OOOOOH NOOOOO!
Jeg har lige set en reklame på YouTube, hvor et dansk firma med en tysk webadresse reklamerer for deres fertilitetsklinik. Det i sig selv er ikke så slemt, men når de så siger "Kids made in Denmark" og man tager i betragtning at de "indfødte" tyskere skammer sig så meget over deres herkomst at de forsøger at erstatte Tyskland med indbyggere fra alle andre steder end Tyskland (der bliver født færre tyskere end der dør hvert år - Tyskland er et af de europæiske lande, der har taget flest flygtninge ind), at de så har sådan side, hvor man lige rejser til Danmark og får hjælp til at få et barn der ikke er tysk... det er virkelig ikke særlig godt. MAND JER OP, TYSKERE! Næsten alle tyskere i live i dag har ikke deltaget i 2. Verdenskrig, og dem, som er nynazister nu, well, det er ikke tyskernes skyld - der er nynazister verden over. Næsten, i hvert fald. I har måske ikke så meget at være stolte af lige i 2. Verdenskrig sammenhænge, men der er da mange andre ting, som Tyskland kan være stolte over.
Jeg siger ikke, at det var en god idé at skrive 2. Verdenskrig ud af historiebøgerne og alt det der, men - vi bliver nødt til at komme videre. Jeg ved godt at "det kan jeg bare sige". Jeg er ikke ramt af krig, har aldrig været det. Mine studier omkring 2. Verdenskrig er omfangsrige, og jeg frygter hver dag at en krig bryder ud i Danmark, lige her hvor jeg bor, og jeg mister alt hvad jeg har kært. Jeg græd da jeg som 11-årig læste Anne Franks dagbog, og siden dengang har jeg været fascineret af den krig. Ikke på en god måde, men mere psykologisk.
Selv har jeg lidt længere bagude en polsk baggrund. Min fars morfar var polak, og mormoren var svensker. Det er, hvad jeg ved. Min farmors storesøster er den eneste af alle de børn, der fik navnet "Stannius". Det er polsk. Resten af ungerne fik navnet "Aagren", som er svensk. Min farmor hedder også Aagren, ligesom mine forældre gør. Min farmor er eneste barn tilbage ud af en søskendeflok på 7, og da min far var forholdsvis ung, samledes familien og besluttede sig for, at de ville smide deres efternavn, som var "Hansen". Min farmor havde dog taget min farfars efternavn, og har Aagren som mellemnavn. Min far valgte at smide sin fars navn, og bare hedde Aagren til efternavn.
Jeg havde dog min mors efternavn, Vestergaard, indtil de blev gift på min 4-års fødselsdag. Så fik jeg skiftet Vestergaard ud med Aagren. Vestergaard var et navn hun havde giftet sig til, det er ikke hendes pigenavn. Hun hedder rigtig Pedersen, men hun udtaler det konsekvent med hårdt "d", som i Petersen", og insisterer på, at man kan sige det som man vil. Lidt som er hun siger "Hvor er mine støvler?" "Hvor er mine kondisko?" "Hvor er mine sutskoer?" "Hvor er mine træskoer?" Det er som om hun ikke kan rette de to sidste slags sko ind under normal grammatik om sko. Så er der ting, som hun engang sagde hele tiden, men som er blevet hende "fravænnet" courtesy of my dad, såsom "Holy Birdshit" - det er ændret til "Fucking", og ellers "Gusemand", som betyder "Hold da kæft" på en overrasket måde, og ikke som i "Klap kaje". Der er også "Nå, nu skal vi have noget mulje", som mere eller mindre oversat til dansk betyder "Nå, nu skal vi have noget at spise".
I skolen hed jeg "Rikke Aa". Det føltes som et slag i ansigtet hver gang jeg blev kaldt det. For "Aa" er sådan set det samme som "Å", og dermed det sidste bogstav i alfabetet, og man kan ikke lade være med at føle sig virkelig dum. Jeg lærte flere år senere at min far havde det på samme måde da han gik i skole.
Hvad angår mit fornavn - mine forældre var ikke i tvivl om hvad jeg skulle hedde, selvom der havde været forslag som f.eks. Benedikte inde over. De var begge to vilde med navnet Frederikke, men var bange for, at jeg ville blive drillet rigtig meget, hvis de kaldte mig det. Derfor valgte de at kaldte mig en kortform; Rikke. De syntes at det var et pænt navn, og spekulerede ikke mere over det. Men jeg har her i sidste uge slået meningen op, og det betyder faktisk "Hersker". I like that! Men de var ikke på noget tidspunkt i tvivl om hvilket køn, deres baby ville blive. Er det ikke vildt? Min mor blev gravid, fik taget en graviditetstest, den var positiv, og kort efter begyndte de at referere til maven som "hende", og kort tid efter det, som "Rikke". De fik ikke tjekket kønnet. Kunne man overhovedet det i 1979/1980? Det virker som en evighed siden.... shiiiit, jeg bliver snart 39 år! Haha. Jeg kan huske min 30 års fødselsdag. René og jeg sov hele dagen. Og hele aftenen. Og hele natten. Vi må have været mega trætte. Jeg kan huske at vi grinte supermeget af det dagen efter. Vi var lige oppe et kørt øjeblik for at spise, og vi tog et billede af os selv. Vi så glade ud, så vi har sikkert ligget og snakket om et eller andet. Måske haft lidt af det frække kørende eller noget. Jeg husker det bare ikke som sådan.
Dette indlæg er ikke efterlæst, og jeg har ikke rettet stavefejl af nogen art. Jeg undskylder for al irritation det måtte have udløst, men hvis du er vant til at læse herinde, kender du nok til sagen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar