Hello to all my Internet Friends!

Yo, what up, my friends!

Gæt hvad der kommer i min post i morgen! Min brandnye mobiltelefon! Jeg glæder mig super, for jeg er SUPER-træt af min Samsung Galaxy Note8 - da Note9'eren stod for at skulle komme ud, kørte det åbenbart galt for dem, eller noget, både Renés og min telefon (vi har den samme) dur ikke ordentligt, hverken mikrofonen eller højttaleren dur ordentligt, og vores teleselskab vil ikke erkende det. Men nu har vi investeret i et helt andet mærke. Vores Samsung Galaxy Note8 var vores andet bekendtskab med Samsung, og jeg tror ikke, at der kommer et tredje. Den nye telefon er Huawei Mate 20 pro, og René har bestilt den samme. Min er i den farve der hedder "twilight", og Renés er sort. Damn, jeg glæder mig! Så kan det være, at jeg kan snakke normalt med folk igen! Haha.

Andre ting jeg er glad for? Min farmor! Jeg skal ind til hende her en af dagene. Det bliver superhyggeligt, jeg har pakket en julepakke til hende med nogle forskellige småting i, som jeg ved hun vil blive glad for! Og jeg glæder mig til at se hende igen, bare!

Astrid vokser og vokser! Om 3 dage er hun allerede 8 måneder gammel, og hun er den dejligste unge. Jeg er stadig forundret over at hun er så lys når hendes far er så mørk - men Katja har åbenbart meget stærke gener. Hun er bare smuk. Det er synd at jeg ikke kan vise jer, hvor dejlig hun er. Men tænk på den dejligste baby - og så forestil jer, at Astrid lige er den tand mere dejlig! Åh! Mit hjerte smelter!

Nå ja! Jeg har fået bevilliget genoptræning! HERHJEMME! Der kommer en fysioterapeut HJEM til mig i min lejlighed og hjælper mig med at komme i gang igen. Hvor heldig har man lov at være? Jeg har en kat, som har revet mig på den ene balde, og såret væsker (lymfe) big time, fordi jeg har lymfødem på låret. Da sygeplejersken var her i dag, satte hun et KÆMPE plaster på, og sagde at hun ville komme og skifte det på mandag. Men det er allerede gennemblødt. Jeg mener... Hun kom her klokken 11, ikke, og nu er klokken 20:20. Og plasteret er komplet gennemvædet. Men hun sagde at vi  ikke måtte tage det af. So we wont.Vi ringer til hende i morgen.

Jeg har tre ting tilbage: God jul, godt nytår og god påske. Hvis nogen af jer har fødselsdag indimellem de dage: HAPPY BIRTHDAY! Husk på, at hvis man skal skrive en sang til en person, som fylder et "rundt" tal, er Madonnas "Like A Virgin" en ekstremt god base at bruge som inspiration. Dengang René fyldte 40 (SOOOOO long ago - han bliver 43 til april) sang jeg "Happy birthday- Heeh! Forty for the very first time! Happy biiiirthday" - and so on. Den er genial, den sang, til det formål!

Vejret har været dejligt i dag. Ikke noget sol, ikke for koldt til at vinduerne ikke kunne stå åbne, ikke for meget regn til at vi ikke kunne åbne vinduerne, men stadig regn. I love days like these!

Racisme 101!

Denne video er uploaded til YuoTube af

I Am Eloho torsdag d. 8. november 2018

Den fulde titel er:

WHITE INFLUENCERS IN BLACK FACE. COLORISM, ARE BIRACIAL WOMEN BLACK?

Videoen indeholder 13 minutter og 18 sekunders racisme.

Jeg vil indsætte nogle citater fra videoen, men ingen billeder. Dem kan I selv gå ind og se, men det, der står her, er det, som I Am Eloho siger i sin video. 

Hun lægger ud med at forklare, at hvide mennesker bruger ekstreme metoder til at få en anden hudtone, end de normalt har. Og vi snakker ikke 1-2 toner dybere foundations eller en ekstra tur i tanning-salonen. Men jeg lader hende forklare det, og det er på engelsk. Jeg har bare nedskrevet det, så hvis noget ikke er stavet korrekt - så må I meget undskylde. 

I Am Eloho: "Now, these women, who are NOT black, meaning they do not have a black mother, they do not have a black father, they do not have a black grandmother or they do not have black grandfather. And they have no, maybe 0.3%, if we did a dna-test, 0.3% of african in their blood. These people are not black. Therefore they do not have the right to tan themselves darker than a lot of women that ARE black."

Hun smider en sætning ind: "Melanin is trending."

Derefter fortsætter hun: "Well, sorry sweetie. For someone who lives in this melanin 24/7, I'm not gonna allow you to treat it like a trend. Because dark skin is trending  NOW, you wanna be dark. Fat asses are trending, you want a fat ass."

Hun fortsætter: "You got the black girls bleaching  and the white girls getting tan-shots. Can you imagine that? And I'm not supposed to say anything about it? As one of the originals (prøver at holde en hånlig latter tilbage), as a queen, as a goddess - I'm not supposed to say nothing?"

"You know what, not only are white women beautiful, not only are latinas beautiful, not only are racial ambiguous women beautiful - but raw black women are beautiful too. And I'm tired  of people dividing us - that's number 1. Number 2: I'm tired of people just always trying to take credit when credit is not due."

"... Now let's talk about  life.. Let's talk about real life. Fuck Instagram for a second. Let's talk about real life. Most dark skinned girls face colorism  within 1) their community and 2)in general. Most. I wanna say all, but then you have this dark skinned girls who live in a little bubble and they've been told 'Oh, you're so pretty, you're the prettiest  dark skinned girl, oh my God, I've never seen a dark skinned girl so pretty' - They ate  that up and they didn't realize that was actually an insult. They ate that up. So for them, they've never experienced colorism. Because everyone told them  that  they were the prettiest  dark skinned girl that anyone had ever seen. They told them "OMG, you look like Kelly Rowland."

"... Regardless of what nationality you are, there are light people and there are darker people. Except white people. I'm sorry, y'all just white. Y'all just have different undertones, but there are no darker white people and lighter white people. Y'all vary slightly on a scale of paleness. Let's just be honest."

"... Yes you do tan. We're talking about naturally. We're not talking about tanning in the sun. I'm talking you came out and your skin is your skin, okay?"

"But for black people in general, we vary, baby, we got the key for the combination-lock, okay!"

"These people (det er hvide mennesker, hun snakker om her) are out here litterally picking how dark they want their skin to be. Imagine living in a world where you can choose your fucking privillige. You know when I would choose to be white? At a job interview. When I'm at the bank, trying to get a loan. Yeah, I would choose to be white when it comes to financial shit. When it's time to run for a political platform."

Det er det, jeg har valgt at trække ud af denne video. Jeg synes virkelig at det er dybt tragisk, at hun har valgt dette standpunkt. Igennem videoen giver hun et indtryk af, at hun ved hvad hun snakker om, og at hun er intelligent nok. Men hun sidder og siger ting, som - i min verden, og det kan være mig, som fremstår som tåben - er dybt tåbelige. For at fremhæve noget, som er ret tydeligt: asiater, og folk fra de mellemøstlige lande er i hendes samling af mennesker her slet ikke nævnt. Der er hvide, der er sorte, og der er kvinder med sydamerikansk baggrund (latinas - jeg tror ikke at hun overvejer Spanien, jeg tror at hun koncentrerer sig om de sydamerikanske lande). En anden ting, der undrer mig er at hun siger at hun er træt af at folk opdeler kvinder. Er det ikke det, hun gør? Og hvad så hvis nogen har givet komplimenter til sorte kvinder, som har fået dem til at føle sig som Kelly Rowland - hun var et kernemedlem i Destiny's Child. Hun er sgu da en flot kvinde. Det jeg oplever at du mener er, at hvis en sort kvinde (eller pige) får et kompliment fra en hvid person, er det en fornærmelse, fordi ingen kan synes at nogen er lige så flotte som Kelly Rowland. Og i øvrigt er det ikke alle der synes at Kelly Rowland er den smukkeste, sorte kvinde i verden. Det er så bare min mening. Jeg synes f.eks. at Tamara Taylor er supersmuk. Og jeg synes ikke at Beyoncé er gudesmuk. Det er op til en selv, hvad man finder smukt, og hvis man selv synes at man er smukkest med en mørkere glød end den man er kommet til verden i, so be it. Jeg bliver trist når jeg ser folk med orange hud, eller folk med læderhud efter for meget solarie. Der må være en gylden mellemvej. Jeg bliver også trist når jeg ser sorte mennesker, der lever i samfund, hvor det ikke er acceptabelt, og de forsøger at lysne deres hud. Men ved I hvad? For eksempel Sydkorea, som har et kæmpe marked for både kosmetik, hudpleje og plastikkirurgi, er det mere attraktivt at være lys, og de lysner også deres hud. Mange asiater med mørk hud hører til arbejderklassen, og det var også sådan, det oprindeligt startede. Dem, som slavede løs i rismarkerne dagen lang havde mørkere hud, og deres ejere, som sad indendørs, beskyttet fra solen, havde lys hud. Nu om dage ser man f.eks. japanere gå rundt med paraplyer i al slags vejr, og i stort set hele asien er solcreme med en høj SPF-faktor et must, fordi de vil gøre hvad som helst for at se yngre ud - og de mener at hvid hud ser mere ungdommelig ud. 

Her i "vores vestlige verden" synes vi mere at vi ser sunde ud, hvis vi er lidt solbrune og har en glød af "Jeg har lige været på ferie". Men det er normalt kendt i det sorte samfund flere steder i Afrika, for nu at tage et sted jeg ikke har nævnt endnu, at sorte med en lysere hud er mere attraktive end sorte med en mørkere hud. Mange sorte mennesker, som ikke har så mange penge, tager til farlige midler for at blege deres hud, og mange dør som resultat. 

Men det var ikke så meget min mening om hvad der  sker i samfundet, dette indlæg skulle handle om. Dette indlæg skulle handle om, at alt, alt for mange mennesker vil se denne video og ikke tænke over at hun rent faktisk er temmelig racistisk. For alt for mange gange har vi hørt at det kun er hvide mennesker, som kan være racister, og ikke sorte. Sorte er frataget alle former for racisme. Men det er ikke sådan. Overhovedet. Den der med "Jeg kan ikke være rascist - jeg er jo sort" - den holder ikke i retten. Det, vil skal koncentrere os om, er at  stoppe racisme i det hele taget, og komme videre. Mennesket et en race. Vidste I det? At der er forskellige udgaver af os er jo så anden del. Men vi er alle sammen homo saphiens. Og fordi sorte mennesker er designet til at leve steder, hvor der er ekstremt meget sol, og hvide hvor der ikke er lige så meget sol - det er bare sådan, det er . Der er andre forskelle. Men de er ligegyldige. Brede næser. Blå øjne. Da jeg var yngre, ville jeg DØ 500 gange for at få fregner og et par briller. Jeg fik brillerne, men jeg har ikke fregner. Jeg har også på et tidspunkt seriøst overvejet at skifte til kontaktlinser, fordi jeg virkelig, virkelig gerne vil have grønne øjne. Grønne øjne er det smukkeste ever! Men nu er jeg altså født med blå. Jeg må gøre det bedste med det, jeg har.

Jeg vil slutte dette indlæg af med at sige, at jeg er supertaknemmelig for, at jeg bruge stort set halvdelen af min dag og hele min aften i går på at rydde op i mit arbejdsværelse. NICE! Det vil jeg ikke fortryde!

Jeg er lykkelig!

Hej medmennesker!

Jeg har noget at sige, efter jeg har set episode 7 af Brad Mondos makeover-serie på YouTube.

Der var engang, hvor jeg havde hovedpine hver dag. Jeg udnyttede det meget, så jeg kunne slippe fra skolen, fordi jeg virkelig hadede at gå i skole. Jeg troede, at jeg (jeg var 13, jeg vidste ikke bedre) virkelig skoletræt. Da jeg blev indlagt på Fjordens ungdomspsykiatriske afdeling i 1998, ville de gerne have, at jeg snakkede med en neurolog. Jeg havde snakket med en neurolog en gang før, fordi jeg i 7. klasse fik et epileptisk anfald i skolen. Den neurolog sagde, at fordi det var et enkeltstående tilfælde, led jeg ikke at epilepsi, men migræne. På det tidspunkt boede vi i et rækkehus i 2 etager, og hver morgen, når jeg blev vækket af mit vækkeur, stod jeg op og faldt ned ad trappen. Jeg lærte senere hen at det ikke bare var "kramper", som vi altid har kaldt det og stadig gør privat, men derimod myoklonier.

Da jeg var på Fjorden, fik også en psykiatrisk diagnose. Psykiateren der mente, at jeg led af borderline personlighedsforstyrrelse. Jeg blev sat i behandling med 2 præparater stort set samtidig: Deprakine og Zyprexa. Deprakine er et middel mod epilepsi, Zyprexa er et antipsykotisk middel. Jeg begyndte at tage på i vægt. Da jeg blev indlagt, vejede jeg 75kg. Jeg er 170cm høj. I løbet af 2 måneder, var der røget 40kg på. Jeg fik ændret min medicin. Deprakinen blev skiftet ud til Lamictal, og Zyprexaen blev til Risperdal. Og sådan var det i mange år. Jeg har prøvet MANGE forskellige præparater. Men min krop er ødelagt nu.

På et tidspunkt, i 2012-2013, begyndte min epilepsi at blive værre. Det var ligesom om at jeg havde kramper oftere og oftere, og ofte varede de hele dagen, og ikke kun en time eller to. Ofte faldt jeg og flækkede min læbe, fordi mine hjørnetænder er lidt længere end de andre tænder, og når min hage bankede ned i gulvet, bankede de spidse tænder ned i læben. Så skete der det, den 29. september 2013, at jeg faldt og brækkede min ankel. Og jeg brækkede den ikke bare. Den flækkede totalt. Så jeg kom med en ambulance på sygehuset, og efter nogle undersøgelser, fik jeg at vide at jeg skulle hasteopereres. Jeg valgte at jeg gerne ville lokalbedøves frem for narkose. Men jeg havde ikke taget højde for, at jeg har scoliose. Så efter 5 stik, gav de op, og jeg kom i narkose. Jeg fik sat en metal-skinne ind, fæstnet med 7 metalskruer, og så fulgte en masse tid hvor jeg havde mit ben i en støvle. Jeg måtte ikke støtte på det, men det eneste, jeg sådan set havde, var et gangstativ, og jeg kunne ikke finde ud af at bruge det. Derfor fik jeg udleveret en bækkenstol. Ja, det lyder lige så klamt som det var. En stol med hul i, så jeg kunne besørge i en "balje". Der medfulgte nogle specielle poser, og for at spare lidt på Renés nerver, forsøgte jeg at tømme den selv. Jeg skulle jo også selv vaske fingre og den slags, så jeg prøvede meget kraftigt at undgå at komme så meget på toilettet, men jeg var på vanddrivende medicin. Jeg havde et meget stort forbrug af hånddesinficerende midler. Men jeg skulle jo også vaske hænderne. Det var her, at det begyndte at blive svært at komme i bad, for støvlen måtte ikke komme af eller blive våd.

Da støvlen endelig om af, fulgte der en lang periode med skiftevis røntgen, ortopædkirurgisk ambulatorium, lægen, rosen og antibiotika. Min krop afstødte derudover også metalskinnen, så midt i januar 2014, hvor jeg var inde til en samtale en fredag, fik jeg at vide at jeg skulle møde ind til operation om mandagen. Så fik jeg fjernet skinnen. Det tog ca. 6 måneder før jeg kunne stoppe med at tage antibiotika, og yderligere 6 måneder med smerter. Men heldigvis havde jeg et kæmpestort, supergrimt ar at vise frem for mine pinsler! Ej, efter hele den misere, kom der en ny taktik på bordet. Jeg skulle til at bruge rollator, fordi mit ben kunne ikke helt klare det, og min ryg havde taget skade af at jeg havde været inaktiv så længe. Jeg fik også en ny neurolog. Dette skete fordi jeg kom ind på neurologisk afdeling (ikke deres ambulatorium), fordi jeg en morgen havde mange kramper, og vi havde aftalt med dem derude (Roskilde) at vi skulle ringe hvis der skete. René ringede derud, og de sendte en ambulance. Af en eller anden grund, jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor, var det bare den helt rigtige beslutning. Jeg fik et anfald i vores entre, mens jeg skulle op på deres båre, mens de kørte mig til Roskilde, og det var meningen at jeg skulle være indlagt til videoovervågning med EEG. Men da jeg nåede derud, og jeg kom op i en seng, kunne de ikke få kramperne til at stoppe, og jeg fik en injektion med valproat. Det er det stof, som er det virksomme i Deprakine. Flere gange, når jeg skulle have medicin, gav de mig pillerne med yoghurt i stedet for væske, fordi jeg lå og spjættede så meget at de ikke kunne holde styr på det. Jeg tissede nonstop i min ble, og de skulle skifte den hver halve time, mindst, selvom jeg stort set ikke drak noget. Da det begyndte at ebbe ud, besluttede de sig for, at de havde fået nok informationer, og ville sende mig hjem. Jeg sagde, at det virkelig ikke var en god idé. Derefter fulgte ca. 3 anfald. Og siden har jeg ikke haft et eneste anfald. Jeg har og til myoklonier, men ikke som tidligere. Jeg er begyndt at få hovedpine igen. Det skyldes af og til luftfugtighed, at jeg sover for højt med hovedet, eller at hestehalen er for stram.

Men jeg er SÅ glad for, at jeg har fået styr på epilepsien, selvom det har kostet mig mange ekstra kg. Når vi snakker om den diagnose jeg fik på Fjorden, dvs. borderline personlighedsforstyrrelse, blev den næste psykiater, jeg kom hos, efter jeg kom ud fra det sted, det var på Distriktspsykiatrisk Center Øst (Køge), enig med sig selv og sine kolleger om, at "paranoid skizofren" passede bedre. Jeg har været igennem en del af de antipsykotiske præparater. Som sagt startede jeg med Zyprexa, som jeg mener er noget Djævlen har opfundet - men i får man det som injektion, er det angiveligt bedre. Risperdal synes jeg ikke var så effektivt, og det samme gjaldt Orap, Zeldox, Cisordinol og Abilify. En overgang havde jeg det godt på Abilify. Men så skiftede jeg til Cisordinol, og da jeg gik tilbage til Abilify, var det helt klart ikke et præparat for mig. Jeg har siden fundet ud af, at Abilify er VIRKELIG giftigt, noget forfærdeligt noget, som man skal holde sig fra.Nu får jeg Seroquel Prolong, som åbenbart virker for mig.

Jeg har taget mange kg på, jeg vejer stort set det dobbelte af, hvad jeg skal. Men endelig er jeg blevet glad. Jeg har også fundet ud af, at jeg ikke var skoletræt dengang, men at jeg var svært deprimeret, og at alle de ting, der skete, ikke skete. Jeg var psykotisk. Skizofren. Det gav en forklaring på mange ting. Jeg stødte på en lærer, mange år efter skolen, men som kunne huske mig. Hun sagde "Ja, vi troede jo alle sammen at du bare havde ungdomssløvsind". Jeg smilede bare. For ved I, hvad "ungdomssløvsind" er?

Skizofreni - overblik

I Danmark er der ca. 20.000 mennesker, der har skizofreni. Og risikoen for at få sygdommen er ca. en procent.
Det er ofte en belastende sygdom at have, og mange som får skizofreni må se i øjnene at sygdommen i større eller mindre grad kommer til at påvirke resten af deres liv.  
De mest karakteristiske symptomer på skizofreni er hallucinationer og vrangforestillinger. Men der er også andre symptomer, de såkaldt negative symptomer, hvor man bliver sløv, mister initiativ og har en tendens til at isolere sig fra andre. De negative symptomer var grunden til at skizofreni oprindeligt hed ungdomssløvsind. 
Man ved ikke meget om grunden til at man kan få skizofreni, men arvelige forhold spiller en rolle.
Hvis man har skizofreni, er det almindeligt at man af og til har psykotiske symptomer med hallucinationer eller vrangforestillinger. 
Man kan få medicin mod de psykotiske symptomer, de såkaldt positive symptomer, men medicinen virker ikke på alle med skizofreni.
Nogle af de nyere såkaldt anden generations antipsykotika ser desuden ud til at have en gavnlig virkning på de negative symptomer.
Antipsykotisk medicin har bivirkninger, men det er forskelligt fra præparat til præparat, hvilke bivirkninger, de har.

- Dette er fra hjemmesiden www.netpsykiater.dk


Men endelig er jeg fri for anfald, jeg har ikke så mange kramper længere, jeg er sjældent psykotisk, og min depression letter langsomt men stødt.

Jeg er taknemmelig for alle dem, som har hjulpet mig undervejs. Jeg vil ikke nævne nogle navne, men jeg er meget taknemmelig.

Glæden over at glæde sig over sin farmor!

2024. Der kommer han ud. Jeg har lige set det. Har jeg skrevet om det en gang i dag? OMG... Jeg er stadig i chok. Josef Fritzl. Ham der havde "kidnappet" sin egen datter, da hun var 18 år, og ført hende ned i sin kælder og holdt hende der i 24 år, avlet 7 børn på hende. Han blev snuppet i 2008, hvor retssagen blev indledt. Og jeg har lige fundet ud af, at han kommer ud ... i 2024. Der er han 89 år. Hvis han stadig lever, bliver han sat  på gaden. INSANE. Han skulle være blevet henrettet i stedet for at være kørt igennem en retssag, men okay - alle har ret til en retssag, selvom de er ÅBENLYST skyldige.

Jeg havde noget, jeg ville fortælle, noget vigtigt og særligt, men jeg har glemt hvad det var. Damn. Jeg hader den slags. Jeg burde gå i seng, eftersom klokken er omkring halv et om natten, men ... jeg har ikke lyst lige nu.

Jeg skal have planlagt en julekalender til Emma. Helst på et tidspunkt hvor hun ikke overvåger mig. Jeg har købt sådan en "tea box" til tebreve, som har jeg tænkt mig at arrangere mine små-dele af makeup i. Jeg har ikke overdrevet meget plads til den slags, og denne teæske er perfekt til den slags. Jeg har fyldt lidt i den i dag, det, som jeg lige havde herinde, men i morgen, når den er frisk opfyldt, tager jeg et billede og smækker ind. Jeg tror faktisk at jeg venter med at poste dette indlæg til i morgen...

Alrighty then - her er de billeder, som jeg har taget af min nye makeup æske i dag!

Pretty cool, huh? Jeg fik ideen straks jeg så den der tebox i LIDLs katalog på nettet, da jeg tjekkede mens René var dernede.

Jeg har også lavet Emmas kalender fra hendes farmor. Den er blevet fin, med 24 pakker bestående af legetøj og godbidder. Det er en kalender, som hun bliver glad for, tror jeg! Lige nu ligger hun er og trykker på  diverse taster på mit keyboard.

Jeg elsker det lille bæst. Hun er ikke så lille for tiden, jeg tror at hun er blevet en tykmis, men René bliver ved med at give hende mad og godbidder, selvom jeg har sagt til ham, at hun skal ned i vægt. Han siger, at grunden til at hun ser større ud, er at hun  er ved at få vinterpels. Hm. Den køber jeg ikke. Så meget har hendes vinterpels ikke fyldt før. 

Nå, men tak fordi I gad at læse med! Nå ja, vi mangler lige de positive ting: I dag har jeg været positivt indstillet over for René, vi har haft det hyggeligt sammen. Og han sagde, at den aftensmad, jeg havde lavet, ikke var den bedste udgave, men at den ville få et 9 tal ud af 10. Han sagde "Du er god til at lave mad, skat". Aww... Det bør mig så glad. Hehe. 

En sidste ting er min dejlige kat, som jeg har taget en lur sammen med i dag. Hun har ligget i en papkasse midt på sengen, mellem René og mig, og så har vi simpelthen alle 3 taget en lur - samtidig! Det er så hyggeligt. Forleden skete det samme, og der var René åbenbart vågnet, og havde taget et billede af mig, som lå og sov sammen med Emma. Det er utroligt at hun vil sove imellem os, men det er nok fordi hun er beskyttet af sin papkasse. Lige nu har hun vendt sig, men jeg har den største lyst til at nusse på hende mens jeg sætter mig til at se nogle doku-programmer, jeg har hevet frem. 

Jeg fik i øvrigt endelig doneret nogle penge til ham gutten, der ordner den der YouTube download-ting, jeg bruger. Jeg valgte at donere 5 dollars, selvom der oprindeligt stod 10. Men jeg har ikke så mange penge  i denne måned, fordi jeg lige har brugt 300 kroner, mere eller mindre, på en hyggekurv til min farmor. Vi skal nok ind og aflevere den i næste uge. Jeg glæder mig supermeget!

Et kort åbent brev

Hello there, dudes and girls!

3 ting jeg er taknemmelig for i dag: Jeg har internet, hvilket har svigtet mig meget i de sidste par dage.

Jeg har endelig fået taget mig sammen og har fået sat batterier i mine lamper, som jeg lavede sidste år efter jeg havde set en video med Threadbanger på YouTube. Det ser skide godt ud (synes jeg)

Det er hyggeligt at se på, og det er i min vinkel fra min computer - cool!

Sidste ting er, at jeg har mulighed for at sammensætte Emmas julekalender selv i år, fordi jeg har meldt hende til Katteboxen, og der er så mange ting, hun ikke har taget hul på endnu.

Jeg har dog andre ting at sige end bare dette. Jeg har skrevet et "åbent brev".

Det første, jeg vil adressere i mit åbne brev, er frisører. Jeg er næsten altid utilfreds når jeg går fra en salon, men når jeg har vasket håret og sat det selv, bliver det som regel bedre. Men tænk på, at de står op størstedelen af en arbejdsdag, skal diskutere med utilfredse kunder og de står med næsen ned i affarvning, hårfarve og hårlak hele dagen. Det må være hårdt, plus at deres kunder stadig syntes at de skal betale for meget for den service de har fået lavet. Jeg synes helt klart, at frisører burde få en større anerkendelse for det de laver og lever af.

Stand-up komikere, der gør en stor indsats for at underholde deres publikum og virkelig lever sig ind i det, de laver. Mine foretrukne stand-up komikere er Mick Øgendahl, Gabriel Iglesias og Whitney Cummings. Jeg synes at de alle tre fortjener at få meget mere ros end de allerede får. 

De ansatte i Matas i Solrød Center er simpelthen så venlige, og de fortjener et shoutout, 2 thumbs up og en lønforhøjelse. De er altid klar med hjælp, og det synes jeg virkelig er rart.  Jeg kan trygt sende René i Matas, fordi jeg ved at hvis jeg giver ham de rigtige informationer og siger "Du kan også bare spørge", er de utrolig hjælpsomme. Jeg hænger normalt i røret når han er i Matas, så jeg hører, hvad der foregår. Og jeg må sige, at selvom de ikke ser ham så tit, så er det dejligt at de alligevel kan genkende ham og behandler ham som en stamkunde. 

Timeline er en kanal på YouTube, som har supermange gode dokumentarprogrammer, som primært handler om engelsk historie. Der er mange udsendelser som f.eks. serien om King Henry VIII og "War Of The Roses". Der er også historien om "The Virgin Queen", også kendt som Queen Elizabeth I, som jo var King Henry VIIIs datter. Mange af Timelines dokumentarer har flere dele. De har også dokumentarfilm om det gamle Egypten og andre spændende ting. Den kanal laver fantastiske udsendelser med skuespillere, som spiller rollerne af dem, historien drejer sig om. Hver dokumentar varer ca. 45-50 minutter, og hvor det er et mix af skuespillere og historikere, der viser rundt forskellige steder, har de alle én ting til fælles: de kommer fra England, og de snakker engelsk. Det er en god ting, når de fleste af programmerne drejer sig om England.

En anden kanal, jeg gerne vil fremhæve, er Biographics. Deres biografier om kendte mennesker, det kan være alt fra diktatorer, skuespillere, sportsudøvere, seriemordere, politikere, opfindere... Ja, alt muligt kan man finde derinde, og en dokumentar varer ca. 19-21 minutter. Alle videoer er vist med billeder, men det er værten, den britiske Simon Whistler, som jeg synes har en virkelig rar og behagelig stemme, som er nem at forstå. Man sidder ikke tilbage og tænker "Hvad var det han sagde?" Jeg kan også godt lide, at han altid har en skjorte på, og eventuelt en cardigan uden på, fordi det kaster et skær af "Jeg er professor Whistler" over ham, hvilket er godt når han forklarer de ting, der skal med. Umiddelbart virker han ikke specielt hadefuld selvom han snakker om virkelig dårlige mennesker, ligeså vel som han ikke virker specielt ekstatisk når han taler om virkelig gode mennesker - han holder linjen professionel. 

Jennamarbles  gør mine torsdage gode. Hun er min Thursday-kinda girl. Hendes humor, hendes afslappede holdning til videoerne hun laver og i det hele taget Jenna, gør mig glad. En anden, der gør mig glad, er Jeffree Star. Jeg elsker at han har fået vendt sit liv, lancerer det ene lækre makeupprodukt efter det andet. If only I had the money... Then I would buy it all.

Coop. Coop har en dejlig ting, de kalder "Coop Cola Light". Og det er den motherbitcing bedste cola i verden. I LOVE IT SÅ MACH!  Rich Lux style! Jeg elsker cola. Hehe. Shout out til dem der laver denne lækre, brune væske.  

Måske skriver jeg noget senere, men indtil videre: Hav en fantastisk torsdag! 

Positivitet er god ting

Hej. Det er mig, Rikke. Jeg har taget en beslutning. Jeg er sur. Jeg er en sur, gammel krage, der altid har noget at bitche over. Fra nu af vil jeg, med hvert indlæg, skrive 1-3 ting, som jeg er taknemmelig for at jeg har i mit liv. Og for at lægge ud, vil jeg starte med min familie, som jeg i det daglige tæller som René, Emma, min svigermor og min farmor. De er bedste.

En anden ting, som jeg er taknemmelig for, er at jeg har ører som virker, så jeg kan nyde musik, og at jeg har et par trådløse hovedtelefoner så jeg kan bevæge mig rundt i lejligheden uden at skulle fralægge mig musikken. I øjeblikket nyder jeg især Royal Deluxe, Jeffree Star og Five Finger Death Punch.

Jeg er glad for, at jeg har en opvaskemaskine. Den er jeg super-duper glad for. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden den. Jeg tror lige, at jeg går ud og "pakker den".

Emma er lige faldet ned. Hun ville hoppe op på mit bord, men "regnede forkert" og fik fat i musemåtten, forsøgte at holde fast, og hive sig op, indtil hun til sidst faldt ned på numsen. Min musemåtte har fået seriøse ar nu. Jeg må lige klippe den lidt til. Emma har ikke slået sig, det sørgede jeg selvfølgelig for at sikre mig som det første. Åh, det gør så ondt på en når den slags sker, ikke? Nu er hun ovre hos René og får en masse ynk. Det er  lidt det, hun fortjener lige nu.

"I FEEL HAPPINESS"

Hello peeps!

Har det ikke bare været den bedste mandag ever? Jeg har nydt den hele vejen igennem, brugt det meste af tiden på at binge-watching gamle videoer fra CinnamonToastKen og hans React Couch. Haha. Oh my Lord... I really love that. De to fyre har det simpelthen så sjovt. Jeg elsker næsten deres grin mere end det, de gør grin af (primært gæster hos Dr. Phil).

Min dejlige misser har tilsyneladende lært at acceptere mit juletræ. Hun har kun været for tæt på én gang, og hun gik væk da jeg bad hende om det. Jeg ville bare så meget gerne have en kæmpe familie, sammen med René. René, mig, Emma og 3-4 andre katte, som vi også har adopteret. Men her må man kun have 1 kat. Og selvom det var Emma selv der reddede en anden kat fra døden da hun boede hos sin  tidligere ejer, vil jeg alligevel sige, at hun har boet så længe hos os nu, at hun er klar over at hun er stjernen i denne familie. Der kan ikke være en anden kat så længe vi har Emma.

Men da hun boede hos sin tidligere ejer, som havde hende fra killing i 2005 frem til den famøse brand i 2013, havde også 2 hunde. Den ene var en rottweiler, den anden en grand danoir. Efter manden døde, flyttede Emmas "mor" til en anden by, til et andet sted, og her stødte Emma altså på Luffe, som ikke var hverken chippet eller havde nogen øretatoveringer. De fandt dog tilsidst frem til, at han var blevet efterladt af sin familie, der var var flyttet, og de var ikke interesseret i at få ham igen. Så Emmas tidligere "mor" (det er dejligt, at det kan skifte når det ikke er en reel kat, der er tale om) fik Luffe øretatoveret som en gave af sin sted-svigersøn. Efter den brand, der opstod, hvor både Emma og Luffe heldigvis nåede at stikke af, fik de jo lokket Emma tilbage, men de kunne ikke finde Luffe, og de smed Emma ud igen, for at finde Luffe. Og det gjorde hun, og hun tog ham med tilbage. De kom på en kattepension i 3 måneder, og i mellemtiden fik den tidligere ejer et andet sted at bo, hvor hun kun måtte have 1 kat. Og - hun valgte Luffe, fordi han var mest medtaget af hele oplevelsen. Men hvad så med Emma? Ja, hun skulle bo midlertidigt hos hendes sted-barnebarn, som boede på et kollegieværelse, hvor katte ikke var helt så OK at have boende, og hun beklagede sig konstant over at han forlangte for mange  penge for at have Emma boende. Så hun blev enig med sig selv om, at nu, hvor hun ikke kunne finde et sted til Emma, hvor hun kendte de personer, hun skulle bo hos, var det bedste for hende at aflive hende. René hørte dette, og sagde straks at vi ville tage hende, selvom vi ikke måtte have kat. Så vi skrev os op til en anden lejlighed lige med det samme. Det tog nogle år, for vi fik Emma i februar 2014, og vi fik først denne lejlighed i oktober 2017. Emma var ikke øretatoveret eller chippet, så det sørgede vi for, og vi havde fået at vide, at hun havde fået en ormekur. Vi fik hende den 18. febraur 2014. Den 10. maj 2014, en lørdag klokken lidt over 14, jeg husker det lige så tydeligt, begyndte hun at kaste op. Og det var levende. Det var én stor "garnnøgle" af orme, der bare lå og vred sig på gulvet. Så ringede vi til dyrehospitalet, fik indtelefoneret en ormekur, apoteket havde lukket, men døgnapoteket havde ikke, og Jonna (hende fra Jehovas Vidner, der kom hos os en overgang) kørte René ned på Køge Apotek, og vi gav Emma en ormekur. Hun blev ret hurtigt helt groggy og væltede rundt, som hvis hun havde drukket... Jeg kan sige så meget, at jeg aldrig tilgav den kvinde. Altså, ikke Jonna, hun havde ikke noget med det at gøre. Men Emmas første menneske-mor. Nu har hun heldigvis en, som hun føler sig tryg ved, og som gider at have hende. Jeg synger for hende. Når jeg laver mad, synger jeg en sang om at lave mad, det samme når jeg tømmer hendes bakke eller reder hendes pels, når vi "morgen-nusser" eller hvad vi ellers gør. Vi har et morgenritual. Om morgenen, når jeg står op, og kommer hen og sidde foran min skærm, så kommer Emma, og så kysser vi lidt, nusser lidt, og hun lægger sig foran mit keyboard og tager en lille lur, mens jeg sover lidt videre i min stol, og så vækker hun mig når hun er klar til at få et par morgengodbidder, og så, når hun har fået dem, er vi klar til dagen. Jeg elsker den kat så skide meget. Der kan aldrig være en anden kat her, så længe Emma er her. Hun  kan ikke dele sit spotlys med nogen. Min lille smukheds-prinsesse.

Men nu er det tid til at afslutte min mandag. Jeg er sgu nødt til at komme i seng, klokken er halv to om natten, og jeg skal jo trods alt op i morgen. Jeg glæder mig til at prøve en "fodmaske". Hvis der er tid. Hehe. GOOOOO TEAM POULSEN!