Jamen, hej, og velkommen til DECEMBER! Det er i dag, juletræet skal frem fra dets støvede semi-grav inde i skabet, hvor det har stået de sidste... Tja, siden februar, vel egentlig. Det var i hvert fald sidst i januar/først i februar, da vi pakkede det væk ved sidste jul. Meeen - det er jo heldigvis en jul lige om hjørnet!
Julehumøret er ved at være landet. Jeg mindes ikke at have hørt en eneste julesang endnu, men jeg har da set nogle af de gode gamle juleafsnit fra den Simpsons-collection-box, jeg gav René for nogle år siden. Jeg har skrevet stort set alle julekortene, og de er klar til at blive sendt - portoen mangler, men det klares via sms. Regner jeg med.
Jeg har naturligvis ligget med fødderne oppe i dag, og endda i flere timer (jeg har stadig vand i benene), men har siden klokken 16 eller sådan noget, tilbragt al min tid på numsen. Jeg har så, hvordan man så end gør, forvredet min ankel. Ja, siddende. Hvor irriterende er det lige på en skala fra 0 til FUCK! Lad mig lede jer lidt på vej - det starter med "F".
Og lige om lidt går jeg i seng, for klokken er kvart over 3 om natten. Hell yeah, ellers havde jeg ikke opdaget at det var den 1. december før jeg vågnede op, glad og frisk i morgen. Narh. Who am I kidding. Jeg er aldrig frisk. Eller glad. Eller vågen. Til gengæld er jeg blevet god til at stege Chicken Tandoori fra Dit Valg (et af Coops egne mærker). Det smager simpelthen så godt! Især når det bliver stegt på min splinternye GreenPan (som er bordeaux og ikke har en eneste grøn plet - men til gengæld var pappet, den kom i, ganske grønt, og jeg fik en masse information om sund mad) hvor jeg ikke behøver at bruge fedtstof. Vi har prøvet mikroovnen, men det er bare ikke det samme.
Men til alle der har fødselsdag i dag (denne hilsen er dog specielt rettet til Katja, der ikke læser med på denne blog, men som jeg sender en hilsen alligevel - Endelig blev du voksen! Det kunne heller ikke blive ved med at gå. Man kan ikke være 35 for evigt, vel? Håber din 36-års fødselsdag bliver genial 💓): TILLYKKE!
Nå, Emma er på rov, hun vandrer hen over mit skrivebord og tygger på alt, så nu slukker jeg min computer, slukker lyset og lægger mig op i sengen, slapper af og ser, om jeg mon ikke kan falde i søvn. Jeg er faktisk også ret træt, og noget siger mig, at jeg bliver vækket tidligt i morgen. Om ikke andet, så klokken 11, når vækkeuret ringer, og det er tid til medicin. Suk. Tænk engang - piller hver dag, resten af mit liv. Hader de lortepiller. Man vender sig sgu aldrig til dem.
Apropos de piller, er jeg begyndt at få absencer igen. Ganske små, korte øjeblikke, hvor jeg forsvinder helt, som ofte smider jeg en ting fra mig, hvis jeg f.eks. har en leverpostej i hånden (vi har måtte smide mange af dem ud, fordi de landede på gulvet med bunden i vejret, og låget et andet sted. Ofte er jeg meget konfus, og blander ting sammen. Hvis jeg sidder ved mit bord, og ser på fjernsynet, sidder jeg i samme position, som jeg gjorde i den lejlighed, vi kom fra, før vi flyttede hertil. Derfor, når René rejser sig op og går på wc, ser jeg ham indtil han er gået forbi mig, og så "ser" jeg ham i den gamle lejlighed for resten - men lige så snart jeg "husker" at vi bor et nyt sted, ændrer alt sig jo, og så er jeg med igen. Ofte vågner jeg selv, f.eks. fra en middagslur, og når jeg åbner øjnene, skal jeg ikke alene først huske hvor jeg er, men også hvordan det er lejligheden ser ud. Det er højst mystisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar