Jeg var på dermatologisk ambulatorium i går, og jeg fik lagt en kompressionsforbinding, som skal skiftes 2 gange om ugen. Det var en fysisk ekstrem hård tur for mig, selvom vi havde lånt en bil. Da vi kom hjem, lavede jeg mad, og derefter gik jeg i seng og tog en god, lang lur. Og ved I hvad? Da jeg vågnede, gik jeg bare på wc uden at opdage noget, men da jeg sad på wc'et, opdagede jeg pludselig, at René havde skrevet "Elsker Dig 💚" på min forbinding på højre ben. It was so cute!
Nu er klokken snart 7, så er der en halv time til jeg skal op. Great. Jeg sidder og halvsover. Jeg tager lige en lur.
***
Fandens til kompressionsforbinding! Den består jo af flere dele, og det, der støder op til huden, er faktisk skumgummi. Så nu, hvor jeg har taget en lur under dynen i stegende hede, har jeg garanteret fået varmeknopper under al den forbinding. Hvor om alting er, føles det som om den har rykket sig lidt, men vi kan ikke hive den op igen, og ingen af os er stensikre på, om den har rykket sig. Men noget er der sket, og det KLØØØØR"!
Nå, men den 19. juni kom og gik uden der landede et MM album i butikkerne. Jeg er ved at være så træt af at vente, at jeg ikke engang er skuffet, men mere sådan... "meh" (se defination her). Det er simpelthen så dårlig stil.
Mens jeg sov, drømte jeg, at jeg gik ind på Marilyn Mansons hjemmeside, og idet jeg kom derind, kom der sådan et pop-up vindue frem med en reklame for Gilette. Det var med sloganet: "Do you dare to make yourself go bare?" - altså "Tør du at lade dig glat-barbere?" Grunden til, at reklamen var på siden, var at Gilette sponsorerede bandets nye turne. Haha. Det er nok fordi jeg blev så overrasket dengang jeg fandt ud af, at den makeup, Marilyn Manson bruger, er MAC. Og han har nemlig en henvisning til MAC på sin hjemmeside (så vidt jeg husker).
Jeg kunne så meget godt spise en rigtig stor, lækker og læskende vandmelon lige nu. Ja, en hel melon. Det har jeg gjort før. De er sat'me så lækre! Hehe. I hvert fald nogen gange. Andre gange er det bare - ja, vand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar