Jeg er ikke fornærmet... Men

HEJ!

Jeg har en mening igen i dag. Det lader til, at det er en del af noget, der er sket for mig for ganske nyligt. Men jeg har nogle meninger, og jeg vil dele dem nu, selvom de sikkert er vildt upopulære.

Jeg synes IKKE at det er okay at nedladende overfor mennesker, som er overvægtige. Der kan være flere årsager til at de har den overvægt. Jeg synes at overvægtige mennesker, som jeg selv, skal lade være med at give alt muligt andet end dem selv skylden for deres overvægt. Ja, jeg vejede kun 5kg mere end jeg teknisk set skulle, da jeg blev stoppet med medicin, der gav en massiv overvægt i løbet af uger. Men jeg har ikke holdt mig tilbage når det kom til mad. For jeg var aldrig mæt. Der var seriøst en årrække på næsten 15 år, hvor jeg bogstaveligt talt altid var sulten. En dyb, borende sult, der føltes som om at min mave var ved at æde sig selv eller blev fyldt med syre. Da jeg så pludselig blev "mæt", og næsten stoppede med at spise sådan, fra den ene dag til den anden, var det, jeg spiste, ofte usundt, fordi det var så meget nemmere.

Jeg synes at det er forkert at læger diagnosticerer patienter med "svær overvægt" uanset hvilke symptomer man kommer med.

Men jeg synes også at disse ting gælder for tynde mennesker. Mennesker kan også være for tynde, dvs. undervægtige, og det kan være på grund af en sygdom, eller det kan være fordi de ikke har noget særligt at spise. Jeg snakker ikke om hungersnød, men om sult. Undervægtige mennesker må også høre for deres undervægt konstant, der bliver også råbt ting efter dem, og hvis det skyldes en sygdom som f.eks. hører ind under den gruppe hvor spiseforstyrrelserne ligger, er det slemt. Jeg så en ung kvinde på YouTube i går, snakke om sine erfaringer med anoreksi, og hun fortalte, at hun godt vidste, at hun var super-tynd, og at hun ikke så sig selv som fed når hun så sig selv i spejlet. Men hun kunne godt lide folks kommentarer om hendes figur. Hun sagde, at mange unge piger har det på samme måde som hun havde det, dengang hun led af anoreksi, og at det ikke er alle der opfatter dem selv som overvægtige.

At komme efter folk på grund af deres vægt, om den så er for høj eller for lav, er uacceptabelt. Og tro mig: overvægtige mennesker ved godt, at de er overvægtige, vi har prøvet alle slankekurene, vi har været med på alle programmerne, vi ved godt, hvad der er godt at spise. Det går bare ikke for alle at tabe os. Min veninde har formået at tabe sig, hun har ikke været lige så stor som jeg har, men næsten, og hun har tabt det hele, og jeg er så stolt af hende. Misundelig. Ikke jaloux. Bare misundelig. Jeg ville gerne selv have haft den viljestyrke, men det har jeg bare ikke. Ikke lige nu.

Jeg er træt af at høre om folks angstproblemer. FUCK det lort. Jeg lever selv med angst, jeg har alle mulige mærkelige former for angst. Jeg er bange for edderkopper, jeg er bange for større mængder af mennesker samlet på ét sted, jeg er bange for at sætte mig ind i et tog eller en bus hvis jeg skal et sted hen, hvor jeg ikke er vant til at komme, og især hvis det er noget der foregår omkring myldretiden. Jeg er bange for at spise ude, eller i det hele taget bare sammen med andre end René og hans mor, fordi jeg er bange for at folk hader mig fordi jeg er fed og de måske synes jeg spiser for meget, jeg har perioder, hvor jeg ikke tør at gå ud, jeg tør ikke at røre ved smykker, jeg tør sådan set heller ikke at røre ved knapper, og af en eller anden grund har jeg også angst overfor analoge ure - jeg er nødt til at have digitalure. Jeg er bange for at køre over broer hvis der er vand over, og jeg er bande for at gå ud i vandet på stranden. Jeg er bange for at træde på dækslerne der er i fortovene, og af en eller anden grund har jeg udviklet panikangst for at drukne i min lejlighed når jeg ligger i mørket om natten, ikke kan sove og det stormer udenfor, måske endda regner supermeget. Jeg synes sommerfugle er fucked up klamme, men deres larver er OK - altså, lige når de kommer ud af puppen. Jeg er bange for røde iriser (øjne), vampyrer og jeg er bange for, at hvis jeg går helt hen til kanten på min terrasse, at jeg så bliver fristet til at hoppe ud over kanten.

Jeg har nok angst. Jeg synes ikke at man behøver at snakke om det med alle, der ser på en, og hvad sker der for at alle selv-diagnosticerer sig med OCD lige så snart de har fået en vane de ikke rigtig kan forklare og ikke kan slippe? OCD er en meget plagsom lidelse, som kan have store og invaliderende konsekvenser for dem, som har dem.

Hvad sker der for dem, som konstant får dårlige opstød over folk, der låner fra deres eller andres kulturer? De sorte amerikanere er monster-vrede over at de hvide amerikanere (ikke alle sorte og ikke alle hvide, naturligvis) får lavet f.eks. dreadlocks. Hele verden er sure over at folk klæder sig i andres traditionelle dragter for at ære dem, eller blot anser dem som smukke - der var sagen om hende den amerikanske (hvide) pige, som havde syet en traditionel kinesisk (og jeg kan ikke huske hvad de hedder) kjole til deres prom derovre, og hun blev sablet ned på Facebook. Men i Kina syntes de at det var en flot kjole, og at det var rart at de ikke blev glemt. Og der var også sagen om Katy Perrys optræden som en geisha ved en award-uddeling, og folk blev så syre at hun måtte sige undskyld. Men så var der nogle, der viste det klip med hendes optræden til nogle japanere i Japan, og de sagde at det var flot, og at de var glade for at andre satte pris på deres kultur.

Jeg er ret sikker på, at "RACISME" er noget, der er nødt til at stoppe hurtigst muligt, jeg ved at det er ønsketænkning, men jeg er så træt af at alle er bange for at sige det. Jeg så en YouTube video med Amazing Atheist, jeg er i hvert fald ret sikker på, at det var der, jeg så det, jeg er ikke 100, men der er denne serie, og nu også film, med Power Rangers. Og de har nogle farver. Og når de ligesom "skifter" til deres dragter, går de fra at være dem, de nu er, til at være "Pink Power", "Yellow Power", "Blue Power", "White Power"... og så har man allerede skaden der. Jeg ved at jeg er virkelig dårlig med mine kilder, for intet af dette har jeg set for nyligt. Men ingen siger noget, når sorte springer op på bordet og råber "BLACK POWER", men hvis en hvid hoppede op på bordet og råbte "WHITE POWER", ville alle som ikke var hvide straks pege fingre og råbe "RACIST", "NAZIST" og ting som er lige så slemme.

Og hvor er jeg træt af, at folk siger noget, og virkelig laver en gigantisk bommert, og så kommer der tweets frem, som er 6-7-8 år gamle, eller sådan noget, i hvert fald tid, som er lang tid nok til at folk sagtens kan have ændret deres personlige synspunkter og opførsel, og så bliver de sablet ned fordi de skal lave en undskyldning på YouTube, der ikke lever op til hvad folk forventer - folk der ikke har noget i klemme i disse dramaer - og så er der de dejlige YouTubere, som næsten ødelægger folks private liv pga udtalelser de kommer med i en video, de laver, uden at have undersøgt noget, og når vedkommende så indser, at de har lavet en bommert, skal der jo komme en undskyldning - men så kommer den på Twitter, selvom den kriminelle video blev uploadet på YouTube. Kan vi ikke godt snart stoppe det her? Jeg er så træt af at se på "Cancelled"-videoer, og hvem der bekriger hinanden, at jeg stort set kun ser Pewdiepie-, CinnemonToastKen-, Grav3yardgirl- og Banana Peppers videoer.

Jeg har mange ting, som jeg er træt af, som jeg er medskyldig i og alt det der. Men ved I hvad? Jeg har én ting, som jeg virkelig krummer tæer i skoene over. En ting, som er så almindelig som T-shirts og sweatshirts i H&M, som har logos fra Nirvana, Metallica, Guns N' Roses... Når jeg ser Justin Bieber i Marilyn Manson merch bliver jeg virkelig vred. There's no way den knægt kan lide Marilyn Manson. Jeg oplever samme følelse, når jeg ser Selena Gomez i Guns N' Roses merch. Og jeg kan endda godt LIDE Selena. Hun har lavet meget god musik. Men det er så "down to basics" at de bare ikke skal invadere "mit" område. Og det er blandt andet Guns N' Roses og Marilyn Manson. Jeg ved godt at jeg er smålig, men... Damn! Jeg kan ikke gøre for det! Så jeg er fornærmet over dét. De andre ting er jeg vred over.