Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 31. december 2016

En sidste hilsen her fra 2016

Så er vi nået til den 31. december 2016. Klokken var 05:15, da jeg vågnede, og den er 05:35 nu. Jeg vil lige tage mig tid til at ønske alle et godt nytår.

Så. Hvad har vi lært i 2016? Jeg har personligt lært, at det er meget vigtigt at man husker at tage sine vanddrivende piller, selvom man i forvejen tisser som afhang ens liv af det. Jeg har også lært, at det er ekstremt vigtigt at huske at tage sine støttestrømper af om aftenen, da man ellers kan få ondt i fødderne. Jeg har lært, at hård hud ikke er noget, man skal tage let på, og at det er vigtigt at komme udendørs for andet end at sætte sig ind i en bil. Det er vigtigt at komme ud at gå, når nu ens ryg og ben gør det umuligt for en at løbe/jogge. Jeg har også lært, at rundstykker ikke er en god slags aftensmad, fordi de slet ikke mætter, men at de kan bruges i en nødsituation, når ens hjerne slår fra, og man ikke kan være i sit eget køkken af årsager man ikke engang selv forstår. Man skal behandle sine venner med respekt og kærlighed - så får man det samme retur. Ens forhold "er" ikke bare, det er noget, man hele tiden skal "arbejde" på, snakke om og gøre bedre med hinanden, og det gøres bedst inden for det forhold, man har, men har man svært ved at udrede tingene eller kan ikke helt finde ud af det, kan man ty til en ven for råd. Det er aldrig pinligt at spørge om råd. Eller; jo, det kan det være, alt efter hvad emnet er, men som regel er det ikke. Det er pinligt, fordi man ikke kan finde ud af det, og man derfor SELV føler sig som en idiot - det er ikke nødvendigvis sådan folk ser på en.

Det er okay at "goofe around", men man er nødt til at have orden i pengesagerne og lade være med at bruge sine penge før man har dem. Man skal spise sundt, men sund mad skal ikke være en pligt, og det skal ikke være "med vold og magt" - man skal have lov til at have sine dage, hvor man bare chiller med en god pizza/burger/whatever fra et sted, man har bestilt fra. Det er som udgangspunkt dårligt at spise foran tv'et, "but when life hands you lemons, you make lemonade". Så hvis man ikke har andre muligheder, enten på grund af ens indretning eller ens handicap, så er det ok, og hvis man stadig kan snakke sammen, så er det endnu bedre. Det er okay at man ikke kan lide alle mennesker. Man kan bare lade være med at sige det til alle og enhver. Bare hold det for dig selv. Selfies er en god ting, og masser af selfies er endnu bedre. For ud af f.eks. 5 selfies, bliver 1 måske brugbart, og så har man det ene gode og kan smide de resterende 4 ud, eller gemme dem i en "kiksede-billeder mappe".

Når man får et kæledyr, uanset hvilken slags det er, påtager man sig et ton af ansvarlighed. Der er ingen let vej uden om. Det er at tømme kattebakken hver dag, rense den hver dag, give mad og frisk vand 2-3 gange hver dag, og holde øje med, om katten har det godt, både fysisk og psykisk. Når den kaster op, må man inspicere opkastet for at se, hvad det indeholder, i stedet for bare at tørre det op. Og det er sådan med alle dyr, bortset fra, at alle dyr ikke har en kattebakke. Men så har det noget andet, der skal ordnes. Når ens hjerne er ved at stå af, fordi den er understimuleret, er det bare med at komme i gang med at lave noget igen. Måske har man ikke mulighed for at gå i skole eller få et arbejde, men kan kan vælge hvilket som helst emne og studere en masse om det på internettet, har man penge, kan man måske endda købe bøger om visse emner, man finder interessante, og på den måde "genstarte" ens hjerne, så den bliver udfordret, og der kommer gang i systemet igen.

Når man har en sensitiv hovedbund, kan man ikke bruge hvilken som helst shampoo. Det troede jeg, men det er ikke rigtigt. Og man skal holde sig fra "leave-in"-balsam. Det er meget lækkert den første dag, men så begynder det at klø. Krøllejern er ikke ufarlige, og det ville nok være smartest at have sådan en varmeresistent handske, når man bruger dem - da jeg krøllede hår i går eftermiddags, brændte jeg mig 5 gange - men jeg har kun fået 2 vabler.

Når man køber piskefløde ind i god tid før det skal bruges, skal man altid huske at ryste kartonen godt, selvom den stadig er holdbar. Hvis mælk står koldt nok, og ikke har været åbnet, kan de holde sig næsten op til 10 dage ud over "Mindst holdbar til"-datoen, som er trykt på. Men husk at tjekke både lugt og konsistens inden du bare hælder det ned i halsen eller i maden. Når man giver gaver til børn, som er ved at blive store, vil de som oftest gerne give noget igen. Husk på, at mange af disse børn bruger deres egne penge på en gave til dig, fordi det gør dem stolt. Så hvis du bliver spurgt, hvad du ønsker dig, så lav en liste for dig selv, og så udvælg de billigste ting, lav en ny liste og giv til hvem der så end har spurgt - f.eks. en mindre søster/bror eller niece/nevø.

Lad være med at fortælle andres hemmeligheder til folk, og slet ikke juleaften foran hele familien. Det kan få den, som har en hemmelighed, de ikke har lyst til at dele med hele familien, til at stå i et virkelig dårligt lys. Tænk før du taler, med andre ord. Det kan ikke betale sig at være nærig. Når vi bestiller mad udefra, ringer vi til vores nabo og hører, om hun skal have nogle forårsruller med, for hun elsker forårsruller. Som en slags tak, er hun begyndt at ringe på vores dør, på alle mulige tilfældige tidspunkter, med både små poser og hele indkøbsposer, fyldt med frugt, som hun har købt ind til mig. Det er vigtigt at være "opmærksom" på "de ældre" - jeg snakker i telefon i ca. 45-60 minutter med min farmor hver eneste dag, og det gør jeg af to årsager: 1) Jeg elsker at snakke med min farmor, hun giver mig masser af glæde og 2) Ingen andre gider at snakke med hende, fordi hun ofte gentager sig selv. Hell yeah - kvinden fylder 91 på mandag! Hun købte selv ind og lavede en hel julemiddag for 3 for en uge siden. Steg, kartofler, karamelkartofler, sovs, ris a la mande - rødkålen lavede hun ikke selv, men hun varmede den sgu selv. Og hun tog selv opvasken. Det er fandeme hardcore. Det var min mor og far, der var hos hende juleaften, btw.

