Den 5. januar 1969

Hej!

Lad  mig lige starte med at sige GODT NYTÅR til alle, der læser dette indlæg. Og dermed videre til næste emne.

Det er i dag blevet den 5. januar 2019. Det er derfor 50 år siden Brian Hugh Warner blev født, og som senere hen (1989) skabte begyndelsen til noget ganske særligt ved at danne Marilyn Manson and the Spooky Kids sammen med Daisy Berkowitz. Ideen med navnene i bandet var, at fornavnene skulle være kvindelige "sexsymboler", hvis man kan sige det sådan, sat sammen med det mandlige modstykke, dvs. en dybt forstyrret seriemorder. Daisy Berkowitz var dog kun med på den første plade, "Portrait of An American Family", og de havde skiftet deres navn til kun "Marilyn Manson".

Der kom nogle gode singler ud af den plade, men det var først med EP'en "Smells Like Children", der hovedsageligt bestod af lydspor, remixes af "Cake and Sodomy" fra den første plade, samt nogle covernumre, at Marilyn Manson virkelig stod frem. For de ramte rigtigt med deres helt egen bizarre version af Eurythmics' "Sweet Dreams (Are Made Of This)". Den blev et kæmpe hit, og Mr. Manson satte i gang med at skrive "Antichrist Superstar", som udkom i 1996. Det var der, jeg lugtede lunten, og selvom jeg først ikke helt lige vidste hvem pokker han var og hvor jeg skulle kategorisere hans musik, gik det pludselig op for mig, som et puslespil, en dag jeg lå og stenede på min sofa. Og så var jeg solgt.

Siden da kom "Mechanical Animals" og "Holy Wood", der kom "The Golden Age of the Grotesque", "EAT ME, DRINK ME", "The High End Of Low", "Born Villain", "The Pale Emperor" samt rosinen i pølseenden, "Heaven Upside Down". Jeg kan lide de fleste af dem. De to eneste, jeg generelt aldrig lytter til, er "Portrait of an American Family" og "EAT ME, DRINK ME".

Marilyn Manson har nogle utrolig spændende holdninger til mange ting, og jeg elsker at høre ham snakke. Han har sagt en dum ting eller to i sit liv - but haven't we all? Jeg har, for mange år tilbage, fået "The Long Hard Road Out Of Hell" (hans selv-bio) af min farmor og farfar. Det er virkelig en interessant bog, som ikke er bleg for at tage både de triste og sjove detaljer med.

Jeg har igennem mine mange år som Manson-fan haft tonsvis af plakater med ham. Han er en meget tiltrækkende mand, selvom han af og til gør det lidt svært at se. Måske er det i virkeligheden hans humor og sind generelt, jeg finder tiltrækkende. Men hans tænder. Oh sweet baby Je$u$, han har de smukkeste tænder. Og han har nogle lange, smukke fingre. Han er sgu dejlig. Jeg har egentlig aldrig sådan "lustet" efter ham, men jeg synes at han er sexet. Han har måske ikke holdt sig så godt - man kan godt se, at han er 50 år. Men så igen: han har levet et hårdt liv, hvad andet kunne man forvente? Alkohol og stoffer sætter sine spor. Se på alle de andre, der dykker ned i den slags til dagligt.

Men jeg vil sige (som om han lyttede - haha) - tillykke med fødselsdagen til Marilyn Manson. Det bringer mig tilbage til 1995, da jeg som 15-årig delte muffins ud i skolen fordi Dave Mustaine fra Megadeth havde fødselsdag. HAHA. LOSER! Altså, mig. Dave er sgu ikke en taber. Keep up the good work! Både til Marilyn Manson, men også til Dave og Megadeth, hvis de finder en plade mere i deres inderlomme!

IGEN: GODT NYTÅR!