana. Hun startede ud som rapper, faktisk, og er vist den "første" hvide, kvindelige rapper. Jeg skriver første i anførselstegn, fordi jeg snakker om udgivet. Der har jo sikkert været masser af hvide, kvindelige rappere. Men det der var i 1980'erne.

Jeg kan huske, at jeg så inderligt ønskede at være lige så smuk som hende. Jeg gjorde for så vidt også et meget godt forsøg, da jeg ændrede min stil til noget, der kunne minde om hendes, men jeg gik ikke i den slags tøj, fordi jeg ikke havde kroppen til den, makeuppen var der, men jeg havde kort hår, og ikke langt smukt hår, jeg kunne farve sort. Jeg fortrød det ikke dengang - men det har jeg gjort mange gange siden. Jeg havde jo farvet mit hår sort, blåsort, faktisk, og jeg elskede den farve. Jeg havde den faktisk i næsten 2 år. 

Nu er Tairrie B selvfølgelig blevet ældre og har fået et ekstra "Murphy" tilføjet til sit "civile" navn, i og med hun har giftet sig med sin kæreste igennem mange år. Men hendes performer-navn er stadig Tairrie B. Hun har en fantastisk stemme, men jeg er nu ikke så meget til rapmusik. Faktisk er der kun en rapsang, jeg kan komme i tanke om, som jeg synes er cool: Everlasts "Black Jesus". Jeg kan godt lide at lytte til Limp Bizkit, en del af det, i hvert fald, men det er ikke "pure rap", der er stadig noget metal i. 

Nå. Men jeg har virkelig glad for Halestorm også, har jeg fundet ud af nu. Sangen "I Like It Heavy" er bare så genial, og jeg elsker den noget så højt allerede, efter at have hørt den kun 10 gange. 

Som I sikkert kan regne ud, er dette indlæg skrevet henover en hel dag. Det har været en hård dag, med masser af smerter, "CSI" (Las Vegas) og "Criminal Minds" - det lyder måske ikke så hårdt, men når man ikke sådan heeelt gider, og mest gør det for mandens skyld - så begynder nydelsen at halte. Men heldigvis er klokken nu snart 23, og jeg skal snart i seng. Jeg har dog - som sædvanligt - ting, der skal ordnes først, og den slags skal jo respekteres.  Jeg kunne godt bare gå i seng og lade beskidt opvask stå, men så kunne jeg være ret sikker på, at Emma ville have en kæmpe fiesta på vores køkkenbord i nat. 

Jeg har, siden i nat, nået at tisse 2 gange i trusserne. Dejligt, ikke? Det er utroligt, at det bliver ved. Men jeg er blevet forelsket. Sådan big time, for real forelsket i Halestorms "I Like It Heavy". Lyt til den! Den er genial, for helvede!

Findes der noget federe end den sang? Den er så ultimativt suverænt fed, at den nærmest er guddommelig. Jeg elsker, virkelig elsker, Lizzy Hales stemme. LOVE IT!

Unavngivet indlæg (jeg er blank)

Er det ikke ærgerligt, at jeg har brugt stort set hele min nat på at undersøge antidepressiva, som René kan tage sammen med hvad han ellers tager, kørt det igennem interaktionsdatabasen ét præparat ad gangen, og så har han bare været sur hele dagen? Selvfølgelig har han ondt, og kan derfor være lidt gnaven, men jeg føler mig bare skidt på i dag. Samtidig gør jeg ikke. Men han har ikke engang takket mig for at have siddet oppe til 04:30. Nå, men han glæder sig som et barn til de der senge, måske er det derfor, han har glemt at sige tak. Han tænker vitterligt ikke på andet.

Med "de der senge" mener jeg de to elevationssenge, vi købte i fredags. De bliver måske leveret i morgen, og ellers først efter påske. Først når firmaet har dem hjemme kan de levere dem - det siger sig selv. Det er vist et meget kendt mærke. "LaPur" var det vist. "Joga". Jeg aner ikke, hvad vi har købt, kan I fornemme det? Haha. Men madrassen er 20cm, og det betød, at sengen blev så høj, at jeg ikke kunne nå ned. Derfor købte vi ben i halv højde: de er kun 10cm. Det er et MEGAproblem med lagener indtil videre, dog, så vidt jeg har ladet mig fortælle af René, der sidder og kigger på den slags nu.

Onsdag i morgen. Vores vejleder kommer faktisk, men jeg overvejer at aflyse. Jeg er ikke specielt syg eller noget, men jeg er bare enormt udmattet. Jeg føler mig ikke så veltilpas. Men på den anden side.. Hun er her jo kun i en times tid, der kan vel egentlig ikke ske så meget ved det. Hun kan jo bare sidde og lave... hvad hun nu laver, mens jeg laver det, jeg alligevel skal lave. Det er meget hyggeligt med selskab.

Jeg tror faktisk, at Renés nevø holder fødselsdag i morgen, meget tidligt på dagen, men vi tager ikke med. Det er jo åbenlyst hvorfor jeg ikke gør (jeg er stadig syg), men René har valgt at blive hjemme pga. tidspunktet på dagen. Det er vist klokken 9.

Men hvad angår de der senge, og indretningen af vores lejlighed, så må hovedgærderne stå ud mod selve rummet. Fjernsynet står det eneste sted, det kan stå, og sengen er købt til, at René blandt andet kan ligge ned og se fjernsyn med større komfort for at mindske smerterne i ryggen. Og ved I hvad? Lige pludselig, i går - en hel weekend efter købet - slår det ned i mig, at hvis vi opretholder den plan om indretningen, vil min fødselsdagsgave til René være intet mindre end perfekt. Det gør mig så glad, gladere end da jeg købte den, at jeg har lyst til at fortælle ham, hvad det er. Men jeg må stå imod. Kæmpe. Denne gang. Jeg falder altid i. I år, på hans 40-års fødselsdag, må være året, jeg holder den helt til dagen, og ikke bare lige over midnat. Hehe. Fuck, hvor jeg glæder mig!

Øv for kvalme

ØV! Jeg havde så meget kvalme i går, at jeg måtte gå i seng med en spand med lidt vand stående ved siden af sengen. Jeg havde det virkelig ekstremt skidt, og det værste var, at jeg ikke anede hvorfor! Den simple forklaring er antibiotikaen, men den tager jeg jo om morgenen... Det her var omkring klokken 23:40 eller sådan deromkring.

Osuma. De kommer med varer til mig i dag. Dagligvarer. Jeg har købt lidt af hvert, men jeg glæder mig især til at skulle spise Provence kartoflerne. De smager simpelthen vidunderligt! Jeg har ikke lige fundet ud af, hvad vi skal have til. Jeg burde tage noget ud af fryseren nu, ikke, men egentlig har jeg ikke lyst til at spise dem sammen med noget. Jeg kunne have købt ind til frikadeller. Det var bare ikke mig, da jeg bestilte i fredags.

Jeg regner stærkt med at få arbejdet lidt med mine papirer i dag. Jeg går nok derind, når jeg er færdig med at skrive dette indlæg. Skal René have alle de lilla faneblade, og jeg alle de grønne, og de pink og orange som fælles? Det lader til, at det er sådan, René gerne vil have det. De giver jo også meget god meningen, men altså... Jeg ved det ikke. Jeg kigger på det Jeg må nok hellere gøre det med det samme, inden jeg mister gejsten!

Lidt nemmere med Type O

Jeg har fundet en fin-tandet kam! Og jeg har redt mit dybt uglede hår ud.  Jeg havde for-redt det med min TangleTeezer, men jeg kunne ikke sådan få det hele ud. Og nu føles mit hår bare så lækkert og vidunderligt. Jeg har virkelig en god fornemmelse! Jeg har ikke set på det i spejlet endnu, men jeg ved ikke om det også ser smukt ud.

En fødselsdag er på vej. Jeg har det lidt dårligt med det. Jeg vil faktisk gerne deltage, men jeg føler bare allerede nu, at jeg er ved at panikke, selvom der er nogle dage til endnu. Det er ikke cool. Jeg bliver nødt til at  finde en løsning. Kan René eventuelt tage afsted alene? Nej, jeg skal ikke lade ham tage afsted alene, bare fordi jeg ikke kan.

OMG, jeg lavede den mest lækre pizza i går! I ved, den sædvanlige pizzadej (gær, vand, mel, olie og salt), mens dejen hævede, skar jeg en pakke med kogt skinke i skiver, til strimler, og bagefter rullede jeg dejen ud, smurte Coop Pizza Topping Sauce på, fordelte skinken ud over, revet mozzarella og da den kom ud, strøede jeg oregano ud over. Den smagte så vidunderligt, at jeg nemt kunne spise sådan en igen i dag!

Jeg har en af de dage i dag, hvor jeg ikke ANER hvad jeg skal lave til aftensmad, selvom jeg ved, at jeg er nødt til at finde på noget snart. Jeg har tilsyneladende sovet til klokken var 13:30, og derfor er der jo en masse "dag", som er gået til spilde. Jeg skulle have ordnet vældig mange ting i dag. Jeg tænker at jeg måske kan lave spaghetti med kødsauce i dag. Lyder det som noget man gider at spise? Med friskrevet parmesanost? Jeg må lige tjekke med René. Jeg har bestilt dagligvarer til i morgen, men ikke sådan rigtig nogen af disse ting.

Jeg skal have ordnet mere af køkkenet i dag, og jeg skal også fortsætte med papirerne i dag. Jeg vil gerne være nået i hvert fald én mappe videre inden onsdag, når min vejleder kommer og skal sidde og kigge på, at jeg ordner dem. "Nå, Rikke, skal vi ordne papirer i dag?" og så sidder hun og kigger på mens jeg kæmper med at få styr på, hvordan det er bedst at sortere dem, og derefter hvordan de skal opbevares. Det er spild af ressourcer, synes jeg lidt, men det er rart at hun kommer her alligevel og er her i den time, fordi René er der ikke. Så...

Men jeg må nok hellere lave noget mad. Eller rydde op i køkkenet som det første, i hvert fald. Det lort skal jo ordnes. Hehe. Jeg snupper Type O Negative i ørerne, så går det nok lidt nemmere :)

61 år er da ingen alder!

Han har sagt mange fede ting i mange fede film, ham Bruce'n. Men han har fandeme også lavet mange film! Jeg ved ikke præcis hvor mange, men det startede i hvert fald med en birolle i en film, som han ikke blev krediteret for, i 1980. "Die Hard" filmserien startede i 1988. Det er nok en af de roller, han er mest kendt for (John McClane).

Men Bruce Willis, hvis far var en amerikansk soldat, og hvis mor var en tysk kvinde, blev født i Idar-Oberstein, som ligger i det vestlige Tyskland. Han voksede dog op i New Jersey i Amerika. Han har haft mange jobs før han blev den Bruce Willis, vi lærte at kende i blandt andet "Die Hard". I tv-serien "De Heldige Helte", hvor han spillede en privatdetektiv, havde han faktisk praktisk erfaring, da han tidligere havde haft et job som privatdetektiv. Jeg så på et tidspunkt denne serie, fulgte sådan lidt med i den, og jeg må indrømme, at Bruce havde en charme, man ikke kunne komme uden om - det har han stadig. Han arbejdede også på et tidspunkt som bartender og som sikkerhedsvagt.

Han har 5 børn, som er fordelt over 2 forhold,og han har vundet adskillige priser, og har også en stjerne på Hollywood Walk of Fame.  Han blev født tilbage i 1955, og vi kan derfor i dag sige det, vi har ventet så længe på at sige - i hvert fald siden sidste år:

Tillykke med fødselsdagen, Bruce!

 

61 år er ingen alder! Vi håber alle sammen at din dag bare er AOK! Party on!

Faneblade, smerter og enorm træthed!

Fuck, hvor har jeg det skidt! De der piller... Ellers er det sygdommen, der bare er så fremskreden, at det tager lidt tid for pillerne at virke. Jeg har så mange smerter i min lunge, at det næsten er ubærligt. Hvis det ikke er mindsket om 5 dage, dvs. halvvejs inde i antibiotikakuren, ringer jeg altså til lægen igen.

Oh yeah, René har i øvrigt fundet et sted, hvor vi muligvis kan købe nogle gode, holdbare elevationssenge med en fornuftig finansiering. Det er sgu noget, der er godt at høre. I morgen, måske, eller i næste uge, kører min svigerfar os ud til butikken så vi kan få "skræddersyet" sengen til os.

Jeg får vejlederen på besøg i morgen, hvis hun ikke aflyser, og jeg har derfor lavet faneblade til 4 mapper, med 8 faner i hver. Tror ikke, at jeg får brug for flere. Det er ikke noget fancy.

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal lave et enkelt sæt mere, til den sidste mappe, men jeg kunne altså kun lige finde de der farver. Det bliver rart at få gang i papirordningen.

Nøj, hvor skal jeg tisse, altså, og René bruger wc'et lige nu! Jeg sidder bare totalt og hopper. Sådan, virkelig  seriøst. Nå, jeg nåede det! Pyha. Jeg burde gå i seng nu, eftersom klokken er halv et. Jeg har sovet bogstaveligt talt næsten hele dagen. Jeg kunne sagtens sove med det samme, men jeg er nødt til at vente på René. Jeg vil ikke brokke mig over ham, på en bitchende måde, men han har haft sin blæser tændt det meste af dagen, og den har også blæst koldt luft på mig. Jeg har ikke sagt noget, fordi han selvfølgelig også skal være her. Jeg har jo alligevel 2 ekstra tæpper på min dyne lige i øjeblikket. Jeg har overvejet at sige "hey, kan du ikke lige slukke den bare noget af tiden", for den har faktisk været tændt næsten hele dagen. Men jeg vil ikke trække det ned over hovedet på ham. Det er derfor jeg bitcher om det på en offentlig tilgængelig blog i stedet for. Psh! Ynkeligt.

Soooo tired. Det der damp-røg går i øjnene lige nu. Ellers er jeg bare træt. Det er jeg, men mere træt end jeg er klar over. Jeg er ikke helt klar over, hvad der foregår. Nu smører jeg noget mad til René, så han kan tage en sovepille, og så går vi i seng, så vi kan komme op i morgen. Yeah. That's the way to to. "I morgen" er så fredag.

Til Sunstealer/Kim

Sorry... Jeg kan se, at du har fundet min bruger på den anden side, og allerede nu ved, hvad resultatet blev, men jeg glemte fuldstændig at skrive det. Efter jeg havde snakket med lægen, som bare sagde at han ville lægge nogle piller på serveren, gik jeg i seng og sov i ret lang tid. Så stod jeg op, var oppe i nogle timer, men gik i seng igen.

Apoteket bringer pillerne ud til mig i morgen, så jeg starter på kuren i morgen, når buddet har været her. Det bliver spændende at se hvilket præparat det er. Jeg har jo en liste over hvad jeg får. Jeg har et regneark, hvor jeg holder styr på den slags. Det ser således ud:

Det kan nok godt være lidt svært at læse, hvad der står. Det, der står med rødt, er altid 0mg. Så enten er det når jeg begynder på noget nyt, eller når jeg slutter på noget. Så skriver jeg ind, efterhånden som jeg trapper op eller ned i medicinen, så jeg altid ved hvor meget jeg tager. Jeg har samme skema for René, bare med hans medicin. 

Men tak fordi du tog dig tid til at kommentere :) Og gide at vente på en opdatering :) Hehe.

I dag er det Billys fødselsdag...

Det er ikke så lang tid siden det blev den 17. marts 2016, og dermed Billy Corgans 49-års fødselsdag. Han har været frontfigur i bandet The Smashing Pumpkins i mange år, og han har lavet oceaner af gode sange - jeg må dog nok erkende, at størstedelen af mine yndlings, ligger på pladen "Mellon Collie and the Infinite Sadness". Sange som "Bullet With Butterfly Wings", "Love" og "Fuck You (An Ode To No One)" er jo fantastiske!

Billy har en ganske særlig stemme, som er ret genkendelig. Det er nok en af de stemmer, som man enten kan lide eller ikke kan lide. Billy Corgan har arbejdet sammen med andre kunstnere som f.eks. Courtney Love, som jeg rigtig godt kan lide.

Grunden til, tror jeg, at jeg lagde mærke til The Smashing Pumpkins dengang for mange år siden, var nok ikke så meget musikken, som det var Billys tænder. Jeg synes at de er så superflotte, og sangen, der spillede i baggrunden, og hans særlige stemme (sangen var "Bullet With Butterfly Wings") gjorde, at jeg bare forelskede mig i bandet, men jeg kan ikke navnene på et eneste medlem, udover Billy, fordi han faktisk er den eneste, der interesserer mig. Om det stadig er tænderne, der spøger, ved jeg ikke.

Men han fylder 49 år i dag, så et STORT TILLYKKE til Billy Corgan! Jeg er sikker
på, at vi er mange der håber at han får en dejlig dag :)

Pre-call

Jeg er vågnet tidligt i dag. Klokken 7. Det var ellers meningen, at jeg skulle op7:40. Men nu sidder jeg og venter på, at klokken bliver 8, så jeg kan ringe til lægen. Det er jeg meget spændt på. For hvad siger han? Skal jeg til røntgen? Skal jeg ind til ham? Skal jeg bare på en penicillinbehandling mere? Det bliver interessant at finde ud af, hvad dagen bringer. Indtil videre har jeg sat gang i morgenmaden. Jeg har smidt rundstykker i ovnen. Det bliver dejligt at få noget ned i maven - så kan jeg også få taget min morgenmedicin! :)

Klippe-klistre løsning

Goddammit! Jeg tror fandeme at jeg er blevet syg igen! Jeg hader det lort, det gør jeg virkelig. Men den der rallen i lungen, den venstre lunge, det er kommet tilbage igen, og det vil lige som ikke gå væk. Er det virkelig nødvendigt med en ny penicillinbehandling? Jeg ved det ikke, jeg må snakke med min læge i morgen tidlig. Jeg kan sgu ikke helt regne ud, hvad jeg skal foretage mig lige nu. Jeg er lidt bange for, at det er Renés Vaporesso, der giver mig rallen i lungerne. Eller lungen. Jeg er begyndt at frygte, at det hænger sammen. For han er allerede afhængig, selvom der ikke engang er gået en måned.

Vejlederen var her i dag og lavede en tid med os på fredag, det var helt sært, for vi havde jo en aftale i dag, og hun skal normalt kun komme én gang om ugen. Så jeg tror, at hun har fået en akut tid til et eller andet, og været nødsaget til at afkorte hendes besøg hos os. Andet kan jeg ikke se. For jeg nævnte for hende, hvad jeg gerne ville have hjælp til, og hun sagde at det lød som en god idé. Sært, ikke?

Men det er en ny uge nu, det burde være nødvendigt at bestille varer hos Osuma, men det har jeg ikke gjort, for jeg tror simpelthen ikke, at vi kommer til at mangle varer. Jeg synes ellers at det vil være rigtig lækkert, fordi jeg så kan bestille noget, jeg virkelig står og mangler: Faneblade til inddeling af mine papirer i ringbind. Jeg skal nemlig bruge vores vejleders hjælp til at sortere vores mange papirer på en bedre måde, end de er nu. Og jeg har 5 ringbind, og vil derfor gerne have 5 pakker med faneblade. Ens faneblade, for ringbindene er ens.  Bør jeg købe 2 ekstra til de 2 tyrkis-grønne ringbind, jeg har? Jeg bør nok tjekke deres hjemmeside og se, om jeg skal have købt andre kontorartikler. Jeg har ikke råd til så meget, men heldigvis er der den mulighed, at vi kan lægge dem i diverse bunker, bundet sammen af almindeligt papir, altså adskilt på den måde, indtil næste måned, når vi har fået penge igen?  Jeg ved ikke, om vi skal betale min tøjregning i denne eller i næste måned. Det er svært at sige før den rent faktisk kommer. Hende, René snakkede med fra kundeservice, sagde "Fakturaen kommer altid sidst på måneden". Men hvor lang tid har man så til at betale - get the point? Jeg kan også vælge at lave nogle selv. Den mulighed har jeg også. Det har jeg gjort før :)

Birthday coming up!

Weekenden er blevet brugt på at flytte om, og vi er fuldstændig smadret begge to. I nat, omkring klokken 3, skete det, der IKKE måtte ske. Renés side af sengen brast. 7 lameller gav slip i den ene side. Så vi fjernede alt og rejste sengen op, og forsøgte at slå hæfteklammerne ind igen. Naturligvis kommer der reaktioner, og da vi var i gang med den sidste, bankede det på væggen inde fra naboen i opgangen ved siden af. Her meget tidligt i morges røg de ned igen, men vi har ikke sat dem op endnu. De skal skrues fast. Vi stod dog først op klokken 11, da det ringede på døren. Folkekirkens Nødhjælp. Fuck hvor jeg hader dem.

Jeg er virkelig træt nu, men det var nok meget godt, at de kom, for Emma skulle jo have sin morgenmad og frisk vand. Så fik jeg også taget min morgenmedicin på et godt tidspunkt i dag - det er jo meget godt. Jeg har kun 3 dage tilbage af penicillinbehandlingen, inklusiv i dag. Det er dejligt, det er fandeme irriterende. Man skulle ikke tro det - men det er det.

Nu er klokken så efterhånden blevet 21, og jeg har bare knoklet hele dagen, for vi får gæster til frokost i morgen :) Jeg ser frem til at hygge mig. Og vise min ny-indrettede bolig frem. Jeg har simpelthen fået det bedste sted, jeg sidder mega godt og har fået det rigtig hyggeligt. Jeg har snuppet det gamle spisebord, og det er jo ganske almindeligt lakeret træ. Det, jeg havde før, var noget laminat af en art. Jeg er super tilfreds med måden, det står på, indtil videre, i hvert fald, og jeg synes faktisk at det er cool at jeg kan tilbringe så meget tid samen med René, fordi det er nemmere at kommunikere, når vi er i samme lokale, og det forhenværende soveværelse, nuværende stue, er bare sådan et mørkt, lille rum.

Arh, mand, Renés søster har fået skoldkopper! Sur røv! Hun havde det som barn, men hun har fået det igen. Min svigermor ringede i dag og fortalte det til René. Hun er hårdt ramt, min svigerinde, og hun er virkelig syg. Jeg har det bare rigtig dårligt med det, fordi skoldkopper i voksenalderen kan være livsfarligt. Jeg er bare... I totalt chok. Hun har været i Tyskland i weekenden, og det er der, hun er blevet smittet, siger min svigermor.

Jeg troede faktisk, at de gæster, vi havde accepteret en "selv-adresseret invitation" fra, kom til morgenmad. At de kom, hentede morgenmad, spiste og afleverede flasker, eventuelt hang ud lidt og så kørte hjem. Men det lader til, at selvom de kommer klokken 10-10:30, er det for at spise frokost. Så vi bestiller noget smørrebrød, spiser det, afleverer flasker og hygger lidt? Eller afleverer vi flasker først? Hmm... Nu er jeg i tvivl. Heldigvis er det skideligegyldigt :)

Jeg skal bare have tid til at bestille Renés gave. Jeg ved ikke, hvor den bliver sendt fra, hvilket land, men jeg har sagt at den kommer fra udlandet, og at det er derfor, vi er nødt til at bestille den her i marts.

Jeg har også lavet den supreme gave: Jeg har taget et tegneark og lavet en overskrift i lilla, der hedder "Konge for en dag". Lilla er Renés yndlingsfarve. Så har jeg fundet et skidegodt, up-to-date billede af ham og placeret en kongekrone, jeg selv har siddet og malet på hans hoved, inde i paint. Så har jeg skrevet en tekst - lilla - og forklaret ham, at han får lov til at være konge for en dag, og at han kan bestemme ALT hele den dag, han har fødselsdag. Han vil nemlig ikke holde noget. Så det bliver spændende. Haha. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Lige nu er det jo ikke printet ud, jeg har bare gemt det på min computer. Kunne sagtens lægge et billede af det ind her, men af og til kigger han måske forbi, han siger at han ikke gør, men hvem ved?  Måske sender jeg ham herind, og så ser han det ved et uheld, plus at vi nu er i samme rum, og han er bag mig, så han teknisk set kan se alt, jeg laver på skærmen. Hehe.

Jeg glæder mig til hans fødselsdag! Det er bare awesome, det her arrangement. Men jeg er sgu alligevel træt og trænger til at sove en hel nat. Tidligt i seng for mig, og jeg skal hælde medicin op her til aften, plus jeg mangler køkkenet og kattebakken.

Den depressive mand

Ah.... Ikke noget som en fredag aften, brugt i omflytningens tegn! Jeg er gået i gang med at flytte om i min lejlighed. Sammen med René, selvfølgelig, hvilket gør processen lidt sløv, men det gør egentlig ikke så meget, for jeg har ondt i dag. Jeg kunne godt tage et par Panodil, men når jeg tænker nærmere efter, har jeg faktisk kun tisset 3 gange i dag. Og i dag har jeg været oppe straight fra klokken 9:30 - og nu er den sør'me 22. Om 3 minutter, i hvert fald. Jeg har også taget mig tid til at bage. Jeg har lavet den største katastrofe, som faktisk på en sær, twisted måde smager godt. Det er meningen at det skal være en "svampet" kanelkage. I stedet smager den mere af krydderkage, og jeg ved fandeme ikke hvorfor. Opskriften, som jeg bare lige hurtigt læste igennem inden jeg købte ind, virkede så enkel. Psh. LIDT for enkel. Jeg har fået den af en veninde, og hun bager den mest guddommelige kanelkage. Der må være sket en fejl, da jeg har skulle skrive den ind i et tekstdokument. Tjek dette ud:

Kanelkage

- En hel bradepande!

Dette skal du bruge:

1 liter kærnemælk

250g margarine

800g hvedemel

800g sukker

8 tsk kanel

8 tsk bagepulver

Således gør du:

Smelt margarinen.

Bland sukker, mel og kærnemælk sammen.

Bland kanel og bagepulver sammen. 

Bag ved 200 grader i 30-40 minutter i alm., forvarmet ovn.

Den der blok, "Således gør du" - hvis jeg havde læst den og bidt mærke i hvor sær den var INDEN jeg havde bare havde købt ind, ville jeg ikke havde satset på denne opskrift. Nu kan jeg så godt lide krydderkage, men det er fandeme mærkeligt. Det giver ingen mening! Jeg brugte min største skål, og den var IKKE stor nok. Der var dej op til under ½ cm kanten, og jeg skulle røre virkelig langsomt. Tilsidst måtte jeg hælde dejen ud i bradepanden og piske eventuelle klumper af mel ud med et piskeris (af plastik). Men den er okay. I guess. Men jeg bager den nok aldrig igen. Hvis jeg gør, deler jeg målene i to, og laver den i to skåle, og hælder dem sammen tilsidst. 

Hr. Rikke er gået ned med flaget. Han er nu nået et punkt, hvor han er mere depressiv end jeg er. Jeg er skræmt. Jeg er skræmt over at jeg ikke havde lagt mærke til, hvor slemt det stod til. Jeg vidste jo godt, at den ikke var god, og det var jo også også derfor, at jeg fik ham på antidepressiva. Men efter 6 år på højeste døgndosis af Sertralin, er det måske på tide at finde noget andet. Det er måske på tide at vi får en snak med lægen. Eller at han selv gør, alt efter hvad han føler. Han er bare så .. Han er svær at læse, fordi han altid har sit glade ansigt på, når vi eller han er omgivet af andre mennesker. Jeg ved godt, at han tænker meget på at dø, på selvmord og den slags, men jeg vidste bare ikke at det var SÅ slemt. Det skræmmer mig at jeg ikke kan læse ham, når nu han kan læse mig. Vi burde kunne kommunikere på et højere plan omkring det her, for det kan vi omkring mange andre ting, og netop dette emne er meget sensitivt for os begge. 

I morgen, når det bliver lørdag, må jeg sgu tage fat i ham og tilbyde ham noget, jeg VED han gerne vil have. Fodmassage og ordning af hans fødder. Han sidder hver aften og skærer død hud af sine hæle, så det bløder, fordi det gør ondt, når han går. Hans hæle har af og til sprækker. De er så tørre og døde at de bare popper åbne helt ind til den nye hud, og det begynder at bløde. Som vores lejlighed er nu, er det virkelig skidt at ordne hans fødder, men når vi er færdige med at flytte om, vil det være perfekt. Som hans fødder ser ud nu, vurderer jeg hver fod til at tage omkring 1 time for at blive nogenlunde "nedfilet" og renset fra hård hud, og indsmurt i creme. Når vi har flyttet om, og det kan foregå på en mere jævnlig basis, f.eks. 1 gang hver 2. uge eller hver uge, tager det måske kun 20 minutter pr. fod. Folk, som altid har bare fødder, som René, er nødt til at holde deres hårde hud nede på lidt mere "jævnlig basis". Folk som mig, som aldrig har bare fødder, får ikke lige så meget hård hud. Såøh... Ja. Skal jeg lave et kuponhæfte igen, eller skal jeg bare sige sige til ham, at jeg vil give ham en fodmassage, når jeg vil? Det sidste er måske bedst, da jeg så ikke bliver fanget i det på et tidspunkt, hvor jeg måske ikke føler at jeg har tid eller lyst. 

Jeg har helt klart fundet GAVEN til Renés fødselsdag. Den kommer til at koste omkring 400 kroner. Jeg har overvejet at spørge min dejlige veninde Katja, om jeg mon må få den sendt til hendes adresse. Det er altid mig, som åbner, når det ringer på døren. Men hvad nu, hvis det lige præcis den dag ikke er, eller hvis René selv skal ned og hente den på posthuset, og han ser firmaets navn på pakken? Så gætter han med det samme, hvad det er. Han er meget imod at jeg bruger de penge, og jeg forstår godt hvorfor. Men jeg sender noget af det tøj, jeg selv har købt, retur, fordi det ikke var noget, der komplimenterede min krop synderligt godt. Og alene det ene par bukser dækker prisen på den tingest. Så: Jeg køber den. Jeg gør det også, selvom vi nok bliver uvenner over det. Det irriterer mig nemlig så supermeget, at jeg ved, at han virkelig gerne vil have den der tingest, og jeg virkelig gerne vil returnere de bukser, og at det så ikke kan gå op i en højere enhed? Dammit! Jeg spørger Katja i morgen, om det er OK, og så bestiller jeg den hurtigst muligt. 

Nu vil jeg rense Emmas bakke og se, hvad jeg ellers kan gøre for at lette omflytningen så meget som muligt. Den er også blevet 22:42, og man skal jo stoppe på et tidspunkt, ikke sandt? Jeg takker af for i dag (og så rimer det oven i købet, det er  noget, vi kan li')

Lige en opdatering til de interessede

Jeg blev vækket af telefonen i formiddags. Min læge ringede for at fortælle mig, at jeg stadig har lungebetændelse, og at han har indtelefoneret noget medicin på døgnapoteket i Roskilde. Nu bor jeg så i Køge, så jeg valgte at ("jeg valgte" lyder rigtig flot, når René straks sagde, at han selv ville gå ned og hente det, ikke?) hente det på Køge apotek i stedet for. Jeg føler mig slet ikke syg nok til at kunne retfærdiggøre en tur til Roskilde for at komme på apoteket.