Andre ting, jeg vil huske og føre videre fra 2016, er at jeg skal lade være med at være så... hmm... hvad er ordet... Jeg kan godt fremstå som ignorant overfor René, når han begynder på sine rants over at jeg ikke har ryddet op her og der, og at jeg ikke vender hovedet den rigtige vej, når jeg taler til ham. Jeg vil forsøge at gøre det bedre. Lade være med at efterlade et kaos hvor end jeg har været, og dreje hovedet og kigge på ham, når jeg taler til ham. Han gør så meget for mig i hverdagen, at det burde kunne være muligt for mig at gøre noget igen. René køber ind alene, fordi jeg ikke kan klare turen derned PT. Vi er dog i telefonisk kontakt imens, men han er alene i butikken (altså, der er andre kunder, bare ikke mig). Jeg har ofte glemt at skrive noget på sedlen, og skyder det ind mens han er dernede, og det resulterer i, at han skal rende frem og tilbage. Det er synd, når han har så ondt. Til gengæld, når han er nede og handle, køber han ofte små ting til mig, som oftest forskellige makeup ting. Da vi havde bryllupsdag i november, ønskede jeg mig nogle makeupbørster.  Hvad gjorde manden? Han gik ind og læste om de børster, jeg havde skrevet på min liste, for at sikre sig, at det var "de rigtige", og fandt ud af, at mange havde klaget over deres "hårdhed", og han anbefalede mig et andet mærke, som jeg er yderst tilfreds med. (Se eventuelt denne post på anmeldersiden: www.bare-iorden.blogspot.dk) - jeg købte også en "fake" beauty blender, det er sådan set bare en anden slags, et andet mærke, samme som penslerne, og svampen hedder "Miracle Complexion Sponge" - Jeg har været glad for den, men har nu fundet en, som er bedre, købt hos lookperfect.dk, den hedder vist "soho", og det er den pink "teardrop" formede sponge, jeg har købt. Den er SÅÅÅ genial. Jeg er begyndt at rense mine svampe med håndsæbe. Ikke flydende, men med en fast håndsæbe. Så skrubber jeg på den med svampen, så den bliver sæbet godt ind, arbejder sæben igennem flere gange, indtil den er beskidt af foundation, og så skyller jeg den igennem, og det gør jeg indtil der ikke er mere foundation i. Et tip fra en youtuber. Jeg kan ikke huske hendes navn, men jeg kan finde det. Amy Macedo (Youtuber) Hun bruger en såkaldt "laundrysoap bar", men jeg har så brugt en "LUX Håndsæbe", og det fungerede upåklageligt.

Det er også vigtigt at huske på, at ALT hvad man læser på nettet, ikke helt naturligt bare er sandt. Kildekritik er vigtigt. Jeg har kvajet mig mange gange i år. Jeg kan ikke blive ved. Jeg har også lært, at visse ting er vigtigere end andre. Familie og venner er vigtige. Men det vigtigste er en selv, og hvordan man har det med sig selv - for hvis man bliver behandlet dårligt at sin familie, så har man intet, hvis det er det, man bygger sit liv på. Man er nødt til at have sig selv som fundament, og så kan man bygge på /til, alt efter hvem man ønsker i sit liv.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne komme med et "shout out" til alle de mange kendte mennesker, som er døde i år. Det lyder måske ulækkert - men jeg synes, at det har været et ganske voldsomt år inden for "death of celebrities". Der er rigtig mange døde mennesker i år, og når man tænker på, hvor lille en procentdel, disse "celebrities" udgør, tør jeg slet ikke tænke på, hvad det hele ender ud i. Hvor mange er døde i 2016? Vi må passe bedre på os selv, og sørge for, at ingen lider unødigt. Vi må stå sammen i så meget som muligt, kæmpe sammen, side om side, i så mange sager som muligt. Jeg havde oprindeligt forudset, at vi har udryddet os selv indenfor 100 år. Men med denne fart går der ikke engang det halve.

Pas på når I mixer alkohol og fyrværkeri i aften, og husk at have en alletiders "hvad I nu skal". Jeg vil gerne sige tak for i år, det har været dejligt med alle de læsere, jeg har haft, jeg har fået mange utrolig søde og rare kommentarer, som har bragt tårer med sig, fordi jeg blev så rørt over dem, og jeg grint over jer, og jeg har lært af jer. Bliv endelig ved med at kommentere, hvis I har lyst. Hvis jeg ikke svarer, har jeg muligvis ikke set jeres kommentar. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal svare. Det er sådan lidt op og ned. Men jeg sætter pris på dem alle. I er et dejligt publikum, og selvom jeg mest bare sidder og laver lalle-indlæg med billeder af mig selv, så husk på, at jeg faktisk har en mening, jeg tager bare disse billeder på mine gode dage eller når jeg tester ting, og får en rar følelse, fordi det ikke er noget, jeg får supertit, og når jeg endelig føler mig smuk, eller bare ønsker at dokumentere, synes jeg, at det er sjovt :) Det er ikke fordi jeg går rundt med hovedet i skyerne og tænker at jeg er mere lækker end jer alle sammen til sammen (det ved jeg, at jeg er. Ej, pjat).

Klokken er 06:55, og det er på tide at give Emma hendes første skud af KALM i dag, og jeg skal i gang med at forberede maden til i aften. Igen: Nyd jeres sidste aften for i år. Jeg har mange af jer i tankerne, selvom jeg ikke lige får skrevet til jer.

- Rikke

tirsdag den 27. december 2016

MUSIK! - 'Cause I love it!

En catch phrase eller sådan noget. Det vil jeg have. Som "That's hot" eller "You're fired" - bare noget cool i stedet for. Men alting er jo mere eller mindre sagt før. Jeg tænker i retning af "That's lethal", "That's brutal", eller måske "Awesomeness right there" (eller "Awesomeness right here"). Man kunne også direkte stjæle fra folk. "If you live with apes it's hard to be clean" (Marilyn Manson), eller "Just wipe your own ass and shut your mouth" (Pain). "Where is your savior now?" (Fear Factory) eller "I love it" (Icona Pop) - der er masser af gode ting at snuppe fra.

(Ikke min video, den er fra Youtube, lavet af Yousif Del Valle, 
musik: Fear Factory, "Pisschrist")

Denne sang er en af mine yndlingssange. Jeg har den som den ultimative vinder inden for Fear Factory alene, men blandt alle sange, er det "bare" end af yndlingssangene. Grunden til det, er nok at den er temmelig "rå", men har sine "melodiske" øjeblikke, og jeg er en sucker for sange, der skifter mellem den slags "øjelikke". Jeg tror faktisk bare, at de hedder "bridges" på engelsk, men jeg er ikke sikker. 

Jeg vil sammensætte min ALLTIME TOP 20, bare for jer, så I kan se hvorfor jeg så sjældent skifter musik herinde - jeg hører generelt det samme altid... 😉

På 20. pladsen sætter jeg "Personal Jesus" ind - Marilyn Mansons version.
På 19. pladsen sætter jeg "Don't Blame Me" - Ozzy Osbourne
På 18. pladsen sætter jeg "Million Reason" - Lady Gaga
På 17. pladsen sætter jeg "Good For You" - Selena Gomez
På 16. pladsen sætter jeg "502" af Megadeth
På 15. pladsen sætter jeg "Creamer (Radio Is Dead)" - Limp Bizkit
På 14. pladsen sætter jeg "Nightcrawler" - Judas Priest
På 13. pladsen sætter jeg "Be My Druidess" - Type O Negative
På 12. pladsen sætter jeg "Godeatgod" - Marilyn Manson
På 11. pladsen sætter jeg "15! af Marilyn Manson 
* ENTERING TOP 10*
På 10. pladsen sætter jeg "I Don't Like The Drugs (But The Drugs Like Me)" - Marilyn Manson
På 9. pladsen sætter jeg "I'll Get Even" - Megadeth
På 8. pladsen sætter jeg "Blood & Fire" - Type O Negative
På 7. pladsen sætter jeg "Pink" - Aerosmith
På 6. pladsen sætter jeg "Dream on" - Aerosmith
På 5. pladsen sætter jeg "Pisschrist" - Fear Factory
På 4. pladsen sætter jeg "It Was Always You" - Maroon 5
På 3. pladsen sætter jeg "Who Will Save The Sane?" - Type I Negave
På 2. pladsen sætter jeg "Devil Beneath My Feet" - Marilyn Manson
Aaaaaand drumrooooolllll..... NUMMER 1:
"Anesthesia" - Type O Negative 💓🎇🎆

mandag den 26. december 2016

Ang. George Michaels død

Her til morgen vågnede jeg op til en sms fra Hamid. "George Michael er død". Jeg tjekkede det på nettet, og ganske rigtigt - han døde i går. Jeg har ikke noget dybere personligt forhold til George Michaels musik, og jeg ved ikke, om jeg har nogen læsere, som har. Men hvis jeg har det, vil jeg gerne sige, at jeg virkelig føler med jer. George Michael var meget talentfuld og er et tabt for musikverdenen i dag. Jeg mistede for 6½ år siden min inspirationskilde, min "go-to-guy", når jeg havde brug for at føle en ganske særlig følelse, som jeg faktisk ikke kan beskrive. Han lærte mig, igennem sin musik, at forstå en masse ting, at skrive bedre og blive et bedre menneske. Jeg savner ham så meget... Stadig, når jeg sætter bandets musik på, kan jeg begynde at græde. Jeg savner ham så meget, og selvom man kan sige, at jeg jo stadig har det musik, de har lavet, så er jeg stadig ked af, at jeg aldrig får mere end det. Jeg er bare så ... Huh! Ikke?

Så jeg sender mine dybeste medfølelser ud til jer, jeg tænker på jer og I skal vide, at selvom det gør ondt, og det ikke virker sådan, så bliver det bedre. Det tager bare tid.

søndag den 25. december 2016

JUL

What's up, guys and gurls? Har I haft en god juleaften? Eller bare en god 24. december? Det er ikke alle, der fejrer jul, jo. Her var der gang i krøllerne, vi havde sgu allesammen krøller. Nej, ikke helt, men jeg havde krøllet mit hår, og min svigerinde og hendes døtre havde krøllet deres hår. René har naturkrøl. De andres krøller var sådan lavet med et krøllejern der nærmest lavede en form for bølger i håret (jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde dem - ikke som beachwaves, men mere som giga-crepe) og mine var jo så krøllet med et "almindeligt" krøllejern. Hvilket resulterede i, at deres hår slet ikke lignede mit. De sagde, at mit så naturligt ud, og det tager jeg da som en kompliment. Det var lidt det, jeg gik efter 😉 Jeg havde også fået lagt en forholdsvis pæn makeup, og selvom jeg - som jeg havde regnet med - spildte på mig selv, var det ikke meget, og jeg kunne nemt fjerne det med en serviet uden at efterlade mærker. Derudover var jeg ikke den første - svigermor kom før mig.

Renés niecer spurgte mig om jeg havde mascara på, da jeg fortalte dem, at jeg havde haft problemer med at vælge hvilken slags jeg skulle vælge, efter jeg havde haft mit sammenbrud i nat. Men:
Udviklingen kom langsomt:
Dette var resultatet af ca. 1 time alenetid med mig og mit krøllejern!
Bagefter blev det sat op i denne smukke badehætte for at sidde natten over, så det kunne holde til en lille nat på puden. Smukt, ikke?
Derefter fandt jeg alle disse ting frem:
Da jeg havde puttet dem i fjæset, først Manhattan Clear Face 2-in-1 makeup i nuancen 76. Derefter puttede jeg NYX Proof it! på øjenlågene, så min øjenskygge ville blive siddende hele aftenen, selv hvis jeg skulle begynde at tude (det sker ofte). Derefter puttede jeg Maybelline Color Tattoo 24hr ind over min ... hvad hedder det... Det hedder "crease" på engelsk. Så lagde jeg en hvid "highlight" med en Max Factor øjenskygge (Wicked White), og til sidst lagde jeg lidt af den farve fra paletten fra H&M, som jeg har markeret med en rød pil, på selve mit øjenlåg. Og så blendede jeg Maybelline og H&M til jeg var helt ør, og jeg lagde GOSH kohl i farven "Stone", og en L'ORÉAL kohl i farven "Snow White", den hvide i min "waterline", og den grå i den nedre øjenvippekant. Jeg sluttede af med et lag Rimmel Scandal Eyes. Jeg sprayede mit ansigt med Urban Decay Setting Spray og puttede lidt Lancôme Juicy tube lipgloss.
Så dette er mig, i går, juleaften, og jeg slayed the "nude-look", jeg så skidegodt ud, havde skidedårligt, men jeg så godt ud mens jeg gjorde det! HA!

Men juleaften var kaos, den var ikke supergod, og efter en snak med svigermor i dag, indrømmede hun da også, at det var sidste år, de holdt jul. De kan ikke klare det længere. Men det havde vi på fornemmelsen allerede sidste år. Det kom ikke som en overraskelse. Hvem der overtager det næste år, ved jeg ikke. Det bliver nok os eller Mille & Michael. Det er også et spørgsmål om hvor vi bor til den tid. 

Nu vil jeg ringe til min mor, derefter til min farmor, og så vil jeg... Se noget om jeg kan finde noget spændende på Youtube, inden jeg skal lave aftensmad. 

Jeg håbet at I havde en god aften i går, og fortsat god jul/god ferie til jer alle.

lørdag den 24. december 2016

Smukt hår - hell yeah!

Nå. Det er blevet den 23. december, guys, og jeg synes at jeg vil ønske jer alle sammen en glædelig jul inden I tager afsted på juleferie eller begynder at varme op til at modtage halve eller hele familier til middag i morgen. Som min farfar altid sagde "Glædelig for-jul". Og han sagde det med stor glæde hvert eneste år. Nogle af dem, jeg kender og har nære, har ikke modtaget et julekort fra mig i år. Der er forskellige årsager. Nogle mennesker har jeg ikke nuværende adresser på. Andre har jeg ikke sådan rigtig nogen "føling med", dvs. at jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle skrive, selvom jeg har haft lyst til at skrive et kort. Nogen har slet ikke modtaget et. Mine forældre, f.eks., har ikke fået det, jeg har sendt til dem. Posten har vist også meget travlt. Men det er alligevel ærgerligt.

Ja. Og pludselig fik jeg travlt. Der hobede sig en masse op. Lige pludselig var det rent faktisk den 24. december, så nu er det ikke længere "glædelig for-jul", men bare straight out "glædelig jul". Jeg sidder lige nu, i skæret fra min ensomme lampe, klokken er 03:05, og jeg kan ikke sove. René er faldet i søvn for længst. Jeg har det svært lige nu. Jeg har en eller anden sindssyg panikangst for juleaften. Hvorfor? "Tell me why I don't like Christmas, tell me why..." Den mindre gode gamle Boomtown Rats sang, "I don't like Mondays" passer titelmæssigt dejligt her, hvis man erstatter Monday med Christmas.

Men jeg har glædet mig,og jeg kan godt klare mig. Nu, hvor klokken så er kommet helt frem til 04:30, og jeg stadig ikke har sovet, siden jeg stod op klokken 11 i går formiddags, er jeg på ingen måde træt, men kan mærke at udmattelsen er ved at nærme sig. Det er så åndssvagt. Min "to do" liste er kilometerlang.

Jeg har dog fået taget et billede af mit look (tror jeg), som jeg regner med, at det bliver. Jeg har krøllet mit hår, men ikke lagt makeup, i tilfælde af, at jeg ønsker at tage mig en lur. Jeg krøllede håret for at opnå en bedre holdbarhed når jeg skulle sætte det op. Men guess what! I min "all forgotten" pose fandt jeg denne hårelastik:
Jeg tænker, at jeg kan arrangere mine krøller, så de sidder superpænt, så man kan se dem, og samtidig sidde i den der elastik. Jeg er nødt til at have en BLAX inden i, som holder håret ordentlig fast, men jeg har masser af dem, i brune. Jeg tror at det kan gå. Mit hår ser således ud nu, det kan være, at jeg skal touche det lidt op i morgen:
Jeg har ikke hårlak i, netop af den årsag, og derfor sidder jeg lige nu med en eller anden cheap ass plastic badehætte fæstnet med spænder for at holde lidt sammen på krøllerne, så jeg forhåbentlig i morgen kan finde ud af, hvad jeg vil. Makeuppen er bestemt, jeg ved ikke om jeg tager en langærmet eller en kortærmet bluse på, men jeg gætter på det første. Jeg tager nok en T-shirt med, for jeg skal have menstruation i morgen. Jeg kan få både hedeture og fryseture.

Bør jeg gå i seng? Hvis jeg går i seng nu, bliver jeg da supertræt, når jeg så skal op... det er nok bedst at blive oppe... Det er også en dårlig idé. Men klokken er 04:45, og René er vågnet = jeg er faldet lidt til ro.

torsdag den 22. december 2016

Emma, René og Emma igen!

HEJ!

Det er for ganske nyligt blevet torsdag d. 22. december. Og René er snothamrende forkølet. It's SO bad! Han snotter som jeg ved ikke hvad, og jeg er ret sikker på, at han har feber.

Men alligevel har han været en dejlig far og har været til dyrlægen for at købe medicin til Emma. Hun skal have sådan nogle "dråber" i sin mad 1 gang om dagen frem til den 31. december. Der skal hun have 1 dråbe klokken 11, 1 klokken 17 og 1 klokken 23 - så burde hun sove roligt igennem fyrværkeriet ved midnatstid. Da han var dernede, købte han også en FELIWAY, som er en tingest, man sætter ind i en stikkontakt, og som afgiver "dampe" som beroliger katte. Det var et starterkit, han købte, så han måtte af med 213 for det.

Men shout out til dyrlægen; vi bor i nærheden af, hvor klinikken ligger, og den anden dyrlæge, der arbejder dernede, sagde, at Kaare ofte er flink til at køre ud med større poser (f.eks. 2kg) kattemad, hvis man køber det hos dem - så skal man bare sørge for at have pengene kontant, så vidt jeg forstod på samtalen. Men hvis man kan købe kattemaden der, til kun få kroner (20) mere, og samtidig støtte vores egen dyrlæge, som kan vejlede os lidt mere med at sammensætte en perfekt kost for Emma - then hell yeah! Men jeg er ikke sikker på, om hun er interesseret i Royal Canin. Hun kunne ikke lide det vådfoder, jeg købte, Royal Canin Hairball Control. Det var IKKE et hit. Jeg er lidt sådan... Den mindste pose tørfoder er på 2kg. Dem, vi køber nu, Perfect Fit Senior 8+, som hun elsker, er på 750g. Dem får jeg 3 af for 100 kroner + 29 kroner i fragt hos zooplus. Men hun får ikke Perfect Fit vådfoder, for hun gider kun at spise Sheba, og så er det selvfølgelig det, hun skal have.

Hun har været så mange ting igennem, det lille myr, og hun skal have det lige som hun vil have det - også selvom det betyder at hun er dronning her, og vi bare føjer hende. Og hun ved godt, at hun kan sno os om sin mindste pote. Hvis hun ikke får nok opmærksomhed, kradser hun i en stol. Mens man kigger på hende og siger nej. Og så bliver hun bare ved, indtil man sprøjter lidt vand på hende. Hehe. Den lille hårbolle. Jeg knuselsker hende så meget at jeg indimellem tuder når jeg sidder med hende. I situationer som denne, f.eks.
Jeg ved da godt, at billedet er pissedårligt, pga lyset, men se lige, hvordan hun putter sig ind til mig, gemmer sig for verden og det bare er "mor og Emma". Det er den slags der kan få mig til at tude. 

Klokken er lige om få minutter 2 om natten, jeg skal have ordnet hendes bakke, men det er sgu alligevel utroligt. Jeg er MINUS træt, og vi får rengøring i morgen, jeg er nødt til at sove, jeg skal lægge vasketøj for 1 måned på plads inden Anja kommer, plus pakke det nye. Shit. Jeg når det aldrig...

tirsdag den 20. december 2016

Tøm hovedet!

Mandag. Den mest mandag-agtige dag om ugen.

Hvad gør man, når man ikke kan kommunikere med sin partner, fordi man bare ikke "får fat i alle fakta" og bliver dømt for ikke at lytte efter, selvom man faktisk forsøger at lytte efter, men har tusind tanker samtidig? De bliver tænkt "højt" inde i hovedet, så der foregår 1000 samtaler inde i ens hoved PLUS den man har med ens partner, som bliver ked af det og frustreret fordi man fremstår som om man ikke lytter efter eller måske slet ikke viser interesse... Det er fandeme ikke bare sådan et "bump" på vejen i et forhold, det er en virkelig svær situation, som jeg befinder mig i. Jeg er virkelig ked af det over det, og jeg ønsker naturligvis at ændre det. Men hvordan? Hvordan tømmer man sit hoved for alle tanker og koncentrerer sig om kun én, hvis man ikke er helt sikker på, hvilke tanker man skal sortere i, og hvilken der skal blive tilbage og blive til en fuldbyrdet samtale? Hvordan kan man koncentrere sig, når man ikke kan koncentrere sig? Findes der en øvelse, man kan lave? Jeg har ikke et sted, jeg kan gå hen, lukke døren og være helt mig selv og aflukket, hvor jeg kan meditere, eller hvad jeg skal. Jeg kan høre musik eller sove. Og så kan jeg ikke koncentrere mig. Ofte glemmer jeg at fjerne mine hovedtelefoner, når René snakker til mig. Ofte falder jeg i søvn mens (ja, jeg falder i søvn mens vi taler sammen) og det er ikke fordi jeg synes han er kedelig! Overhovedet! Det skaber en masse gnidninger i vores hverdag, det er ikke nemt at leve med, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.

Hvad gør I, når I skal tømme hovedet? Hvad er jeres hemmeligheder? For jeg tænker konstant på det næste jeg skal lave, den næste sang, der kommer i playlisten, en film, jeg ønsker at se, en cool ting, jeg har set, en idé, jeg har fået, og det værste er, at jeg næsten altid er 2-3 tanker "foran", så der er myldretrafik døgnet rundt. Jeg har tilbragt 4 timer eller sådan noget, i dag, med én drøm, som jeg kunne huske, da jeg vågnede: at jeg havde fået et job som læbestift-tester. Hvorfor drømmer jeg om det? Det er da noget af det mest uinteressante. Men den der farve, det var en Jeffree Star liquid lipstick, og den eneste farve, jeg skulle teste, var "Unicorn Blood", men jeg skulle teste den hele dagen, hver dag - og det var ikke den samme. Jeg skiftede hele tiden til en ny. What the... ?!

fredag den 16. december 2016

SLUT på ALT godt i verden!

Jeg ... jeg har lyst til at græde. Jeg har en del årsager. Naturligvis er det først og fremmest fordi det er den første jul uden Mikie. Den smukkeste, sorte labrador jeg nogensinde har set. Han blev aflivet i efteråret. Jeg har ikke været hjemme hos mine svigerforældre efter... hændelsen... og jeg ved, at det bliver smertefuldt.

I dag ringede min svigermor og sagde, at min svigerfar har lidt vand i den ene lunge, og derudover lungebetændelse. Der var snak om at han skulle indlægges. Men nu har de så sendt ham hjem, efter en hel dag på hospitalet, og de (mine svigerforældre) vil ikke tage imod hjælp tilbudt ang. juleaften.

Derudover sker der i øjeblikket andre ting i mit liv, som jeg ikke kan skrive om offentligt, som jeg virkelig bare ... Det går mig sindssygt meget på. Jeg mister måske ikke søvn over det, men jeg tænker på det mange timer hver dag.

Alt modarbejder mig ligesom. Det er ikke længere "glædelig jul" for mig. Det er ikke glædeligt AT ALL.

I hate my life. Sometimes. Det er også derfor, jeg vælger at overdramatisere dette indlæg med en virkelig dramaqueen-like titel.

torsdag den 15. december 2016

The Do for the Hat

Dette er, hvad jeg gjorde med mit hår den dag jeg skrev, at jeg ville sætte det. Det er et dårligt billede, lyset er dårligt, farverne er dårlige, men man kan nogenlunde se håret. Jeg ligner en idiot på billedet - men det gør jeg generelt, so what the fuck! HAHA! MAY THE FORCE BE WITH THE UGLY ONES!

... WHAT?! I have no clue...

Okay. Life's like this: Arh yeah. 💓

I'm all that - and then some! Jeg har igen hjulpet en person i nød. Findes der noget bedre for ens ego end at føle sig godt tilpas over at andre også har det godt pga noget man har gjort for dem? Ahh... Egoismen længe leve!

Udover det, er det jo snart jul, og jeg er FÆRDIG med mine julekort, de blev alle sendt ud i går, og jeg er tilbage med intet, der skal nås inden jul, andet end at beslutte hvad jeg skal have på min krop, hvilken makeup, der passer til, og hvilken frisure, der går bedst til mit ensemble. 😀

Jeg var hos KBJ i går og jeg er blevet sat ned i medicin. Yeah! Det er fordi jeg oplever nogle ting, der kan skyldes overmedicinering, og det er jo superskønt at jeg kan gå ned. Jeg har dog tilladelse til at tage en pille mere om aftenen, hvis jeg begynder at få det dårligt igen hen over julen. Hehe. Why should I? It's only christmas once (a year)!!!

Jeg har ingen juleoverraskelse til René i år, det er lidt ærgerligt, men han har ingen ønsker, jeg har ingen ideer. Så... Sådan er det. Desværre. Men godt for pengepungen! Haha. I dag spurgte min psykolog mig, hvad det var jeg mente var, der tiltrak jer (læsere af denne blog). Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare. René sagde at han mener at det er fordi jeg ikke lægger fingre imellem, og at han ikke er til blogs og den slags, men hvis han skulle læse noget som blogs på nettet, var min en han godt kunne se sig selv læse og følge med i, fordi han godt kunne lide mit sprog. Eller noget i den stil. Men han sagde også, at han ikke læser med, fordi jeg ofte skriver ting, som han ikke må vide noget om. Hehe. Jeg blev virkelig positivt overrasket og glad over hans svar. Han er sgu så pissedejlig. Og lækker. Vi er begyndt at kysse supermeget. Han kysser mig hele tiden, det er noget så dejligt.

I dag kommer der varer, faktisk inden for 35 minutter, og så skal der laves aftensmad. Yay! Jeg hader at lave aftensmad, men jeg er MEGAsulten. Jeg har ikke spist noget i 10 timer. Det er lang tid. A whole lot of time. Haha.Jeg ved faktisk ikke engang, hvad pokker jeg skal lave, så det er lidt et usikkert område endnu.

Men hvis jeg får de varer, jeg har bestilt, er der jo altid kyllingeburgere 😀 Mumselums! Jeg ser frem til at spise kyllingeburgere. Eller minipizzaer. Jeg kan ikke huske, hvad jeg ellers har købt ind til. Jeg har i hvert fald købt chicken tandoori (færdigret). Mmm... Det går sgu ikke at være så madglad når man er sulten. Giver det mening? Giver noget nogensinde mening? Nej, hvorfor skulle det!

Godt nytår! Men først: GLÆDELIG JUL! (jeg regner med at vende skrækkeligt tilbage inden jul, dog) Til jer, som ikke holder jul - I know you!: HAPPY HOLIDAY! (I like it american style and I cannot do anything near English grammar - I'm so sorry! But it's the only damned thing I'm sorry about this year!!!+! I think... I must reconsider. I'll get back to you on that one)

mandag den 12. december 2016

Velkommen! Samme blog, nyt look, ny titel!

Godmorgen! Klokken er nu 07:20, det er mandag morgen, og det er den 12. december 2016. Der er sket det, at jeg er blevet træt af at kigge på min blog, og jeg har været træt af titlen i mindst 6 måneder. Fordi jeg går og leder efter titler til en Youtubekanal til René, har jeg spekuleret lidt over, hvad jeg selv kunne tænke mig at kalde min blog. Og "Let there be words" var det, jeg besluttede mig for, og måtte dermed smide 5 andre i bunken til René. Nogle af dem, 2, kan han ikke bruge. Men resten kan han godt bruge, hvis han har besluttet sig. Jeg har allerede over 1 A4 side fyldt med forslag, som han har afvist, men jeg fortsætter ufortrødent 😀

Men - mandag. Kommer Mette mon i dag, eller er det først i næste uge? Og hvad med Emmas julegaver? Er det i dag, de kommer? Hmm... Jeg har vist ikke fået nogen mail fra Post Nord. Jeg må lige tjekke. Men de plejer også at sende en sms, og sådan en har jeg ikke fået.

Jeg har siddet her hele natten, faktisk, og arbejdet på bloggen og set lidt forskellige afsnit af Wendy Williams. Det er sådan lidt... På den ene side kan jeg ikke lide det, hun står for, og på den anden side kan jeg sgu godt lide at "følge lidt med". Jeg kan ikke lide at hun er så subjektiv omkring sine "Hot Topics", men i introen til hendes shows, siger hun jo altid "We don't judge - but we judge". Hun lægger ikke skjul på, at det er sladder, og det er måske derfor, jeg ikke har helt vildt store problemer med at vende tilbage. Men nogen gange går der bare så meget sladretante i det, at jeg lukker for fanebladet (det er på Youtube). Så jeg har ikke fået sovet. What so ever. Jeg gik faktisk i seng på et tidspunkt, men stod op igen, efter ca. 15 minutter, fordi jeg skulle på wc, og jeg besluttede mig for at blive oppe.

Jeg har fået en genial idé til en frisure. Jeg vil se, om jeg kan "pull it off" i dag, om jeg har elastikker nok, men først skal jeg lige have vasket mit hår. Så er det gjort. Nu skal jeg bare have det tørret. Det må luften tage sig af! Jeg nægter at bruge min hårtørrer. Det er sådan en gigantisk, lilla (lavendelfarvet, faktisk) Remington Turbo hårtørrer, som er så stor, at jeg ikke kan tørre mit hår i nakken på almindelig vis - jeg er nødt til at bøje hovedet fremover og vende håret ned over mit hoved - virkelig ubehageligt. Men okay - det er selvfølgelig værre når diffusoren er på - jeg kan lade være med at bruge den. Jeg prøver min nye Trevor Sorbie shampoo uden den der Leave-In conditioner for første gang - det er 3. hårvask nu, siden jeg modtog pakken. Jeg har en anmeldelse på anmeldersiden.

I går flyttede jeg alle mine dokumentarfilm og billeder væk fra min harddisk. Det er min plan, at jeg i dag vil fjerne al tekst. Altså, nej, jeg "fjerner" det ikke, fordi jeg efterlader noget af det, jeg ikke har fået set endnu, men hovedparten er blevet/bliver overført til en ekstern harddisk. Naturligvis er det noget, jeg gør dels for at få ryddet min harddisk så jeg har mere plads, men også så jeg har en backup af alt det lort. Der mangler meget endnu. Men der er mange ting, som skal gemmes. Og den slags tager tid. It totally does.

Jeg ved godt, at den er gammel efterhånden, men det er helt utroligt FED BLAKs "Nede Mette" er! 💓

lørdag den 10. december 2016

How great is the New Girl?!

No way! Jeg sad på min stol. Og pludselig lå jeg på gulvet. Jeg havde faktisk låst bremsen, og jeg ville bare sætte mig længere ind på stolen. Så jeg lagde al min vægt på armlænene og løftede mig op for at rykke mig ind - og så kørte stolen bare væk under mig! Det er 3. gang med denne stol. I HATE THAT MOTHERF*****!

I dag har jeg sgu tænkt mig at få skrevet. Jeg har en idé til, hvad jeg vil skrive, jeg er ikke overbevist om at jeg kan mestre emnet, men så har jeg andre ting at skrive om. Jeg vil bare enormt gerne skrive den bog, jeg har planlag. Jeg er gået i gang med den 2 gange med måneders mellemrum.

Uh, har jeg nævnt at jeg har fået Netflix og er faldet over serien "New Girl" som jeg ELSKER?! Den er med blandt andre Zooey Deschanel, og jeg ELSKER Zooey Deschanel! Serien er sådan lidt som "Friends" - bare ny og med en lidt anderledes opstilling af "vennerne" i lejligheden, hvor det meste af serien foregår. Der er 3 venner, Winston, Nick & Schmidt, som søger en roommate, som de finder i Jess, der så bliver - The New Girl. De er allesammen i starten af 30'erne Schmidt arbejder på et kontor, Winston har spillet professionel basketball i Letland i 2 år, men er kommet tilbage til 'the states', Nick er bartender og Jess erhverver sig som skolelærer. Jeg forelskede mig i serien allerede da vi så piloten. Schmidt er virkelig en særling, men jeg elsker det afsnit, hvor han kommer hjem iført dette outfit:
Han havde hatten på, også tanktoppen, den var bare sort. Det, som var sjovt, var at det var sådan et klassisk Peter Steele outfit (udover at han slet ikke er i nærheden af samme størrelse som Pete). Jeg kan ikke huske hvad skuespilleren hedder, så jeg slår det lige op på IMDb. Okay, han hedder Max Greenfield. Der var ikke et billede (ja, jeg kiggede alle 228 billeder igennem) af netop dette outfit, men Schmidt er en type, som konstant "flexer" sine muskler og tror at alle er ude på at score ham. Han er ikke særlig muskuløs, men man kan godt se, at han træner. 

Jeg har faktisk lyst til at blive oppe og skrive mere, men jeg har også lyst til at gå i seng og sove et par timer mere, for jeg er træt. Som en, der er rigtig, rigtig træt. Så træt er jeg. Måske endda mere. Jeg har ikke sovet særlig meget i nat. 

Alright, back from a good, long nap, jeg har lavet og spist aftensmad, og klokken er nær 20. Det er lørdag, og teknisk set har jeg ikke nogen planer i morgen, men jeg burde gå lidt tidligt i seng i dag - sådan omkring midnat eller 1 eller sådan noget. Jeg glæder mig til at det bliver søndag, eller bare senere i aften, og så håber jeg, at jeg er mere frisk. Men desværre føler jeg ikke, at jeg er frisk overhovedet, og grunden til at jeg stod op til at starte med, var fordi klokken var 18, og jeg vurderede at René nok var sulten. 

Min Tangle Teezer, jeg har en, som er identisk med denne (har endda købt den samme sted): 
- den har totalt vundet Emmas hjerte. Hun kan ikke lide at blive friseret, men med forsigtige strøg over hendes pels med denne Tangle Teezer er hun bare totalt salig at se på. Haha. Hun er dejlig. 

Lige nu sidder jeg foran min blæser, på fuld blæs, den er tændt på højeste trin, og mit hår hvirvler omkring, og ALLIGEVEL sveder jeg. Jeg græder hver anden time over at jeg er gammel og jeg lige (for en månedstid siden) har fejret 9-års bryllupsdag (NI!) i en alder af "kun" 36, jeg tuder over at jeg ikke har en baby, selvom jeg ikke kan udholde babyer, og samtidig glemmer jeg at tage mig ordentligt af både Emma og René og er gået totalt i "Mental Shutdown".  Så nu, 5 måneder før min 37 års fødselsdag - har jeg så allerede nået min midtvejskrise? Det kunne godt lide virke sådan, ikke? 

Jeg er et stort ROD! Jeg har ikke fået sendt halvdelen af mine julekort, og jeg har kun fået skrevet halvdelen af dem, jeg ville skrive, og tiden løber fra mig. Alt løber fra mig. Jeg ville virkelig bare gerne være lykkelig. Jeg ville endda nøjes med "glad". Denne udefinerbare ting, jeg går rundt med, som føles lidt som apati, men måske mere som ambivalens, og så alligevel som en smule glæde, men med overvejende tristhed, med hang til smil - det går bare ikke.


torsdag den 8. december 2016

En aftenlur efter dagens strabadser

Blog... blogs... Jeg burde skrive oftere. Jeg burde tage en lur, for jeg er træt AS FUCK. Jeg har haft "gæster" siden 13:30 og helt indtil klokken ca. 18:00. "Hvorfor dog det? Det var da længe at have gæster, når nu du ikke fungerer helt optimalt." Ja. Men ser I... Jeg inviterede vores rengøringsassistent på aftensmad. Hun havde fyraften efter hendes besøg hos os, og hun blev ligesom "hængende" og snakkede. Og så spurgte jeg, om hun ville spise mad. Hun takkede ja, og jeg lavede fusilli med kødsovs og parmesanost. Faktisk, så hjalp hun mig oven i købet, så det var hyggeligt nok. På et tidspunkt var vi alle tre i køkkenet, men der var liiige lidt for lidt plads, så René gik ind i stuen igen. Hun har jo ikke nogen, hun skal hjem til, så det var nemt nok for hende at sige ja. Og det var faktisk rigtig hyggeligt.

René har fået 8 tider hos en psykolog på smertecentret på Sjællands Universitetshospital, og de starter fra den 24. januar og forsætter frem til 28. marts. Jeg er spændt på, hvad han mon lærer og får ud af det. Selv står jeg lidt i stampe med min psykolog, men det er sgu nok fordi jeg ikke har været der en del gange. Ej, jeg har vist aflyst 2 gange. Jeg skulle have været der d. 1. december, men jeg kunne stort set ikke gå, og jeg meldte afbud. Min fod er ikke blevet bedre, men umiddelbart har jeg en tid igen om en uges tid.

Nej, jeg må sgu lige have en lur. En lille, kort opringning til min mor, for lige at høre, hvordan hun har det, og derefter i seng. Der er også kommet nyt sengetøj på - YEA BUDDY!
(Wink, wink)

søndag den 4. december 2016

Too long, too late - Uh, and Jenna!

Well, well. How about that. I'm POPULAR! Inden for 1 døgn, faktisk kun 4 timer, skrev hele 2 personer til mig om selvskade og råd til at takle depression. Jeg blev helt sådan... WOOAA! Kinda what Emma looks like she's thinking on this pic:
Det er bare et af de gyldne øjeblikke, hvor man ikke kan lade være med at undre sig over, hvad der mon går igennem hendes hoved.

René er på posthuset nu. Han er nede og hente min pakke fra Look Perfect. Jeg bestilte jo en masse derfra i går nat. What? A list? Alrighty. 

Der er blevet købt dette:
1 pakke SOHO Spiralhårelastikker (Invisibobble) Chocolate Brown til 19kr (spar 61% - normalpris 49kr)
1 pakke SOHO Spiralhårelastikker (Invisibobble) Crystal Clear til 19kr (spar 61% - normalpris 49kr)
1 HH Simonsen Turbo Hårbørste til 19kr (spar 68% - normalpris 59kr)
1 Trevor Sorbie Salon X-Clusive Volumising Shampoo 250ml til 99kr (spar 17% - normalpris 119kr)
1 Trevor Sorbie Salon X-Clusive Volumising Leave in Conditioner til 79kr (spar 34% - normalpris 119kr)
1 Hårklemme 9cm til 19 kr (spar 34% - normalpris 29kr)
1 pakke hårspænder sort/hvid, 12 stk til 19 kr
3 pakker små hårklemmer 2,5cm x4 stk til 87kr (spar 26% - normalpris 29 pr. pakke)
1 Foxy Blender Makeup svamp (Tear Drop) Pink Dreams til 29kr (spar 63% - normalpris 79kr)
1 d:fi Daily Shampoo 300ml til 20kr (spar 87% - normalpris 159kr)
1 d:fi Daily Conditioner 300ml til 20kr (spar 87% - normalpris 159kr)

Hele denne bunke fik jeg så 25% rabat på, via en rabatkode, jeg fik tilsendt, og jeg betalte 35 kroner i fragt. Så 365 kroner, rundt regnet, måtte jeg slippe. Men det er også ret flot, synes jeg, når man tænker på, hvor meget jeg egentlig har købt for. Jeg har jo teknisk set købt ind for 927 kroner, og hvis man trækker min rabat fra, har jeg købt ind for lige omkring 695 kr, og de har givet mig varer, direkte ned i lommen, for næsten 500 kroner. 

Jeg har spist aftensmad nu, jeg havde ikke lyst, men jeg gjorde det alligevel. Jeg har trang til at se en film, men ved som sædvanligt ikke hvilken. Alle vores DVD'er er pakket væk, og jeg har ikke skrevet ned hvilke titler, der ligger i hvilken kasse. De står bare på sofaen. Det var ment som noget midlertidigt, indtil vi havde fået arrangeret vores rum. Det eneste rum, vi rent faktisk benytter, er det rum, vi sover i, spiser i, ser fjernsyn i, og det er også det, der rummer vores "kontor-afdeling". Jeg har smidt et billede op af det før. Men inde i det, der er stue/spisestue, har vi jo så vores dvd'er stående i 3 store papkasser, og jeg ved ikke, hvilken jeg skal vælge. Jeg har en dvd/blu-ray afspiller på min computer, men hvad fanden nytter det, hvis man ikke kan finde en god film?! For MANGE måneder siden købte jeg "Donnie Darko". Jeg har set den før, men det eneste, jeg kan huske, var at den var skidegod. René syntes at den stank, og jeg købte den til mig selv. Jeg kan ikke få ham overtalt til at se den igen. 

GODT SÅ. Dagen efter dette indlæg er startet, vil jeg færdiggøre det. I går besluttede vi os for at se "The Anchorman", fordi vi begge to ELSKER Will Ferrell, han er virkelig bare så utrolig sjov. Der er ikke sådan... fysisk komedie over ham, som med Jim Carrey, men til gengæld er han sjov på alle andre punkter. 
(Denne video er fra meghans007's kanal på Youtube)

(Denne video er fra buzzpal's channel fra Youtube)

Mens jeg ledte efter nogle gode klip af Will Ferrell, faldt jeg over en dokumentar om The Depp'ster, som jeg vil se nu. Johnny Depp er nemlig min yndlingsskuespiller. Han er meget dygtig, og han er også meget alsidig. Selvom det er lidt dårlig stil at han er med i alle 500 "Pirates of the Caribbean"-film, så vælger jeg at tænke, at han har sagt ja til dem, fordi han synes at det er skideskægt, og ikke for at få flere penge i kassen. Jeg har glemt, hvad den første film, jeg så ham i, var. Men jeg er 100% sikker på, at det enten var "Cry-Baby" eller "Hva' så, Gilbert Grape?" Min yndlingsfilm med Johnny Depp: Uden tøven "Ninth Gate". Den karakter, han spiller, Dean Korso, og hele filmens storyline, er virkelig en, som taler til mig. Jeg er også vild med Cry-Baby, fordi det sgu bare er en god film med nogle gode sange i. Er det en musical? Ja, IMDb siger at det er en "comedy, musical". Alrighty then. Jeg er også glad for "Pirates of The Caribbean - The Curse Of The Black Pearl", "Edward Scissorhands" er god, og en film som "Sleepy Hollow" er også rigtig fed. 

Jeg så "Hva' så, Gilbert Grape?" i biffen, tror jeg, og jeg kan huske, at jeg troede at Leonardo DeCaprio rent faktisk var retarderet. Der gik lige et lille stykke tid, før jeg fandt ud af, at han ikke var det. Så skete der det, at "Romeo + Juliet" udkom, og jeg og "gutinderne" jeg var i biffen for at se den. Jeg var den eneste, der ikke fandt Leonardo lækker. Det har jeg aldrig syntes, at han var. Men han har altid været en dygtig skuespiller. Og den Oscar, han for nyligt vandt, var velfortjent. Jeg har ikke set filmen, så jeg ved ikke, om den var velfortjent til lige præcis den film, men i hele hans mangeårige karriere havde han ikke modtaget en eneste Oscar. Det var på tide nu. Jeg synes at han var god nok. 

Jeg har dyrket alle de gamle Jenna Marble vids, og jeg ELSKER nogle af de kommentarer, hun giver. F.eks. som "They already make hotsauce, but why don't they make coldsauce for things that are too spicy?" Eller "Putting makeup on and painting on a canvas is basically the same thing: just don't sign your name at the bottom of your face. That's weird." Hun har endda et godt råd i et citat som dette: "Lots of kids make volcanos for science projects. Howcome more kids don't make earthquakes, by just showing up in class, shaking the table?" Det sidste citat, jeg vil indsætte for denne gang, er dette:
"Doughnuts aren't real nuts. Illuminati confirmed." Mange synes, at Jenna Marble er virkelig stupid, og at folk, som ser hendes videoer på Youtube er lige så snot-stupide. Det er vi muligvis. Men Jenna har over 16 millioner subscribers på sin kanal. Mange af dem, der skriver at hun er klam og burde begå selvmord og den slags, det er sgu folk, som enten hader sig selv ekstremt, eller som er så jaloux, at det grænser sig til det sindssyge. Med 16 millioner subscribers - lige nu, den 4. december klokken 30:33, har hun 16.678.363 subscribers). Jeg har fundet denne video:

Tjek hende ud på hendes kanal.

torsdag den 1. december 2016

Ting sker i mit hoved

Jamen, hej, og velkommen til DECEMBER! Det er i dag, juletræet skal frem fra dets støvede semi-grav inde i skabet, hvor det har stået de sidste... Tja, siden februar, vel egentlig. Det var i hvert fald sidst i januar/først i februar, da vi pakkede det væk ved sidste jul. Meeen - det er jo heldigvis en jul lige om hjørnet!

Julehumøret er ved at være landet. Jeg mindes ikke at have hørt en eneste julesang endnu, men jeg har da set nogle af de gode gamle juleafsnit fra den Simpsons-collection-box, jeg gav René for nogle år siden. Jeg har skrevet stort set alle julekortene, og de er klar til at blive sendt - portoen mangler, men det klares via sms. Regner jeg med.

Jeg har naturligvis ligget med fødderne oppe i dag, og endda i flere timer (jeg har stadig vand i benene), men har siden klokken 16 eller sådan noget, tilbragt al min tid på numsen. Jeg har så, hvordan man så end gør, forvredet min ankel. Ja, siddende. Hvor irriterende er det lige på en skala fra 0 til FUCK! Lad mig lede jer lidt på vej - det starter med "F".

Og lige om lidt går jeg i seng, for klokken er kvart over 3 om natten. Hell yeah, ellers havde jeg ikke opdaget at det var den 1. december før jeg vågnede op, glad og frisk i morgen. Narh. Who am I kidding. Jeg er aldrig frisk. Eller glad. Eller vågen. Til gengæld er jeg blevet god til at stege Chicken Tandoori fra Dit Valg (et af Coops egne mærker). Det smager simpelthen så godt! Især når det bliver stegt på min splinternye GreenPan (som er bordeaux og ikke har en eneste grøn plet - men til gengæld var pappet, den kom i, ganske grønt, og jeg fik en masse information om sund mad) hvor jeg ikke behøver at bruge fedtstof. Vi har prøvet mikroovnen, men det er bare ikke det samme.

Men til alle der har fødselsdag i dag (denne hilsen er dog specielt rettet til Katja, der ikke læser med på denne blog, men som jeg sender en hilsen alligevel - Endelig blev du voksen! Det kunne heller ikke blive ved med at gå. Man kan ikke være 35 for evigt, vel? Håber din 36-års fødselsdag bliver genial 💓): TILLYKKE!

Nå, Emma er på rov, hun vandrer hen over mit skrivebord og tygger på alt, så nu slukker jeg min computer, slukker lyset og lægger mig op i sengen, slapper af og ser, om jeg mon ikke kan falde i søvn. Jeg er faktisk også ret træt, og noget siger mig, at jeg bliver vækket tidligt i morgen. Om ikke andet, så klokken 11, når vækkeuret ringer, og det er tid til medicin. Suk. Tænk engang - piller hver dag, resten af mit liv. Hader de lortepiller. Man vender sig sgu aldrig til dem.

Apropos de piller, er jeg begyndt at få absencer igen. Ganske små, korte øjeblikke, hvor jeg forsvinder helt, som ofte smider jeg en ting fra mig, hvis jeg f.eks. har en leverpostej i hånden (vi har måtte smide mange af dem ud, fordi de landede på gulvet med bunden i vejret, og låget et andet sted. Ofte er jeg meget konfus, og blander ting sammen. Hvis jeg sidder ved mit bord, og ser på fjernsynet, sidder jeg i samme position, som jeg gjorde i den lejlighed, vi kom fra, før vi flyttede hertil. Derfor, når René rejser sig op og går på wc, ser jeg ham indtil han er gået forbi mig, og så "ser" jeg ham i den gamle lejlighed for resten - men lige så snart jeg "husker" at vi bor et nyt sted, ændrer alt sig jo, og så er jeg med igen. Ofte vågner jeg selv, f.eks. fra en middagslur, og når jeg åbner øjnene, skal jeg ikke alene først huske hvor jeg er, men også hvordan det er lejligheden ser ud. Det er højst mystisk.