I really need to rant!

Jeg er ked af det, men jeg bliver nødt til at rase ud. Så dette er ikke et hyggeligt indlæg.

I går ringede jeg ned til lægesekretæren hos min praktiserende læge. Hun er "ny". Hun har arbejdet der i 2 år nu, ca. Og hun fucker alting op. Hun siger konsekvent "elepsi" i stedet for "epilepsi", og hun kan ikke udtale basic præparatnavne som Zonegran og Delepsine.

Og i går ringede jeg derned for at få fornyet mine recepter på Zonegran, Delepsine og Eltroxin. I dag ringede jeg til apoteket for at få det lagt frem, så René kan hente det i morgen. Jeg ringer altid dagen før, så de har tid til eventuelt at bestille det hjem. HAR KÆLLINGEN SÅ BESTILT DELEPSINE TIL MIG???? NEJ!!!! Det har hun ikke. Hun skal være glad for, at der lå en recept på Deprakine (samme præparat) dernede, for ellers havde jeg opsporet hende og virkelig bitchslappet hende. Der er altid problemer når hun skal indtelefonere medicin, men hvad der mest irriterer mig, er det der med at hun kalder epilepsi for elepsi.

Som når folk ringer på min dør og spørger om jeg er Ankera Poulsen i stedet for at læse fucking hvad der står på deres skide seddel! Hvordan noget menneske kan få "Aagren" til "Ankera", forstår jeg ikke, men jeg overbeviste mig selv om, at det måtte være fordi at kvinden var ordblind. Men når der så også står et navn som "Rikke" i det navn, hvorfor så ikke vælge det?

Og nu skal Emma til dyrlægen igen. Jeg ved ikke hvad der sker, men muligvis øjenbetændelse, og hun skal have tømt sine analkirtler. Stakkels kat. Jeg føler med hende. Hun har fået en tid på fredag.

Godt så. Nok brok for denne gang. Solen irriterer mig. Lad mig få noget af efteråret tilbage. Jeg hader dette totalt tropiske vejr vi har fået. NOT my style.

Hav en god dag, jer, der læser dette. Den kan kun blive bedre end min.

Flere ting der kan anbefales!

HEJ!

Okay. Når energien for at skrive om seriemordere, religion eller andre emner, man har kørende, ikke lige eksisterer, er der altid mulighed for at se noget på YouTube, Netlix eller HBO. Jeg er blevet dødtræt af YouTube og alt det, jeg så der. Så nu har jeg fået min egen profil på vores Netflixkonto, og kan se noget separat fra René, og jeg har mulighed for at benytte hans HBO-konto, når han ikke selv bruger den. Og dette har jeg set siden sidst:

"Bridesmaids". En film om barndomsveninder, der vokser lidt fra hinanden, får nye veninder, men finder sammen igen. Første gang jeg så den, for nogle år tilbage, grinte jeg så meget at jeg græd. Denne gang græd jeg bare, jeg synes egentlig ikke, at jeg grinte særlig meget. Men jeg smilede mens mine tårer løb ned over mine kinder. Det er en virkelig god film om sammenhold.

Jeg har også set "Evil Woman". "Hvorfor ser du sådan noget crap, Rikke?" tænker I sikkert, medmindre I allerede kender svaret. Jeg er megafan af Jack Black, og jeg forsøger at se ALT den mand har lavet, samt høre al den musik, han har lavet igennem årerne med Kyle Gass i deres fælles band, Tenacious D. Jeg har glemt hvilken film jeg første gang så Jack i, men jeg har også set en del. Jeg ved godt, at han spiller bedre guitar og synger bedre end han spiller skuespil (i hvert fald hvis han får valgt det forkerte manuskript), men han har en stil, der bare lige er mig. Han er bare... Han er min "dream-backup-husband". René har også en "dream-backup-wife". Plus at vi er blevet enige om, at der er frit lejde hvis det drejer sig om Lady Gaga, dels fordi vi begge to synes at hun er virkelig smuk, men også dygtig, kunstnerisk og talentfuld. Jeg tror faktisk, at hun er den eneste, både af skuespillere og sangere blandet sammen, vi er fælles om at forgude, selvom der er flere vi begge kan lide. Denne film er naturligvis ikke en supergod film, men jeg må sige, at jeg synes at den er forholdsvis cool, og det er rart at se Jason Biggs igen, uden for American Pie filmene, som jeg blev træt af efter 2'eren. Som mærkeligt nok er den eneste, jeg har. Hvorfor har jeg ikke 1'eren? Nå, men filmen hedder originalt "Saving Silverman". Den har bare en fået titlen "Evil Woman" på Netflix. Neil Young er med i den film. Hehe.

Jeg har lagt mine øjne på hele første sæson af "Sex Education", som er en engelsk ungdomsserie, som jeg virkelig godt kan anbefale. Jeg synes ikke, at den rammer forkert på min målgruppe, selvom jeg ikke er ung længere. Jeg synes at den er sjov, og jeg kender alt for godt til det med sexhistorier og pinlige forældre. Virkelig god serie.

En anden serie, som jeg havde blandede forventninger til, var "Chilling Adventures of Sabrina". I 1990'erne var der en tv-serie, som kørte på TV3, som handlede om "Sabrina The Teenage Witch" eller noget i den retning, men det var sådan en kvalmende sød serie, og når man havde set et afsnit, gad man aldrig at se et igen. Jeg dykkede ned i den nye, virkelig dystre og mørke genindspilning her i forgårs, der er indtil videre 1 sæson med (vistnok) 11 afsnit af 1 times varighed. Jeg lover jer for, at jeg var svær at hive væk fra skærmen. Den var så anderledes og god, der var både hekse, satanisme, dæmoner, djævle og alt mulig spændende. I den 11. episode tager alting en ny drejning, da Miss WardWell afslører hvem hun i virkeligheden er. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke havde set det komme, men det var helt overraskende og åh så ... tilfredsstillende!

I dag er jeg startet på serien "The Crazy Ex-Girlfriend", men jeg må indrømme, at jeg virkelig allermest lige nu glæder mig til "The Umbrella Academy", som jeg har lovet at se sammen med René, men jeg har sagt at han skal se Sabrina-serien først. Vi skal også se "Grimm" - den har vi set før, men det var mens vi boede i Køge, så det er et stykke tid siden, og jeg har ikke set den første halvdel af serien. Jeg synes at Sabrina er en serie meget lig Grimm, selvom universerne er forskellige. So to speak.

Jeg ar vist nået til afsnit 3 i sæson 1 i "The Crazy EX-Girlfrind", og den virker ikke så lovende, men jeg giver den en chance alligevel. For hvorfor ikke? WAIT! I KNOW! Because: Jesus. Jeg vil straks vende tilbage til den skøre ekskæreste (hun er ret skør, vil jeg så også sige, men nok ikke mere end jeg var, da jeg var ulykkeligt ophængt på René).

Navne og hvad der er blevet af dem

OOOOOH NOOOOO!

Jeg har lige set en reklame på YouTube, hvor et dansk firma med en tysk webadresse reklamerer for deres fertilitetsklinik. Det i sig selv er ikke så slemt, men når de så siger "Kids made in Denmark" og man tager i betragtning at de "indfødte" tyskere skammer sig så meget over deres herkomst at de forsøger at erstatte Tyskland med indbyggere fra alle andre steder end Tyskland (der bliver født færre tyskere end der dør hvert år - Tyskland er et af de europæiske lande, der har taget flest flygtninge ind), at de så har sådan side, hvor man lige rejser til Danmark og får hjælp til at få et barn der ikke er tysk... det er virkelig ikke særlig godt. MAND JER OP, TYSKERE! Næsten alle tyskere i live i dag har ikke deltaget i 2. Verdenskrig, og dem, som er nynazister nu, well, det er ikke tyskernes skyld - der er nynazister verden over. Næsten, i hvert fald. I har måske ikke så meget at være stolte af lige i 2. Verdenskrig sammenhænge, men der er da mange andre ting, som Tyskland kan være stolte over.

Jeg siger ikke, at det var en god idé at skrive 2. Verdenskrig ud af historiebøgerne og alt det der, men - vi bliver nødt til at komme videre. Jeg ved godt at "det kan jeg bare sige". Jeg er ikke ramt af krig, har aldrig været det. Mine studier omkring 2. Verdenskrig er omfangsrige, og jeg frygter hver dag at en krig bryder ud i Danmark, lige her hvor jeg bor, og jeg mister alt hvad jeg har kært. Jeg græd da jeg som 11-årig læste Anne Franks dagbog, og siden dengang har jeg været fascineret af den krig. Ikke på en god måde, men mere psykologisk.

Selv har jeg lidt længere bagude en polsk baggrund. Min fars morfar var polak, og mormoren var svensker. Det er, hvad jeg ved. Min farmors storesøster er den eneste af alle de børn, der fik navnet "Stannius". Det er polsk. Resten af ungerne fik navnet "Aagren", som er svensk. Min farmor hedder også Aagren, ligesom mine forældre gør. Min farmor er eneste barn tilbage ud af en søskendeflok på 7, og da min far var forholdsvis ung, samledes familien og besluttede sig for, at de ville smide deres efternavn, som var "Hansen". Min farmor havde dog taget min farfars efternavn, og har Aagren som mellemnavn. Min far valgte at smide sin fars navn, og bare hedde Aagren til efternavn.

Jeg havde dog min mors efternavn, Vestergaard, indtil de blev gift på min 4-års fødselsdag. Så fik jeg skiftet Vestergaard ud med Aagren. Vestergaard var et navn hun havde giftet sig til, det er ikke hendes pigenavn. Hun hedder rigtig Pedersen, men hun udtaler det konsekvent med hårdt "d", som i Petersen", og insisterer på, at man kan sige det som man vil. Lidt som er hun siger "Hvor er mine støvler?" "Hvor er mine kondisko?" "Hvor er mine sutskoer?" "Hvor er mine træskoer?" Det er som om hun ikke kan rette de to sidste slags sko ind under normal grammatik om sko. Så er der ting, som hun engang sagde hele tiden, men som er blevet hende "fravænnet" courtesy of my dad, såsom "Holy Birdshit" - det er ændret til "Fucking", og ellers "Gusemand", som betyder "Hold da kæft" på en overrasket måde, og ikke som i "Klap kaje". Der er også "Nå, nu skal vi have noget mulje", som mere eller mindre oversat til dansk betyder "Nå, nu skal vi have noget at spise".

I skolen hed jeg "Rikke Aa". Det føltes som et slag i ansigtet hver gang jeg blev kaldt det. For "Aa" er sådan set det samme som "Å", og dermed det sidste bogstav i alfabetet, og man kan ikke lade være med at føle sig virkelig dum. Jeg lærte flere år senere at min far havde det på samme måde da han gik i skole.

Hvad angår mit fornavn - mine forældre var ikke i tvivl om hvad jeg skulle hedde, selvom der havde været forslag som f.eks. Benedikte inde over. De var begge to vilde med navnet Frederikke, men var bange for, at jeg ville blive drillet rigtig meget, hvis de kaldte mig det. Derfor valgte de at kaldte mig en kortform; Rikke. De syntes at det var et pænt navn, og spekulerede ikke mere over det. Men jeg har her i sidste uge slået meningen op, og det betyder faktisk "Hersker". I like that! Men de var ikke på noget tidspunkt i tvivl om hvilket køn, deres baby ville blive. Er det ikke vildt? Min mor blev gravid, fik taget en graviditetstest, den var positiv, og kort efter begyndte de at referere til maven som "hende", og kort tid efter det, som "Rikke". De fik ikke tjekket kønnet. Kunne man overhovedet det i 1979/1980? Det virker som en evighed siden.... shiiiit, jeg bliver snart 39 år! Haha. Jeg kan huske min 30 års fødselsdag. René og jeg sov hele dagen. Og hele aftenen. Og hele natten. Vi må have været mega trætte. Jeg kan huske at vi grinte supermeget af det dagen efter. Vi var lige oppe et kørt øjeblik for at spise, og vi tog et billede af os selv. Vi så glade ud, så vi har sikkert ligget og snakket om et eller andet. Måske haft lidt af det frække kørende eller noget. Jeg husker det bare ikke som sådan.

Dette indlæg er ikke efterlæst, og jeg har ikke rettet stavefejl af nogen art. Jeg undskylder for al irritation det måtte have udløst, men hvis du er vant til at læse herinde, kender du nok til sagen....

Jeg er ikke fornærmet... Men

HEJ!

Jeg har en mening igen i dag. Det lader til, at det er en del af noget, der er sket for mig for ganske nyligt. Men jeg har nogle meninger, og jeg vil dele dem nu, selvom de sikkert er vildt upopulære.

Jeg synes IKKE at det er okay at nedladende overfor mennesker, som er overvægtige. Der kan være flere årsager til at de har den overvægt. Jeg synes at overvægtige mennesker, som jeg selv, skal lade være med at give alt muligt andet end dem selv skylden for deres overvægt. Ja, jeg vejede kun 5kg mere end jeg teknisk set skulle, da jeg blev stoppet med medicin, der gav en massiv overvægt i løbet af uger. Men jeg har ikke holdt mig tilbage når det kom til mad. For jeg var aldrig mæt. Der var seriøst en årrække på næsten 15 år, hvor jeg bogstaveligt talt altid var sulten. En dyb, borende sult, der føltes som om at min mave var ved at æde sig selv eller blev fyldt med syre. Da jeg så pludselig blev "mæt", og næsten stoppede med at spise sådan, fra den ene dag til den anden, var det, jeg spiste, ofte usundt, fordi det var så meget nemmere.

Jeg synes at det er forkert at læger diagnosticerer patienter med "svær overvægt" uanset hvilke symptomer man kommer med.

Men jeg synes også at disse ting gælder for tynde mennesker. Mennesker kan også være for tynde, dvs. undervægtige, og det kan være på grund af en sygdom, eller det kan være fordi de ikke har noget særligt at spise. Jeg snakker ikke om hungersnød, men om sult. Undervægtige mennesker må også høre for deres undervægt konstant, der bliver også råbt ting efter dem, og hvis det skyldes en sygdom som f.eks. hører ind under den gruppe hvor spiseforstyrrelserne ligger, er det slemt. Jeg så en ung kvinde på YouTube i går, snakke om sine erfaringer med anoreksi, og hun fortalte, at hun godt vidste, at hun var super-tynd, og at hun ikke så sig selv som fed når hun så sig selv i spejlet. Men hun kunne godt lide folks kommentarer om hendes figur. Hun sagde, at mange unge piger har det på samme måde som hun havde det, dengang hun led af anoreksi, og at det ikke er alle der opfatter dem selv som overvægtige.

At komme efter folk på grund af deres vægt, om den så er for høj eller for lav, er uacceptabelt. Og tro mig: overvægtige mennesker ved godt, at de er overvægtige, vi har prøvet alle slankekurene, vi har været med på alle programmerne, vi ved godt, hvad der er godt at spise. Det går bare ikke for alle at tabe os. Min veninde har formået at tabe sig, hun har ikke været lige så stor som jeg har, men næsten, og hun har tabt det hele, og jeg er så stolt af hende. Misundelig. Ikke jaloux. Bare misundelig. Jeg ville gerne selv have haft den viljestyrke, men det har jeg bare ikke. Ikke lige nu.

Jeg er træt af at høre om folks angstproblemer. FUCK det lort. Jeg lever selv med angst, jeg har alle mulige mærkelige former for angst. Jeg er bange for edderkopper, jeg er bange for større mængder af mennesker samlet på ét sted, jeg er bange for at sætte mig ind i et tog eller en bus hvis jeg skal et sted hen, hvor jeg ikke er vant til at komme, og især hvis det er noget der foregår omkring myldretiden. Jeg er bange for at spise ude, eller i det hele taget bare sammen med andre end René og hans mor, fordi jeg er bange for at folk hader mig fordi jeg er fed og de måske synes jeg spiser for meget, jeg har perioder, hvor jeg ikke tør at gå ud, jeg tør ikke at røre ved smykker, jeg tør sådan set heller ikke at røre ved knapper, og af en eller anden grund har jeg også angst overfor analoge ure - jeg er nødt til at have digitalure. Jeg er bange for at køre over broer hvis der er vand over, og jeg er bande for at gå ud i vandet på stranden. Jeg er bange for at træde på dækslerne der er i fortovene, og af en eller anden grund har jeg udviklet panikangst for at drukne i min lejlighed når jeg ligger i mørket om natten, ikke kan sove og det stormer udenfor, måske endda regner supermeget. Jeg synes sommerfugle er fucked up klamme, men deres larver er OK - altså, lige når de kommer ud af puppen. Jeg er bange for røde iriser (øjne), vampyrer og jeg er bange for, at hvis jeg går helt hen til kanten på min terrasse, at jeg så bliver fristet til at hoppe ud over kanten.

Jeg har nok angst. Jeg synes ikke at man behøver at snakke om det med alle, der ser på en, og hvad sker der for at alle selv-diagnosticerer sig med OCD lige så snart de har fået en vane de ikke rigtig kan forklare og ikke kan slippe? OCD er en meget plagsom lidelse, som kan have store og invaliderende konsekvenser for dem, som har dem.

Hvad sker der for dem, som konstant får dårlige opstød over folk, der låner fra deres eller andres kulturer? De sorte amerikanere er monster-vrede over at de hvide amerikanere (ikke alle sorte og ikke alle hvide, naturligvis) får lavet f.eks. dreadlocks. Hele verden er sure over at folk klæder sig i andres traditionelle dragter for at ære dem, eller blot anser dem som smukke - der var sagen om hende den amerikanske (hvide) pige, som havde syet en traditionel kinesisk (og jeg kan ikke huske hvad de hedder) kjole til deres prom derovre, og hun blev sablet ned på Facebook. Men i Kina syntes de at det var en flot kjole, og at det var rart at de ikke blev glemt. Og der var også sagen om Katy Perrys optræden som en geisha ved en award-uddeling, og folk blev så syre at hun måtte sige undskyld. Men så var der nogle, der viste det klip med hendes optræden til nogle japanere i Japan, og de sagde at det var flot, og at de var glade for at andre satte pris på deres kultur.

Jeg er ret sikker på, at "RACISME" er noget, der er nødt til at stoppe hurtigst muligt, jeg ved at det er ønsketænkning, men jeg er så træt af at alle er bange for at sige det. Jeg så en YouTube video med Amazing Atheist, jeg er i hvert fald ret sikker på, at det var der, jeg så det, jeg er ikke 100, men der er denne serie, og nu også film, med Power Rangers. Og de har nogle farver. Og når de ligesom "skifter" til deres dragter, går de fra at være dem, de nu er, til at være "Pink Power", "Yellow Power", "Blue Power", "White Power"... og så har man allerede skaden der. Jeg ved at jeg er virkelig dårlig med mine kilder, for intet af dette har jeg set for nyligt. Men ingen siger noget, når sorte springer op på bordet og råber "BLACK POWER", men hvis en hvid hoppede op på bordet og råbte "WHITE POWER", ville alle som ikke var hvide straks pege fingre og råbe "RACIST", "NAZIST" og ting som er lige så slemme.

Og hvor er jeg træt af, at folk siger noget, og virkelig laver en gigantisk bommert, og så kommer der tweets frem, som er 6-7-8 år gamle, eller sådan noget, i hvert fald tid, som er lang tid nok til at folk sagtens kan have ændret deres personlige synspunkter og opførsel, og så bliver de sablet ned fordi de skal lave en undskyldning på YouTube, der ikke lever op til hvad folk forventer - folk der ikke har noget i klemme i disse dramaer - og så er der de dejlige YouTubere, som næsten ødelægger folks private liv pga udtalelser de kommer med i en video, de laver, uden at have undersøgt noget, og når vedkommende så indser, at de har lavet en bommert, skal der jo komme en undskyldning - men så kommer den på Twitter, selvom den kriminelle video blev uploadet på YouTube. Kan vi ikke godt snart stoppe det her? Jeg er så træt af at se på "Cancelled"-videoer, og hvem der bekriger hinanden, at jeg stort set kun ser Pewdiepie-, CinnemonToastKen-, Grav3yardgirl- og Banana Peppers videoer.

Jeg har mange ting, som jeg er træt af, som jeg er medskyldig i og alt det der. Men ved I hvad? Jeg har én ting, som jeg virkelig krummer tæer i skoene over. En ting, som er så almindelig som T-shirts og sweatshirts i H&M, som har logos fra Nirvana, Metallica, Guns N' Roses... Når jeg ser Justin Bieber i Marilyn Manson merch bliver jeg virkelig vred. There's no way den knægt kan lide Marilyn Manson. Jeg oplever samme følelse, når jeg ser Selena Gomez i Guns N' Roses merch. Og jeg kan endda godt LIDE Selena. Hun har lavet meget god musik. Men det er så "down to basics" at de bare ikke skal invadere "mit" område. Og det er blandt andet Guns N' Roses og Marilyn Manson. Jeg ved godt at jeg er smålig, men... Damn! Jeg kan ikke gøre for det! Så jeg er fornærmet over dét. De andre ting er jeg vred over.

Ting jeg ser!

HEJ!

Det er længe siden! Jeg har lavet mange ting, men ikke noget særligt spændende. Jeg er stadig i gang med mine diverse projekter, men ellers er der ikke sket det store.

I dag, da jeg tændte min PC, blev jeg mødt af et pop-up vindue, som fortalte mig, at der var en virusfare i mit software. Jeg fik ordnet det, og 10 minutter senere ringede vores telefon. Jeg tænkte "Sært", fordi fyren, der ringede, talte engelsk, med indisk accent, og sagde (uden at præsentere sig) at han ringede fra Google, og at de havde opdaget at jeg var blevet hacket, og at jeg skulle gøre sådan og sådan for at få hjælp. Jeg gav telefonen til René. Han fik at vide, at vi skulle betale Google 300 dollars, og René sagde, at han ikke ville betale. Ham fra "Google" sagde, at han ville blive ved med at ringe, og René sagde, at han ville kontakte politiet. Ham, der ringede, havde ikke gjort sig den ulejlighed at skjule sit nummer. Nu må vi se, hvad der sker.

Jeg har taget nogle valentines-billeder til René. Jeg har taget nogle forskellige, men jeg har fået hjælp til at vælge hvilket et, jeg vil give ham. Jeg har mere eller mindre limet mine øjenbryn ned og "pudret dem" (og jeg forbandede mine "big bushy eyebrows" - og nej, jeg kan ikke huske hvor jeg har hørt det henne), foundation, jeg havde tegnet hjerter omkring mine øjne med en hvid kohlblyant og derefter lagt en rød farve med en læbestift og derefter dækket hjerterne med rød glitter. Jeg tegnede derefter en hjerteformet mund. Jeg har skrevet "I'm thinking absout you" neden under, og jeg har skrevet et ganske kort lille digt, som kommer med.

Jeg har set nogle afsnit af Marvel-serien "Punisher", og Oh my LORD den er sej. Normalt ser jeg ikke lige den slags serier, og jeg blev ikke spurgt om jeg ville se med. Jeg faldt lige som bare ind her og der i løbet af serien. Men de sidste 10 afsnit så jeg. Og de var COOL! Og jeg har her til aften tjekket "Polar" ud på Netflix. Jeg må sige, at jeg synes at Mads Mikkelsen - sparker røv i den film. Efter min mening er det en af hans bedste film. Jeg har ikke set ham i specielt mange film, fordi jeg normalt holder mig til komedier, og det er mest i film som "Blinkende Lygter" og "De Grønne Slagtere" jeg har set ham. Jeg har ikke fulgt hans karriere. Men "Polar" er så sej. Og jeg er imponeret over hans evne til at tale russisk. Jeg ved selvfølgelig godt, at han ikke har lært hele deres sprog, men alene det, at han kan nogle linjer, er sejt nok til mig! Forleden så vi "Father of the Year" med David Spade i rollen som faren, og den var virkelig sjov, jeg morede mig supermeget.

I lang tid har jeg ikke set Grav3yardgirl eller Banana Peppers på YouTube (Bunnys kanaler), men jeg faldt over en video, der var døbt så sært at jeg tænkte at jeg måtte give den en chance. Den var uploadet til Banana Peppers kanalen, og den hedder "I Mailed Myself Clothing To Myself And It Worked 1000% Real". Jeg kunne ikke finde hoved eller hale på den, men jeg blev nødt til at se den. Og jeg græd af grin flere gange. Den er virkelig sjov, det er rart at se hende være det, som man formoder at være "sig selv på et godt sted".

Jeg har sat videoen ind her, så I kan se den, hvis I har lyst, men... Ja. Det er som sagt en video som Bunny har lavet på hendes kanal Banana Peppers. 

Jeg har også fulgt Shane Dawsons sidste to dokumentarfilm, og det er sgu spændende sager! Kan varmt anbefales! Det var bare lige sådan en "varm anbefaling".

Sov godt, alle sammen, jeg går i seng nu, og jeg håber at jeg sover dejligt hele natten. Jeg er træt af at vågne på mærkelige tidspunkter!