That being said: Jeg er også faldet for noget andet, som jeg normalt ikke har dyrket så meget: Det paranormale. Det er ikke fordi jeg som sådan tror på, at der findes et liv efter døden, og derfor tror jeg ikke på spøgelser og ånder, og jeg tror heller ikke på Gud, Satan, engle og dæmoner. Så når jeg ser disse paranormal investigations, er det pure entertainment for mit vedkommende. Jeg må dog indrømme, at nogle af dem er uhyggelige. Dem, der laver disse videoer, besøger forladte bygninger i nattetimerne - og dem jeg ser har en blanding af fobier. Den kanal, jeg har kastet min kærlighed på, "The Paranormal Files", viser Jeff, som er faderen, og hans søn, Colin, som er ham, der lidt står for siden. På et tidspunkt stopper Jeff og bliver erstattet af Colins kæreste og senere hustru, Peyton. Men Jeff er virkelig bange for flagermus og Colin er virkelig bange for edderkopper. Og hvad ved vi om netop de to dyrearter? De lever deres liv om natten. De jager om natten, spiser om natten, og edderkopperne spinder om natten. Og 90 gange ud af 100, når de farer sammen og skriger i mine hovedtelefoner, som er skruet helt op så jeg kan høre den uforklarlige hvisken, de altid snakker om, kommer når de bliver angrebet af flagermus eller hvis de pludselig ser en meget stor edderkop, eller går igennem et område med mange edderkopper... That is soooo dumb... Men jeg synes at det er sjovt. Indtil i går, da jeg blev fornærmet over en Type O Negative video, de har lavet. Jeg sad faktisk og blev rigtig godt og grundigt tøsesur, indtil jeg besluttede mig for at opføre mig som den snart 40-årige kvinde, jeg er.
Der skete også noget andet i går. Renés mor ringede. Sagde at hun havde en gave til os. Og at vi skulle kigge i banken. Så vi hoppede naturligvis lige ind i banken. Og hun har givet os en ret stor sum penge. Uden nogen årsag. "Bare fordi". Vi kan rent faktisk betale vores lån ud. Så har vi 2.340 kroner mere til os selv hver eneste måned. Eller vi kan købe forskellige ting med pengene nu (eller vente til black friday, fordi der så er gode tilbud at hente) og så bare have de ting nu... Det er fuldstændig vildt. Meget sådan... Det kom virkelig som et chok.
Nå. Jeg har noget andet, jeg lige vil sige. Jeg kom ud i noget ... hvad skal vi kalde det.. Noget rod med DermaSpace. Det er et firma, som specialiserer sig i hudpleje, især sydkoreansk, og man kan abonnere på en kasse, som er bestemt efter ens hudtype, som kommer hver måned. Sådan en har jeg haft i et stykke tid, og jeg må sige: Jeg elsker den. Men der opstod et problem i forbindelse med en julekalender og nogle penge, der først skulle trækkes i november, men som blev trukket med det samme. Jeg henvendte mig til deres kundeservice med det samme. Og ved I hvad? Jeg har aldrig i mit liv oplevet så venlig, hurtig, og - jeg skulle lige til at sige omsorgsfuld, men ja - indehaveren af firmaet skrev til mig samme aften, som jeg skrev første gang, og hun har været så flink og sød og rar hele vejen igennem. Hun sagde at hun har sendt mig en lille undskyldning med posten, selvom jeg sagde at det behøvede hun ikke. Jeg vil gerne sige, at DermaSpace - det er ikke sådan at jeg normalt ELSKER at reklamere for firmaer på denne blog. Men denne side, den er virkelig guld værd. 1 gang om måneden modtager jeg en pakke med et sted mellem 7-8 sheetmasker fra forskellige sydkoreanske firmaer, og de er altså i virkelig god kvalitet. Tjek dem ud her:
Lige nu kan man forudbestille en pakkekalender til jul med 24 sheetmasker til 349 kroner. Man kan også købe en pakkekalender, som er udvidet, til 599 kroner. De er at finde under fanebladet "Kampagner" i toppen. Normalt betaler jeg 139 kroner for mine 7-8 sheetmasker, og de er beregnet til til den type der hedder "frisk glød". Udover den, er der også "anti-age" og "fugtgivende". Desværre er der indimellem en maske med, som består af snegleslim og bigift. Men selvom jeg er klar over, at snegleslim bare er "all that and a bag of chips", så kan jeg ikke få mig selv til at putte sneglesekret i mit ansigt - eller nogle andre steder på min krop. Heller ikke selvom jeg engang som ung teenager kyssede en skovsnegl. Hvorfor? Fordi jeg ville toppe dengang jeg kyssede en frø. Ja. Jeg er megaklam. Men nu kysser jeg kun på min mand og min kat. Af og til køkkenrulle, hvis jeg har for meget læbestift på, og det lige skal "dæmpes lidt". Jeg tror ikke, at jeg har fortalt René om skovsneglen. Han kender vist kun til frøen... Hvad tænker man på, ikke? Haha. Hvis jeg ser en edderkop er jeg ved at dø, men så er der de andre dyr... Min veninde Katja er røvbange for frøer. Desværre bor hun i et område, hvor der lever frøer. Det gjorde der i hvert fald da vi var børn. Ja. Hun er flyttet tilbage dertil. Pudsigt. Jeg flyttede fra Solrød for mange år siden (12), men jeg er vendt hjem igen. Min mentor, som bor i Havdrup, siger at der er en "saying" om, at hvis man først har boet i Solrød, så bliver man her - og ellers kommer man tilbage. Hvis det er rigtigt, forstår jeg ikke helt hvorfor. Det er ikke den fedeste by i verden. Folk er ikke venlige her. Hvis man smiler til en fremmed, tror de straks at man er skizofren. Når ja... Men alligevel. Haha.
Hav en god aften, my dudes and dudettes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar