Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 7. juni 2019

PICTURES OF MY CRAP

WELL HELLO!

Jeg er opslugt! Jeg har haft ting at se til. Og på. Jeg følger med i "The Good Wife" på Netflix, har netop set  første sæson af den engelske hysterisk morsomme "What We Do In The Shadows", en serie fra HBO. Handler om 3 vampyrer, som er roomates. De boede engang i Europa, men flyttede så til "den nye verden" (Amerika), og lever nu i et hus i Staten Island. To af dem er gift med hinanden og har været det i tusinde år. Den ene vampyr, ham som er single, har en tjener, som er menneskelig, og alt han ønsker sig i verden er at blive vampyr, men der sker bare aldrig. I hvert fald ikke her i sæson 1. Den serie er så hysterisk sjov. Virkelig. Hvis I har mulighed for at se den, og kan lide plat humor, så se den. Ud over at jeg har set tv som en gal, har jeg fanget mig selv i "Ex-Wives of Rock" som jeg tilfældigt faldt over på YouTube. Jeg ved ikke en skid om hvornår den er fra. Men det er en realityserie skabt til den amerikanske musikkanel Fuse. Og den handler om ... Ja, kvinder der var gift med store rockstjerner men nu er skilt. Jeg er især faldet for Athena og Bobbie. Der er de her 4 kvinder, som skæbnen har bragt sammen. Men der er trash talk som der altid er - "girls will be girls". 4 kvinder i ét venskab vil sjældent kunne foregå uden at nogen på et tidspunkt siger noget negativt om en af de andre til den, hun bedst kan lide, og af og til kommer det videre. Der er, udover Athena og Bobbie (som er bedste veninder), også Blue og Sharise (som er bedste veninder).
Hvordan det hænger sammen? Jeg skal se, om jeg kan huske det. Athena er tidligere gift med trommeslageren i Scorpions. Hun er også søster til Tommy Lee (trommeslager i Mötley Crüe) Athena har selv været i en del bands, som trommeslager. Bobbie var tidligere forlovet med sangeren fra Warrant. Det gik ikke. Så blev hun forlovet med Tommy Lee, som hun introducerede for sin veninde Pam. 4 dage senere var Tommy Lee og Pamela Anderson (Lee) gift. Blu var gift med... en af de andre gutter fra Warrant. Og Sharise var gift med Vince Neil, som var sangeren i Mötley Crüe. Jeps, jeg har set "Dirt", jeg kender navnene (nogle af dem) fra Mötley Crüe. Haha. Selvom den tilsyneladende ikke viste sig at være 100% sandfærdig, så var det stadig en god film.
Jeg tænkte, da jeg så reklamerne for "Bohemian Rhapsody"; at det virkelig var blasfemisk at lave en spillefilm om Queen med en skuespiller som ikke VAR Freddie i rollen som Freddie Mercury. Og ja, eftersom manden døde af AIDS i 1991, ved jeg, at det er ret umuligt, og selvom resten af det stadigt eksisterende band har sagt god for filmen, så er jeg stadig VRED over at de ville gøre det. Hvis det blev gjort mod Peter Steele, Dave Mustaine eller Marilyn Manson... I would get soooo pissed. Nå. Men så kom Dirt, og jeg sad en nat og tænkte "Tja. Jeg har aldrig hørt en Mötley Crüe sang fuldt ud, og jeg kender ikke andre navne end Tommy Lee og Nikki Sixx, så hvorfor ikke bare se den, når jeg alligevel ikke kan sove?" Og den var god. Så begyndte jeg at se reklamer for en Beatles film, men med et mere originalt koncept. Den virkede lovende. Jeg har ikke set den. Men det kunne være en, jeg måske kunne tænkte mig at se på et tidspunkt. Og så landede den. Elton John filmen. Jeg mener... Er der ikke efterhånden nok musikfilm? Bortset fra Beatlesfilmen, som vist nok hedder "Yesterday", så synes jeg faktisk ikke at nogen af disse nævnte film skulle være lavet.
Jeg har skrevet om musik, for jeg er stadig i gang med min bog til Hamid. Jeg har også samlet ting, som jeg vil forære væk. Jeg tænkte først "GENBRUGSBUTIKKEN", fordi der ligger en Røde Kors butik her lige i nærheden. Men så snakkede jeg med Katja om det, og hun har et eller andet kørende på Facebook, hvor hun smækker ting op, og så kan folk komme og hente det gratis, hvis de vil have det. Jeg tænkte "Hvorfor ikke gøre det?" Så jeg gik i gang med at samle alle de ting sammen som vi enten ikke har brugt eller som vi ikke har brug for længere. Fordi jeg bare venter på nattevagterne, har jeg samlet et smukt sæt billeder til jer, så I kan se alt mit lort, som jeg giver væk. Og Emmas lort. Og lidt af Renés.

Der er for mange penge her, og selvom mange af tingene stort set ikke er brugt mere end 1 eller 2 gange, endda slet ikke, ja, så synes jeg ikke at jeg vil tage penge for det. Æggebægrene blev indkøbt til min 25-års fødselsdag, faktisk, fordi jeg ville holde min første "Jeg er lige flyttet hjemmefra og skal til at holde min egen fødselsdag helt alene"-brunch for min familie. Men ikke et eneste af de inviterede ønskede æg, og de blev i stedet for brugt som shotglas fordi nogen havde taget 1 Enkelt med. Jeg drak ikke, og jeg spiser normalt ikke æg. Så de er kun blevet brugt den ene gang. Men det var da også hyggeligt nok. De var ude før de var kommet, næsten, og jeg havde gjort SÅ meget ud af det, jeg havde virkelig bare købt så mange ting, som jeg mente at jeg skulle bruge, og så kom al maden oven i... For vildt. De æggebægre, de 9 der, kostede 300 kroner. Alene for de 9 æggebægre. 

Nå, men det kan være, at jeg skal kaste mig over min seng. Lige nu sidder jeg foran min computer, men nattevagterne (det er sygeplejersker) kan komme fra 23:30 af, så jeg burde nok lukke ned. Men det er bare meget rart at sidde her i brisen fra min fucked up bad ass gulvblæser. Den leverer det samme som Renés gør på hans level 3 - men min gør det, mens den kører på level 1. Hells yeah!

Jeg har kun prøvet den 2 gange. Men jeg har muligvis fundet en ny totalt yndlingsshampoo. Det var en prøve, så der er nok kun 1 hårvask mere i. Næste måned, når jeg synes jeg vil bruge penge igen (denne måned er Renés), vil jeg købe en ny, og benytte den i lidt længere tid. Så skal I nok få en god beskrivelse af den!

Jeg er smuttet! Tak fordi du gad at læse helt HERNED. God pinse til alle, der tror på Jebus, og god miniferie til jer, der ikke gør! Jeg gør jo ikke, hvad der efterhånden hersker nogen tvivl om, men alle har ret til en tro. GOODNIGHT!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar