Jeg havde noget, jeg ville fortælle, noget vigtigt og særligt, men jeg har glemt hvad det var. Damn. Jeg hader den slags. Jeg burde gå i seng, eftersom klokken er omkring halv et om natten, men ... jeg har ikke lyst lige nu.
Jeg skal have planlagt en julekalender til Emma. Helst på et tidspunkt hvor hun ikke overvåger mig. Jeg har købt sådan en "tea box" til tebreve, som har jeg tænkt mig at arrangere mine små-dele af makeup i. Jeg har ikke overdrevet meget plads til den slags, og denne teæske er perfekt til den slags. Jeg har fyldt lidt i den i dag, det, som jeg lige havde herinde, men i morgen, når den er frisk opfyldt, tager jeg et billede og smækker ind. Jeg tror faktisk at jeg venter med at poste dette indlæg til i morgen...
Alrighty then - her er de billeder, som jeg har taget af min nye makeup æske i dag!
Jeg har også lavet Emmas kalender fra hendes farmor. Den er blevet fin, med 24 pakker bestående af legetøj og godbidder. Det er en kalender, som hun bliver glad for, tror jeg! Lige nu ligger hun er og trykker på diverse taster på mit keyboard.
Jeg elsker det lille bæst. Hun er ikke så lille for tiden, jeg tror at hun er blevet en tykmis, men René bliver ved med at give hende mad og godbidder, selvom jeg har sagt til ham, at hun skal ned i vægt. Han siger, at grunden til at hun ser større ud, er at hun er ved at få vinterpels. Hm. Den køber jeg ikke. Så meget har hendes vinterpels ikke fyldt før.
Nå, men tak fordi I gad at læse med! Nå ja, vi mangler lige de positive ting: I dag har jeg været positivt indstillet over for René, vi har haft det hyggeligt sammen. Og han sagde, at den aftensmad, jeg havde lavet, ikke var den bedste udgave, men at den ville få et 9 tal ud af 10. Han sagde "Du er god til at lave mad, skat". Aww... Det bør mig så glad. Hehe.
En sidste ting er min dejlige kat, som jeg har taget en lur sammen med i dag. Hun har ligget i en papkasse midt på sengen, mellem René og mig, og så har vi simpelthen alle 3 taget en lur - samtidig! Det er så hyggeligt. Forleden skete det samme, og der var René åbenbart vågnet, og havde taget et billede af mig, som lå og sov sammen med Emma. Det er utroligt at hun vil sove imellem os, men det er nok fordi hun er beskyttet af sin papkasse. Lige nu har hun vendt sig, men jeg har den største lyst til at nusse på hende mens jeg sætter mig til at se nogle doku-programmer, jeg har hevet frem.
Jeg fik i øvrigt endelig doneret nogle penge til ham gutten, der ordner den der YouTube download-ting, jeg bruger. Jeg valgte at donere 5 dollars, selvom der oprindeligt stod 10. Men jeg har ikke så mange penge i denne måned, fordi jeg lige har brugt 300 kroner, mere eller mindre, på en hyggekurv til min farmor. Vi skal nok ind og aflevere den i næste uge. Jeg glæder mig supermeget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar