Yo, what up, my friends!
Gæt hvad der kommer i min post i morgen! Min brandnye mobiltelefon! Jeg glæder mig super, for jeg er SUPER-træt af min Samsung Galaxy Note8 - da Note9'eren stod for at skulle komme ud, kørte det åbenbart galt for dem, eller noget, både Renés og min telefon (vi har den samme) dur ikke ordentligt, hverken mikrofonen eller højttaleren dur ordentligt, og vores teleselskab vil ikke erkende det. Men nu har vi investeret i et helt andet mærke. Vores Samsung Galaxy Note8 var vores andet bekendtskab med Samsung, og jeg tror ikke, at der kommer et tredje. Den nye telefon er Huawei Mate 20 pro, og René har bestilt den samme. Min er i den farve der hedder "twilight", og Renés er sort. Damn, jeg glæder mig! Så kan det være, at jeg kan snakke normalt med folk igen! Haha.
Andre ting jeg er glad for? Min farmor! Jeg skal ind til hende her en af dagene. Det bliver superhyggeligt, jeg har pakket en julepakke til hende med nogle forskellige småting i, som jeg ved hun vil blive glad for! Og jeg glæder mig til at se hende igen, bare!
Astrid vokser og vokser! Om 3 dage er hun allerede 8 måneder gammel, og hun er den dejligste unge. Jeg er stadig forundret over at hun er så lys når hendes far er så mørk - men Katja har åbenbart meget stærke gener. Hun er bare smuk. Det er synd at jeg ikke kan vise jer, hvor dejlig hun er. Men tænk på den dejligste baby - og så forestil jer, at Astrid lige er den tand mere dejlig! Åh! Mit hjerte smelter!
Nå ja! Jeg har fået bevilliget genoptræning! HERHJEMME! Der kommer en fysioterapeut HJEM til mig i min lejlighed og hjælper mig med at komme i gang igen. Hvor heldig har man lov at være? Jeg har en kat, som har revet mig på den ene balde, og såret væsker (lymfe) big time, fordi jeg har lymfødem på låret. Da sygeplejersken var her i dag, satte hun et KÆMPE plaster på, og sagde at hun ville komme og skifte det på mandag. Men det er allerede gennemblødt. Jeg mener... Hun kom her klokken 11, ikke, og nu er klokken 20:20. Og plasteret er komplet gennemvædet. Men hun sagde at vi ikke måtte tage det af. So we wont.Vi ringer til hende i morgen.
Jeg har tre ting tilbage: God jul, godt nytår og god påske. Hvis nogen af jer har fødselsdag indimellem de dage: HAPPY BIRTHDAY! Husk på, at hvis man skal skrive en sang til en person, som fylder et "rundt" tal, er Madonnas "Like A Virgin" en ekstremt god base at bruge som inspiration. Dengang René fyldte 40 (SOOOOO long ago - han bliver 43 til april) sang jeg "Happy birthday- Heeh! Forty for the very first time! Happy biiiirthday" - and so on. Den er genial, den sang, til det formål!
Vejret har været dejligt i dag. Ikke noget sol, ikke for koldt til at vinduerne ikke kunne stå åbne, ikke for meget regn til at vi ikke kunne åbne vinduerne, men stadig regn. I love days like these!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar