Unavngivet indlæg (jeg er blank)

Er det ikke ærgerligt, at jeg har brugt stort set hele min nat på at undersøge antidepressiva, som René kan tage sammen med hvad han ellers tager, kørt det igennem interaktionsdatabasen ét præparat ad gangen, og så har han bare været sur hele dagen? Selvfølgelig har han ondt, og kan derfor være lidt gnaven, men jeg føler mig bare skidt på i dag. Samtidig gør jeg ikke. Men han har ikke engang takket mig for at have siddet oppe til 04:30. Nå, men han glæder sig som et barn til de der senge, måske er det derfor, han har glemt at sige tak. Han tænker vitterligt ikke på andet.

Med "de der senge" mener jeg de to elevationssenge, vi købte i fredags. De bliver måske leveret i morgen, og ellers først efter påske. Først når firmaet har dem hjemme kan de levere dem - det siger sig selv. Det er vist et meget kendt mærke. "LaPur" var det vist. "Joga". Jeg aner ikke, hvad vi har købt, kan I fornemme det? Haha. Men madrassen er 20cm, og det betød, at sengen blev så høj, at jeg ikke kunne nå ned. Derfor købte vi ben i halv højde: de er kun 10cm. Det er et MEGAproblem med lagener indtil videre, dog, så vidt jeg har ladet mig fortælle af René, der sidder og kigger på den slags nu.

Onsdag i morgen. Vores vejleder kommer faktisk, men jeg overvejer at aflyse. Jeg er ikke specielt syg eller noget, men jeg er bare enormt udmattet. Jeg føler mig ikke så veltilpas. Men på den anden side.. Hun er her jo kun i en times tid, der kan vel egentlig ikke ske så meget ved det. Hun kan jo bare sidde og lave... hvad hun nu laver, mens jeg laver det, jeg alligevel skal lave. Det er meget hyggeligt med selskab.

Jeg tror faktisk, at Renés nevø holder fødselsdag i morgen, meget tidligt på dagen, men vi tager ikke med. Det er jo åbenlyst hvorfor jeg ikke gør (jeg er stadig syg), men René har valgt at blive hjemme pga. tidspunktet på dagen. Det er vist klokken 9.

Men hvad angår de der senge, og indretningen af vores lejlighed, så må hovedgærderne stå ud mod selve rummet. Fjernsynet står det eneste sted, det kan stå, og sengen er købt til, at René blandt andet kan ligge ned og se fjernsyn med større komfort for at mindske smerterne i ryggen. Og ved I hvad? Lige pludselig, i går - en hel weekend efter købet - slår det ned i mig, at hvis vi opretholder den plan om indretningen, vil min fødselsdagsgave til René være intet mindre end perfekt. Det gør mig så glad, gladere end da jeg købte den, at jeg har lyst til at fortælle ham, hvad det er. Men jeg må stå imod. Kæmpe. Denne gang. Jeg falder altid i. I år, på hans 40-års fødselsdag, må være året, jeg holder den helt til dagen, og ikke bare lige over midnat. Hehe. Fuck, hvor jeg glæder mig!