Men nu er han på vej hjem fra Netto. Han gik, efter apoteket, ind hos Sandwichcafeen og købte nogle sandwiches til os, og derefter gik han i Netto og nu er han sør'me på vej hjem. Jeg glæder mig til at se ham igen. Jeg savner ham. Især fordi han render rundt i tung regn, hvilket han hader, for min skyld. Det har jeg det rigtig skidt med. Han er så sød. Han siger hele tiden, at han er bange for, at jeg dør fra ham. Det gør jeg ikke, så slemt er det her ikke, selvom jeg godt nok synes at det er lige voldsomt nok at lægen ringer om søndagen - han kunne jo have ringet i morgen, eller er det bare min tankegang der siger at det er logisk?

Jeg glæder mig sådan, altså virkelig meget, til at give ham et knus, når han kommer hjem. Kysse ham på kinden. Jeg ved ikke hvordan lungebetændelse smitter, så jeg skal nok ikke kysse alt for meget på ham.

***

Så! Knus, kys, frokost, lur og på igen. Jeg har det temmelig sløjt, synes jeg. Jeg kan ikke rigtig få vejret ordentligt. Jeg har smerter nu - i leddene. Men det kan være en bivirkning fra medicinen. Feber har jeg nemlig ikke. Tror jeg, jeg har ikke målt min temperatur. Men jeg kan se på mine øjne, at jeg ikke har feber.

Jeg har lyst til at sætte mig til at se en skidegod film. Men mit dvd-drev virker ikke, og den "nye" computer er ikke sat op til mig endnu. Jeg kunne tage dvd'en - men fjernsynet er i stykker, det eneste fjernsyn, vi har, som virker, står i soveværelset - det bruger René som skærm - så jeg skal tilslutte den til denne lille 19" crap-skærm fra Samsung. Jeg kunne også vælge at gå ind til René og spørge om vi skal se en film, men vi har ikke samme smag i film, og chancen for at vi kan finde en, vi begge to gider at se, er lav. Jeg har en top tre der ser således ud:

1: "51st State"  2: "Donnie Darko"  3: "The Wedding Singer"

Og jeg ved, at han ikke gider at se nogen af dem. Han siger "Jo, men ikke i dag" til dem alle sammen, bortset fra Donnie Darko, som vi har set før, for mange år siden, og han skønnede den til at være så dårlig, at han bare slet ikke kan se den igen. Og jeg har bare ledt og ledt og ENDELIG her i januar, mener jeg det var, men ellers december, fandt jeg den på dvd i dansk udgave, hos Laserdisken. Så købte jeg den, samtidig med "The Wedding Singer", som også har været udsolgt alle steder i årevis. Pludselig dukkede der et parti op hos Laserdisken igen, og jeg fik fingrene i et eksemplar. Det kan betale sig at blive ved med at lede :) Jeg har haft det samme problem med "Anger Management" med Jack Nicholson og Adam Sandler. Den var bare udsolgt alle steder, men så, pludselig, sidste år, dukkede den op hos Laserdisken.

Åh nej.... Nu er klokken næsten 18, og René er sulten... Jeg magter ikke at lave aftensmad, og han har været nede og købe ind for mig og alt muligt... Jeg kan ikke tillade mig at vifte ham væk. Jeg må virkelig tage mig sammen lige nu og være stærk. Det er jo også bare en simpel lungebetændelse, jeg er jo ikke ved at dø eller noget. Det er ikke lungekræft.

Jeg må gå ind og høre hvad han vil have at spise...

Spoiler Alert: Ynk!

... Jeg er bare så utroligt træt. Halvsløj. Jeg føler mig slet ikke godt tilpas. Hver gang jeg griner, hoster jeg. Det er irriterende.

Jeg har sovet hele dagen, og jeg føler trang til at sove mere. Aftensmaden virker slet ikke som noget jeg kan håndtere, og jeg føler ikke, at det er særlig rart..Jeg har en tung hovedpine.

Jeg tror faktisk at jeg vil gå ind og sove videre. Jeg har klaret det meget godt indtil videre.

The man who wouldn't take any crap

Tillykke med fødselsdagen til Jason Newsted! Bassisten, som erstattede Cliff Burton, da han omkom i en ulykke på en turne i Sverige - tourbussen kørte galt, og Jason Newsted tog hans plads.

Jason har spillet bas i Metallica i mange år, men til sidst fik han nok. James og Lars, som styrede bandet, gav ham ikke lov til at have noget kørende ved siden af. Han havde et band, som hed Echobrain, som han kørte som sideprojekt. Det var slet ikke Metallica-relateret, og pladeselskabet, som Metallica var hos, syntes at det var fedt - musikken var god, og de havde allerede et ben inde, i og med bassisten var "Jason Newsted fra Metallica". Det var på intet tidspunkt meningen, at Echobrain skulle overtage Metallica, men James blev pissed, da han fandt ud af at managerne til bandet opfordrede Jason til at blive ved, og Jason var sur over, at der blev brugt så meget tid på bekæmpe Napster, frem for at lave ny musik. (Dem, som ikke kan huske hvad jeg snakker om, så var det Napster, der satte gang i alt det der med at downloade mp3 filer gratis. Skaberen af Napster skabte programmet så folk havde nemmere adgang til musik. Men Lars var vred over at han ikke fik alle sine penge ind, og han startede en retssag imod Napster, som skulle sætte eksempel på, at Napster tog penge direkte ud af sultende musikeres hænder. Napster blev lukket ned, og man kan ikke længere downloade Metallica uden at betale fuld pris nogen steder. Hvad der ikke blev fortalt, var at folk, der købte musikken på mp3 og synes at den var virkelig fed, rent faktisk købte musikken, eller anbefalede den til andre, så de forskellige pladeselskaber tjente flere penge, end de gjorde før Napster. Dette skete alt sammen tilbage i 1990'erne, "in the dawn of the Internet".)

Så han forlod Metallica i 2001, og 2 år senere blev hans plads overtaget af Robert Trujillo. Men hvad laver 53-årige Jason Newsted så nu?

Well, efter han forlod Metallica, fortsatte han ikke med Echobrain, men joinede bandet Voivod. Han var her i 6 år, indtil han formede gruppen Newsted, som efter sigende kun har udgivet et eneste album. Hvad han laver nu, kan jeg faktisk ikke svare på.

Men at rejse sig op, slå i bordet og sige "Nu' det nok" til et af verdens største metalbands, uden at se sig tilbage, det kræver nosser, og jeg synes det var en ærlig beslutning at tage. Han var deprimeret og trængte til en pause og til noget frisk musik og andre mennesker. Well, he got it, og sød musik opstod.

Så han fylder altså 53 år i dag, fredag d. 4. marts 2016. Stort TILLYKKE til Jason Newsted!

 (billedet er fra en ukendt kilde fra Youtube)

"Born To Be Alice"

Man! I really, really need to read "Memnoch The Devil" by Anne Rice! Jeg startede på den i går, og jeg er allerede fanget! Jeg har selvfølgelig også læst den før, og ved, hvor spændende den er. Men... Det er bare så dejligt at læse! Jeg vil dog gerne færdiggøre "Don Quijote" først, som jeg læser sammen med René. Han har næsten aldrig tid.

Jeg har fået en voldsom "rallen" i den lunge jeg lige har haft betændelse i. Jeg ved ikke, om det skyldes at penicillinpillerne ikke har virket, eller om det skyldes at René er begyndt at ryge Damp.  Men det er kun den ene lunge, og jeg har ingen af de andre symptomer. Det er måske en idé at ringe til lægen og tage derned igen? For en sikkerheds skyld? Måske burde jeg lige vente og se, hvad det bliver til? Skal jeg ringe til min læge i morgen tidlig? Eller skal jeg bare skrive en mail nu, og så ringe på mandag, hvis han råder mig til det? Det gør jeg altså. Sådan. Pylret er jeg.

Jeg rider stadig højt på discobølgen. Jeg ved sgu ikke, hvorfor jeg pludselig er blevet så glad for disco. Normalt har jeg altid haft et hade-forhold til disco, helt uden at vide hvorfor. Den eneste discosang, jeg aldrig nogensinde har hadet, er denne:

(Patrick Hernandez, "Born To Be Alive" - fra Youtube)

Hver gang, jeg skal skrive titlen, skriver jeg "Born To Be Alice". Nice, eh? Det lyder som en selvbiografi skrevet af en kvinde, der var fanget i en mands krop, og endelig, efter noget der føltes som et årtis ventetid, har fået sin kønsskifteoperation. "Before I was Patrick. But now I'm Alice!"

Renés vejleder var her i dag. Nu er hun også min vejleder. Vi snakkede lidt om forskellige emner. Hun sagde at René er mere humoristisk end jeg er. Hun kunne ikke rigtig føle min humor. René sagde "Rikke har ikke så meget humor" Jeg sad bare og tænkte "What the fuck's going on?!" og forklarede at den, jeg har, så bare er meget sort. Så fik jeg smidt i hovedet, at jeg ikke snakker nok, og at hun vil høre mere, og at jeg skal lade være med at lade "René tale for mig". Jeg forsøgte at forklare at René snakker og jeg skriver. Det er sådan, vi komplimenterer hinanden. Når han skal have skrevet noget, skriver jeg det, når jeg skal have sagt noget til nogen, ringer han dem op. Ofte snakker han på mine vegne hos KBJ. Han sagde til vores vejleder i dag "Bare rolig, hvis Rikke vil sige noget, eller ikke er enig med noget jeg siger, skal hun nok sige til". Men det var bare ligesom ikke nok. Det generede mig lidt. Men jeg kan godt lide hende. 

Jeg har sgu bare så meget lyst til at gå og bage en omgang boller, snegle eller et andet, men jeg har lige inviteret René ud at gå, og så går det jo ikke... Godt nok skal dejen hæve i en time både før og efter den er formet, men alligevel... er ikke optimalt. Jeg ved jo ikke, hvornår han kan. Jeg ved bare, at jeg har tænkt mig at bage i dag eller i morgen. I morgen er det torsdag, der får vi gjort rent - dejligt! Det trænger her til. 

Jeg er vågnet fra en lur for en times tid siden, og René siger at jeg lå og grinede så højt, at på et tidspunkt troede at jeg ville vække mig selv. Han havde sådan glædet sig til at høre hvad jeg havde drømt - men jeg havde sgu da glemt det, da jeg vågnede. Det kunne ellers være hyggeligt at vide :) Normalt drømmer jeg om venskab eller sex.

Jeg mindes at jeg havde en announcement, men jeg kan ikke huske hvad, så den var nok ikke så vigtig. Sådan kan det gå. Jeg har besluttet mig for at bage nu, i hvert fald, hvis det passer med Renés planer, så jeg må hellere se at få klippet kontakten til dette indlæg :)