Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 26. april 2017

Sympatispisning

Jeg er gået i gang med at renovere. Flere ting. Både mig selv og min hjemmeside. Jeg har netop været inde hos Amazon og bestilt den hårfarve, jeg ønsker at have. Jeg havde ellers for mindst 10 år siden sagt, at jeg aldrig ville farve hår igen. Men ved I hvad? Jeg startede med at farve hår da jeg var 14 år gammel. Min mor hjalp mig til at starte med, men senere hen gjorde jeg det selv. Jeg farvede hår helt frem til ... var det 2002 eller sådan noget? Da jeg var 22 år? Det er 8 år, hvor jeg reelt ikke ved, hvordan min egen, helt naturlige hårfarve har set ud.

Og jeg ved godt, at jeg bliver 37 år i næste uge. Jeg er for gammel til at have den farve, jeg har valgt. Og at jeg er på skideren, hvis mit forsøg på at farve hår kikser. Men inden i... Jeg er ikke 37 år inden i. Inden i er jeg 17. Jeg bliver nødt til at gøre dette. Jeg har ikke noget, jeg skal se anstændig ud for. Jeg arbejder ikke på et kontor eller et lignende sted. Jeg sidder på min flade røv og lægger makeup hele dagen, som jeg taget billeder af, mens jeg desperat forsøger at få mit kamera til at tage acceptable billeder med det lys jeg har til rådighed. Af og til sover jeg, laver mad eller går en tur. Ser TV eller skriver, eller tjekker noget på Youtube. Men makeup er i øjeblikket det helt store hos mig. Og hvorfor så ikke spice det hele lidt op med en smuk hårfarve? Jeg har endnu ikke præcis nogen plan for, hvordan jeg skal gøre, men jeg regner med, at det ikke er så helvedes svært. Jeg har jo prøvet det masser af gange. Faktisk er den estimerede leveringsdato min fødselsdag. Hehe. Det er min gave til mig selv.

Jeg er inde i en periode, hvor jeg lidt "clasher" med René. Han er konstant sulten, og jeg er stort set aldrig sulten. Forleden drømte jeg, at jeg var Donald Trump, og at jeg havde en kok, som lavede noget virkelig ... hvad kan man sige... Nogle omfangsrige, unødvendigt store og meget omstændige retter til mig, som jeg åd som var jeg en sulten løve. Da jeg vågnede (om morgenen), var jeg sulten, og det var jeg hele dagen, uanset hvor meget jeg stoppede i hovedet. Men jeg har udviklet "sympati-spisning". Jeg spiser ikke hver gang René spiser, men jeg spiser morgenmad og aftensmad, og af og til også frokost. Jeg er klar over, at man skal spise mere, men jeg er så... anti-sulten. Jeg har ikke engang lyst til at tænke på mad. Jeg får det sådan lidt smådårligt af det, faktisk, og når han så beder mig om noget, og jeg skal ud og sidde og smøre madder, omgivet af stank af ost, leverpostej og jeg ved ikke hvad... Jeg kan ikke ha' det, og af og til bliver jeg nødt til at sige nej til ham. Det har jeg det rigtig dårligt med.

Apropos det der med at sige nej... Jeg ser lige, at klokken er 02:16, og jeg har sagt nej til bakken (kattebakken) tidligere, fordi jeg lige ville lave æggesalat først. Nu havde jeg jo kogt æggene. Men nu er der fandeme gået mange timer. Jeg har både lavet æggesalat, mad til René, skyllet 2 par støttestrømper op, hængt dem til tørre, ordnet "the face" - der skulle fjernes makeuprester og puttes natcreme - jeg har også fået ryddet op i køkkenet, og opladet min mobiltelefon. Det eneste, jeg mangler, er Emmas bakke. Det må jeg sgu lige se at få gjort!

Sov godt, venner og jer, jeg kender!!! (jeg elsker når ting rimer)

En hilsen til svigermor, som holder den kørende. Det må være hårdt for hende, jeg kan lige se mig selv i den situation, det ville aldrig fungere. Jeg savner min svigerfar.

2 kommentarer:

  1. Altså, Rikke, der er ikke noget galt med at farve sit hår. Og det er ligemeget hvilken farve det er og hvilken alder man har. Jeg skal enten farve mit hår pink, lila eller blåt her nå jeg har fundet ud hvilken eller hvilke farver det skal være eller om det bliver alle 3 :)
    Og det er fint nok at spise 2-3 gange per dag så længe du får i dig alle vitaminer og mineraler din krop behøver.

    Håber i har det godt allesammen! <3
    Jeg er lidt streset over skolen fordi det er sku svært at få det hele til at sidde fast, alle navn på psykologer og filosofer og alt muligt andet der har været med til skabe dagens psykologi + en masse statistik så ligenu ligner min lejlighed helt seriøst en losseplads fordi jeg ikke har kunne støvsuge fordi jeg enten har været for træt eller har skulle siddet og læse ca. 500 sider til næste dag (ok jeg overdriver med rundt 100 sider!)!
    Jeg er begyndt på kur der jeg skal spise morgenmad som ret tit bliver en smoothie hvor der er havregryn i, ingen frukost om jeg skal hjem klokken 12 men om jeg skal blive til efter kl 12 så spiser jeg bare en lille portion mad og så bliver det ret tit vegetarisk aftensmad og ingen desserter og jeg prøver at lade vær med at spise slik. men borset fra alt det der så har jeg det faktiskt fint.

    Igen, håber i har det godt! <3

    //Hatten

    SvarSlet
  2. Hvor er du sød, Hat <3 Efter at have læst din kommentar, så jeg en video af Monique Parent, som er helt gråhåret, faktisk på grænsen til hvidt de fleste steder. Hun er i 50'ërne. Men hun er også en af dem, der ikke er klar til at blive gammel uden på, fordi hun ikke er det inden i. Og hun bruger rigtig meget hårfarve i kridtform. Hun har sådan en helt palet med alle mulige farver, mener den er fra GoGirl, men den video, jeg så i går, var det en enkelt farve. Så tog hun sådan en af de der pensler, som man bruger ved hårfarvning, og gik i gang med at farve sine rødder blå. Efterhånden som hun gik igennem håret, redte hun det sådan lidt ud, så det fik en ombre-effekt. Det var meget anderledes end hvad jeg ellers har set. Jeg vil lægge et billede op af det snart, tror jeg, for jeg har nok lidt tænkt mig at lave et indlæg om hende. Jeg synes at hun er fænomenal.

    Uha, det er også meget at læse. Det ville jeg heller ikke kunne klare. Men jeg tror, at du klarer det så godt som du kan, og at du nok skal komme igennem det - nogle tider er værre end andre, og måske har du mange andre ting på programmet i øjeblikket, som er forstyrrende for hvor meget du kan koncentrere dig.

    Vi har det alle sammen fint. Emma er en fesen kat. Laver altid ballade og mener at hun fortjener godbidder for det. Hun vandrer rundt på mit keyboard, vælter mine ting og snager i alt for at få fat i rørene med Cosma frysetørrede snacks. Jeg er irriteret over det hver eneste dag. Og i mandags fik de gamle hønisser oven på sat gang i udskiftning af bad og køkken, og det lød som om de borede med en jackhammer fra fra 8-15. De var inde og sætte et slags støtte-arrangement op, så vores loft ikke ville gå i stykker, fordi der var mulighed for, at de ville "bore igennem". Vi kunne ikke snakke til hinanden, vi måtte råbe, selvom der var 3 meter imellem os. Emma var snotforvirret, og efterhånden som timerne gik, blev jeg mere og mere selvmorderisk. Det føltes, da de var gået, som om jeg havde været til 1.000 børnefødselsdage på én dag, og jeg GRÆD.

    SvarSlet