Jeg freaking elsker min dejlige, smukke og vidunderlige mand, min sjæleven som jeg kan vandre igennem livet sammen med. Lyder jeg klam? Haha. Jeg så "Blended" i går, den med Drew & Adam (de har lavet 500 film sammen, men det er den der primært foregår i Sydafrika), og jeg tudede hele vejen igennem, på trods af, at jeg har set den før. Og jeg ikke tudede første gang. Den trykkede bare på alle mine knapper. De rigtige knapper. Og René lå der, ved siden af mig, og hver gang jeg kiggede på ham, kiggede han på mig, med et fjollet smil. Hvis det ikke er kærlighed, så ved jeg ikke hvad det er...
Jeg bliver ofte irriteret på ham og her for nyligt smed jeg ham ud. Ikke seriøst, selvfølgelig, men han gjorde det så nemt. Han sagde "Måske skulle vi finde hvert vores sted at bo", og det var så nemt at sige "Ja. Ja, ved du hvad, kan du ikke flytte hjem til din mor?" Og lige siden har vi gjort nar af det. Hehe.
Er det ikke det bedste når folk tror at de rammer en med "du kan ikke have været særlig sød når det sner på din fødselsdag, når det er i maj måned", og man om og om igen har fortalt dem, at man helt klart foretrækker tung regn eller sne frem for alle andre former for vejr? Folk går bare ud fra, at det at elske solskin og hedebølger er naturligt. Men jeg er altså en af dem der ikke har det sådan. Jeg har da gode minder om somre, der er gået godt på trods af varme og for meget sol. Men det var i folkeskolen, det var mens der var sommerferie, og naturligvis - eftersom jeg viiirkelig hadede skolen - nød jeg mine somre endnu mere. Men jeg har ikke nogen gode minder om sommer og solskin uden for sommerferier i folkeskoletiden.
Oh, sweet baby Jebus, jeg er træt! Jeg har sovet helt umuligt i nat. Jeg må hellere lige tage en lur mens jeg stadig kan nå det. Vender tilbage senere!
Okay. Let me tell you. Emma har fået en pakke i dag, fra Katteboxen. Og det var ikke bare en hvilken som helst pakke - det var en fødselsdagspakke. Jeg var lidt desorienteret, for Emma fylder først år i næste måned. Og de bad om kattens fødselsdag da jeg oprettede kontoen.
Emma var interesseret i slikket, som jeg dog pakkede væk med det samme, fordi hun har gang i flere forskellige poser allerede. Der var et nylonrør med, sådan en lille tunnel, som hun normalt elsker. Men det eneste Emma ville, var at komme ned i papkassen. Hun har ligger der lige siden.
Jeg er meget taknemmelig i dag. Eller... Jeg elsker at være den jeg er vokset til at være. Jeg var en shitty person, men jeg er vokset, jeg har ændret store dele af mig selv, som jeg ikke var tilfreds med, og jeg føler at folk omkring mig også føler at jeg er nemmere at færdes omkring. Jeg føler, at jeg har mere plads inden i. Ikke i "Fuck, jeg har taget på", men som i "Jeg har plads til at tage mig af flere mennesker (og dyr)". Jeg overvejede på et tidspunkt at melde mig til et eller andet "program" hvor jeg eventuelt kunne hjælpe andre, som har været igennem de ting jeg selv har været igennem. Skoletræthed, depression, psykisk sygdom, selvmordsforsøg i hobetal, indlæggelser på psykiatriske afdelinger, en udnyttende mor og en far der var både fysisk og psykisk voldelig overfor min mor. Jeg har meget at give af. Men jeg har vurderet, at jeg ikke er professionel, og at jeg derfor ikke har nogen "bussiness" i at skulle råde andre i, hvad de kan gøre i deres liv med deres problemer - for jeg kan gøre stor skade. Hvad JEG føler er ikke det samme som hvad andre føler og hvordan de opfatter deres følelser. Reaktioner er forskellige fra menneske til menneske, alt efter hvad man har været igennem op til det punkt, der fik det hele til at falde sammen. På et tidspunkt meldte jeg mig til et "Venneprogram" hos ... Var det Røde Kors? Det kan jeg ikke huske. Men jeg fik "tildelt" nogle personer, som jeg skulle besøge og være hos i et stykke tid. Den ene var en ældre dame, som var dement og bare ikke kunne lide mig, og den anden var en kvinde på min egen alder, som var handicappet. Hun spurgte mig, om jeg ville høre noget, hun havde skrevet, og give hende min ærlige mening. Og så startede hun ud med at læse "Jeg vil gerne fortælle et eventyr. Det er en sand historie om en lille pige..." og da jeg sagde at der er forskel på eventyr og sande historier, sagde hun, at hun ikke ville se mig længere. Jeg tror faktisk at mange har haft svært ved at kapere mig igennem årene. Men ... Jeg tror at det er bedre nu. Jeg har dog ikke lyst til at være "tvungen" ven med nogen igen, jeg synes at det var en bedre idé med f.eks. snakke over mails eller sådan noget. Jeg overvejede endda at oprette en speciel emailadresse å¨min blog. Eller endda at oprette en blog specielt til det formål. Men så var det, at jeg indså at jeg ikke på nogen måde er bedre kvalificeret end andre til at snakke med folk. Altså, andre som ikke har en uddannelse inden for den slags.
Men altså... Ja. Happy hour! Og husk igen: denne mail er ikke skrevet på én dag! Hav en dejlig til alle der gad at læse helt hertil! Og alle andre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar