Ingen diskussion!

Klokken er 00:52, og det er officielt den 10. august. Det betyder, at det er min farfars 90-års fødselsdag. Det ville det i hvert fald være, hvis han ikke var død i 2004. Jeg må huske lige at ringe til min farmor og snakke lidt, måske ikke så meget om min farfar, men de samme hovedløse ting, som vi snakker om hver dag.

Apropos det - min mor er svært deprimeret for tiden. Hun og min far skal til at sælge deres hus og flytte ind i en lejlighed. Deres hus bliver sat til salg i næste uge, og de har endnu ikke fundet et sted at bo. Plus at de har haft have siden 1988, hus siden 1996. Det bliver en svær omvæltning. Min farmor er fuldstændig besat af OL sidder nærmest oppe i døgndrift og har ikke styr på noget som helst, bliver nærmest bange når telefonen ringer, fordi hun får et chok, og glemmer bogstaveligt talt hvad hun hedder. René er dybt begravet i en eller anden sci-fi serie med Kevin Sorbo, og har en tendens til at snerre, hvis jeg snakker til ham, mens der kører et afsnit - hvilket der generelt hele tiden gør. Jeg føler mig virkelig ensom.

Jeg lytter meget til musik, så, ser en masse Youtube-videoer. Jeg har holdt pause i mine "studier", men jeg har taget dem op igen. I går blev jeg færdig med at skrive delen om kristningen af norden ind, og nu har jeg kastet mig ud i at beskrive "kristendom". Jeg er lige nu i gang med et kapitel om Martin Luther. Jeg læste på Wikipedia, at den mandlige del af Martin Luthers slægt har nulevende ... ja, slægtninge. Det synes jeg er ret interessant. Ikke så meget fordi det er Martin Luther, men fordi han er en person, der levede i 1400/1500 tallet. Det er cool at kunne spore sine aner så langt tilbage. Renés far er meget interesseret i slægtsforskning. Måske skulle jeg give mig i kast med det? Måske har han nogle gode tricks :)

Som nogen måske ved, om ikke andet, så jer, der kender mig personligt, lever jeg af cola. Jeg drikker mere eller mindre kun Coop Cola Light, ind imellem tager jeg måske en Faxe Kondi eller en "rigtig" cola, eller måske noget tredje, men til dagligt, så er det Coop Cola Light. Før jeg opdagede, at det er verdens bedste sodavand, drak jeg Pepsi Max. Den kan jeg slet ikke fordrage  længere, og før den, var det Coca Cola Light, som jeg ser lidt mildere på, men som regel kun når jeg er på restaurationer, der serverer den i et glas, iskold og med isterninger. Jeg har en kat nu, en dejlig lille snuskebasse, som vejer lige lidt under 4kg. Faktisk ca. 3,7kg. Jeg har købt noget kattemælk til udvoksede katte til hende, og det er meningen, at en udvokset kat må få 50-60ml mælk i døgnet. Men Emma er blevet afhængig af lortet, og selvom jeg prøver at dele det ud over små portioner, så 50ml kan vare en hel dag, kan det som regel ikke, og når vi når punktet, når mor er nødt til at sige nej, vender hun mig ryggen. Når jeg snakker til hende, drejer hun hovedet den anden vej. Hvis jeg så kalder på hende længe nok, eller højt/irriterende nok, ser hun på mig med et blik der siger "Now, I KNOW that you did NOT just say my name, girl!" og så kigger hun væk igen. Hun er totalt diva, og nu har hun fået en addiction - af mælk! Jesus f***ing Christ!

Jeg har haft nogle virkelig kæmpe problemer med min ene fod, fordi der opstod en plade af hård hud under hælen og lidt ind under selve foden. Jeg kunne næsten ikke støtte på foden, det føltes som om jeg skulle dø bare jeg lagde den mindste vægt på. Plus at jeg onsdag og torsdag i sidste uge ikke havde nogle Seroquel Prolong fordi apoteket lidt fuckede op i den, så jeg lå mest bare i min seng. Fredag kom der et bud med mine Seroquel, som jeg tog omkring klokken 16 (normalt skal jeg tage dem ved 23-tiden). Da jeg vågnede om lørdagen, var alt væk. Koldsveden, hovedpinen, smerten i foden (hvilket jeg slet ikke fatter) - jeg havde det skidegodt, stod tidligt op, ryddede op i køkkenet, tømte opvaskemaskinen, fyldte den igen og satte den over, lavede morgenmad, da vi havde spist den, gik jeg i gang med et eller andet, som jeg har glemt hvad er, og jeg var superenergisk og lavede aftensmad fra bunden af - det sker ellers ikke så tit! Lørdag var bare MIN dag! Søndag skete der så det, at jeg klokken 7 faldt ud af sengen, vækkede René for hjælp, han hjalp mig så, men jeg faldt så "helt" ned på gulvet, og landede på mit haleben. Så sad jeg dér, med spredte ben, og overvejede hvordan jeg skulle komme op. Mine knæ kan ikke fungere, og jeg kan ikke sådan rigtig bruge min ankel, efter den brækkede i 2013. René fandt på at hente min computerstol, som har en bremse, og han låste den, så jeg kunne støtte mig til den og sengen. Men det var som om den ikke rigtig kunne så i en ordentlig position, og så blev han sur, og sagde "Jeg har ikke tid til det her, jeg er ikke engang stået op endnu". Og så blev jeg ærligt talt lidt pissed off, jeg kan ikke helt huske hvorfor, men det var vist noget med den måde, han havde talt til mig på. Han sagde "Skal du have hjælp?" efter jeg var kommet op og var i gang med at rulle stolen hen på plads. Tydeligvis nej. Så jeg sagde "Nej, jeg har klaret det selv." Og så sad vi og var sure lidt. Da jeg ikke kunne holde mig vågen længere, var klokken ca. 7:20, og da jeg vendte mig om for at sige til René at jeg altså ville gå i seng igen, kunne jeg se, at han allerede var faldet i søvn. Så jeg gik bare hen i seng, og vi sov faktisk helt til klokken 15. Wauw. Jeg kom til at vække ham, da jeg gik på toilettet, jeg syntes ellers at jeg var så stille.

I morgen - Osuma igen. Har de ikke lige været her? Jeg synes, at jeg har dem rendende her hele tiden. Nå, det var i onsdags. Så præcis en uge siden. Målet er, at de skal komme en gang om ugen. Så kan vi nogenlunde holde os kørende med friske varer og den slags. På fredag kommer Basse & Kirsten. René og Basse skal aflevere flasker, og Kirsten kommer med - som hygge :) Awesome :) Jeg burde faktisk koncentrere mig om andre ting lige nu, klokken er blevet 01:37, så det er på den anden side lidt sent at kaste sig ud i andre ting. Måske skulle bare bare lige svare på den dér e-mail fra Sir Thomas jeg fik i går eller i forgårs. Jeg har ikke så mange liggende, der skal svares på, så det går nok :)

Jeg kan også fortsætte med skribleriet på mit essay om troen på guder. Jeg glæder mig meget til kapitlet om Martin Luther er overstået, og jeg kan give mig i kast med "the real deal". Plus det for evigt spændende satanisme. Jeg ved ikke, hvorfor det trækker sådan i mig. Det har det altid gjort. Endda før jeg begyndte at lytte til musik der beskrev den slags. Der var bare noget om alle historierne om heksene og den slags, som man læste om allerede i folkeskolen. Jeg var da ikke mere end 14-15 år, da jeg begyndte at låne bøger på skolebiblioteket, netop om det emne. Set i bakspejlet, vil jeg sige, at de forfattere/journalister, som skrev de tekster i de bøger, virkelige, virkelig dårlige til deres arbejde. Det stod så slemt til, at jeg læste et helt kapitel om hvordan musikken influerede de unge mennesker, og at musikerne blandt andet hvervede fans ved at klæde sig ud som krigere og troldkarle og spille en meget voldelig slags musik, som de kaldte dead metal. DEAD METAL?! Selve kapitlet i den bog, som handlede om - death metal - havde fået den smukke overskrift "Dead metal". Det er SÅ usselt lavet. Fesent og skrevet for at skræmme. PROPAGANDA! Eller noget.

Sidenhen har jeg jo heldigvis haft muligheden for at lære satanisme at kende bedre, både "indefra" igennem min penneveninde, som fortalte mig om hvordan det var, det var også hende, som sendte mig min første kopi af "Satans Bibel" (af Anton Szandor LaVey) samt adskillige dokumentarudsendelser på Youtube - både dem, som er positivt indstillet, og dem, som er fordomsfulde. Jeg er dog stadig nok mere interesseret i at læse litteratur der latterliggør eller kritiserer den katolske kirke, frem for at læse om satanisme/satanister. Man kan sige, at det et langt stykke af vejen er samme sag. Men jeg kan vitterligt ikke fordrage katolicisme, og jeg synes faktisk, at alle de kristne religioner, jeg har stiftet bekendtskab med indtil videre, er noget, der skal manes i jorden, og jeg ønsker ikke for min værste fjende, at han/hun bliver religiøs. Ellers er det netop det, jeg ønsker. Det kommer an på, hvor ondskabsfuld jeg ønsker at være, I guess.

Hvis jeg har skrevet noget, der chokerer dig, eller fornærmer dig, må du forstå, at det naturligvis ikke er ment direkte på dig, da jeg ikke kender dig. Jeg kender ingen, som er religiøse på det punkt. Kun én, som jeg ikke har kontakt til længere. Og jeg kunne godt lide vedkommende, selvom personens ideer var fuldstændig screwed og hjernevaskede. Jeg respekterede faktisk personen alligevel. Selvom det ikke lyder sådan. Jeg hader ikke automatisk alle kristne. Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan være så tankeløs.

Jeg har givet udtryk for mine tanker her på min blog, og jeg har ikke noget imod at du giver din mening til kende. Men jeg vil ikke ind i en overophedet diskussion om hvem der har ret og hvem der ikke har. Det kan ikke blive endegyldigt afgjort alligevel, eftersom det er noget intellektuelt/spirituelt, og det er to forskellige ting, der samtidig påvirker hinanden. Så med andre ord: kommentarer er ikke nødvendige, for jeg svarer højst sandsynligt ikke, medmindre det er meget interessante kommentarer.

Og det er ikke for at lyde som en røv, jeg siger det. Just a fact. Sov godt. I know I will. Og det gør jeg nu. Jeg går I seng nu, hvor klokken er 02:05.