Face Pant!

Godt så. Jeg har et problem. Jeg har en pakke i posten, som der tilsyneladende er opstået problemer med. Den blev afsendt fra Kina, kom til England, derfra til Tyskland, og derfra til Danmark. Den havnede i Brøndby pakkecenter, og blev videresendt til Roskilde distributionscenter. Men så opstod der en fejl, og nu er den tilbage på Brøndby pakkecenter, og når jeg taster track and trace nummeret ind, står der bare dette:

Det bekymrer mig en del. Kan det være, at den er blevet snuppet i tolden? Skal de så ikke give mig besked om det? Hvad jeg ved, er at hvis man køber ind for over 80 kroner, kan man risikere at blive snuppet i tolden. Eller, lad mig sige det sådan her: Du kan købe ind for 800 kroner, og der sker intet - så længe det er 10 ting til 80 kroner. Men så længe der er en eneste ting i ordren, som koster over 80 kroner, så kan du være uheldig at blive samlet op i en stikprøve. Min pakke indeholder 1 ting, som har en værdi på 400,82 kroner. 

Jeg har fået købt en bog, jeg har ønsket mig i et års tid, ca. Det Lisa Eldridges "Face Paint: The Story of Makeup". Det er den fedeste bog. Like, ever! Hendes egen forklaring omkring bogen er her: 

 (Videoen er fra Youtube, og jeg ejer ikke rettighederne til den)

Jeg anmelder den, når jeg er færdig med at læse i den. Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det, men mit nye keyboard og mine nye makeuppensler er blevet anmeldt  også, de ligger på siden allerede.

Fra bogen er der fremelsket denne video, som jeg har set 500 gange, men aldrig bliver træt af: 

 (Videoen er fra Youtube, og jeg ejer ikke rettighederne til den)

Jeg er sgu godt nok træt lige nu... Klokken er halv ni om formiddagen, og jeg har været oppe i hvert fald i 2 timer. Jeg er helt, fuldstændig færdig. Jeg må have mere søvn, hvis jeg skal fungere hele dagen. Jeg hopper lige derhen, for den slags kan jeg nemlig!

Update!

Woohoo! SOMEHOW I AM BLESSED! Og nu har jeg købt den paryk, som jeg havde planlagt at købe i august, som jeg sådan ønskede mig og inderligt håbede ikke var udsolgt inden da. Jeg må finde ud af at behandle den anderledes end den lilla, så det samme ikke sker med den nye.

Mine bandager er kommet i dag! Total lykke! Det var vitterligt sidste udkald. Hende, som har forstand på det, går nemlig på ferie i dag. Det skal være muligt for hjemmesygeplejersken at ringe til hende og guide hende igennem pålægningen, hvis det bliver nødvendigt.

Hvorfor græder jeg over musik? Jeg græd da jeg hørte "Thunder" af Imagine Dragons. Hvorfor? Det er sygt sært... Den har bare "DET". Den er fantastisk. Også "Slow Hands" af Niall  Horan. Den er sygt fed. Haha. Hamid skrev til mig her til aften at sangeren fra Linkin Park begik selvmord torsdags. Det er trist. Jeg har aldrig været fan af bandet, men jeg er da ejer af et eksemplar af deres plade "Hybrid Theori", og indimellem er de dukket op med sange, som har været virkelig fede, og Chester har leveret et godt stykke arbejde til soundtracket til filmen "Queen of the Damned".

Jeg har sat René i gang med et stykke arbejde, som bare er noget, der tager LANG tid, og er lige kommet i tanke om, at vi skal op klokken 7 i morgen tidlig... Jeg har en problem... Hvis jeg siger det til ham nu, eksploderer han. Jeg forstyrrer ham i forvejen i "The Purge".

Nå. Klokken er 2 om natten nu, skal op om 5 timer. Jeg må hellere se at komme i seng. Måske burde jeg liiige hælde medicin op til i morgen. Bare for en sikkerheds skyld, i tilfælde af, at jeg skulle rende ind i kramper. De er begyndt at dukke op på mere jævnlig basis. Det er meningen, at jeg skal falde til 200mg Zonegran den 7. august, men noget i mig siger at det vil være bedst at kontakte neurologisk ambulatorium. Der er klart sket en forværring siden jeg satte en udtrapningsplan i værk, og selvom jeg først skal stoppe helt til oktober, så har jeg alligevel været i gang i 2 måneder nu, og det er først de sidste 2-3 uger, kramperne er begyndt at sætte ind. Eller; det bittesmå myoklonier. I torsdags, f.eks., tabte jeg en skål med spaghetti cabonara ud over gulvet, og tidligere i dag var jeg lige ved at falde, da jeg forsøgte at lave morgenmad. Det er ikke supereffektivt, så.

Jeg fylder lige vores æsker op, og så går jeg i seng. God weekend til alle!

Jeg er ynkelig. Sådan er dét.

Jeg har rigtig ondt i mine knæ i dag. Det er til stor gene. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Det eneste, jeg KAN gøre, er vel at tage noget smertestillende, men altså... Jeg tog også smertestillende i går, ikke, det kan jo ikke blive ved.

Jeg er ikke i godt humør i disse dage, og jeg forstår egentlig ikke hvorfor. Jeg forsøger at se indad og tjekke, hvor "smerten" sidder, men der er ingen steder, jeg kan se noget. Der er vitterligt intet at være ked af det over - og alligevel finder jeg mig selv grædende konstant. Jeg er ved at være godt træt af det.

Jeg forsømmer alt. Alle mine venskaber, min familie, min kat og min mand."Alle mine venskaber". Det lyder smukt, ikke? Som jeg har i hundredvis.

Kompressionsforbindingen på mit højre ben gnaver konstant ind i venstre, og jeg glæder mig til at få de der strømper og "velcro-bind", der er i posten på vej til mig. Min "lymfødem-knude" på højre ben er skrumpet næsten 10cm siden de begyndte at pakke det ind, og yay for det, men af og til er jeg ved at blive idiot over den forbinding.

Sikke en masse ynk, hva'? Jeg beklager. Der er bare ikke sådan rigtig andet i mit liv lige pt. Så...

Ja, jeg brokker mig IGEN

Emma trådte forkert og er lige væltet ned fra et bord. Jeg ville naturligvis straks tage mig af det, og låste min stol op, drejede den, rejste mig, fik hende samlet op, sat mig igen - men jeg havde ikke låst stolen inden. Så den gled ad helvedes til bag mig, og jeg faldt på gulvet og tabte Emma. Hun har ikke taget skade, men... Det har jeg. Jeg håber at det er en MEGET midlertidig skade.

Jeg har nemlig slået begge mine knæ meget voldsomt. Jeg er glad for, det ikke er halebenet igen, men mine knæ gjorde ondt i forvejen... Jeg havde ikke brug for dette lige nu. Jeg er næsten lige stået op, men føler lidt, at jeg er nødt til at lægge mig over i sengen igen, med begge ben oppe. Vi har ikke noget koldt at lægge på dem. PIS!

Jeg er virkelig irriteret over dette. Jeg har 10 dage til at blive "rask" i. Og apropos "PIS" har jeg lige taget vanddrivende, og skal til at begynde at løbe om lidt - ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis jeg ligger i sengen med to smadrede knæ.

Denne bliver sendt til mig om 7-14 dage!

YASS HONEYS!!!

Jeg har ENDELIG fået fingre i denne vidunderlige øjenskyggepalette fra Storybook Cosmetics:

Når den bliver åbnet, åbenbarer der sig disse 12 skønne farver, som jeg er ved at DØ efter at prøve!

Der er vitterligt ikke en eneste af disse farver, jeg ikke kan bruge. Jeg er især vild i varmen efter den røde. F***K den er smuk! Jeg har købt den i dag, til 52 dollars plus næsten 14 dollars i forsendelse. But I gotta have it. 

Det første, jeg gjorde, var at bestille den, taste alle mine oplysninger ind og bare trykke på "order now" - og i samme sekund så jeg, at jeg havde skrevet en forkert e-mail adresse. Og vi snakker ikke om, at det var en forkert som i at jeg har flere at vælge imellem, og jeg bare kom til at vælge en forkert. Nej, jeg valgte en, som ikke tilhørte mig. PINLIGT! Så straks skrev jeg til firmaet, sendte både en udfyldt kontaktformular samt en e-mail, hvor jeg forklarede det hele, og ca. 1 time senere fik jeg en bestillingsbekræftelse. Pyha. 

Jeg har også fået andet post i dag, og jeg er gået i gang med at anmelde det netop nu. Jeg har sådan set skrevet anmeldelsen, jeg skal bare have taget de sidste billeder. Det kræver desværre lidt dagslys. Klokken er 04:10 lige nu, og jeg sidder her fordi jeg ikke er træt og har mylderbæ, så jeg er stået op efter at være gået i seng samtidig med René. Hvad tid det så end var. Før klokken 2, i hvert fald, for LED-lysene stod stadig og lyste på makeupbordet. Jeg regner med, at jeg forsøger at gå i seng om et kvarters tid eller sådan noget, for at se, om det så kan lykkes mig at få sovet lidt inden det bliver morgen. Emma ligger i låget fra en papkasse på gulvet ved siden af mig. Selve kassen står på bordet ved siden af mig, men i går eftermiddags puttede jeg en smule katteurt i det der låg, og hun har boet der lige siden. Hun forlader det kun for at spise, drikke og gå i bakken. Hehe.

Denne finger vender den rigtige vej!

I morges skete der et mirakel uden lige! Det er helt sindssygt! Jeg sad på min stol, ganske som jeg plejer, og jeg spiste et æble. I det jeg skar det over, sprang stilken af og jeg mistede overblikket over hvor på gulvet den landede. Jeg så den ikke i flere timer. Men så skulle jeg på toilettet, og jeg rejste mig op og begyndte at gå. Pludselig mærkede jeg den under min fod og bøjede mig ned for at samle den op. Jeg har kompressionsforbinding på mit højre  ben lige nu, så jeg kan ikke bøje mit knæ. Derfor var det sådan en "halv-hjertet" handling, hvor jeg forsøgte at gå ned i knæ på venstre ben og samtidig bøje mig ned via ryggen. Jeg fik fat i stilken med min tommel-  og pegefinger. Men så kunne jeg mærke det komme lige så langsomt - men samtidig for hurtigt til at jeg kunne nå op: jeg fik overbalance. Jeg havde 2 muligheder: enten kunne jeg lade "benene løbe" og lade mig ligesom "fange" af dørrammen ud til entreen  men vælte en helvedes masse på vejen derhen,  eller jeg kunne bare ganske enkelt falde. Ingen af de to var særlig brugbare. Men så var det, at den kom frem. Denne fantastiske finger:

Fingeren kom, helt uden at jeg tænkte over det, og den tog over. Den bar hele min vægt, indtil jeg var stabil nok til at kunne rejse mig op selv. Er I mon klar over, hvor fantastisk det er? Jeg er ikke en sylfide, hvilket der nok ikke er nogen, som er i tvivl om. Om ikke andet, så kan man se det på mine pølsefingres størrelse på dette billede. Men denne ene finger reddede mig fra kaos på en måde, der var så heroisk, og jeg har fejret det i dag ved at vise den til mange. Smuk er den sgu. Det syntes jeg ikke før, men af og til skal der noget til før man ændrer mening. 

Emmas blog er død for tiden, ligesom min musikblog. Jeg ved ikke lige, hvad der sker med musikbloggen, for jeg hører stort set intet musik for tiden. Meget ulig mig, men sådan er det. Jeg enten skriver/studerer, eller ser dokumentarer/film. Jeg sover også en del, og lægger meget makeup, plus at jeg planlægger bryllupsdagen som kommer om mange måneder. Jeg sætter mig selv op for stor skuffelse. 

Men jeg tror at jeg skal finde en ny indgangsvinkel til Emmas blog, og jeg har faktisk fundet en fantastisk titel til den. Hvis den ikke er snatched allerede, laver jeg også selve adressen om til samme navn. Men jeg må lige se. Jeg skal også have sat den op først og alt sådan noget. Gonna take some time and some lovin'. Emmas farmor er i gang med at så en masse kattegræs til hende, fordi vi ikke kan gro det selv. Vi kan først og fremmest ikke få det til at vokse, fordi Emma æder spirerne lige så snart de bare kigger frem fra frøene, og vi har ingen steder, hun ikke kan nå, når vi ikke kigger. For det andet er det bare umuligt for os at holde uden at det mugner. Jeg ved sgu ikke, hvad vi gør forkert. Men heldigvis hjælper farmor. 

I næste uge engang, regner jeg med, tager jeg nok lige på besøg hos de gamle. Jeg har haft nogle hjemmesygeplejersker i dag (det lyder flot, ikke? De kommer fast 3 gange om ugen...), og der blev taget mål til nye strømper, samt noget støttebind til knæ og lår, som bliver lukket med velcro. Det skulle også gerne komme i næste uge. Jeg skal have det på begge ben. Det vil sige fra tåspidserne og op til ca. toppen af låret. Men jeg tror, at jeg bliver glad  for det. Siden de begyndte at lægge kompressionsforbindinger på mit ben den 20. juni, har jeg formået at "tabe" 9cm på det sted, hvor lymfødemet er værst. 

Nå. Klokken er lidt i et om natten, jeg skal have ordnet Emmas bakke, så jeg kan komme i seng, for jeg er faktisk træt. Jeg har tænkt mig at farve mit hår i morgen. Det har fået en sådan lidt... hvad kan man sige... Nogle steder er farven falmet så meget, at den nærmest bare ligner gråt/hvidt hår, som er blevet tilsvinet af nikotin igennem mange år. Det er ikke den farve, jeg går efter. Men jeg har jo stadig gul farve tilbage til en farvning mere, og den tager jeg i morgen. Jeg regner ikke med, at der er en grund til at blege det mere lige nu. Derfor kan jeg godt gøre dette nu. I næste måned køber jeg en ny paryk, og gør jeg ikke det, køber jeg nok en ny hårfarve. Det bliver så¨nok bare en mere almindelig farve. Jeg har tænkt mig at vende "tilbage", men jeg er jo godt klare over, at jeg ikke kan smække mørkebrun farve i gråt hår. Der var også lidt en af de grunde jeg havde til ikke at ville farve det til at begynde med. Men jeg kan godt farve det i en rød-brun farve, og derefter i en mere "clean" brun, og så forsøge at lade de grå hår være grå. Jeg skal jo så bare have det gule ud... Måske er det i virkeligheden bedst slet ikke at farve det igen. Men det er jo kun (lige nu) tale mine to striber i tindingerne. FUCK jeg hader at være gammel! Frisørerne har sagt til mig i årevis at det var vildt flot og at de ville fremhæve det. Når de selv sidder som 30-årige med gråt hår, så kan de komme og fortælle mig hvor fantastisk smukt og dejligt gråt hår er. Psh.

Sov godt! Og nyd jeres sommerferie, hvis I har sådan en!

El Homies

Hello, all my fellow Simpson's-onorino's! I dag kom jeg til at tænke på: der findes stensikkert en fanklub for The Simpsons. Alt andet er utænkeligt. Men hvad med... Homer? Altså, en Homer Simpson fanklub? Straks udtænkte jeg planen som følger:

Der skal være forskellige slags medlemskaber. Kvinderne kommer til at høre ind under "Homer's Bitches", mens mændene kommer til at ligge i den kategori, der hedder "El Homoes" (i et afsnit, jeg har glemt både sæson og titel) skal Bart og Homer lave noget velgørenhedsarbejde, og de vælger at lave huse til fattige familier. Bart er kendt som "El Barto" og har skrevet det med spraymaling flere steder i Springfield. Pludselig tænker Homer, at han skal være ung og cool og skriver "El Homo", indtil nogle fyre på pladsen (ellers er det nogen, der kører forbi), pifter af ham. Så ser han, hvad der står. Drenge og piger skal ikke inddeles i køn, men grænsen går ved 15 år, synes jeg. Ungerne i Homers fanklub kommer til at falde ind under Duff Light. Dette er fordi Homer ELSKER øl, hans foretrukne mærke er Duff, og - når de er de små vi har fat i, må vi smide alkoholen væk. Og der snakkes ofte om Duff Light i serien.

Homer Simpsons fanklub

El Homies

 Homer's Bitches                                   Homer's Homoes

Homer's Out Drinking

Duff Light

Det ville være mig, som skulle være formand for denne fanklub, eftersom jeg har lavet den, og fordi jeg ikke skal tage tid fra andet, kunne man gøre det gratis at være medlem. Der kunne f.eks. udkomme et månedligt medlems-brev, eller en decideret hjemmeside, men det ville ikke være muligt at købe merchandise derfra. Haha. I like it. 

Min nye støvsuger kom i dag. De har sendt den forkerte. Så nu skal jeg sende den retur. Og håbe på at de overhovedet stadig har den anden. Den er lige en model nyere og kan flere ting. 

Jeg har bestilt noget... Jeg har glemt hvad det var, det hed. Men det er sådan noget, der - blandet med vand - bliver beton-agtigt. Så vil jeg lave et par små fyrfadslysestager og kaktusurtepotter til min mor, som har fødselsdag i dag. Jeg ved ikke hvornår jeg ser hende. Men det er nemmere at kræve et besøg, når man har noget at stille op med, you know?

Jeg har ikke haft ondt i benet hele dagen, men nu begynder det lort at sove... Typisk.  Jeg må hellere lige se at blive klar til at gå i seng, og så smutte op og lægge mig i dynerne - så kan jeg bedre tage det med ro. Jeg hader når mine fødder snurrer.

I'M HERE! I'M QUEER!

Jeg elsker René. Han forstår mig på en måde, som det tilsyneladende er svært for andre at gøre.

Nå. Dette indlæg er skrevet med spænding i stemmen. For jeg har lige besluttet (og fået grønt lys for) at jeg kan købe en ny paryk i næste måned. Jeg har sat mit hjerte på en ganske særlig en, som jeg tror jeg vil se totalt mega godt ud med.

Jeg har også lige købt en ny støvsuger, for den, vi har, kører på sidste vers.

Jeg har fået bevilliget de kompressions-bind, jeg skal have. Hjemmesygeplejersken kommer i morgen og tager mål, og så bliver de fremstillet til mig. Det er meningen at de skal komme og lægge dem på, men det skal være sådan, at jeg kan tage dem af, hvis jeg får smerter, eller hvis jeg f.eks. ønsker at gå i bad. Det er et velcro-system, som er centreret om lårene, og ikke om benene, hvor jeg allerede har støttestrømper. Dette er sat i værk grundet lymfødem, som jeg fik konstateret den 20. juni, og den 30. august skal jeg ind på på Bispebjerg Hospital, fordi Sjællands bedste lymfeterapeuter har deres klinik der, og mit er ret slemt. Dårlig vejledning fra både egen læge og en ortopædkirurg har ledet mig hertil, og det skulle et besøg fra en sårsygeplejerske til før jeg kom i rette hænder. Det er hende, der normalt har taget sig af mine strømper, og vi havde hendes nummer. Jeg er ikke normalt i hendes "klientel", men hun indvilligede i at komme og kigge. Hun er simpelthen så dejlig. Da hun gik den dag, sagde hun "Farvel, smukke Rikke. Ka' du ha' det godt!" I love her! Men jeg har vand i mit knæ i dag, og det gør sindssygt ondt. Jeg hader det SÅ meget lige nu. Jeg vil gerne over i min seng og ligge og bare slappe af - men på den anden side føler jeg lidt, at jeg har ligget der i 2 døgn straight.

Renés nye kabinet (som ikke er no way nyt længere), har ikke et stik, så han kan få sat et keyboard til. Jeg ved ikke, om det er fordi han ikke kan få det gamle grafikkort (er det ikke der, keyboardet er tilsluttet?) til at passe, eller om det er fordi der kun er USB udgange på det "nye" kabinet. Men under alle omstændigheder, har han været nødt til at købe et nyt keyboard. René er til "pænt". Han ser helst, at vi "down the line" får en ens skærm, det samme kabinet (selvom han lige nu går rundt i tanker om at investere i at købte et mindre til mig, eller et af dem, man kan fæstne til f.eks. bagsiden af sin skærm), og ens musemåtter, mus og keyboards. Da han er nødt til at købe et keyboard nu, er jeg også nødt til at få et nu. Det, jeg har, et et trådløst Microsoft, som kører på 2 AA-batterier. Det er meget nemt at have med at gøre, fordi jeg bare kan lægge det hvor jeg vil, når jeg ikke bruger det.

Farven er slidt næsten helt væk fra "S"-tasten. Af en eller anden årsag er den og "Play/Pause" de mest udsatte. Jeg har spildt noget acetone nederst i højre hjørne, og det er så beskidt, at selvom jeg har haft det skilt ad og gjort det rent, er det stadig ikke blevet pænt. Man kan også se tydelige tegn på slidtage på "Space" længst mod højre - hvilket lige har fået mig til at indse, at jeg faktisk kun bruger Space med højre tommelfinger. Jeg bruger slet ikke venstre hånd på Space. Det nye keyboard er med kabel, og jeg vil ikke længere være i stand til "bare at kunne pakke det væk" når jeg skal bruge plads. Men okay - jeg har flere muligheder. Jeg kan sætte mig ved det andet bord, eller jeg kan sætte keyboardet om bag min skærm.

Men de to nye keyboards, vi har valgt, er af mærket Corsair, og modellen er K95 RGB Platinium Mechanical Keyboard, Backlit RGB LED Cherry MX Speed Brown. Koster en formue. De to tilsammen koster omkring 3.500 kroner. 

Min blæser, som står oven på mit kabinet, ved siden af standeren til mine hovedtelefoner, påvirker hinanden. Når jeg tænder/slukker eller ændrer styrken på blæseren, tænder standeren til hovedtelefonerne. I starten troede jeg, at jeg var ved at udvikle seriøs sindssygdom (udover skizo'en), men endelig fik René set det, og han sagde, at det kan skyldes at kablerne rammer hinanden bag ved kabinettet. Det giver mening. Men det er lidt irriterende alligevel.

Jeg har nogle hæslige drømme, og de fortsætter, udvikler sig hele tiden. Det er ikke sådan, at det er den samme drøm. Det er mere sådan, at drømmene tage til i styrke. Altså, intensiteten. Af hvor frygtelige de føles. Det er måske ikke alle sammen mareridt. Af og til er det bare virkelige ubehagelige drømme... Men de er så intense, at de føles som mareridt. I nat drømte jeg at min farfar vågnede fra sin grav (sært, egentlig, for han blev kremeret og nedsunket i jorden i 2004) og satte sig op, fordi der flyttede en gammel soldat ind nær min farmor. Soldaten var var 2. Verdenskrig, hvilket hans uniform tydeligt bar præg af, og han havde nazi-armbindet på. Min farfar satte sig op i graven (som sært nok var på parkeringspladsen ved min farmor), og han havde en soldateruniform på. Jeg gik hen til ham, min far var der allerede. Men da jeg så min farfars isblå øjne, let vandede, lagde jeg min hånd på hans iskolde uniformerede arm, sært nok gjorde jeg honnør mens jeg bakkede væk. Jeg husker denne drøm, fordi jeg vågnede skrigende - jeg vækkede faktisk René med al mit fableri om "nazister på parkeringspladsen". Tidligere (i går eftermiddags) drømte jeg om at vi boede i en lejlighed, hvor vi havde lejet et enkelt værelse, og det var fyldt med kakerlakker. Damen, der ejede lejligheden, var ligeglad med det, og nægtede at tilkalde nogen, der kunne fjerne dem. Til sidst måtte vi flytte ud. På vej ud, fik jeg en uddannelse i teologi - en japaner, som boede på samme gang som den lejlighed lå i, hjalp mig med at studere teologi mens jeg var på toilettet. Jeg tissede i en værktøjskasse, fordi der ikke var installeret toilet, og da jeg endelig fandt et, var en yngre dame, som var i bad. Hun kom ud, var temmelig nøgen, men pakkede sig ind i et håndklæde. Rummet var småt, og pludselig kom en 3. kvinde derud. De to viste sig så at være kærester, og jeg forlod "festen", fordi jeg skulle til eksamen. Jeg fik "8", og René og jeg holdt fest i en bil på vej hjem, som kørte galt... Men han blev vist oppe indtil jeg faldt i søvn igen. Kan man andet end at knus-elske ham?

Jeg hader de drømme. 

Men nu er klokken heldigvis snart mange nok til at jeg snart kan hoppe i seng igen. Yay. Or something. Jeg vil glæde mig til mine dvd'ers ankomst i morgen eller torsdag, min støvsuger, keyboardsene, og jeg glæder mig stadig til mine varer fra Banggood, som jeg bestilte medio sidste måned, og jeg vil glæde mig til næste, hvor jeg kan købe min nye paryk!

Smell you later! (Nelson says: Haw-haw!)

Mine 7 statements for i dag! (Teknisk set i går)

Jeg har nogle statements, jeg skal have rystet af, og jeg vil ryste dem af uden en egentlig kronologisk rækkefølge, og nogle af dem er måske outdated. I DON'T CARE! IT'S MY OPINIONS!

1: Jeg så "Suicide Squad" i torsdags. Eller var det i onsdags? Don't know, don't care. Den film er simpelthen så fed, og torsdag aften sad jeg inde på cdon for at bestille den på dvd, sammen med "A Beautiful Mind" som jeg har ønsket mig de sidste 10 år eller sådan noget. Det kan være, at jeg synes at "Suicide Squad" er fed fordi jeg ikke har læst den originale tegneserie, men jeg er da heldigvis ligeglad! Den film sparkede røv, og jeg håber at der kommer en 2'er. Jeg kunne godt gå ind på imdb og tjekke, men dovenskaben længe leve.

2: Johnny Depp er ikke "The most overrated actor who ever lived", som en eller anden hellig kristen kriger skrev. Johnny har et alkoholproblem, og nej, man skal ikke give folk dødstrusler, ikke for sjov, og slet ikke til præsidenten i det land, man bor i. Når det er sagt: Alle er efter ham, men sandheden er så enkel at se. Åben jeres øjne: Alle, der ikke priser Donald Trump i USA lige nu, får ødelagt deres karrierer pga. "mental breakdowns" og andre ting, som ikke nødvendigvis er noget, som kommer fra dem, men som godt kan være "tilskyndet" fra Donalds egen "administration". Det er fandeme så korrupt derovre. Der var så mange imod Trump, og nu er alle med ham? Jeg er enig så langt i at Hillary ikke var løsningen, men Donald?

3: Jeg har lige set en video af Jackie Aina, som fortæller lidt om, hvilke myter og løgne der alt for længe har cirkuleret omkring mørke mennesker og makeup. Hun nævner, at det er en myte at mørke mennesker (jeg bruger bare en næsten-direkte oversættelse, for hun siger selv "dark skin") ikke kan bruge hverken rød læbestift eller "nudes". Hun prøver forskellige nudes og siger, at med den rigtige lipliner kan alt lade sig gøre. Mine læber er IKKE til nude. Overhovedet. Jeg skal have farve på. Hun forklarer hvordan hun altid har følt sig som en klovn når hun har båret rød læbestift, men at hun  virkelig følte en form for begejstring da hun endelig omfavnede røde læber. Til det siger jeg: SAME HERE! Jeg troede jeg lignede en idiot med røde læber, så jeg brugte altid brune farver, eller som et minimumskrav røde til grænsende brun. Men så skete der det, at jeg en dag købte MAC Viva Glam, og siden har jeg været forelsket i røde læber, og har stort set kun røde læbestifter.

4: Jeg ved godt, at jeg hver eneste dag har joggingtøj på. Det er det, jeg befinder mig bedst i. Sort, altid, fra top til tå. Derfor har jeg haft svært ved at omfavne makeup i min hverdag. Nu skider jeg på det og siger "FUCK ANDRE MENNESKERS MENINGER" og bærer min makeup og mit gule hår med stolthed. Det skete da jeg var på hospitalet forrige gang, og blev kørt rundt (af René) i en kørestol, jeg havde joggingtøj på, full face of makeup og mit ikke så gamle gule hår, og folk stirrede på mig konstant. Først var jeg meget usikker, René blev sådan lidt vred på folk og begyndte at snappe efter dem med ting som "hvorfor tager du ikke et billede, det varer længere" - og pludselig huskede jeg, hvordan det var at se anderledes ud (udover vægten). For der var engang, inden jeg blev overvægtig, da jeg skiftede hårfarve hver uge, og jeg fik denne slags blik konstant. Jeg var måske lidt chokeret over at folk gloede så meget på mig over en gul hårfarve som er så "suddle" som min er, men ved I hvad? Jeg er ligeglad! I'M BEING ME!

5: Jeg finder det dybt belastende at Beyoncé og Jay-Z kommunikerer om private emner igennem deres tekster på plader, fremfor at snakke med hinanden. SNAK SAMMEN, KOMMUNIKER og bliv voksne. Det er sådan vi andre må lære det. På den hårde måde. Crash and burn baby. Jeg er aldrig blevet udsat for eller har udsat andre for utroskab. Men hvis jeg havde, ville jeg sgu ikke arbejde problemerne med mine børns (eller Emmas menneskefar) ud via en plade (most unlikely) eller sociale medier. LET's MAKE SOME TEA!

6: Han er måske en dramaqueen, jeg ved det godt, men jeg har været en del af Kuckifamilien siden engang i sommeren sidste år - jeg synes IKKE at John Kuckian skal roastes for noget. At han frivilligt kommer frem og undskylder for ting, han teknisk set ikke behøves, men som HAN føler at der er behov for - det er AOK med mig. Jeg har kategorisk nægtet at se alle de hadevideoer der er lavet om ham i den senere tid, selvom jeg har lagt mærke til dem, og jeg har tænkt over, at han måske var en dramaqueen. Og ja. Men han har altid været det med stil, han er sød og venlig, og han har alting i orden, når han har fremlagt noget.

7: Jeg har lavet oksesteg i dag. Jeg ville lave kartoffelmos til, og sad og maste kartoflerne efter de var kogte. Da jeg tabte halvdelen af indholdet ned over mit ben, gjorde det relativt ondt. Og lige pludselig havde vi kun ca. 500g kartofler. Så jeg tænkte "det må gøre det". Så kom jeg til at putte ALT for meget mælk OG Lätta i, og det måtte stå i næsten 15 minutter før det havde "samlet" sig. Men stegen var DIVINE, og min sovs var som noget man meget nemt kunne servere for Homer Simpson og blive tilbedt for livet. Men okay - det skal ikke så meget til... Haha.

Dette er mine 7 statements for i dag, og jeg står inde for alle 7. Jeg har sikkert flere, når det kommer til stykket, men for lige nu, er dette, hvad jeg ønsker at udtale mig om. Klokken er ca. 20 minutter over 1 om natten. Jeg skal snart i seng, og René mangler sit Fentanylplaster. Det skulle have været på klokken 20, men da uret ringede, sagde han "Jeg gider ikke nu".  Og jeg er først kommet i tanke om det nu, fordi jeg skulle hælde medicin op til i morgen.