Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 25. januar 2019

Min mening om BEGYNDELSEN

Okay, hør nu her.

Judas forrådte Jesus med et kys. We all know the story. Men gør vi? For  der er, for mange år siden, fundet et Judas evangelium, som ikke er kommet med i Bibelen. Og i det står der, at Jesus selv bad Judas om at lade et ord falde til jøderne. Og når man tænker nærmere over det - Jesus blev sat på Jorden, af Gud igennem Helligånden og Jomfru Maria, så han kunne befri mennesket for vores synder. For at kunne gøre dette, skulle han dø. Var der nogen af de andre 11 disciple, der ville have fortalt jøderne om Jesus? Det, der skete, var nødt til at ske. For ellers ville mennesket ikke være blevet befriet for vores synder.

Da Det Nye Testamente blev sat sammen, "forsvandt" Judas' evangelium. Der er flere end Markus, Matthæus, Lukas og Johannes, som skrev deres evangelier. Faktisk er Det Nye Testamente proppet med evangelier, disse 4 er de mest "kendte"/"tungtvejende", men der er masser af materiale i Det Nye Testamente. Og Judas er pænt skrevet helt ud, de eneste steder, han nævnes, er de steder hvor han backstabber Jesus.

Men igen: For at vi kunne være, hvor vi er nu, skulle det ske, og ingen af de andre ville have gjort det. I virkeligheden var Judas såmænd nok den, som Jesus stolede mest på, siden det var ham, som fik opgaven.

Og når nu jeg alligevel er på en god rant over Bibelen: Gud skabte to mennesker. Han skabte Adam og han skabte Lilith. Men Lilith ville ikke være underdanig og finde sig i hvad som helst, så hun stak af fra Edens Have. Adam begyndte at kede sig, og beklagede sig til Gud. Gud sendte nogle engle for at overtale hende til at komme med hjem. Det ville hun ikke, så hun blev dæmoniseret. Gud tænkte "Oh oh, spaghettio, hvad gør jeg nu?" og lagde Adam i en dyb søvn. Ud af Adam tog han et ribben, som han brugte til at skabe Eva. Og det blev så Adam og Evas job at skabe en verden med masser af mennesker. Har jeg ret indtil videre? Okay. Adam og Eva fik nogle børn. Eva fødte to sønner, Kain og Abel. Vent! Skru lige tiden tilbage! Adam og Eva - de var ikke gift, der var ikke afholdt en form for ceremoni eller noget, og alligevel var det bare helt fair at de skulle befolke jorden? Nå, men vi kender historien. Kain var landmand, og Abel var fårehyrde. Kain ofrede nogle af sin jords frugter, mens Abel ofrede nogle af sine lam. Fordi Gud nu var lidt mere begejstret for Abel, blev Kain sygeligt jaloux, og slog sin bror ihjel. Godt så.

Gud bliver naturligvis sur, og han siger, at hvis nogen slår Kain ihjel, skal de blive hævnet x7. For at folk skulle vide dette, satte Gud et mærke på Kain, så ingen skulle komme til at slå ham ihjel. Det var meningen at Kain skulle lide resten af sit liv.

Så sker der det, at Kain har "omgang" med sin hustru. Og ens umiddelbare reaktion er "Wow! Hvor  kom hun fra?" For Adam og Eva skulle befolke hele verden, og der er kun nævnt Kain og Abel. Så enten har de fået flere børn, og der foregår noget incestuøst, eller også er der andre, der kopulerer samtidigt med Adam og Eva, som så har fået børn så Jorden ikke bliver befolket af inbreeds.

Men Kain fik sønnen Enok, som han navngav en ny efter. Enok (manden, ikke byen) navngav sin søn Irad, og hans søn kom til at hedde Mehujael, og dennes søn kom til at hedde Metushael, hvis søn fik navnet Lemek. Og Lemek giftede sig med Ada og Silla. Ada gav ham sønnen Jabal, som blev stamfader til "dem som bor i telte og holder kvæg", og hans bror (søn af Silla), Jubal, blev stamfader til alle dem der "spiller på citer og fløjte".

Jeg vil gerne tillade mig at spørge: Hvorfor har hver søn kun 1 søn? Det er tydeligt at døtre ikke bliver nævnt, og på denne tid var de vel i og for sig også urelevante. Jeg kan vel egentlig også godt gå ud fra, at der i Kains slægt  kun bliver noteret hvem der er den førstefødte søn. Men er det ikke rimeligt ... nedladende overfor resten af flokken?

Mange  bibelske malerier, både i børnebibler og malerier der ikke er henvendt til børn, viser Noas ark. Især dyrenes gang op af den der bro op til selve arken. Men har I ikke lagt mærke til, at der ofte er nogle af dyrene, der er af samme køn? F.eks. løverne - der er ofte to løver med den der store han-løve manke. Plus at der var ret mange dyr, og hvis der skulle være 2 af hver slags - så skulle det være en temmelig stor ark, og Noa ville ikke kunne nå at bygge den, selvom han blev 900 år gammel. Han havde kun sin familie som hjælp, og de var de eneste, som var på arken ud over dyrene - hvem passede dyrene? De måtte da blive sultne på et tidspunkt, mens Gud lod regnen sile ned i al den tid? I forvejen er det usandsynligt at de ikke ville spise hinanden, men hvis de var derinde i den tid, det tog for syndfloden at blive overstået, uden at blive sultne, og stadig ikke æde hinanden - jeg tror ikke på det. Men det der med at Noah blev 900 år er i sig selv komplet latterligt. Jeg ved godt, at stort set alle i Det Gamle Testamente opnåede den alder, i hvert fald i den første halvdel, men alligevel - ikke troværdigt.

Læser man i 1 Mosebog, helt fra kapitel 1:1, sker der blandt andet dette:
  1. kapitel 1.1: Gud skabte himlen og jorden
  2. kapitel 1:3 Gud sagde "Lad der blive lys!"
  3. kapitel 1:4 Han adskilte lyset fra mørket.
  4. kapitel 1:6 Gud sagde "Lad der blive en hvælving midt i vandet til at dele det!"
  5. kapitel 1:9 Gud sagde "Lad vandet under hvælvingen samle sig så det tørre land kan ses!"
  6. kapitel 1:10 Det tørre land kaldte han Jord, og hvor vandet var, kaldte han Hav.
  7. kapitel 1:11 Derpå skabte han grønne planter. 
  8. kapitel 1:12 Op af jorden spirede de grønne planter
  9. kapitel 1:14-15 Gud sagde "Lad der blive lys på hvælvingen til at adskille nat og dag!"
  10. kapitel 1:10 Gud skabte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, Solen, til at herske om dagen og det mindre lys, månen, til at herske om natten, sammen med stjernerne.
Jeg har udeladt det , som ikke vedkommer min pointe. Først skaber han himlen og jorden. Så laver han lys, og adskiller derefter lyset fra mørket. Men der gik alligevel nogle dage (eller år, alt efter hvilken teori man går efter) før han  gang i dag og nat, og alligevel var der grønne planter, buske og træer som væltede frem - jeg har ikke tilbragt meget tid i skolen, men jeg husker da lidt om fotosyntese og den slags. Jeg er ikke helt sikker på, at det hænger sammen med denne "GOD THEORY". Plus, det faktum, at solen er en meget stærkt lysende stjerne, som skinner på planeten månen (vores måne - der findes flere måner). Lyser solen ikke på månen, kan man ikke se månen, fordi månen i sig selv ikke giver noget lys. Hvor er alle de der "Ja, men Bibelen har alle factsene korrekt" - steder henne? For jeg har ikke set nogen i alt hvad jeg har set og hørt indtil videre.

Jeg skriver ikke alt dette for at gøre nar af nogen, selvom jeg heller ikke skriver det for at hylde andre. Jeg har bare tænkt disse tanker, fordi jeg selv er meget involveret i det, fordi jeg ser videoer på YouTube, som handler om Illuminati og folk som er besat af Djævelen eller har indgået en aftale med ham for at kunne opnå et eller andet. Jeg kan ikke lade være, fordi jeg synes at de er spændende. På den forkerte måde. Jeg er ateist. Jeg synes at folk, som har en tro, skal have ret til at have den, men jeg synes også at der er en gigantisk overflod af selvretfærdige kristne mennesker på YouTube, som laver videoer om popstjerner, skuespillere m.v., og selvom jeg forsøger at holde igen med at virke nedladende, er det svært. Jeg forsøger at holde den slags for mig selv. Men det er svært, fordi jeg føler meget stærkt for min ateisme. Ikke så meget at det er en religion i sig selv for mig, men fordi jeg bare har en mening om det. Og den er muligvis forkert. Det kan jeg jo finde ud af, når jeg på et tidspunkt stiller klipklapperne. Men lige nu - der har jeg barebrug for at lukke noget damp ud en gang imellem.

Og undskyld på forhånd til dem, jeg har gjort ked af det med dette indlæg.

torsdag den 24. januar 2019

Vær respektfuld overfor andre mennesker

Hej!

Emnet for i dag er Hila Klein. Måske snarere RiceGum, som har opført sig uanstændigt overfor hende uden årsag. Men lad os "rejse tilbage i tiden" og lægge tingene ud, som de foregik:

RiceGum og Jake Paul (blandt andre, men nu nævner jeg disse to, af en årsag som jeg forklarer om lidt) valgte at gå ind i at promovere spil i form af "mysteryboxes" som man skulle betale "rigtige" penge for, og man kunne så gå i gang med at bytte sig til bedre ting, som var flere penge værd. Den video, hvor RìceGum og Jake Paul snakkede meget om dette, blev lavet af Ethan Klein fra H3H3 Productions. "Jake Paul & RiceGum Promote Gambling To Kids"

H3H3 Productions består af 2 personer, Ethan Klein og hans hustru Hila Klein. Hila havde ikke noget med denne video at gøre.

Efter Ethans video, lavede RiceGum en video, hvor han sagde undskyld. Han lavede en video, hvor han sagde, at det ikke var fair at han var nævnt, når nu han havde gjort noget, som mange andre havde gjort. Han var bare en ud af så mange andre. Men Ethan sagde, at det var en dårlig undskyldning. Bare fordi andre gjorde det, betød ikke, at RiceGum var frikendt.

RiceGum fik den geniale idé, at fordi Ethan havde sagt at RiceGums undskyldning var dårlig (RiceGum Is Caught Snitching (Mystery Box Part 2), var det en god idé at forklare folk, som så hans videoer, præcis hvorfor Ethan Klein var så deprimeret, som han siger at han er. RiceGums mening er, at Ethan er deprimeret fordi hans hustru, Hila, er kedelig. Han var endda så venlig at give ham det gode råd at han bør omgive sig med kvinder, der er mere "overfladiske".

Så er det, man egentlig, som abonnent til H3H3 Productions igennem en del år, tænker "Hvad er det, der er kedeligt ved Hila?" De har lavet en video sammen, hvor de fortæller om, hvordan de mødtes i 2007, på et Holocaust-museum i Israel. Hila er israeler, og som israeler har hun tjent sit land. I netop Israel er der ikke noget med, at det kun er mænd som har pligt til at gå i hæren; alle skal i hæren. Men Ethan, som var totalt ude at skide på det tidspunkt i sit liv, så Hila på det museum, og han tog sig sammen for at gå hen og snakke med hende. Og de har været et par siden da. Men Hila er ikke kun tidligere soldat. Hun er også designer og har sin egen tøjkollektion. Hun er meget stille. Det er rigtigt, men det fungerer sammen med Ethan, som er mere udadvendt i videoerne, som de laver. De har for nyligt uploadet en video om, at Hila er gravid. Se den, og lyt til Ethan beskrive Hila og deres baby, som de på daværende tidspunkt ikke kendte kønnet på (jeg ved ikke, om de kender til det nu). Jeg sad med tårer i øjnene. Ethan har så mange smukke ord til Hila, som er en smule genert, men hun er sjov, venlig og hun er stensikkert ikke kedelig. Hun er bare ikke den udadvendte del af den duo, når det kommer til videoer på YouTube.

Men som Ethan sagde: Han behøver ikke at betale sig fra at have en kvinde, som elsker ham. Han har Hila. RiceGum sagde at han var klar over, at penge og berømthed ikke var alt, men at Ethan havde penge nok til at kunne omgive sig med kvinder, som ville gøre ham i bedre humør. Har RiceGum nogensinde tænkt på, hvad "kærlighed" egentlig er? Det er ikke sikkert, at det for Ethan er skønhed - men jeg synes nu at Hila er en smuk kvinde. Hun har noget virkelig smukt, mørkebrunt hår og nogle virkelig store, lyseblå øjne - og de lyser op når hun kigger på Ethan.

Jeg synes at RiceGum trådte over alle grænser, da han udtalte sig om Hila. Som ham indehaveren af kanalen TheQuartering siger: Når man har et udestående med en mand, bør man som mand tage sagen med manden, og ikke være respektløs overfor koner og kærester. Han sagde det samme om kvinder. Han gjorde også opmærksom på, at Hila giver mange penge væk til velgørenhed.

Og hvorfor skulle hun ikke også det? Hendes tøjkollektion har gjort hende til en "self-made millionaire", og er det så ikke fair at give lidt tilbage? RiceGum er CANCELLED. End of story.

onsdag den 16. januar 2019

Ingen kasser, tak!

Heeeey sexy ladies! And gentlement! (jeg har fået Psys "Gangnam Style" på hjernen, selvom jeg ikke har hørt den i jeg ved ikke hvor lang tid... Jeg kan ikke engang sige at jeg nyder den, den har bare en eller anden hypno-effekt på mig)


Jeg vil fortælle jer  noget. Jeg har muligvis allerede sagt det. Men jeg er en stor tilhænger af "genfortælling".


Kirken, der ses her, er Solrød Strandkirke. Hvis jeg stadig var medlem af folkekirken, ville det være denne kirke, jeg teknisk set "hørte til". Jeg bor i det sogn nu. Billedet er taget tirsdag den 8. januar 2019, sidst på eftermiddagen, fra min svigermors bil, mens René var på apoteket. 

På et tidspunkt, da jeg havde det rigtig skidt, følte jeg, at jeg havde brug for noget i mit liv. Jeg havde forsøgt mange ting, men kunne ikke rigtig finde frem til, hvad det var. Så jeg kontaktede præsten i denne kirke, som inviterede mig ned til en snak. Jeg dukkede op, lige som jeg altid var: Iført et par jeans og en Marilyn Manson T-shirt. Han sagde som noget af det første, at jeg ikke kunne gå med sådan nogle T-shirts. Det var nok til, at jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville have noget med kristendom at gøre. Han fortalte mig alt muligt, jeg lyttede, og fik endda en hardback tegneserie kaldet "Menneskesønnen" med hjem, som jeg måtte beholde. Men at være medlem af en organisation, der ikke tillader folk at være dem selv, kan jeg ikke være tilhænger af. 

For nyligt så jeg en video på YouTube, hvor en eller anden sær kvinde, der forsøgte at være den nye "Christian fighter" (det er ikke et navn, det er vitterligt bare kristne kæmper eller omvendt - kæmper for kristendom) fortalte mig at unge kvinder så op til folk som Jeffree Star - en homoseksuel mand, som lægger makeup på sig selv, på YouTube. Hun sagde faktisk, at grunden til, at vi ikke skal støtte disse homoseksuelle mænd med makeup på, er at de ikke er gode rollemodeller for unge kvinder. Fordi de ikke er i stand til at være mødre. Fordi de er homoseksuelle mænd. Jeg er enig. De er ikke i stand til at være mødre. Men det skal de heller ikke være. Jeg er ikke homoseksuel, og jeg er slet ikke en homoseksuel mand som lever i et forhold med en anden homoseksuel mand og et barn. Men gjorde jeg - ville jeg umiddelbart nok bare tage det som det kommer. I en familie, som har 2 heteroseksuelle forældre, er det jo ikke sikkert at "mor" er "mor" og "far" er "far". De gammeldags rollemønstre, som der var i gamle dage, de er der ikke mere - de burde i hvert fald ikke være der. Nogle homoseksuelle mænd har måske et forhold til en mand, og de har måske et barn, og deres indbyrdes roller er måske at den ene mand "opfører sig" mere som en far end den anden gør, og derved vil den anden mere opfylde "mor-rollen". Men når alt kommer til alt - er der så ikke ligegyldigt? Er vi ikke alle sammen individuelle, og har hver vores ønsker og måder at leve på? I m in familie, her i min lille bitte familie, er det René som rigtig gerne ville have børn, men mig, som ikke ville. Normalt, i gamle dage, var det mere kvinderne, som ville have børn, og mændene, der ligesom trak sig væk. Men det er nok også et spørgsmål om hvor seriøst forholdet et. Som et homoseksuelt par, enten hvis man skal have en surrogatmor eller hvis man skal adoptere, så er det jo ikke en hurtig proces. 

Og hvor er jeg træt af transseksuelt snak. Jeg kan sagtens relatere til transseksualitet. Stort set helt op til jeg var 17 år, ville jeg bare gerne være en dreng, jeg var meget seksuelt aktiv (med mig selv), men det var ikke andre piger, jeg egentlig tænkte på, og da jeg startede på HTX, følte jeg egentlig mere, at jeg var biseksuel, fordi der var to piger, jeg bare faldt for. Så kom der en lang periode, hvor jeg tænkte at jeg måtte være aseksuel. Men nu er jeg voksen. Jeg har det, som jeg gerne vil have det. Og jeg synes at det er fint, at folk snakker om deres seksualitet. Men jeg synes at der bør sættes en stopper for det, når det gælder børn. Hvis jeg havde "kendt" noget til transseksualitet var jeg måske hoppet på vognen, fordi jeg følte mig slet ikke som en pige, dengang jeg var 12-13-14 år gammel. Skolebilleder af mig fra dengang viser ret tydeligt at jeg var sikker på, at jeg gerne ville ud af min pigekrop. Hvis jeg var begyndt at tage hormoner og få en kønsskifteoperation - det ville jeg have fortrudt BIG TIME nu. Jeg synes, at børn skal have lov til at udforske (når jeg siger børn, mener jeg ikke børn børn, men mere sådan... ældre børn. Teenagere, som er i den rette alder) hvad de har lyst til, og selv tage stilling, og hvis de har nogle forældre der støtter dem i det valg de så tager - så er det dejligt. Jeg sagde engang til min brors hustru, at jeg mente at jeg muligvis var biseksuel, fordi jeg havde et crush på en pige, og hun sagde, at hun også havde været igennem sådan en periode, og at jeg bare skulle tage det kom det kom.

I det hele taget er jeg træt af folk der skal putte alting ind i kasser. Der er alt for mange ting, som der skal tages stilling til, mener folk, og jeg synes at det er irriterende at man ikke bare kan "være tilstede" i verden som et menneske.

Jeg ved godt, at alt dette sikkert lyder rodet, og jeg beklager, men jeg er bare lidt arrig lige nu, og kan ikke helt lige overskue mine ord. Dem af jer, som har læst det hele, skal dog have tak alligevel.

torsdag den 10. januar 2019

Hvad skal vi dog leve af resten af måneden?

Hello people!

I dag skal vi snakke om ting. Jeg har købt ting. Jeg har købt flere ting. Og eksperimenteret. Hehe. Det er min niche! Jeg har købt denne smukke samling af øjenskygger (det er teknisk set en vegansk sag, så de røde farver må ikke bruges direkte omkring øjnene. Men jeg har gjort det alligevel, og det efterlader ikke spor på min hud. Om det er fordi jeg bruger foundation, løst pudder og derefter NYX Proof It!, som er en primer der gør øjenskygge vandfast, og derefter som regel lægger en hudtone på først, ved jeg ikke. Men de smitter ikke af på mine øjenlåg) fra NYX, det er deres "Sugar Trip Squad".
Denne smukke sag har jeg givet 175 kroner for, købt hos Matas, og jeg lavede mit første look med den, dvs. dette:
og jeg brugte mine makeuppensler, som jeg købte i forbindelse med black friday hos H&M. Jeg er gået hen og er blevet fantastisk glad for at benytte en pensel til at påføre al slags makeup - også foundation. Og hvor er det en skam at René købte to splinternye Beautyblendere til mig i bryllupsgave... Haha. Men her brugte jeg først den hudtonede farve, derefter den brændte orange på øjenlåget og op til  næsten lige under brynet. I soklen lagde jeg så den blommefarvede, fra den yderste øjenkrog og ind til ca. 3/4 af øjet, og helt ude i den yderste øjenkrog lagde jeg en lille prik af den brune farve og blendede det ud. Under øjet brugte jeg den blommefarvede røde. Jeg valgte at bruge en lipliner fra MAC, "Follow Your Heart", jeg fyldte læberne ud, og i stedet for at tage læbestift på, tog jeg en lipgloss fra L'Oréal, "Neon 310 Say Seychelles" og lagde lidt på min håndryg, og tog min pegefinder og "duppede" lipglossen forsigtigt på liplineren, så der ikke kom for meget på. Jeg har brugt Milani highlighter i farven Afterglow. Nå ja, jeg har en brun eyeliner fra Cien langs de øverste vipper, og jeg forsøgte at putte en sort liner langs de nederste, men den var spidset forkert, og jeg blev ved med at stikke skarpt træ ind i mine øjne. Til sidst droppede jeg det.

Men dagen efter jeg havde modtaget pakken fra Burd, som er bud-firmaet, Matas benytter til aftenleveringer, bestilte jeg dette RIO makeup penselsæt med 24 pensler. Det kostede 599, så der var fri fragt, og det ankom samme dag. 
 
Derfor havde jeg i går denne mystiske makeup på:
Det er de to farver aller længst ude mod venstre, jeg har brugt, samt en anelse af nummer 3 i nederste række fra venstre, den er koncentreret omkring den yderste øjenkrog langs de nederste øjenvipper indtil ca. midt på øjet, hvor jeg gik ind med den grøn/gule farve igen. Her valgte jeg så en læbestift fra Cosmod Paris, "Rouge Magique Cameleon". Så selvom den er rød, bliver den pink, når den kommer i forbindelse med varme. Jeg har her valgt at bruge en Milani highlighter, og det er i nuancen Afterglow.

I dag har jeg så arbejdet mere med farver, jeg ved ikke om de passer sammen, men ... Man er nødt til at eksperimentere for at finde ud af det.
Man ser det ikke så tydeligt her, men det, der er sket, er at jeg har de to farver på, som er længst mod højre i øverste række; den lilla på selve øjenlåget, og den mere peachy-agtige ovenover. Jeg har farven under den (den røde) i den ydre øjenkrog, og den allerlængst mod højre, nederst, langs de nederste vipper. Jeg har brugt Makeup Revolution Vivid Baked Highlighter i farven Pink Lights. 

På alle 2 billeder har jeg brugt Comme Deux #GLOWUP bronzing powder. Jeg har kun brugt den sådan lige under mine kindben. På alle tre billeder har jeg brugt Cien foundation (den fra Lidl til 24,95 kr for 30ml) i farvek 010 Shell, MaxFactor translucent professional loose powder samt den der NYX Waterproof eye shadow primer, "Proof  it!". Jeg har brugt, på de to første billeder, MaxFactor 2000 CALORIE WP mascara i sort, på det sidste billede har jeg brugt en mascara fra Cosmod Paris, som ikke er vandfast. På nederste billede har jeg brugt en smule af min læbestift som blush, men eftersom den er ekstremt pink når først den rammer huden, fortrød jeg det lidt, og kørte lige pudderbørsten over et par gange, for at mildne det en smule. Jeg har brugt en settingspray på alle tre billeder, på det første tror jeg, at det var Urban Decay, men jeg gik over til at bruge en NYX, fordi jeg fik tømt Urban Decay sprayen. 

Grunden til at jeg har "fået lov" til at spendere så mange penge, er at jeg vandt et væddemål mellem René og mig selv. Hvis man ikke vil tabe, skal man ikke vædde. Er det ikke sådan, det er?

lørdag den 5. januar 2019

Den 5. januar 1969

Hej!

Lad  mig lige starte med at sige GODT NYTÅR til alle, der læser dette indlæg. Og dermed videre til næste emne.

Det er i dag blevet den 5. januar 2019. Det er derfor 50 år siden Brian Hugh Warner blev født, og som senere hen (1989) skabte begyndelsen til noget ganske særligt ved at danne Marilyn Manson and the Spooky Kids sammen med Daisy Berkowitz. Ideen med navnene i bandet var, at fornavnene skulle være kvindelige "sexsymboler", hvis man kan sige det sådan, sat sammen med det mandlige modstykke, dvs. en dybt forstyrret seriemorder. Daisy Berkowitz var dog kun med på den første plade, "Portrait of An American Family", og de havde skiftet deres navn til kun "Marilyn Manson".

Der kom nogle gode singler ud af den plade, men det var først med EP'en "Smells Like Children", der hovedsageligt bestod af lydspor, remixes af "Cake and Sodomy" fra den første plade, samt nogle covernumre, at Marilyn Manson virkelig stod frem. For de ramte rigtigt med deres helt egen bizarre version af Eurythmics' "Sweet Dreams (Are Made Of This)". Den blev et kæmpe hit, og Mr. Manson satte i gang med at skrive "Antichrist Superstar", som udkom i 1996. Det var der, jeg lugtede lunten, og selvom jeg først ikke helt lige vidste hvem pokker han var og hvor jeg skulle kategorisere hans musik, gik det pludselig op for mig, som et puslespil, en dag jeg lå og stenede på min sofa. Og så var jeg solgt.

Siden da kom "Mechanical Animals" og "Holy Wood", der kom "The Golden Age of the Grotesque", "EAT ME, DRINK ME", "The High End Of Low", "Born Villain", "The Pale Emperor" samt rosinen i pølseenden, "Heaven Upside Down". Jeg kan lide de fleste af dem. De to eneste, jeg generelt aldrig lytter til, er "Portrait of an American Family" og "EAT ME, DRINK ME".

Marilyn Manson har nogle utrolig spændende holdninger til mange ting, og jeg elsker at høre ham snakke. Han har sagt en dum ting eller to i sit liv - but haven't we all? Jeg har, for mange år tilbage, fået "The Long Hard Road Out Of Hell" (hans selv-bio) af min farmor og farfar. Det er virkelig en interessant bog, som ikke er bleg for at tage både de triste og sjove detaljer med.

Jeg har igennem mine mange år som Manson-fan haft tonsvis af plakater med ham. Han er en meget tiltrækkende mand, selvom han af og til gør det lidt svært at se. Måske er det i virkeligheden hans humor og sind generelt, jeg finder tiltrækkende. Men hans tænder. Oh sweet baby Je$u$, han har de smukkeste tænder. Og han har nogle lange, smukke fingre. Han er sgu dejlig. Jeg har egentlig aldrig sådan "lustet" efter ham, men jeg synes at han er sexet. Han har måske ikke holdt sig så godt - man kan godt se, at han er 50 år. Men så igen: han har levet et hårdt liv, hvad andet kunne man forvente? Alkohol og stoffer sætter sine spor. Se på alle de andre, der dykker ned i den slags til dagligt.

Men jeg vil sige (som om han lyttede - haha) - tillykke med fødselsdagen til Marilyn Manson. Det bringer mig tilbage til 1995, da jeg som 15-årig delte muffins ud i skolen fordi Dave Mustaine fra Megadeth havde fødselsdag. HAHA. LOSER! Altså, mig. Dave er sgu ikke en taber. Keep up the good work! Både til Marilyn Manson, men også til Dave og Megadeth, hvis de finder en plade mere i deres inderlomme!

IGEN: GODT NYTÅR!