Eksitensproblemstillinger

Jeg har snakket om det før. Men er "at være i live" og "at leve"  være det samme? Dækker de to udtryk over det samme? Og hvad med "at være levende" - er det ikke i en kategori helt for sig selv?

Kroppen fungerer så længe hjernen fungerer. Den fortæller ens organer hvordan de skal virke. Den gør, at man automatisk ved hvordan man skal trække vejret, den sørger for at hjertet slår, den sørger for at blodet bliver pumpet rundt i  kroppen - men så snart ilttilførslen til hjernen stopper, og man er hjernedød - så er man ikke længere i live, man lever ikke længere, og den sprudlende personlighed, man måske havde haft, der gjorde en "levende", forsvinder.

Nogen mennesker siger "Når man dør, er det bare som at falde i søvn og derefter vågner man op i Paradis". Hvis man har gjort sig fortjent til Paradis. Mange spørger sikkert sig selv: Hvad er forskellen på Paradis og Helvede? Og hvis Hitler havnede i Helvede, er det så sikkert at Moder Theresa havnede i Paradis? For mange mennesker lever skjulte liv parallelt til det "perfekte" liv, de udviser til alle andre på daglig basis. Måske var Moder Theresa en pengebegærlig bordelmutter i sin fritid, og måske studerede Adolf Hitler til katolsk præst når han ikke forsøgte at lede Tyskland til toppen af verden med sit Tredje Rige.

Der er også folk, der bare har den holdning at "hvis det er i Helvede stripperne og alle mine venner havner, så er det der, jeg vil hen, for hvem gider at sidde og høre på harpespil i Himlen dagen lang".

Og så er der os, der bare "ved" det. Ikke for at være bedrevidende, men som forskningen af de menneskelige kroppe, hjernen og alt hvad det indebærer viser, så er det mest sandsynligt at når hjernen brænder ud, og alt bliver sort, så er det fordi man er død. Det føles ikke som om man sover, for der er ingen følelser. Man er "ikke mere". "Ikke eksisterende". Man var. Men ikke længere. Nu er der mindet om en, som sagtens kan leve videre blandt de sørgende. Men jeg er 100% overbevist om, at f.eks. et koncept som "sjælen" er noget, der sidder et sted i hjernen. Mere præcist det sted, hvor personligheden formes. For  mig er "sjæl" et andet ord for "personlighed", selvom jeg godt ved det typisk ikke bliver set sådan.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke på dette. Jeg stod ud af min seng for at skrive dette blogindlæg. Og for at kigge lidt nærmere på ting, jeg har gang i. Jeg er alligevel ikke træt, selvom klokken lige nu er 02:40 natten til mandag. Jeg sover vist for meget...