Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 15. april 2017

Sørgelig fredag

Åh! 5 minutter over midnat. Det er endelig blevet den 15. april. Slut med den 14. april for i år. Det er den værste dag på året. Dagen hvor Peter Steele døde, i år for 7. gang. Jeg magter det ikke, og har sovet hele dagen. Jeg har dog også fået fremstillet noget, men mest af alt har jeg sovet. Hvor er det egentlig ... ironisk at Peter lige netop nåede at blive "born again christian" inden hans død, og datoen i år falder på Langfredag... Jeg blev så skuffet, da jeg fandt ud af, at han havde "fundet Gud". Jeg havde meget svært ved at acceptere det... Og det er så ligegyldigt nu, ikke? Han er jo død... Mit andet store "idol" (efter Axl Rose, som lidt er røget ud på et sidespor - for mig var han ikke mere værd, da jeg fandt ud af at hans egoisme ødelagde det Guns N' Roses jeg elskede så højt), Dave Mustaine fra bandet Megadeth, er jo også gået hen og er blevet kristen. Hvad sker der i verden? Jeg sætter mit lid til, at Marilyn Manson ikke går hen og bliver kristen. Jeg kan ikke bære hvis alle, jeg har set op til igennem mit liv, pludselig vender sig til alt hvad jeg virkelig afskyr. Jeg ved godt, at det er ret mærkeligt at jeg har det sådan, men ... ja. Jeg er nok bare meget påvirkelig, vil jeg tro. Jeg tror dog næppe, at jeg nogensinde vil kunne vænne mig til at være kristen selv, alene baseret ud fra at jeg synes en kristen person giver mig ro i sjælen, når jeg lytter til vedkommendes musik. Nu har jeg f.eks. hørt Marilyn Mansons sang, "Say10" en million gange, der er ingen video, jeg er ligeglad, den kommer sikkert på et tidspunkt. Jeg har det bare sådan, at inden for de første 3 sekunder - og jeg overdriver ikke - efter at den sang er sat i gang, har jeg identificeret den, og min puls er steget til 220, mit blod pumper rundt i årerne, jeg føler mig 10 meter høj og 20 år yngre. Det er den fedeste følelse, og hvis hele den nye plade, som også hedder "Say10" er så fed, så kan jeg sgu dårligt vente med at lytte til den! Jeg er så begejstret, at jeg nærmest bare har lyst til at ... Bryde ud i sang og dans ved tanken om en plade, som er en fusion mellem "Antichrist Superstar" og "Mechanical Animals" - det er den ultimative plade i min nuværende verden!

Derudover - i bedste påske-ånd, har jeg overvejet og mere eller mindre (med Renés "Jeg synes du ser smuk ud uanset hvilken hårfarve du har"-svar på mit "hvad synes du?") besluttet mig for, at mørkebrunt hår med masser af gråt hår er yt. Jeg skal have gult hår. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilken type jeg går efter. Jeg har nemlig to typer, som tiltaler mig rigtig meget. Denne mørke farve, som jeg har fundet på en af de makeup-artister, som nu arbejder i Kat Von D's Beauty-team, jeg snakker om Steffanie Strazzere, og jeg mener denne vidunderlige gule farve med mørke rødder:
Men denne lyse, neongule farve som denne kvinde fra kanalen "itslikelymakeup" på Youtube, er også en, jeg virkelig er forelsket i.
Man kan sige, at jeg sådan set (snart) er 3 år fra at fylde 40. Så jeg burde måske ikke gå rundt og farve mit hår gult. But then again: who the fuck cares. Jeg skal ikke på arbejde i morgen (jeg har nu heller ikke tænkt mig at farve det foreløbigt - jeg vil være HELT sikker før jeg foretager mig noget). Men altså... Det kræver vedligeholdelse, ikke kun af håret, men også af ansigtet. Makeup, hudpleje osv.  Men det står mig ret klart, at gul... Det er noget, jeg vil prøve. Jeg har overvejet at købe en almindelig gul og en neongul og blande de to. Eller farve lidt her og der med hver af dem. Jeg har tænkt mig at trække så lidt farve ud at mit hår som muligt. Derfor vil jeg nok gå mest efter det øverste billede, men jeg tror, at den nederste farve er vigtig for at opnå den øverste farve. I mit hår.

Hvis alt kikser - så er der altid muligheden for en burka. Jeg har set adskillige programmer om både afghanske kvinder og burkaer og hvordan de har det med dem kontra hvordan mændene har det med dem. Det er mit interessefelt lige i øjeblikket, sammen med terrorangrebet på World Trade Center, de to Twin Towers, men også Tower 7. Det er fascinerende! Jeg er sgu hoppet med på vognen: den amerikanske regering må have vidst noget på forhånd, det var ikke flyene, som fløj ind i bygningerne, der ødelagde dem - bygningerne blev ifølge flere eksperter, som har fundet spor af sprængstoffer og som har studeret lydspor fra "the event", simpelthen blæst ud af sprængstoffer, som var af en slags det amerikanske militær udviklede, meget få sekunder inden flyene ramte - både Tower 1 og 2. Plus at det brændstof, flyene havde med sig, end ikke selvom det blev antændt kunne varme stålet nok til at det kunne bøje - bygningerne var designet til at de skulle kunne tage at et fly ved et uheld fløj ind i dem. Men de blev fuldstændigt pulveriseret. Da flyet ramte Tower 1, kom der små eksplosioner 40 etager længere nede, og hele bygningen var nede på under 12 sekunder.


2 kommentarer:

  1. Man skal huske at lede efter modargumenter når man bevæger sig ind i en af de største konspiartionsteorier i nyere tid.
    De mange eksperter du omtaler, der mener at jetfuel ikke er varmt nok til at smelte metal mangler noget nemlig.. empirisk bevis for deres postulater :) eksperterne, som har empiri på deres side, kan bevise at jetfuel brænder så varmt at det smelter metal.
    Undersøg evt hvad bomben i 90erne gjorde ved bygningerne... flyene var jo ikke det første terrorangreb imod WTC.
    Man kan sagtens finde valide argumenter for at den amerikanske regering havde viden omkring angrebene - men man skal finde dem andre steder end youtube..........

    SvarSlet
  2. Men det nanothermite, som blev brugt som sprængstof i bygningerne, i hvert fald i Tower 1 og 2, og det faktum at George W. Bush åbent har sagt (dog ved en fejl) at der blev benyttet eksplosiver, men at de var blevet lovet at de ville gå af så højt oppe, at ingen ville brænde inde - plus at det er blevet fanget på video at det ene fly (det andet Twin Tower, mener jeg) ikke havde hverken nogle airline-logoer på, eller passagervinduer, og derfor må kunne konstateres enten at være et militærfly eller en dron, der blev fundet 200 dele, ud af alt på Ground Zero, som kunne bruges som bevismateriale, men resten var samlet ulovligt sammen og sendt til Kina til genbrug så hurtigt at ingen kunne nå at lave en ordentlig, grundig efterforskning, der blev fundet to pas og en rød bandanda få blokke fra WTC, som skulle komme fra flykaprene, men få dage efter blev de sporet på en klub i Miami hvor de festede med kokain og lapdances fra de ansatte på stripklubben. Det, at bygningerne var spækket med asbest, og at der havde været snak om hvad man skulle gøre ved dem siden 1990 - endda at hive dem ned - men at man til sidst underskrev en lejekontrakt på 99 år med to mænd der begge var i 70'erne hvis ikke mere, og den ene ville få 3,5 billioner dollars, hvis der skete noget med bygningerne, er faktisk også meget pudsigt, for denne forsikring blev tegnet 6 uger før angrebet. Fakta af, af Donald Rumsfeld dagen før havde brokket sig over at der manglede flere trillioner dollars i regnskabet i den amerikanske hær, og dagen efter flyver der ikke alene et fly ind i pentagon - det rammer lige præcis regnskabskontoret, og fordi alt bliver ødelagt, ændrer Rumsfeld forklaring.
    Over alt i verden ses brande af denne slags, og disse bygninger står stadig højt og flot. World Trade Center blev fuldstændig pulveriseret. Og når man tager i betragtning at de kaprede fly fik lov at flyve rundt i så lang tid uden nogen forsøgte at gøre noget - det er ikke plausibelt, eftersom USA har et af de mest bevogtede luftrum i verden.
    Dem, som befandt sig omkring bygningerne da det skete og så hvad der skete, har alle sammen sagt at de tydeligt hørte eksplosioner, men de har fået at vide fra NIST, at det kan ikke være rigtigt, og der blev ikke brugt sprængstoffer, hvilket Bush så har sagt at der gjorde. Dette sagde han til en pressekonference i 2006. NIST (National Institute of Standards and Techonolgy) fremviste nogle flotte computersimulationer af, hvordan bygningerne var kollapset, men man ser tydeligt på videoer på dagen, at det ikke er det, som sker i virkeligheden.
    Og man må tænke på, selvom der har været terrorangreb på bygningerne før, så er de designet til at kunne modstå at op til flere fly rammer dem.

    World Trade Center Tower 7 blev annonceret til folk som "You have to step back, the building has to come down", og mange tv-rapportere står foran bygningen og rapporterer at den er kollapset, indtil den pludselig kollapser og de får et gigantisk chok. Den er nede på under 10 sekunder. De to Twin Towers var nede på 12 sekunder efter ganske få timer i brand - men efter de var faldet, brændte ruinerne i 8 uger. NIST siger "Vi fandt ingen sprængstoffer. Vi havde ingen grund til at tro at der var nogen, så vi ledte ikke". Stort set alle eksperter siger "Flybrændstof kan ikke smelte stål", og alligevel ses der store kager af smeltet stål. På et tidspunkt er der en "kage af smeltet stål", som hænger på en kranbil, og en mand fra NIST står på den, smiler og vinker. Til en pressekonference siger han: "Vi har ikke fundet noget smeltet stål eller metal af anden form." Men det er jo løgn.

    I det hele taget synes jeg, at der er rigeligt beviser for, at er rigtigt nok. Jeg tror ikke, at Al-Qaeda havde så meget med det at gøre, som jeg havde i starten, men hey - there's always time to learn something new.

    Lige nu er jeg gået i gang med et emne om Sovjet Unionen og Rusland, efter jeg her i weekenden fik færdiggjort et projekt om kvinder i Afghanistan.

    SvarSlet