Monique Parent - en inspiration!

Monique Parent, en amerikansk skuespillerinde, som jeg mener mest har været med i b-produktioner, begyndte sin karriere i 1991, som 26-årig. Hendes første film var "Secret Games", og hun fik hurtigt gang i en karriere. Hun har en hjemmeside, www.uniquemonique.com, hvor der er links til forskellige ting, og man kan søge på hendes film, hvis man ikke gider at gå ind på IMDb og se på listen - hos Monique selv er der artwork fra både vhs, dvs og filmplakater. Jeg tror, at noget af det mest kendte, hun har været med i, er "The Fast and The Fierce" fra i år, samt "Jurassic City" fra 2015. Men jeg har ikke set noget af det, hun har lavet, så jeg ved det ikke. Hun har skrevet en bog, som kan hjælpe instruktører og skuespillere med at "deale" med "professionel nøgenhed", den hedder "Nudity on Film", og nej, jeg har heller ikke læst den.

Men selvom jeg aldrig har set en af hendes film eller læst noget hun har skrevet, så er jeg faldet pladask for hende på hendes Youtube kanal, Monique Parent. Hun laver mest makeup tutorials, og dem jeg elsker jeg tilfældigvis at se. "Fantasy Purple Makeup and Hair on a Mature Face" var den video, der lokkede mig til, og grunden til at jeg klikkede på den, var faktisk for at lære nogle tips til at hjælpe min mor, som har svært med makeuppen, efter hun er blevet ældre, og som er ked af det. Det var en spændende video, som gav mig et helt nyt syn på det der med at være gråhåret - man behøver ikke at være gammel fordi man er grå. Hun eksperimenterer meget med hårfarve i form af kridt. Det er spændende at se - det kan være en inspiration til når jeg selv er "gone gray", eller jeg kan foreslå det for min mor. I kølvandet på "Fantasy Purple"-videoen kom "Lavender Love", som var en lidt mere nedtonet udgave, og som en efterfølger "Lavender Love Part Two: Purple and Green Smokey Eye". Andre videoer, jeg har set, som har gjort et stort indtryk på mig, har været  "Harley Quinn", hvor Monique klæder sig ud som Harley Quinn til Halloween med de midler, hun har hjemme. Det er en slightly different Harley, end man ellers har set - det er den Harley Quinn, som er med i filmen "Suicide Squad" og ikke i tegneserien. Videoen "Too Raw. Too Personal. Way Too Emotional. Gifts. So Much Gratitude" fik mig til at sympati-græde, for hold da op, hvor var hun sød! Jeg har sjældent været så bevæget over at se et andet menneske få gaver.

I sine videoer snakker hun om løst og fast mens hun lægger makeup for sjov. Af og til skal hun noget bagefter - f.eks. en "girls night out" eller en "red carpet event", eller måske bare en date. Hun fortæller, at i filmbranchen bliver der ofte sparet penge på, at skuespillerne lægger deres egen makeup. Hun er i det hele taget megacool. Hun siger at hun er halvblind, stort set, og når hun skal læse små tekster, som f.eks. navne på øjenskygger og den slags, skal hun bruge sin "thingy" - det er så et rigtig flot forstørrelsesglas i en forgyldt ramme med en blå sløjfe på håndtaget. Selvom hun generelt set er meget "chatty", går det hele ikke op i sludder, og ofte siger hun ikke noget i lang tid. Der er ikke noget ukulele-musik i baggrunden, så ofte sidder man og spekulerer på, om ens lydudstyr stadig fungerer.

Hendes makeup tutorials er altid spændende, og for nyligt så jeg en video, hvor hun farvede sine rødder blå! Med kridt og en pensel (af den slags man bruger til hårfarve). Det var vildt sejt. Jeg tænkte "Hvis hun kan det, hvorfor kan jeg så ikke farve mit hår gult?" Derfor bestilte jeg farven straks efter at have set den video. 😁

Dette er videoen, direkte fra Youtube, med Monique Parent, som farver sine rødder blå. EXCITING!

Sympatispisning

Jeg er gået i gang med at renovere. Flere ting. Både mig selv og min hjemmeside. Jeg har netop været inde hos Amazon og bestilt den hårfarve, jeg ønsker at have. Jeg havde ellers for mindst 10 år siden sagt, at jeg aldrig ville farve hår igen. Men ved I hvad? Jeg startede med at farve hår da jeg var 14 år gammel. Min mor hjalp mig til at starte med, men senere hen gjorde jeg det selv. Jeg farvede hår helt frem til ... var det 2002 eller sådan noget? Da jeg var 22 år? Det er 8 år, hvor jeg reelt ikke ved, hvordan min egen, helt naturlige hårfarve har set ud.

Og jeg ved godt, at jeg bliver 37 år i næste uge. Jeg er for gammel til at have den farve, jeg har valgt. Og at jeg er på skideren, hvis mit forsøg på at farve hår kikser. Men inden i... Jeg er ikke 37 år inden i. Inden i er jeg 17. Jeg bliver nødt til at gøre dette. Jeg har ikke noget, jeg skal se anstændig ud for. Jeg arbejder ikke på et kontor eller et lignende sted. Jeg sidder på min flade røv og lægger makeup hele dagen, som jeg taget billeder af, mens jeg desperat forsøger at få mit kamera til at tage acceptable billeder med det lys jeg har til rådighed. Af og til sover jeg, laver mad eller går en tur. Ser TV eller skriver, eller tjekker noget på Youtube. Men makeup er i øjeblikket det helt store hos mig. Og hvorfor så ikke spice det hele lidt op med en smuk hårfarve? Jeg har endnu ikke præcis nogen plan for, hvordan jeg skal gøre, men jeg regner med, at det ikke er så helvedes svært. Jeg har jo prøvet det masser af gange. Faktisk er den estimerede leveringsdato min fødselsdag. Hehe. Det er min gave til mig selv.

Jeg er inde i en periode, hvor jeg lidt "clasher" med René. Han er konstant sulten, og jeg er stort set aldrig sulten. Forleden drømte jeg, at jeg var Donald Trump, og at jeg havde en kok, som lavede noget virkelig ... hvad kan man sige... Nogle omfangsrige, unødvendigt store og meget omstændige retter til mig, som jeg åd som var jeg en sulten løve. Da jeg vågnede (om morgenen), var jeg sulten, og det var jeg hele dagen, uanset hvor meget jeg stoppede i hovedet. Men jeg har udviklet "sympati-spisning". Jeg spiser ikke hver gang René spiser, men jeg spiser morgenmad og aftensmad, og af og til også frokost. Jeg er klar over, at man skal spise mere, men jeg er så... anti-sulten. Jeg har ikke engang lyst til at tænke på mad. Jeg får det sådan lidt smådårligt af det, faktisk, og når han så beder mig om noget, og jeg skal ud og sidde og smøre madder, omgivet af stank af ost, leverpostej og jeg ved ikke hvad... Jeg kan ikke ha' det, og af og til bliver jeg nødt til at sige nej til ham. Det har jeg det rigtig dårligt med.

Apropos det der med at sige nej... Jeg ser lige, at klokken er 02:16, og jeg har sagt nej til bakken (kattebakken) tidligere, fordi jeg lige ville lave æggesalat først. Nu havde jeg jo kogt æggene. Men nu er der fandeme gået mange timer. Jeg har både lavet æggesalat, mad til René, skyllet 2 par støttestrømper op, hængt dem til tørre, ordnet "the face" - der skulle fjernes makeuprester og puttes natcreme - jeg har også fået ryddet op i køkkenet, og opladet min mobiltelefon. Det eneste, jeg mangler, er Emmas bakke. Det må jeg sgu lige se at få gjort!

Sov godt, venner og jer, jeg kender!!! (jeg elsker når ting rimer)

En hilsen til svigermor, som holder den kørende. Det må være hårdt for hende, jeg kan lige se mig selv i den situation, det ville aldrig fungere. Jeg savner min svigerfar.

Fælles interesser

Oh my Gawd! Jeg er SÅ begejstret! Jeg har fundet en fælles interesse med René. Dem har vi ellers ikke ret mange af. Men det lader til, at jeg gjorde noget rigtigt, da jeg valgte at introducere ham for Lady Gagas musik. VI har set en masse om hende også, interviews og den slags, og han er lige så vild med hende som jeg er. Hvor er det skønt! Jeg har oplevet en total fornyelse af interesse i hendes musik efter jeg opdagede Renés begejstring, og jeg har set alt hvad jeg har kunne finde om hende, og dammit, det grænser sig til det sindssyge. Jeg ELSKER Lady Gaga!

(billedet er fra Youtube, det tilhører ikke mig)

Se evt. dette virkelig gode program, det et klip fra The Late Late Show med James Cordon, nærmere specificeret den afdeling af programmet, der hedder Carpool Karaoke, og denne gang er det med Lady Gaga. Det er fandeme SJOVT! Og godt. Jeg elsker at hun af og til synger "forkert". Hehe. Hun er dejlig. Og smuk og sjov.

En sødere, venligere og rarere person skal man simpelthen lede længe efter. Det er helt utroligt. Jeg er vild med dette afsnit, men glem endelig ikke Adele. 

(Begge disse, altså Lady Gaga og Adele, som jeg lige linker her, klip er fra et show vist på CBS, lagt op på Youtube)

Sørgelig fredag

Åh! 5 minutter over midnat. Det er endelig blevet den 15. april. Slut med den 14. april for i år. Det er den værste dag på året. Dagen hvor Peter Steele døde, i år for 7. gang. Jeg magter det ikke, og har sovet hele dagen. Jeg har dog også fået fremstillet noget, men mest af alt har jeg sovet. Hvor er det egentlig ... ironisk at Peter lige netop nåede at blive "born again christian" inden hans død, og datoen i år falder på Langfredag... Jeg blev så skuffet, da jeg fandt ud af, at han havde "fundet Gud". Jeg havde meget svært ved at acceptere det... Og det er så ligegyldigt nu, ikke? Han er jo død... Mit andet store "idol" (efter Axl Rose, som lidt er røget ud på et sidespor - for mig var han ikke mere værd, da jeg fandt ud af at hans egoisme ødelagde det Guns N' Roses jeg elskede så højt), Dave Mustaine fra bandet Megadeth, er jo også gået hen og er blevet kristen. Hvad sker der i verden? Jeg sætter mit lid til, at Marilyn Manson ikke går hen og bliver kristen. Jeg kan ikke bære hvis alle, jeg har set op til igennem mit liv, pludselig vender sig til alt hvad jeg virkelig afskyr. Jeg ved godt, at det er ret mærkeligt at jeg har det sådan, men ... ja. Jeg er nok bare meget påvirkelig, vil jeg tro. Jeg tror dog næppe, at jeg nogensinde vil kunne vænne mig til at være kristen selv, alene baseret ud fra at jeg synes en kristen person giver mig ro i sjælen, når jeg lytter til vedkommendes musik. Nu har jeg f.eks. hørt Marilyn Mansons sang, "Say10" en million gange, der er ingen video, jeg er ligeglad, den kommer sikkert på et tidspunkt. Jeg har det bare sådan, at inden for de første 3 sekunder - og jeg overdriver ikke - efter at den sang er sat i gang, har jeg identificeret den, og min puls er steget til 220, mit blod pumper rundt i årerne, jeg føler mig 10 meter høj og 20 år yngre. Det er den fedeste følelse, og hvis hele den nye plade, som også hedder "Say10" er så fed, så kan jeg sgu dårligt vente med at lytte til den! Jeg er så begejstret, at jeg nærmest bare har lyst til at ... Bryde ud i sang og dans ved tanken om en plade, som er en fusion mellem "Antichrist Superstar" og "Mechanical Animals" - det er den ultimative plade i min nuværende verden!

Derudover - i bedste påske-ånd, har jeg overvejet og mere eller mindre (med Renés "Jeg synes du ser smuk ud uanset hvilken hårfarve du har"-svar på mit "hvad synes du?") besluttet mig for, at mørkebrunt hår med masser af gråt hår er yt. Jeg skal have gult hår. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilken type jeg går efter. Jeg har nemlig to typer, som tiltaler mig rigtig meget. Denne mørke farve, som jeg har fundet på en af de makeup-artister, som nu arbejder i Kat Von D's Beauty-team, jeg snakker om Steffanie Strazzere, og jeg mener denne vidunderlige gule farve med mørke rødder:

Men denne lyse, neongule farve som denne kvinde fra kanalen "itslikelymakeup" på Youtube, er også en, jeg virkelig er forelsket i.

Man kan sige, at jeg sådan set (snart) er 3 år fra at fylde 40. Så jeg burde måske ikke gå rundt og farve mit hår gult. But then again: who the fuck cares. Jeg skal ikke på arbejde i morgen (jeg har nu heller ikke tænkt mig at farve det foreløbigt - jeg vil være HELT sikker før jeg foretager mig noget). Men altså... Det kræver vedligeholdelse, ikke kun af håret, men også af ansigtet. Makeup, hudpleje osv.  Men det står mig ret klart, at gul... Det er noget, jeg vil prøve. Jeg har overvejet at købe en almindelig gul og en neongul og blande de to. Eller farve lidt her og der med hver af dem. Jeg har tænkt mig at trække så lidt farve ud at mit hår som muligt. Derfor vil jeg nok gå mest efter det øverste billede, men jeg tror, at den nederste farve er vigtig for at opnå den øverste farve. I mit hår.

Hvis alt kikser - så er der altid muligheden for en burka. Jeg har set adskillige programmer om både afghanske kvinder og burkaer og hvordan de har det med dem kontra hvordan mændene har det med dem. Det er mit interessefelt lige i øjeblikket, sammen med terrorangrebet på World Trade Center, de to Twin Towers, men også Tower 7. Det er fascinerende! Jeg er sgu hoppet med på vognen: den amerikanske regering må have vidst noget på forhånd, det var ikke flyene, som fløj ind i bygningerne, der ødelagde dem - bygningerne blev ifølge flere eksperter, som har fundet spor af sprængstoffer og som har studeret lydspor fra "the event", simpelthen blæst ud af sprængstoffer, som var af en slags det amerikanske militær udviklede, meget få sekunder inden flyene ramte - både Tower 1 og 2. Plus at det brændstof, flyene havde med sig, end ikke selvom det blev antændt kunne varme stålet nok til at det kunne bøje - bygningerne var designet til at de skulle kunne tage at et fly ved et uheld fløj ind i dem. Men de blev fuldstændigt pulveriseret. Da flyet ramte Tower 1, kom der små eksplosioner 40 etager længere nede, og hele bygningen var nede på under 12 sekunder.

Jeg har alt for få timer i døgnet!

Jeg fik en buket blomster af René og hans mor i onsdags. Hvide tulipaner. Jeg har ikke fortalt René, at tulipaner er på den liste over blomster som katte ikke kan tåle. Og hvis der er noget, Miss Emma er interesseret i, er det blomster, der kommer UDEFRA, som dufter af jord og friskhed. Jeg satte den højt oppe på en reol, men var konstant bange for, at hun ville begynde at kravle op og æde af den. Så til sidst  valgte jeg at smide den ud. Selvom hvide tulipaner er min yndlingsblomst... Men René ved det nu, og jeg giver ham listen over blomster og planter, han ikke må tage ind i lejligheden. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så har han faktisk selv fundet en hjemmeside, hvorpå det står.

Jeg har lavet en masse i løbet af denne weekend, især i går, og min hjerne er på off-mode igen i dag. Til gengæld har jeg fået nye puder til mine hovedtelefoner, og i stedet for pleather, som de er født med, er disse lavet af velour, og under bøjlen der går over hovedet, sidder der 4 mindre puder, som er så bløde, at jeg faktisk slet ikke kan mærke at jeg har headsettet på. Det er et sæt Sennheiser HIFI RS 170 og selvom disse puder ikke passer til, og er limet på med dobbeltklæbende gulvtæppetape, så føles hovedtelefonerne vægtløse. De er trådløse, og jeg kan bare gå rundt som det passer mig. Linket fører til min side af anmeldelser. Det er en gammel anmeldelser, og siden jeg anmeldte det, har jeg skiftet de genopladelige batterier ud med almindelige batterier. Jeg planlægger at købe nye genopladelige batterier, men i stedet for at genoplade dem i hovedtelefonerne på standeren, vil jeg købe to sæt og sørge for, at det ene altid er opladet i en oplader - sådan en har jeg nemlig! Mit fantastiske sæt hovedtelefoner bruger 2x AAA-batterier. Mener det var i lørdags, de kom. I lang tid (siden efteråret) har den ene pude været fæstnet til hovedtelefonerne med en hårelastisk af BLAX-typen, fordi jeg (når jeg har haft epileptiske kramper) har tabt det så mange gange at de "hængter", der skulle sørge for, at det kunne sidde fast, var faldet af i den ene side. I lang tid har jeg været sådan lidt ligeglad, fordi det ikke berørte mig. Men da jeg fik da jeg fik de nye velourpuder på - oh man, jeg var solgt! Hvert minut, jeg lytter til musik, føles som en miniorgasme!

I morgen, tirsdag (jeg har ikke været i seng endnu, så det er stadig mandag hos mig), skal jeg tage mig af 3 ting: læse min medicinske profil på René op, læse de "taknemmelighedspunkter" op for ham, som "han" skrev til sin psykolog i den tid han gik der, og som det sidste vil jeg gerne gennemgå mine tanker om 9/11, omkring World Trade Center bygningerne - de tre, der faldt der. Ja, tre. For jeg har set en dokumentarfilm, der rejser en del spørgsmål, og jeg ønsker at snakke med René om dem, ikke fordi jeg skal bruge det til en flyvende fis, men fordi jeg lidt er en "conspiracy-ho". Jeg vil godt nok sige, at ham, der påstår, at Princess Diana, som døde i 1997, ikke døde, men i stedet blev til eller hele tiden havde været en mand, og faktisk i virkeligheden er selveste David Furnish. Hvis navnet ikke siger jer noget, er det Elton Johns mand. Jeg kan godt se problemet i, at moderen til Englands kronprins to sønner var blevet forlovet med en muslimsk mand og havde tænkt sig at gifte sig med ham. Det ville have givet en masse problemer i det engelske kongehus, og naturligvis har der været snak om, hvad der kunne gøres. Men no way in hell er Diana Spencer og David Furnish den samme person. Og at den ældste af Dianas sønner, William, har giftet sig med en smuk kvinde, Kate, der tilsyneladende kopierer sin mands afdøde mors tøjstil, bare med et "mere moderne touch up" kan have flere årsager. Men ham, der laver de videoer, jeg kan ikke huske, hvad han hedder, men han har et ton af "Brad Pitt is a Woman", "Angelina Jolie is a Man" og både Charlize Theron, Britney Spears Beyoncé OG Lady Gaga er alle "Illuminati Queens" - men den største af dem alle er vist Madonna. Jeg er ret sikker på, at manden, som laver dem har en kanal der hedder noget i retning af "Black Child Production". Jeg følger mere med i "SpyKitten" fordi det er så tosset (lige så tosset som Black Child, men bare mere ... det er ikke sådan "Han er i virkeligheden en kvinde", det er mere tosset i almindelig 'forstand').

Lige nu har jeg en 3 sider lang liste med videoer, jeg skal se. Om filmstjerner fra 1950'erne, om egyptologi, om både jordens og menneskets oprindelse, om diverse historiske figurer, diverse politiske figurer og religion (kristendom, satanisme, scientology, kabbalah og illuminati). I got a lot (Uh, det rimer!) to see! I dag har jeg set en dokumentar, lavet af Raphael Te... Jeg kan ikke huske hans efternavn. Noget med z i, i hvert fald. Nå, den handlede om "COBRA Gypsies" i indien, og den var faktisk spændende. Men han snakkede så sært. "This man and his son are going to teach me to catch a cobra" sagt på en hæs, måde, sådan lidt som man kunne forestille sig at helten i en actionfilm ville sige, når han havde løst alle problemer og var  på vej væk fra "THE CRIMESCENE" med den lækre dame og en endnu lækrere slutreplik. Eller halvt sammenknebne øjne, hvid tanktop, beskidt af alt muligt sært, blandt med masser af blod, men aldrig hans eget, og så siger han for sig selv, med den mest hæse stemme, så hæs, at nogen ville anbefale ham at gå lægen for at blive tjekket for halsbetændelse: "Yippiekayae, motherfucker" og så tager han en håndgranat op af lommen, bider ringen af med tænderne og smider granaten ned i skakten (jeg ved ikke hvilken skakt, det lød bare cool). Jeg var så fokuseret på hans stemme at jeg ikke har set halvdelen af videoen. Haha.

Jeg vil, må og kommer til at eje en symaskine på et endnu ukendt tidspunkt i mit liv - men jeg kommer til at have en! For jeg har set coolirpa. Coolest Youtubekanal ever! Ej, det passer ikke. Men det er så interessant! Jeg syede meget da jeg var yngre. Hvorfor ikke gøre det nu? Jeg må lave en liste, hvor jeg kategoriserer mine hobbies, hvilke der er vigtigst og kræver mest tid, og jeg i det hele taget gerne have en mere struktureret hverdag. Jeg må lave et skema. Et dags-skema. Og aftenskema. Fuck, jeg har tavlt!

TO MY MAN!

Min dejlige mand har fødselsdag i dag! 41 år bliver han. Vi har været gift i 9 år, og alligevel spørger min farmor stadig mig, om hun må ringe til ham og sige tillykke med fødselsdagen, og om hun skal ringe på hans mobiltelefon eller vores fælles nummer. Hehe. I love that old lady.

Men jeg elsker også min mand. Sidste år fik han sin egen fødselsdagssang, og jeg kan kun sige - Madonnas "Like A Virgin" er altså virkelig god til at skrive fødselsdagssange til. Den har bare noget over sig. "Happy birthday - heey! Now for the 41th time! Happy bi-i-i-i-irthday - we all hope you have awesome day... a really awesome da-a-ay" - And so forth. Alt hvad der kan presses ind i omkrvædet er  bare skidegodt.

Renés mor kommer om ca. 10 minutter, og det er der, klokken er 11. Det er også der, de skal over og hente det smørrebrød, vi er blevet enige om at spise. Men fordi René har syltet mig hele morgen (ikke bogstaveligt talt, that's totally gross), har jeg ikke fået sat opvaskemaskinen i gang i tide - den blev en time forsinket. Og vi har ikke nogle rene tallerkener. Hehe. Story of my life. Men okay. Vi har masser af frokosttallerkener, og eftersom det er smørrebrød, går de vel også, selvom jeg foretrækker middagstallerkener, eftersom de er større og har mere plads. Så kan man med bedre stil efterlade det "pynt" man ikke kan lide, i stedet for at sidde og skulle læsse det tilbage i kassen. Det er så ucharmerende.

Men jeg synes selv, at jeg ser nogenlunde respektabel ud i dag. Og for første gang nogensinde, er det lykkes mig at gemme Renés gave helt indtil hans gæster kommer. Måske fordi den ikke er så "privat" som de ellers er, men jeg synes selv, at det var utroligt flot, at jeg kunne gå i seng klokken 1 i nat uden at have en vild og blodig trang til at give René hans gave. Han ved dog godt, at han får en, men jeg har sagt, at han får den, når hans mor er kommet. Så det kan vi jo lave, mens vi venter på opvaskemaskinen.

De gamle har en fremvisning i morgen, og det par, der kommer, har været der en gang før - det er positivt nyt, og det er første gang i lang tid, det har været sådan. Faktisk tror jeg ikke sådan rigtigt, at der har været noget positivt nyt siden de satte deres hus til salg. Min bror har sørget for, at når hans familie kommer tilbage til Danmark her i sommerferien, kan de flytte ind i et hus i samme by, som de forlod, hvilket gør, at min nevø, som har haft det svært med alt deres flytteri, kan komme tilbage på den skole han forlod sidste år for at flytte til Schweiz. Om han så kan med vennerne igen, ved jeg ikke. Min niece er sådan lidt mere ligeglad, har jeg fået at vide. Hun fylder 13 år i sommerferien. Har ikke sådan rigtig på noget tidspunkt haft en tæt veninde/ven. Men hun er sgu meget klog. Hun har hovedet skruet rigtigt på. Hehe. De to børn... De er begge to kloge, smukke og rige. Hvad andet er der at sige end at de også er utroligt velopdragne - i hvert fald når de er sammen med familien? Can't get any better than that!

HAPPY BIRTHDAY, HUBBY!

Love you even more today than I did yesterday💓