Kærlighed og æblekage

 Jeg har virkelig meget, jeg skal have gang i, men det er lidt som om jeg ikke har noget energi. Jeg har ingen... Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det. Jeg synes at jeg har forsøgt at række ud til min mor så mange gange, og hun bliver ved med at afvise mig. Jeg er på et punkt nu, hvor jeg faktisk tænker "Fuck hende". Jeg er rent faktisk mere bekymret for min far. Jeg ved, at min far godt kan klare sig selv, men jeg ved også, at han elsker min mor og har skidesvært ved at bo sammen med hende. Og hvem har ikke det? Hvem har ikke svært ved at være sammen med en alkoholiker 24/7? Jeg ville selv være blevet skør oven i  hovedet. Min mor bliver ondskabsfuld, når hun drikker, og jeg må nok erkende, at jeg efterhånden som sandheden bliver afdækket, hælder mere og mere til min fars side. Han må have det så svært, og jeg har det enormt dårligt med det. Jeg kunne enormt godt tænke at fortælle ham det, men... Ja.

I næste uge skal René til psykolog igen. Det skal han generelt hver tirsdag. Men han fik, den første gang, en dvd, da han kom hjem, med musikvideoer af sange, som jeg virkelig elsker og som får mig til at tænke på ham, når jeg lytter til dem. I nat har jeg sammensat en liste af sange, i alt 17, så hvis jeg er lidt mere ukritisk, kan der blive en kærligheds-cd vol 2 og 3 også. Det er bare meget sjovt, synes jeg. På den anden side - 17 sange spredt ud over 2 dvd'er er jo 8 på den ene og 9 på den anden - og det er nok en perfekt længde. Ikke på dvd'en, men på Renés koncentrationsevne, når det kommer til musik. Den første havde 13 numre på - og det var nok en tand for meget, selvom jeg ikke føler, at jeg kunne skære nogen af dem fra.

Jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg kaldte den første cd. Jeg må se, om jeg kan finde den et sted i hans gemmer derovre. Men ligger den ved hans computer eller hvad? Nå. Hvis jeg har en brændingsliste parat til tirsdag, kan jeg bare lige brænde én eller begge skiver med det samme - og evt. søge efter coveret til den cd, jeg lavede til ham, og kopiere temaet til en vol 2 og en vol 3.

I nat, hvor jeg ikke har sovet, har jeg lavet 6 af disse:

Jeg ved ikke, hvorfor jeg lavede 6. Grådighed, vil jeg tro. Men jeg har brugt 2 poser færdiglavet æblegrød, 200g rasp, 100g sukker, ukendt mængde flydende margarine, som gerne skulle passe nogenlunde med 100g fast margarine (jeg tog ikke mål af det, jeg fyldte bare på), flødeskum på dåse (jeg ved heller ikke, hvorfor jeg har sådan noget stående. Jeg bruger stort set aldrig flødeskum. Måske er det derfor jeg troede jeg fik en fiks idé. Det smager fælt og smelter lynhurtigt), samt jordbærmarmelade. Normalt bruger man vist ribsgelé. Men det er altså ikke alle, der bryder sig om ribsgelé. Nå. Men med portions-æblekager som med æblekager i skåle: Sukkerrasp og grød lagvis, startende og afsluttende med sukkerrasp. In i køleskabet med lortet, og så ud når de skal bruges, på med flødeskummet - hvis man vil have det på. Det er også meget hensynsfuldt at sætte både flødeskum, marmelade OG ribsgelé ind ved siden af, så folk selv kan vælge om de vil have det på, og hvor meget.

Klokken er kvart over ti om aftenen, og jeg er SÅ meget klar til at gå i seng lige nu. Jeg har været oppe i 2 timer i dag eller sådan noget. Jeg har bare en af "de dage", plus at jeg ikke har sovet i nat. Jeg har besluttet mig for, at jeg her i weekenden vil se, om jeg kan finde kræfter til at få anmeldt en plade, jeg har en bestemt i tankerne, mener den er fra 2011, men jeg er ikke sikker endnu. Jeg glæder mig dog til at dykke ned i den.

GOD IS DEAD.

Halløj!

I går, for helvede, i går. Jeg magtede bare ikke det der "madlavning", og René havde for ondt. Alle de steder vi har bestilt pizza fra inden fra det sidste år har virkelig været mere end skuffende, så til sidst gik jeg med til Dominos. Jeg har ellers været vedholdende i mit "NEJ!" fordi vi bestilte derfra engang, og det var den tørreste pizza i verden. Så jeg sammensatte en pizza, hvor der udover det normale tomatsovs og mozzarellaost, var ekstra mozzarellaost, kød og løg. Jeg valgte en tynd bund. Og jeg må indrømme, at pizzaen var TREMENDOUS! Det kan jeg sagtens klare igen!

Jeg har planlagt at jeg i dag vil pakke den lilla blæksprutte ud, og sætte den på mit hoved. Jeg har tænkt mig at gøre det, mens René er til psykolog, så han bliver overrasket, når han kommer hjem! Hehe. Jeg har også udtænkt en makeup, som jeg tror vil passe til. Men tager jeg makeup på før eller efter? Før, vil jeg tro.

Alright. Den lilla blæksprutte has been unwrapped and oh my GOODNESS (yeah, it's "bad girl gone good" now) den er smuk. Den sidder (med besvær) på mit hoved netop nu. Jeg har taget nogle billeder. Lad mig sige: Jeg har ikke en eneste OUNCE of idea what I'm doing with that wig cap. Og jeg har svært ved at få parykken til at sidde fast i nakken, fordi den der wig cap ikke vil som jeg vil. Men jeg vil da introducere verden for mit nye look netop nu (mange timer efter billederne blev taget - jeg har endda fjernet makeuppen igen):

Håret er virkelig langt og lækkert, og jeg synes at det er cool at en simpel gennemredning af håret med den medfølgende børste bringer, ikke alene glansen tilbage til håret, men også formen på krøllerne! Først var jeg nemlig bange for at rede det, fordi jeg troede at jeg måske ville ødelægge krøllerne. Jeg ved ikke, hvilken sten jeg har ligget under de sidste 20 år. Men i hvert fald er jeg fancy as F., og Renés psykolog synes at jeg ligner en Hollywood stjerne. Haha. Det tror jeg dog mest hun sagde for Renés skyld. Jeg sendte et billede til ham mens han sad og ventede derude, og han har vist hende det. Han viser hende billeder af mig konstant. Hun synes at jeg er meget smuk. 

Jeg tager billeder af mig selv konstant, fordi jeg elsker makeup, og jeg "tester" nye looks stort set hver dag. Ofte har jeg flere forskellige slags makeup på i løbet af en dag, eller kun lige indtil jeg har fået det foreviget på kamera. Min telefon er fuldstændig OVERFYLDT med billeder af mig selv. Totalt Kim Kardashian, bare uden the hotness. Ikke at jeg synes at Kim er hot, men jeg må nok se i øjnene, at hun er smukkere end mig, selvom min mand ikke er enig. Jeg er vel egentlig heller selv helt overbevist om at Kim Kardashian er smuk, men hun er i hvert fald smukkere end jeg er, ifølge de normale standarder. Sådan er det. Jeg tror, at jeg vil begynde at slette nogle af alle de mange billeder - for jeg har dem jo på computeren. Jeg har en mappe på min computer dedikeret til Rikkes hår og makeup. Well how about that!

Fuck, denne paryk er mægtig. Der er bare så sindssygt meget hår! Jeg er faktisk meget begejstret. Jeg vil tage nogle flere billeder (i bedste Kim K. stil, når nu jeg havde fat i hende før) og sende dem til min svigermor. Hehe. Imma make her so proud! 💓

Svigerfar er syg. Big time. Ligger på hospitalet og har det virkelig skidt. Ingen ved, hvad han fejler. Jeg har det ekstremt dårligt over det. Især fordi jeg ikke har besøgt ham. René var derude i dag, fordi han alligevel skulle til psykolog. Skulle han ikke til psykolog, var jeg taget med. Jeg er bange for at se ham, for jeg har hørt at han har tabt mange, mange kilo, og René sagde, her til aften, at han er askegrå i huden... Jeg bryder mig ikke om at folk jeg holder af er syge. What the HELL, God?! Can't you do ANYTHING right??? Oh yeah. THERE IS NO GOD. GOD IS DEAD. Or did he just didn't get one of those invites I sent out to all cool people/gods/goddesses/heroes and heroines when I was tryin' to figure out what the FUCK is going on in the world?!?!?!

Hairy!

Smarte her havde ikke undersøgt, om det nu var rigtigt, at "Say10" overhovedet stadig var skemalagt til at udkomme i dag. Og nej. Nogen siger juni, andre oktober. Men jeg er bare så bummed out lige nu, jeg har ventet HELE fucking dagen.

Men, kan man så sige, har jeg gjort noget andet. Jeg har simpelthen købt en paryk. En paryk - syntetisk, fordi tanken om andre menneskeres hår på mit hoved lidt sådan... ikke falder mig lige for - som har den smukkeste lilla farve! En meget dyb, mørkelilla farve. Jeg er meget spændt. Det er ikke normalt noget, jeg kunne forstille mig, at jeg ville gøre, og jeg har tænkt over det i snart et halvt år. Ikke lige med den farve, men bare parykker generelt. Jeg kan ikke farve mit hår, pga. alt det grå, og jeg synes at tanken om at man kan skifte frisure og farve som man vil, er tiltalende. Jeg har købt en, som har samme farve som Corinnes hår, hende fra Threadbanger fra Youtube. Man, I love those two. Og hendes hår er skidesmukt, når det er nyfarvet. Jeg har bare ikke valgt det glatte hår, men det "wavy" hår. Bølgede, skal det nok oversættes til, selvom jeg nok ville kalde det for krøl.

Jeg har bestilt den hos www.donalovehair.com og den har fået supergode anmeldelser - både i farve, materiale, levering - det lader til at alt ved den er godt! Den kostede mig $119.00 - ca. 818kr. Farven skulle angiveligt være meget smukkere end på dette billede, og der er da også en "rigtig" model på siden med netop denne paryk på, og jeg siger bare WOW!!! Det er fandeme noget der rykker! og 66 cm hår er alligevel en del, ikke? Der står derinde, at man skal vaske sine syntetiske parykker med babyshampoo, ikke bruge balsam, og ikke føntørre dem, men rede håret med en bredtandet kam/børste både før og efter vask, og presse vandet ud af dem i stedet for, og derefter lade dem hænge og tørre. Jeg glæder mig sygt meget. Der er 2-3 dages leveringstid for de parykker, som de har på lager, og der er en af dem, som har anmeldt parykken her, som skriver at hun fik sin 2 dage efter hun havde bestilt den! Og det er i øvrigt et kinesisk firma, som sender fra Kina. Wauw. Hvis den der paryk er så lækker, som jeg tror den er - then I must have more! I'm coming for that silky hair!

Tragedier og kærlighed

FUCK! Der er allerede gået 1 time og 5 minutter af den 14. februar, og Marilyn Mansons plade er endnu ikke at finde! Jeg er lige så langsomt ved at blive sindssyg! Det, jeg har kunnet finde, er nemlig så usandsynligt fedt, at jeg næsten fik en orgasme af at lytte til det. Han beskriver selv pladen som en mellemting mellem "Antichrist Superstar" og "Mechanical Animals". How great is that???!!! Jeg er så spændt! Skal jeg bestille pladen på nettet, eller kommer den op på Spotify Premium? I DON'T KNOW! Jeg er dødnervøs for at jeg er nødt til at vente ( = at jeg skal bestille den).

Mandag den 13. har ellers været en anderledes dag. Det hele startede egentlig ud med at være en god dag. Vi skulle til tandlægen, jeg glædede mig som en gal, for jeg elsker at gå til tandlægen. Jeg var dog lidt bekymret for regningen. Da vi kom derop, var de lidt forsinket pga. et møde, men fordi mine tænder var næsten i perfekt stand, skulle der bare en let tandrensning til - jeg havde ikke engang særlig meget tandsten. Det blev 326 kroner. Men der skete så det, i den korte tid, jeg var derinde, at fordi jeg havde været lidt småstresset over regningen og alt det, plus at jeg var træt, at jeg faldt i søvn i stolen og vågnede med et sæt fordi tandlægen  sagde "Så, Rikke, så må du gerne skylle". Det er enkelt nok, ikke? Nej. Ikke når man har store kasser og vasken er ufatteligt tæt på. Det er stort set umuligt at ramme vasken, når man skal spytte ud. Det behøvede jeg dog ikke at spekulere så meget over, eftersom jeg kom til at vælte glasset, fordi jeg var forvirret, fordi jeg lige var vågnet. Mine bukser var gennemblødte på venstre side, og min T-shirt og den tanktop jeg havde på indenunder, var også gennemblødt på venstre side. Plus at der var vand overalt, og jeg havde vand og det der pudsemiddel i munden. Men jeg stod og fnisede med klinikassistenten (en af dem) mens René var inde. Han havde 3 huller, og det blev konstateret, at det højst sandsynligt kommer af mundtørhed, som er en bivirkning fra det meste af den smertestillende medicin, han får. Der blev aftalt en ny tid til ham i marts måned. Da vi så blev hentet, sad jeg på et sæde (det var en minibus fra Movia Flextrafik) som havde en eller andet form for varmeapparat i sædet foran. Så mine i forvejen hævede og meget smertende fødder havde det ikke let. Da vi kom hjem, var det første, jeg gjorde, at smide skoene.

Derefter lavede jeg noget mad. Jeg ringede til min farmor imens. Vi snakkede i ca. 15 minutter, så kom min far (inde hos hende). Jeg sagde til hende, at jeg gerne ville tale med ham. Jeg sagde, at jeg ikke havde ringet og sådan rigtigt "presset min mor" for den kop kaffe, som vi havde snakket om, fordi jeg ikke ville have at hun skulle fatte mistanke til, at min far har fortalt mig ting - det har han sagt til mig, at jeg aldrig må fortælle hende. Han sagde til mig, at han har grædt hele formiddagen. Hun skulle have fjernet gipsen på sit håndled på onsdag, men havde flyttet tiden til i dag. Men i dag kunne hun så ikke alligevel, fordi hun havde "ondt i fødderne". Min far sagde "Jeg tror, at hun har fået en hjerneskade, hun kan ikke selv tænde sine smøger, hun kan ikke fylde et glas, hun kan ikke tænde for fjernsynet eller bruge telefonen. Hun har ikke været i bad siden engang i efteråret, hun stinker simpelthen så meget." Han har tidligere sagt, at hun ikke kan gå, og at hun ikke længere f.eks. renser negle, spiser og den slags. Han har fortalt mig, at hun går dårligere end min farmor, som er 91 år. Han sagde til mig i dag, at han snart ikke kan holde det ud længere. Vi blev enige om, at det, der måske skulle til, var lidt "vold". Så at jeg skulle komme ned til hende, uanset om ville have det eller ej, så hun kunne se min reaktion, og måske indse, at hun skal have hjælp.

Jeg ringede så til min mor, som sagde, at der er "så meget i denne uge", selvom jeg ved det er løgn. Jeg sagde "hvad med weekenden?" og det kunne hun ikke svare på. Jeg gik med til at skyde det til næste uge, fordi jeg selv har hænderne fulde i denne uge. Da jeg så kommer ind med maden, og vi skal til at spise, ringer Renés mor. Renés far er indlagt, med ambulance og det hele, efter lægens ordre. Han kan dårligt gå, han spiser ikke, og hans hud er gul. De kan ikke finde ud af, hvad han fejler, andet end at nogle blodprøver viser, at de røde og hvide blodlegemer ikke er i balance. Han har været syg siden før jul, hvor han fik lungebetændelse.

Nå. To syge mennesker, som jeg holder meget af. Vi fik spist vores mad, og jeg besluttede mig for at tage en lur. Jeg vågnede fordi telefonen ringede. Det var så Kirsten. Kirsten og Basse skulle have været her i morgen, til en kop kaffe, men Basse er tilsyneladende blevet syg. Han sover i døgndrift. Det er muligvis noget vitaminmangel, men kan også skyldes hans svære depression.

De har ting... Det er meget at skulle rumme på én dag. Jeg har fældet 5-6 tårer. Det ligner mig ikke. Det ville være mere Rikke Aagren, hvis jeg havde grædt hele dagen. Men det har jeg ikke. Jeg er bange for at jeg er et sammenbrud nær. Men der er også muligheden for, at jeg er blevet stærkere. At jeg kan klare mere. Men der er SÅ meget uro inde i mig, jeg fatter slet ikke, at jeg kan sove. Jeg føler mig nervøs, angst og virkelig ... som om jeg er i færd med at miste ufattelige vigtige dele af mit liv på en meget hurtig og grum måde.

Til gengæld, og det vil jeg gerne sige: René er den bedste mand og ven, man kan få. Han er så støttende igennem alt, ligesom jeg forsøger at støtte ham, når han gennemgår noget. Han er simpelthen så dejlig. Nu, hvor det er valentinsdag, vil jeg gerne offentliggøre et brev, jeg har skrevet til ham, sådan lidt som et "open letter" - egentlig mest for at forevige min kærlighed lige her, for jeg har givet ham brevet, og han blev superglad.

Det lyder således:

Når jeg drømmer om kærlighed, drømmer jeg om dig. Når jeg tænker på min fremtid, ser jeg dit smilende ansigt for mig. Når jeg fryser, behøver jeg blot at forestille mig din stemme hviske søde ord i mine ører – din stemme er som en helende balsam for enhver katastrofe. Når jeg tænker på skønhed, ser jeg din aura af kærlighed. Du er alt, hvad jeg behøver for at kunne eksistere. Af og til, når jeg tænker på dig, begynder mit blod at bruse igennem mine årer, og jeg føler mig nærmest helt beruset. Jeg får en kildende fornemmelse i maven, hver gang jeg tænker på alle de sjove timer vi tilbringer sammen, og jeg bliver altid glad for at se dig, når vi har været adskilt – også selvom det drejer sig om minutter. Efter alle de mange år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder, bliver jeg stadigvæk helt varm, fordi du stadig – hver eneste dag – husker at sige at du elsker mig, og jeg kan se på dig, og høre på din stemme, at du mener det.

Jeg elsker også dig. Så højt, at det af og til føles som en smerte. Men det er okay. Det er godt, det er en lækker smerte. Fordi mit hjerte ved, at selvom det gør ondt fordi det er fyldt til bristepunktet med kærlighed – så er det gengældt. Og det helt tossede er, at jeg har kendt dig i 16 år, og stadig har lyst til at kende dig mere, elske dig mere, der er ikke fysisk plads, men jeg vil bare have mere af dig ind i mit liv. Du er noget af det smukkeste, jeg ved, vores kærlighed er smuk, og hvis den pludselig endte, ville jeg ikke vide, hvad der ville ske. Jeg ville nok visne bort og dø. Vores liv sammen, og nu på 3 år med vores dejlige lille datter, er perfekt, I hvert fald så perfekt det kan blive med den mængde af ”uvelkomne gæster”, vi må leve med hver dag.

Jeg har virkelig lyst til at gøre alt bedre – bare for din skyld. Det er ikke altid, det lykkes – men jeg har stadig lysten. Lysten til dig, os, vores liv sammen. Jeg har lyst til at gøre dig stolt og jeg har lyst til at bestige det højeste bjerg i verden, stille mig derop og skrige ud af mine fulde lungers kraft, at jeg har fundet den perfekte mand, og at han elsker mig.

Det tog lidt tid før du ”så” mig, men det var så meget det hele værd. Alle de års venten – jeg ville gøre det hele om igen, hvis jeg vidste at du ville vente der, for enden af de 6 år, med åbne arme og kærlighed i den størrelsesorden, som du giver mig nu. Jeg elsker vores humor, vores indforståede jokes, og jeg kan godt lide, at folk ikke sådan helt fatter os altid. Engang imellem er det meget rart at man ikke er så ”mainstream”, selvom det også er meget rart når folk forstår en.

Hvis jeg kunne, ville jeg lede hele verden igennem for at finde de bedste læger, og jeg ville betale dem med penge, jeg fik på en hvilken som helst måde, men helst med et banklån eller lignende, og så ville jeg græde og bide neglene helt ned knoerne indtil du vågnede op fra din operation, eller flere, hvis der skulle flere til, før dine smerter var fortid. Hvis jeg havde en hjerne, der kunne huske, og loven tillod det, ville jeg selv lave din ryg. Det ville tage flere års studier, og jeg ville bryde sammen mange gange – men tanken om, at du ville få mulighed for alle de ting, du ønskede dig af dit liv, den ville være nok til at drive mig frem. Det er jeg overbevist om.

Du er mit livs kærlighed. Min eneste ene, min sjæleven, min trofaste klippe, min bodyguard, du er den ilt, jeg indånder, du er en oase i en ellers udtørret ørken af elendighed. Jeg elsker dig så meget, at det ikke kan siges med kun 3 ord. Der skulle alle disse ord til. Jeg har mange flere ord, der gerne vil frem. Jeg kiggede lige hen på dig nu, og jeg blev så overvældet af din skønhed, selvom du sidder med ryggen til mig. Så jeg sidder faktisk og græder nu. Fordi jeg elsker dig! Det er det, jeg mener med, at det af og til ikke kan være inde i hjertet. Der er så meget kærlighed til dig i forvejen, at jeg slet ikke kan rumme det, og alligevel kommer der ekstra kærlighed i bassinet hver eneste dag... Det er utroligt at jeg stadig kan sidde oprejst... Hehe...

Tak fordi du lader mig være den, jeg er, selvom jeg ikke altid er den perfekte udgave af, hvad jeg kunne være... Jeg er et kompliceret menneske, hvad ellers er der at sige...? I LUV U BIG!

En andenplads er vel også okay?

I laughed so hard... Jeg ved ikke engang, hvordan jeg faldt over dette videoklip, men det er HILARIOUS. Fra Natholdet (på TV2), uploadet til Youtube på deres egen kanal den 2. februar i år:

"Denmark Second"

- Den stemme, der snakker i videoen, rammer sygt godt med den der Trump-snak, og ordene, der bliver brugt, er så meget "Trumpy" - I LIKE IT! Den er så sjov, mand, jeg har grinet og grinet, tror jeg så den 4 gange i forgårs (da jeg fandt den). 

Men ellers - har jeg ikke ret meget på hjertet for i dag. Jeg er allerede træt af "det nye Youtube", det er fandeme så irriterende! Man går i seng en aften og vågner op til kaos dagen efter... Ikke på min hitliste. 

Her er superstille... Er det fordi det har sneet? Nej, den smule gør sgu ingen forskel. Måske er det Renés hovedtelefoner, der gør udslaget. De plejer jo ikke at være der.

Anyways - der er morgenmad om lidt, så jeg kan lige så godt slutte af nu. Ville bare dele denne lille reklame med jer 😁

Have a nice day!

Endnu et "heldags-indlæg"

Uh... 4. februar. Not long to "Say 10"!

Jeg lå og skulle sove her den anden nat, og René var faldet i søvn. Fjernsynet kørte bare, og pludselig dukkede denne video fra Buzzfeedyellow op. Jeg tænkte ikke sådan nærmere over den, men allerede 2 eller 3 billeder inde begyndte jeg at vågne op, og jeg må indrømme, at både Filippinerne og USA overraskede mig.

Men denne pige/kvinde, sendte sit billede rundt til forskellige lande, og skrev "Make me beautiful". Så de forskellige lande havde frie tøjler i Photoshop til at forme lige præcis den ideelle kvinde ud fra hendes billede. Også Tysklands billede var en smule forstyrrende, da det nærmest fremstod som racistisk, hvor de andre (bortset fra Filippinerne og USA) var mere "afdæmpede". Det filippinske billede og det amerikanske billede er også i en sådan grad diametrale modsætninger, at det gyser en ned ad ryggen. Det er virkelig en skræmmende verden, vi lever i. Især for amerikanerne...

Jeg sætter videoen ind her, så kan I selv bedømme, hvad I tænker.

Hvad jeg ellers har foretaget mig siden mit sidste indlæg? Tjo... Jeg har set en masse Illuminati/satanic Hollywood videoer på Youtube. Af uvisse årsager interesserer den slags mig. Det er mig en gåde, at folk lægger så meget i det. Jeg tænker på dem, som laver disse videoer, de her jo bibelvers og ikke ret meget andet med som bevis - spekulationer. Noget, som hvis man vrider det hårdt nok måske godt kunne give det udfald, men som bare ser så meget "bedre" ud med en masse bibelvers om verdens forestående ende, og "the apocalypze". Jeg forstår ikke fascinationen af det - fra den side. I nat så jeg en dokumentar om Aleister Crowley (født 12.10.1875, død 01.12.1947). Jeg har aldrig sådan... kastet mig ud i at se /læse noget af hans. Fordi han har været sat sammen med sort magi og sexorgier har han bare aldrig ligesom "kaldt i min retning", hvor jeg mere har været draget i retning af Anton Lavey (forfatter af blandt andet "The Satanic Bible", født. 11.04.1930, død 29.10.1997). Selvom Lavey skrev Satans Bibel, som indeholder beskrivelsen af, hvordan man skal udføre magiske ritualer, så var det ligesom bare OK - det var nemmere at acceptere, fordi man bare kunne lade være  med at læse de kapitler.

Nu, hvor verden ser ud, som den gør, og jeg ikke tror på Gud, er der naturligvis "no chance in hell" for, at jeg vil komme til at tro på Satan.  At læse "Satans Bibel" var for mig som at læse en bog, som en person, med tanker som jeg kunne identificere mig med i filosofien, havde skrevet ned 11 år før jeg blev født. Men jeg er draget mod religion, jeg elsker at læse om religion - al religion. Også satanisme. Og selvom Laveys Church of Satan måske ikke helt var så meget omkring dyrkelse af Djævelen, men mere filosofien bag "egoet" i mennesket (jeg er på dybt vand her, hvor jeg forsøger at forklare mine tanker - tag det ikke bogstaveligt, hvis det lyder fuldstændig åndssvagt), men mere som en "hemmelig klub", hvor man kom, lavede de her ritualer, nærmest mere som et teater, hvor ikke alle var velkommen. Dybest set var det, Lavey lavede, det samme som Aleister Crowley, men ikke i nærheden af det omfang. Crowley tvang sine følgere til at have sex med dyr, ofre dyr - hans fald fra højderne skete faktisk, da en mand døde fordi han blev smittet med en sygdom efter at have indtaget blodet fra en kat, som var blevet ofret. Manden havde en hustru, som også var med i Crowleys "familie", og hun gik til pressen. Det gik lynhurtigt nedad derfra, og Crowley døde som en stofafhængig, fattig mand. Hvor Crowleys idé var at presse sine følgere så langt som muligt for at se, hvor villige de var til at følge ham, var Lavey mere bevidst om, at man ikke skulle nedbryde sit "selv" for andre, men derimod fejre sig selv, endda hver eneste dag, og at man skulle se ens fødselsdag som den vigtigste helligdag på hele året. 

Men hvor satanisme er spændende fordi den er mystisk og til tider uhyggelig, ingen ved sådan rigtig noget om den, medmindre de selv er satanister, og i så fald ved de sikkert mest om den gren de selv følger. Den religion, jeg finder allermest spændende, er kristendom, mere udspecificeret den romersk-katolske kristendom. Før Danmark blev oversvømmet af katolicisme, var vi nordboere tilhængere af "den traditionelle tro", eller "den gamle tro" - vi kan også sige "den nordiske mytologi" så alle ved, hvad der er tale om. Så kom katolicismen med middelalderen nogenlunde samtidig med vikingetiden, og 1500-tallet skete Reformationen, og Danmark gik i ca. 1518 over til at være lutheranere. I 1536 blev det forbudt at holde katolske messer i Danmark. I 1849 blev der via Grundloven indført religionsfrihed i Danmark. Så blev der indført folkekirker, i faktisk de fleste lande, hvor den lutheranske kirke var dominerende. Det var de især i Norden. Og så skulle man ikke selv "tilmelde" sig længere, men i stedet var man automatisk en del af folkekirken. Selvom man ikke er døbt. Når man bliver døbt, bliver man et af Guds børn. Hvis man ikke bliver døbt, er man dog stadig en del af kirken, men mere på en "officiel" måde. De skal jo også have penge ind på en eller anden måde. 

Katolicismen, som især omkring Vatikanet, Paven, hvordan det foregår det hele. Ikke så meget rygterne (man kan diskutere om det er rygter eller ej) om misbrug og pædofili, men om det hele som helhed. Det har en voldsom tiltrækningskraft på mig, og det skyldes da nok også især film og tv. But dammit, I love it. 

Jeg har sovet: 2½ time i nat, jeg er DØDTRÆT, var oppe klokken 7, og når René kommer hjem om lidt, fra indkøb med Katja, laver jeg noget mad, og så går jeg i seng. I NEED SLEEP! 

Okay. I have slept, made dinner, eaten and now I'm back and more bold and beautiful than ever before! Or something... 😉 Jeg lytter til "Formation" af Beyoncé. Hun har godt nok ændret stil igennem tiden. Det er vildt. Jeg kan godt lide "Formation". Det er faktisk god, der er mange af hendes sange, jeg er glad for, men der er også mange, jeg sådan lidt er nødt til at "rynke" på næsen af. En sang, jeg er vild med, er "Fever". Det er en coverversion, originalen er indspillet af Little Willie John  i 1956. En ganske god produktion. Madonna har også lavet en version, ikke lige så god dog, på hendes "Erotica"-album (udgivet 1992). Peggy Lee er også sluppet heldigt fra sin version i 1959. En anden sang, som jeg er fascineret af, er "I Put A Spell On You" i adskillige versioner, fordi der er så skidemange af dem! Originalen er indspillet af Screaming Jay Hawkings i 1956, Nina Simone har lavet en version i 1965, som faktisk er helt jazzy. Rigtig fed. Annie Lennox, som jeg er tilbøjelig til at holde af, har også lavet en version. Hendes udkom i 2014, som featured på hendes album "Nostalgia", men også featured i filmen "Fifty Shades Of Grey" - som jeg ærligt må indrømme jeg ikke har set, og sikkert heller ikke kommer til at se. Men den fedeste version, jeg endnu har hørt, er nok Marilyn Mansons. Hot diggity den er cool! Men Tim Currys version fra 1981 er virkelig fed, og Joe Cockers fra 2004 er også virkelig god. Ja, endda Bryan Ferrys version. Originalen er sådan set også fed. Af alle disse ved jeg ikke, hvilken jeg skal vælge. Dem, som skiller sig allermest ud, er Sonique (som jeg ikke har nævnt her, fordi jeg ikke bryder mig så meget om hendes version) og Marilyn Mansons. Joe er altid cool. Han har bare en af ´de der´stemmer.

Og jeg er faldet over en makeup-tutorial, som jeg virkelig synes er cool. Jeg lægger den op som det sidste emne i dag.

Det er fra filmen "Who Framed Roger Rabbit" fra 1988. Jeg så filmen for mange år siden, og har lidt glemt den, men det er en film med "rigtige skuespillere" og tegnede figurer som Jessica Rabbit her i denne video.  Jeg synes bare, at hende, som har lavet denne video, JBunzie, gør et virkelig godt stykke arbejde. I LIKE!

Og jeg løj. Jeg var ikke færdig. Jeg vil gerne afslutte HELT for i dag med at sige tak til Thomas for din betænksomme hilsen i mit sidste indlæg. Det var meget venligt af dig. Jeg skal nok få skrevet til dig en af dagene, der er bare så meget rod. Men hvem ved, måske kan jeg få noget godt ud af at få skrevet om det?

Vi skrives ved, mine kære læsere!