Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 2. juli 2017

Mine 7 statements for i dag! (Teknisk set i går)

Jeg har nogle statements, jeg skal have rystet af, og jeg vil ryste dem af uden en egentlig kronologisk rækkefølge, og nogle af dem er måske outdated. I DON'T CARE! IT'S MY OPINIONS!

1: Jeg så "Suicide Squad" i torsdags. Eller var det i onsdags? Don't know, don't care. Den film er simpelthen så fed, og torsdag aften sad jeg inde på cdon for at bestille den på dvd, sammen med "A Beautiful Mind" som jeg har ønsket mig de sidste 10 år eller sådan noget. Det kan være, at jeg synes at "Suicide Squad" er fed fordi jeg ikke har læst den originale tegneserie, men jeg er da heldigvis ligeglad! Den film sparkede røv, og jeg håber at der kommer en 2'er. Jeg kunne godt gå ind på imdb og tjekke, men dovenskaben længe leve.

2: Johnny Depp er ikke "The most overrated actor who ever lived", som en eller anden hellig kristen kriger skrev. Johnny har et alkoholproblem, og nej, man skal ikke give folk dødstrusler, ikke for sjov, og slet ikke til præsidenten i det land, man bor i. Når det er sagt: Alle er efter ham, men sandheden er så enkel at se. Åben jeres øjne: Alle, der ikke priser Donald Trump i USA lige nu, får ødelagt deres karrierer pga. "mental breakdowns" og andre ting, som ikke nødvendigvis er noget, som kommer fra dem, men som godt kan være "tilskyndet" fra Donalds egen "administration". Det er fandeme så korrupt derovre. Der var så mange imod Trump, og nu er alle med ham? Jeg er enig så langt i at Hillary ikke var løsningen, men Donald?

3: Jeg har lige set en video af Jackie Aina, som fortæller lidt om, hvilke myter og løgne der alt for længe har cirkuleret omkring mørke mennesker og makeup. Hun nævner, at det er en myte at mørke mennesker (jeg bruger bare en næsten-direkte oversættelse, for hun siger selv "dark skin") ikke kan bruge hverken rød læbestift eller "nudes". Hun prøver forskellige nudes og siger, at med den rigtige lipliner kan alt lade sig gøre. Mine læber er IKKE til nude. Overhovedet. Jeg skal have farve på. Hun forklarer hvordan hun altid har følt sig som en klovn når hun har båret rød læbestift, men at hun  virkelig følte en form for begejstring da hun endelig omfavnede røde læber. Til det siger jeg: SAME HERE! Jeg troede jeg lignede en idiot med røde læber, så jeg brugte altid brune farver, eller som et minimumskrav røde til grænsende brun. Men så skete der det, at jeg en dag købte MAC Viva Glam, og siden har jeg været forelsket i røde læber, og har stort set kun røde læbestifter.

4: Jeg ved godt, at jeg hver eneste dag har joggingtøj på. Det er det, jeg befinder mig bedst i. Sort, altid, fra top til tå. Derfor har jeg haft svært ved at omfavne makeup i min hverdag. Nu skider jeg på det og siger "FUCK ANDRE MENNESKERS MENINGER" og bærer min makeup og mit gule hår med stolthed. Det skete da jeg var på hospitalet forrige gang, og blev kørt rundt (af René) i en kørestol, jeg havde joggingtøj på, full face of makeup og mit ikke så gamle gule hår, og folk stirrede på mig konstant. Først var jeg meget usikker, René blev sådan lidt vred på folk og begyndte at snappe efter dem med ting som "hvorfor tager du ikke et billede, det varer længere" - og pludselig huskede jeg, hvordan det var at se anderledes ud (udover vægten). For der var engang, inden jeg blev overvægtig, da jeg skiftede hårfarve hver uge, og jeg fik denne slags blik konstant. Jeg var måske lidt chokeret over at folk gloede så meget på mig over en gul hårfarve som er så "suddle" som min er, men ved I hvad? Jeg er ligeglad! I'M BEING ME!

5: Jeg finder det dybt belastende at Beyoncé og Jay-Z kommunikerer om private emner igennem deres tekster på plader, fremfor at snakke med hinanden. SNAK SAMMEN, KOMMUNIKER og bliv voksne. Det er sådan vi andre må lære det. På den hårde måde. Crash and burn baby. Jeg er aldrig blevet udsat for eller har udsat andre for utroskab. Men hvis jeg havde, ville jeg sgu ikke arbejde problemerne med mine børns (eller Emmas menneskefar) ud via en plade (most unlikely) eller sociale medier. LET's MAKE SOME TEA!

6: Han er måske en dramaqueen, jeg ved det godt, men jeg har været en del af Kuckifamilien siden engang i sommeren sidste år - jeg synes IKKE at John Kuckian skal roastes for noget. At han frivilligt kommer frem og undskylder for ting, han teknisk set ikke behøves, men som HAN føler at der er behov for - det er AOK med mig. Jeg har kategorisk nægtet at se alle de hadevideoer der er lavet om ham i den senere tid, selvom jeg har lagt mærke til dem, og jeg har tænkt over, at han måske var en dramaqueen. Og ja. Men han har altid været det med stil, han er sød og venlig, og han har alting i orden, når han har fremlagt noget.

7: Jeg har lavet oksesteg i dag. Jeg ville lave kartoffelmos til, og sad og maste kartoflerne efter de var kogte. Da jeg tabte halvdelen af indholdet ned over mit ben, gjorde det relativt ondt. Og lige pludselig havde vi kun ca. 500g kartofler. Så jeg tænkte "det må gøre det". Så kom jeg til at putte ALT for meget mælk OG Lätta i, og det måtte stå i næsten 15 minutter før det havde "samlet" sig. Men stegen var DIVINE, og min sovs var som noget man meget nemt kunne servere for Homer Simpson og blive tilbedt for livet. Men okay - det skal ikke så meget til... Haha.

Dette er mine 7 statements for i dag, og jeg står inde for alle 7. Jeg har sikkert flere, når det kommer til stykket, men for lige nu, er dette, hvad jeg ønsker at udtale mig om. Klokken er ca. 20 minutter over 1 om natten. Jeg skal snart i seng, og René mangler sit Fentanylplaster. Det skulle have været på klokken 20, men da uret ringede, sagde han "Jeg gider ikke nu".  Og jeg er først kommet i tanke om det nu, fordi jeg skulle hælde medicin op til i morgen.

2 kommentarer:

  1. Hej Rikke
    Rigtig fedt sagt, fuck dem! Du ser godt ud med gult hår og røde læber, så det!
    Og jeg gad virkelig godt have spist med der, uhmmm oksesteg. Blev i godt humør af at læse dette indlæg. Tak. Første gang jeg smiler siden i...Tirsdags sku, suk. :)
    V.h. Kim

    SvarSlet
  2. Jeg er glad for, at du smiler over dette indlæg, Kim, hvis det ikke er noget, der sker så tit. At være i dårligt humør sucks, og jeg håber at du kommer oven på hurtigt. :)

    SvarSlet