Jeg ved det godt. Jeg er skør oven i hovedet. Men på et eller andet tidspunkt i min fremtid, er jeg simpelthen nødt til at få taget en dna origin test. Den koster lige omkring 3.000 kroner normalt, lige nu er den på tilbud til 2.000 kroner, men jeg skal desværre (måske) bruge mine penge på noget andet.
Men det kunne være sjovt at vide, om jeg har andre gener end bare lige de åbenlyse. For min farmors mor var svensker, og ellers er resten af min nulevende familie danskere. Men har der været andet i fortiden? Det kunne være meget sjovt at vide, ikke?
Min farmors lillebror var skizofren, og min morfars bror var maniodepressiv (det, som nu hedder bipolar syndrom). Min fætter lider af epilepsi, men han er multihandicappet (født for tidligt), så det er nok derfor. Min mor har sammenfald i ryggen, og min far har haft diskusprolapser som blev han betalt for det. Min mor led også meget af endometriose, hvilket gav hende voldsomme menstruationssmerter. Hun har lidt meget af depression, og har endda forsøgt selvmord. Min far er ekstremt opfarende og virkelig hidsig. Min farmor er virkelig følelsesladet, og græder hvis hun ikke får ret. Og så snakker hun som en havnearbejder. Det gjorde hun ikke da min farfar levede. Min bror har en anden lillesøster, som lider af bipolar syndrom. Det gør deres mor også. Han er meget boglig intelligent, læser en million bøger, har en sygt høj indtægt og arbejder for et medicinalfirma. Han er uddannet cand.polit på Københavns Universitet, og han har lige fået job her i Danmark, efter et år i Schweiz hos et andet firma, hvor han har været i årevis. Han søgte jobbet, og kom til jobsamtale. De sagde "Du er kvalificeret til jobbet. Hvad vil du have i løn?" Min bror sagde "1 million og fri bil." De sagde "Det er i orden." Og så, da sommerferien startede, flyttede hans kone og deres to børn til Danmark, til det hus, han havde fundet til dem i Søborg. Min yngste moster var en totalt dramaqueen da jeg var barn, og var utro overfor min onkel, så han skred, og jeg fik en fætter. Hun har vist aldrig fundet sig en ny "fast" mand, men jeg ved det ikke, for jeg har ikke sådan rigtig kontakt med hende. Men jeg kan huske, at jeg virkelig elskede hende, og elskede at være hos hende. Jeg besøgte hende ofte, da min fætter var nyfødt.
Jeg har i alt 5 kusiner og 3 fætre, hvad jeg ved af. Jeg ved at min ene kusine har 3 børn, og 2 af de andre har hvert 1 barn. Jeg ved ikke, hvor mange børn min ældste fætter har, og om min yngste fætter overhovedet har nogen børn. Den mellemste er ham, som er multihandicappet. Jeg har været bange for ham i alle mine barndomsår, fordi han hev mig i håret og gik rundt om det store bord, når vi sad og spiste ved julefrokosterne og slog og alle sammen i hovedet med små plastic-dinosaurer mens han skreg "MØJN!" - det er vist det eneste ord, han kan sige. Han bor på et hjem, det har han gjort i mange år, men af og til har hans forældre haft ham hjemme når der var større fester.
Min mors biologiske mor forlod min morfar, og efterlod min mor og hendes storebror i hans varetægt. Min morfar giftede sig med hende, jeg kalder mormor, og de fik så 4 børn, hvoraf den ældste blev afhængig af stoffet som teenager, og den yngste var nyresyg, og de fik at vide, at han ikke ville blive ret gammel. Men, nu er han sgu over 40, og han lever stadig. Han har dog også fået nye nyrer nogle gange, og han går jævnligt i dialyse. Min mors ældste bror er lige død. Det var et tilfælde af nyresvigt, der gjorde det af med ham. De to, min mor og hendes storebror, havde det ekstra hårdt i forhold til de 4 yngre, fordi min morfar så "min" mormor i dem, og hun havde forladt ham, og de 4 mindre børn havde en anden mor, som bedre var i stand til at sætte sig ind i at elske sine egne børn.
Min mor har besøgt sin mor, inden hun døde, så de har "mødt hinanden", og min mor har fået et barn før mig, som hun bortadopterede. Det var ikke lige tiden for det, og hun fik nej til en abort, selvom min mormor ellers forsøgte at hjælpe til. Men dem, der skulle "bevillige det", eller hvad det var, "Mødrehjælpen" eller sådan noget, sagde at min mor ikke virkede stresset nok til at kunne få en abort, og dette baserede de blandt andet på at hun ikke bed negle. Så hun bortadopterede barnet, men da jeg var teenager, fortalte hun mig (jeg tror min far vidste det før mig) om denne søn, i tilfælde af, at han skulle forsøge at finde hende - så vi kunne være klar til at tage imod ham med åbne arme, hvis det var det, han forventede.
Der er på et tidspunkt i historien raget uklar med min mors ældste søster, dvs. min ældste moster. Da jeg ville holde min "nonfirmation" som 14-årig, skulle vi holde den hjemme i vores rækkehus, og der var altså bare lige ikke helt plads til alle. Jeg havde selv valgt gæsterne. Jeg valgte min ældste moster og hendes to børn fra, fordi jeg ikke kunne fordrage nogen af dem, og i stedet satte jeg mine to veninder og deres forældre, som var mine forældres eneste venner, ind. Og det var en skidegod fest. Men helvede udbrød, fordi min moster mente at min mor skulle være trådt ind og "ombestemt" min oprindelige beslutning. Jeg har prøvet at forklare hende, at min mor ikke havde noget at sige om det, og at det var min beslutning. Men så gik hun på en rant om at hendes piger var de eneste, der ikke havde fået julegaver et år. Vi holdt aldrig jul med min mors familie, men min mormor kom og hentede gaverne og tog dem med derned. Men lige præcis det år, hun snakkede om (og sikkert stadig gør), stod jeg for både indkøb og indpakning. Og hvis nogen kender mig, ved de, at gaveindpakning er det halve af mit liv. Men så min ældste moster og min mor har været oppe og slås, altså fysisk, et par gange, alene over disse to ting.
Med en kone, som, snuppede alt i lejligheden, bortset fra hans tøj, fordi hun ville "realisere sig selv, hvilket han ikke vidste noget om før han en dag kom hjem fra arbejde og fandt lejligheden tom, udviklede min far sig til at blive et jaloux monster. Hans ekskone løj oven i købet overfor deres søn og fortalte ham, at hans far ikke ville se ham, mens hun forbød min far at være sammen med ham. Da hun en dag var i lejligheden, hvor min mor var rykket ind, så hun en positiv graviditetstest og blev pissed, fordi de ikke havde spurgt hende om lov til at give min fars og hendes søn en halvsøster. Min brors mor var dog ikke bleg for at spørge, om hun måtte give sin datter min fars efternavn, så hun ville få det samme efternavn som sin bror.
I mange år herefter, gjorde hun det til sin mission at vinde min far tilbage, ved f.eks. at flirte åbenlyst med ham. Min far tog ikke imod, men sendte hende ikke væk (konfliktsky), så arrangementer som min farmor og farfars guldbryllup og min farfars begravelse, blev virkelig ramt af det. Jeg husker bedst gravøllet efter begravelsen i 2004, og jeg kan huske, at vi sad ved runde borde. Jeg, min mor, min bror, vores far, hans mor og hendes kæreste, min brors anden lillesøster samt min brors kæreste sad ved ét bord. Min fars ekskone sad og var så, ja faktisk slutty, at min mor rejste sig op og gik, min var sad som en sten, hendes kæreste var virkelig pinligt berør, og min bror kogte af raseri.
Fordi jeg er vokset op uden min bror, men alene med mine forældre, som ikke havde et godt ægteskab, ser jeg mig selv som enebarn. Men jeg siger stadig "bror" om ... min bror, selvom han teknisk set er min halvbror, og vi stort set ingen kontakt har. Vi skriver bare til hinanden på fødselsdage og ved højtider såsom julen.
Måske skulle jeg kaste mig ud i at studere min slægt? Altså ganske almindelig slægtsforskning? Jeg ved at det er virkelig tidskrævende, fordi min svigerfar var meget involveret i den slags. Men lyder det ikke også spændende? Jeg tror, at jeg vil google det, og se hvad jeg kan finde ud af - hvor man skal begynde og den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar