En del er sket siden da. Flest kedelige, som ikke er værd at snakke om. Men der er da også sket positive ting. Lige nu er klokken halv syv om morgenen. Jeg gik ret sent i seng, og er DØDTRÆT. Jeg vågnede bare, fordi jeg havde ondt. Lige nu har jeg ikke ondt længere, men kæmper til gengæld med en led hovedpine. Jeg bliver nødt til at sove mere. Det vil nok være meget smart at gøre det mens René stadig sover...
Det kan være, at jeg vender tilbage senere...
Jeg har fået det mest syge brandmærke på min arm. Altså, det er ikke et åbent kødsår eller noget, men i betragtning af at det var et splitsekunds kontakt med en varm pande, er det alligevel et ret badass mærke. Jeg håber det befinder sig godt med alle de gamle ar, jeg har i forvejen. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt så få år, der er gået, i forhold til hvor pæne de er blevet. Jeg har stadig de "kæmpe ar", dem, som er 3-4 cm lange og 3-4 mm brede. De sidder dog på min overarm, så de er stort set altid tildækkede. Kun ganske få af dem har jeg på underarmen. Jeg har næsten kun ar på venstre arm, fordi jeg er højrehåndet.
Men se dette mærke:
Jeg husker bare så meget den forfærdelige dag, da jeg indså hvad jeg havde udviklet mig til. I starten syntes jeg, at jeg var heldig at jeg havde fundet en måde at komme af med mine indre frustrationer på. Men så fandt jeg ud af, at jeg kunne styre alle, som elskede mig, alene med den kniv eller det barberblad, jeg havde. For jeg elskede ingen. Mine følelser var væk, døde, jeg var reduceret til intet. Men ved at skære i mig selv på nøje udvalgte tidspunkter og steder, kunne jeg styre deres bekymring, omsorg og - ikke mindst - dårlige samvittighed. Da jeg endelig indså, at det var nødt til at stoppe, var jeg vitterligt klar til det. Jeg havde holdt nogle foredrag, svaret på mange dumme spørgsmål. Jeg havde endelig fået René, og jeg havde fået styr på mit liv. Det er på mange punkter faldet fra hinanden igen. Men:
Jeg har stadig manden, som skrev dette på vores køleskab i tirsdags. Han er simpelthen så dejlig, sød og omsorgsfuld. Jeg har såret ham mange, mange gange, og jeg håber sådan, at jeg engang kan få mandet mig op og få gjort noget ved det. Jeg har ikke været ham utro eller sådan noget, men mere "de små ting", såsom at jeg ikke hører efter, når han snakker til mig, men svarer alligevel, ikke altid tager hensyn til hvordan han har det, men mere kører efter mig selv... Jeg er simpelthen så heldig at jeg kan slippe med en skideballe i ny og næ, selvom jeg selvfølgelig synes at det er irriterende, når de sker. Medmindre det er en retfærdig skideballe. Af og til har jeg virkelig fortjent den, og så tager jeg også imod den. Det føler jeg i hvert fald selv.
Emma, den dejlige... Uldtot, lå og sov dejligt i sin transporter her forleden dag. Jeg snuppede et billede af hende, mens hun virkelig chillede ved siden af mig:
Som man kan se, ligger hun og følger med i, hvad der sker på min computerskærm. Hun elsker sin transporter, det er så sødt at hun bare springer ind i den og accepterer at gitteret bliver lukket. Når der ikke er åbent vindue, tager vi gitteret helt af, og så går hun derind. Forleden lå hun derinde en hel dag, så kom gitteret bare af og på og af igen undervejs i løbet af dagen. Hehe.
Men så skete der det, at hendes far kom gående, ind til mor, og han havde MAD med, noget som Emhætten aldrig takker nej til. Se lige dette fjæs.
Hehe. I love her so much! She's so sweet!
Ellers går det fremad. Jeg har i dag fået mit helt eget makeupbord. Jep. I morgen, når jeg er nået lidt længere i processen, jeg mangler en lampe, blandt andet, vil jeg lige snuppe et billede af det og smide op så I kan se, hvor jeg fra nu af skal sidde og smukkesere mig. Jeg har indtil nu bare siddet her foran min computerskærm. Men det viser sig, at jeg har langt større plads med et helt bord dedikeret til makeup. I love that shit. Jeg har været så venlig at lave en glidende overgang til Emmas bord, så hun har mulighed for at ligge ved siden af mig i al den tid, jeg skal bruge derovre, og der er endda lidt plads til hende her stadig. Yay!
See you all in a few!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar